Issuu on Google+

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

August 2013

Insolvensret og rekonstruktion Det nyeste inden for insolvensret og rekonstruktion

Direktør hæftede for kreditorernes tab ved senere ejers afvikling af selskabet En tidligere direktør i et anpartsselskab blev i starten af 2013 af Vestre Landsret kendt erstatningspligtig over for kreditorerne, fordi den nye ejer ikke dækkede kreditorernes krav i overensstemmelse med konkurslovens regler. Direktøren var den primære ansvarshavende for forretningen, der i 2009-2010 ikke længere tjente tilstrækkeligt til at kunne fortsætte driften. Det var derfor direktørens opfattelse, at selskabet burde afvikles. Da direktøren i 2010 fik arbejde i Thiele, og i den forbindelse fik solgt goodwill og varelager fra forretningen til Thiele til betaling i rater over en fastsat periode, besluttede direktøren derfor at lade

en professionel foretage afviklingen af selskabet. Direktøren fandt på internettet flere muligheder, herunder et engelsk selskab med begrænset ansvar, KGN Consult Ltd, der ifølge deres hjemmeside beskæftigede sig med afvikling af selskaber. Da selskabets revisor ikke så noget i vejen for at lade KGN Consult Ltd medvirke ved afviklingen, tog direktøren kontakt til selskabet. KGN Consult Ltd overtog efter aftale med direktøren anparterne i selskabet den 21. juni 2010, hvorefter direktøren ikke havde mere med selskabet at gøre. Da KGN Consult Ltd, efter overtagelsen af selskabet,


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

transporterede resttilgodehavendet mod Thiele, i alt 250.000 kr., til et andet anpartsselskab og på selskabets vegne erklærede at være fyldestgjort for transporten, mistede kreditorerne således krav på resttilgodehavendet. Da selskabet kortvarigt herefter gik konkurs, rettede konkursboet derfor et erstatningskrav mod direktøren efter konkurslovens § 361, stk. 1 om ledelsesansvar. I sin begrundelse lagde Landsretten vægt på, at det påhvilede direktøren at sikre, at selskabets aktiver blev anvendt til dækning af kreditorerne i overensstemmelse med konkurslovens regler, hvilket kunne være sket ved kontakt til revisor eller advokat eller ved indgivelse af konkursbegæring for selskabet. Ved i stedet at lade et udenlandsk selskab med begrænset hæftelse, som direktøren ingen kendskab havde til, overtage afviklingen, blev han ansvarlig for den nye ejers disponering i forhold til kreditorerne.

August 2013

Dommen er et markant udtryk for det ansvar, som en ledelse af et insolvent selskab har til at tage hånd om aktivernes fordeling efter konkurslovens regler. Hvor ledelsen ikke varetager selskabets afvikling selv, må det være udgangspunktet, at selskabet bør erklæres konkurs eller afviklingen lægges over til advokat eller revisor. Ved overdragelse til andre typer af selskaber risikerer ledelsen at hæfte for det antagne selskabs handlinger, hvilket kan betyde, at ledelsen bliver personligt ansvarlig for kreditorernes tab. Det bemærkes, at KGN Consult Ltd er drevet af Klaus Garde Nielsen, der længe har været et velkendt navn inden for overtagelse af nødlidende selskaber og flere gange er dømt for økonomisk kriminalitet, herunder for bedrageri og underslæb. Om dette har påvirket afgørelsen af direktørens ansvar er uvist.

Manglende bogføring kan give betinget fængsel Københavns byret har flere gange i april 2013 haft mulighed for at tage stilling til overtrædelse af bogføringsloven og straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og 2, ved fire selskabers manglende tilrettelæggelse og udarbejdelse af regnskab i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder ved ikke at have sikret, at selskabets indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang og at der i fornødent omfang forelå dokumentation for foretagne ind- og udbetalinger. I den første sag var tiltalte direktør og ansvarlig for den daglige drift af en restaurant. Han arbejdede løbende sammen med en bogholder indtil marts 2010, hvor samarbejdet ophørte. I perioden fra marts 2010 til oktober 2011 blev der ikke ført regnskab. Under hensyn til forholdets karakter og længde, blev tiltalte idømt 14 dages betinget fængsel. I den anden sag afsagt 12. april deltog de tre tiltalte i et aktieselskab, hvor én tiltalt var direktør og daglig leder, mens de to øvrige tiltalte var bestyrelsesmedlemmer og indehavere af virksomheden. Da

direktøren var den dagligt ansvarlige for virksomheden og den direkte ansvarlige for bogføringen og regnskabsmaterialet, blev han idømt 14 dages betinget fængsel. Retten udtalte i forhold til de to bestyrelsesmedlemmer og ejere, at da de ikke stod for den daglige drift, var forholdet ikke så groft, at de to havde overtrådt straffelovens § 302, stk. 1 og de blev derfor kun idømt bødestraf. I den tredje dom afsagt den 17. april var tiltalte eneanpartshaver og derudover meddirektør i selskabet, senere eneste direktør, og måtte være bekendt med, at regnskab ikke blev udarbejdet. Efter forklaring fra sagsbehandleren fra konkursboet blev det lagt til grund, at der havde været aktivitet i selskabet udover dokumenteret salg af inventaret. Tiltalte blev idømt syv dages betinget fængsel. I den seneste dom var tiltalte ejer af en enmandsvirksomhed. Sagen blev ført som en tilståelsessag. Tiltalte blev i dømt syv dages betinget fængsel.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Til sagerne af 12. april og 17. april bemærkes, at det synes at være af afgørende betydning for vurderingen af forholdets grovhed, om tiltalte var ansvarlig for den daglige drift. Bestyrelsesmedlemmerne i dommen af 12. april og direktøren i dommen af 17.

August 2013

april var alle bekendte med overtrædelsen af bogføringsloven, men bestyrelsesmedlemmerne blev ikke kendt skyldige i overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1.

Hollandske statsborgere bosiddende i Tyskland, der drev virksomhed i interessentskabsform fra en ejendom i Danmark, kunne ikke erklæres konkurs i Danmark Ægtefællerne M og H drev i interessentskab en landsbrugsvirksomhed fra en ejendom i Herning, der ejedes af ægtefællerne. Ægtefællerne var bosat i Tyskland og var hollandske statsborgere. Ægtefællernes bankforbindelse opsagde på et tidspunkt deres engagement med interessentskabet og anmodede efter konkurslovens § 3, stk.1 skifteretten i Herning om at erklære såvel ægtefællerne som interessentskabet konkurs. Ifølge konkurslovens § 3, stk. 1 kan begæring om konkurs indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Ved skifteretten og Landsretten blev spørgsmålet

om værneting genstand for behandling. Skifteretten fandt efter påstand fra bankens advokat, at ægtefællerne og interessentskabet havde erhvervsværneting i Danmark efter konkurslovens § 3, stk. 1. Ægtefællerne og interessentskabet indbragte herefter sagen for Vestre Landsret (U.2013.258 V) med påstand om, at konkursdekreterne skulle ophæves. Til støtte herfor blev det gjort gældende, at der ikke var værneting i Danmark, idet ægtefællerne var bosiddende i Tyskland og ikke drev erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Landsretten gav ægtefællerne og interessentskabet medhold og fandt således ikke, at ægtefællerne eller interessentskabet havde værneting i Danmark.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

August 2013

Landsretten lagde ved afgørelsen vægt på, at ægtefællerne var bosiddende i Tyskland med deres tre børn som tillige gik i skole i Tyskland. Endvidere fremhævede Landsretten, at H havde boet i Tyskland siden 2009 og også arbejdede i Tyskland.

Landsretten lagde tillige vægt på, at driftsmæssige dokumenter, der var underskrevet i Danmark, kun var underskrevet i forbindelse med et besøg.

Konkursregulering af lejemål I en afgørelse fra maj blev et konkursbo frifundet for et leje- og erstatningskrav. Boet gav kort efter konkursdekretet udlejer meddelelse om, at boet ikke ønskede at indtræde i lejeaftalen og at lejemålet skulle opsiges med kortest muligt varsel. En frist på seks måneder blev anset for rimelig, uanset 10 års aftalt uopsigelighed, hvilket blev fastsat ud fra lejemålets størrelse, omfang

af indretningerne og beliggenhed. Da udlejer ikke godtgjorde, at der ikke ville have været tilsvarende indretningsudgifter med en anden lejer eller at ombygningerne ikke øgede den almindelige brugsværdi, blev konkursboet frifundet for erstatningskrav.

Jan Bruun Jørgensen

Ole Dybdal Clausen

Rikke Licht Bøtcher

+45 76 22 22 40 +45 23 27 04 29 jbj@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 25 +45 40 57 53 02 ocl@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 93 +45 51 99 90 12 rlb@andersen-partners.dk

www.andersen-partners.dk Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed


insolvensret_og_rekonstruktion_0