Issuu on Google+

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Maj 2013

Selskabsret Det nyeste inden for selskabsret

Nye kapitalkrav og selskabsformer?

Nyt lovforslag vil ændre reglerne for visse selskabers kapitalkrav og indføre en ny selskabsform Regeringen har i februar 2013 fremsat et lovforslag, hvorefter visse af selskabslovens regler vil blive ændret. Reglerne skal behandles af Folketinget i løbet af foråret og forventes vedtaget i sommeren 2013.

af selskabskapitalen vil forblive uændrede, hvilket betyder, at man ved stiftelse skal indbetale mindst 25 pct. af kapitalen, dog minimum 50.000 kr. Reglerne har ikke betydning for aktieselskaber, hvor kapitalkravet stadig vil være 500.000 kr.

Lovforslaget vil for det første betyde, at kapitalkravene for danske anpartsselskaber nedsættes fra 80.000 kr. til 50.000 kr. Begrundelsen herfor er, at regeringen ønsker, at Danmark skal følge den generelle udvikling i EU, hvor stadig færre lande opererer med kapitalkrav. Reglerne for indbetaling

Regeringen har desuden ønsket at gøre det lettere for iværksættere at starte en ny virksomhed op. Derfor har regeringen foreslået at indføre en ny selskabstype kaldet iværksætterselskab, hvortil der ikke er krav om minimumskapital. Iværksætterselskabet er et anpartsselskab, og det vil kunne stiftes


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

med en selskabskapital på 1 kr. Efter forslagets indhold vil iværksætterselskabet overgå til et almindeligt anpartsselskab, når dets selskabskapital overstiger 50.000 kr. Selskabet skal derfor hensætte 25 pct. af sit årlige overskud til en reserve, indtil kapitalen når 50.000 kr. Derudover vil iværksætterselskabet ikke kunne udbetale udbytte.

Maj 2013

I takt med at reglerne for kapitalkrav lempes og der indføres en ny selskabstype, vil muligheden for at stifte et selskab med begrænset ansvar, kaldet S.M.B.A., blive udfaset. Det betyder, at det ikke vil være muligt at stifte et S.M.B.A. efter den 1. januar 2014. Ændringen vil imidlertid ikke have indflydelse på eksisterende S.M.B.A.-selskaber.

Selvfinansiering

Nye regler tillader, at et selskab finansierer tredjemands køb af selskabet af selskabets kapitalejere Finanskrisen har ført mange ting med sig. Et væsentligt område er, at det er blevet betydeligt vanskeligere at fremskaffe finansiering til selskabers opkøb af andre virksomheder. I 2011 fik selskaber mulighed for at yde lån til tredjemand, der ønsker at overtage selskabet fra dets kapitalejere. I retlig forstand kaldes dette selvfinansiering. Ved selvfinansiering forstås, at et selskab selv (target) stiller midler til rådighed for en tredjemand (køber) med henblik på, at køberen erhverver kapitalandelene (aktierne eller anparterne) i selskabet fra selskabets nuværende ejere (sælger). Det kan både være ved hjælp af et pengelån, men også ved at selskabet eksempelvis kautionerer for et banklån optaget af køber. Selskabet finansierer således selv – helt eller delvist – sin egen overtagelse. For at sikre, at hverken aktionærer eller kreditorer lider tab, er udgangspunktet i dansk ret stadig, at selvfinansiering er ulovlig. Med de nye regler blev det dog muligt at yde lånet på visse betingelser. De nye muligheder Der er grundlæggende fire betingelser, der skal opfyldes, for at selskabet lovligt kan bistå køber økonomisk i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Betingelserne er følgende: Der er grundlæggende fire betingelser, der skal opfyldes, for at selskabet lovligt kan bistå køber økonomisk i forbindelse med en virksomhedsover-

dragelse. Betingelserne er følgende: 1. Der skal foretages en kreditvurdering af køber, 2. Generalforsamlingen skal godkende den økono- miske bistand, 3. Den økonomiske bistand skal være forsvarlig, og 4. Den økonomiske bistand skal ydes på markeds vilkår. Der skal foretages en kreditvurdering af den kreds, der står til at skulle modtage selskabets økonomiske bistand. Det er selskabets ledelse, der har ansvaret for, at dette sker. I både aktie- og anpartsselskaber vil ledelsen typisk være opdelt i en bestyrelse og en direktion. Ledelsen skal forstås som bestyrelsen eller, såfremt man ikke har en bestyrelse, som direktionen. Hvorvidt ledelsen kan foretage denne vurdering alene, eller om der bør søges bistand hertil, må afgøres konkret og afhænger blandt andet af, hvor kompleks den pågældende modtagerkreds og disposition er. Ledelsen bør desuden afgøre, om en professionel långiver ville være villig til at stille midlerne til rådighed under de samme forudsætninger. Hvis dette ikke er tilfældet, bør ledelsen generelt være tilbageholdende med at yde økonomisk bistand.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Maj 2013

Den anden betingelse forudsætter, at generalforsamlingen har godkendt den økonomiske bistand. Før generalforsamlingen godkender beslutningen, skal ledelsen udarbejde en skriftlig redegørelse, der som minimum indeholder en beskrivelse af:

- de nærmere betingelser for lånets gennemførelse,

- baggrunden for forslaget om økonomisk bistand,

- den pris, som tredjemand skal betale for kapital- andelene.

- en vurdering af konsekvenser, som den økonomi- ske bistand kan tænkes at måtte have for selska- bets likviditet og solvens, og endelig

- selskabets interesse i at gennemføre den pågæl- dende disposition,

Generalforsamlingens godkendelse skal vedtages med 2/3 flertal og skal foreligge, inden midlerne stilles til rådighed for tredjemand. Som ledelse skal man være opmærksom på, at hvis generalforsamlingens godkendelse først opnås, efter den økonomiske bistand er ydet til tredjemand, da vil dispositionen ikke blive accepteret af Erhvervsstyrelsen. I så fald vil tredjemand i stedet blive mødt med en tilbagebetalingspligt af lånet med tillæg af en strafrente, og ledelsen kan i særlige situationer risikere et erstatningsansvar. Den tredje betingelse fastslår, at den økonomiske bistand skal være forsvarlig. Indholdet heraf er, at den økonomiske bistand ikke må overstige det beløb, der ville kunne udbetales som ordinært udbytte. Det betyder, at det kun er selskabets frie reserver i henhold til den senest aflagte årsrapport, der kan anvendes til økonomisk bistand. Selvom der er frie reserver, skal ledelsen foretage en helhedsvurdering af, om dispositionen er forsvarlig. Den fjerde og sidste betingelse er, at økonomisk

bistand skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Ved sædvanlige markedsvilkår lægger Erhvervsstyrelsen ikke udelukkende vægt på renten, men inddrager også momenter som lånets løbetid og afdragsvilkår. Dette medfører, at selskabets ledelse – ofte i samarbejde med revisor, bank eller advokat – om nødvendigt skal lave en reel risikovurdering i forbindelse med långivningen. Ledelsens ansvar Undlader ledelsen at iagttage de beskrevne betingelser, vil den efterfølgende kunne pådrage sig et erstatningsansvar over for kreditorer eller aktionærer, hvis selskabet skulle lide tab. Har et selskab ydet et lån i strid med selskabslovens regler, vil den tredjemand, der har modtaget selskabets bistand, skulle betale beløbet tilbage til selskabet med tillæg af en strafrente. Hvis han ikke er i stand til dette, indestår selskabets ledelse for det tab, som selskabet måtte lide. I særlige tilfælde kan dette resultere i ganske betydelige erstatningskrav. Det anbefales derfor, at man – hvis muligheden i


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Maj 2013

loven ikke blot afvises - som ledelsesmedlem er meget nøje med at påse, at alle betingelser og krav er opfyldt, inden man medvirker til at lade selskabet finansiere sin egen overtagelse. Selvfinansiering i praksis Erhvervsstyrelsen er netop nu i gang med en større evaluering af selskabslovens nye regler, hvilket har resulteret i en nærmere undersøgelse af, hvor mange registreringer af selvfinansiering Styrelsen har foretaget. I november 2012 havde man modtaget 20 rapporter om selvfinansiering. Tallet synes ikke af meget, når man tænker på omfanget af årlige overdragelser sammenholdt med bankernes generelle tilbageholdenhed. Det kan dog formentlig forklares med, at reglerne endnu kan virke indviklede, ligesom det medfølgende ansvar kan virke som en tung byrde at påtage sig som ledelse.

Afsluttende bemærkninger Selvom reglerne ikke anvendes i stor udstrækning på nuværende tidspunkt, må man dog konstatere, at de nye regler åbner op for en mere glidende finansieringsmæssig overgang i forbindelse med et skifte i ejerkredsen. Mulighederne synes særligt åbenbare ved generationsskifter, hvor den overtagende part typisk har begrænsede finansielle midler til rådighed. Det må derfor forventes, at i takt med, at reglernes eksistens og muligheder bliver mere udbredte, vil flere selskaber og potentielle erhververe undersøge og – måske - benytte sig af de nye muligheder for selvfinansiering.

Jon Stefansson

Michael Lindebjerg Møller

Peter Stanstrup

+45 76 22 22 32 +45 40 62 63 88 jst@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 68 +45 51 43 49 40 mlm@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 31 +45 26 37 58 18 pst@andersen-partners.dk

www.andersen-partners.com Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed


selskabsret_maj_2013_0