Page 1

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Marts 2014

Franchise Det nyeste inden for franchise

Selvstændig erhvervsdrivende? Ansat? Agent?

Franchisetagers juridiske status Franchising bygger i sin rene form på et tæt samarbejde mellem to parter, nemlig franchisegiver og franchisetager. Parterne i et franchiseforhold fungerer i udgangspunktet uafhængigt af hinanden, både set ud fra en juridisk og en økonomisk synsvinkel. Det betaler sig for begge parter i franchiseforholdet at sikre, at der ved franchisekontraktens indgåelse stiftes et egentligt franchiseforhold, altså et forhold hvor parterne bevarer deres juridiske og økonomiske uafhængighed. En efterfølgende uklarhed om franchisetagers reelle juridiske status kan få uheldige konsekvenser, navnlig for franchisegiver, der oftest vil have udarbejdet franchisekontrakten, og som derved også er nærmest til at sikre sig klare linjer for franchiseforholdet.

Franchising er ikke særskilt reguleret i dansk ret. Franchiseforholdets retsvirkninger og indhold fastlægges derfor med udgangspunkt i parternes konkrete aftale. Såvel franchisegiver som franchisetager bør derfor være yderst opmærksom på at få udarbejdet en franchisekontrakt, der er klar og tydelig på alle punkter, også når det kommer til spørgsmålet om franchisetagers juridiske status. Dette gør sig tillige gældende i internationale franchiseforhold, hvor manglende klarhed om franchisetagers juridiske status også kan have uhensigtsmæssige følger. Hvilke konsekvenser kan det få, hvis en domstol på sigt skulle vurdere ”franchiseforholdet” som et ansættelsesforhold? Og hvad hvis domstolen i stedet


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

klassificerer ”franchiseforholdet” som et agentforhold? Det kan ikke udelukkes, at en uklar eller forkert udformet franchisekontrakt kan medføre, at en domstol ved en eventuel tvist i franchiseforholdet når frem til, at franchisetageren i forhold til franchisegiveren reelt indtager en form for lønmodtagerstilling, altså at der er tale om en form for ansættelsesforhold. Statueres det, at parternes mellemværende har karakter af et ansættelsesforhold, indebærer det, at særlige arbejdsretlige regler og grundsætninger, der er indrettet ud fra en forudsætning om, at arbejdstagerparten må beskyttes, finder anvendelse. Om franchiseforholdet reelt er udtryk for et ansættelsesforhold, vurderes på baggrund af parternes samlede arrangement, herunder blandt andet omfanget af franchisegivers instruktionsret, hvem kunderne tilhører, og hvem der vælger forretningsstedet. I vurderingen kan også indgå parametre som f.eks., om franchisetager må drive anden erhvervsvirksomhed, og om vedkommende er underlagt minimumskrav til franchiseforretningens omsætning. Udformes franchisekontrakten præcist og med tydelig fremhævelse af kontraktforholdets franchisekarakter, vil enhver tvivl og usikkerhed om franchisetagers juridiske status kunne undgås.

Marts 2014

Franchisegiver må endvidere sikre sig, at franchisetager ikke anses for at være agent. Statueres det, at parternes mellemværende har karakter af et agentforhold, indebærer det, at særlige agentregler ofte vil finde anvendelse. Disse er indrettet ud fra en forudsætning om, at agenten som den svage part må beskyttes i et vist omfang. Blandt mange andre særlige forpligtelser gælder det, at franchisegiver risikerer at skulle yde franchisetager godtgørelse ved franchiseaftalens ophør, såfremt forholdet reelt vurderes som et agentforhold. Særligt for internationale franchiseforhold er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at de særlige agentregler, eller rettere sagt principperne bag disse agentregler, også anvendes på rene franchiseforhold. Franchisegiver risikerer i disse tilfælde at skulle betale godtgørelse, f.eks. i de tilfælde hvor franchisekontrakten indeholder en mulighed for franchisegiver for at overtage franchisetagers kundekreds efter franchiseforholdets ophør. Det kan være svært at afgøre, om franchisekontrakten er udformet med tilstrækkelig klarhed og indeholder de fornødne klausuler. Virksomheder bør derfor altid søge juridisk bistand, når franchisekontrakten skal forhandles, udformes eller accepteres.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Marts 2014

Vareomsætning ad andre veje

Alternativer til franchise Der kan være mange grunde til at overveje alternativer til franchiseforholdet, både for potentielle franchisegivere og potentielle franchisetagere. Parterne kan med fordel overveje, om den juridiske ramme for samarbejdet i stedet skal findes ved eksempelvis etablering af et handelsagentforhold, et forhandlerforhold (eventuelt som et eneforhandlerforhold) eller blot ved indgåelse af en samarbejdsaftale. Nedenfor kan du læse kort om de forskellige konstruktioner. Handelsagentforhold Handelsagenten er en selvstændig forretningsdrivende, der ikke er ansat hos agenturgiveren.

Handelsagentens funktion er at formidle aftaler om køb og salg til potentielle kundeemner for agenturgiveren. Agenturgiveren bliver derfor ikke hverken forpligtiget eller berettiget ved de aftaler, som agenten selv måtte indgå, medmindre agenten er særskilt bemyndiget hertil. Handelsagenten udfører sit hverv mod vederlag, som betales af agenturgiveren. Vederlaget vil typisk blive beregnet som en andel af den omsætning, handelsagenten har formidlet på agenturgiverens vegne. Særligt for handelsagentforholdet er endvidere, at lovgivningen indeholder regler, der sikrer den handelsagent, der under sit arbejde for agenturgiveren har tilvejebragt en kundekreds til gavn for denne, en rimelig godtgørelse herfor ved hvervets ophør.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Marts 2014

Forhandlerkontrakter og eneforhandling Parterne kan som et andet alternativ overveje at etablere et forhandlerforhold. Det bør i denne forbindelse tillige overvejes, om der eventuelt skal være tale om en egentlig eneforhandlingsaftale. I modsætning til handelsagenten er forhandleren ”egenhandler” og handler som sådan i eget navn og for egen regning og risiko. Brug af samarbejdsaftaler For det mere uprøvede forretningsforhold kan det overvejes, om parterne skal indgå en samarbejdsaftale. Ved samarbejdsaftalen reguleres og skabes der sikkerhed om de juridiske problemer, der kan opstå som led i samarbejdet. Samarbejdsaftalen bør derfor blandt andet indeholde regulering af samarbejdets art og omfang, økonomi, virkningerne af misligholdelse, parternes mulighed for at udtræde af samarbejdet og regulering af eventuelle tvister.

Michael R. Skovgaard

Kenneth Melancton Nielsen

Kenneth Cramer

+45 76 22 22 98 +45 40 57 53 03 mrs@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 53 +45 23 25 22 37 kmn@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 47 +45 40 52 62 28 kcr@andersen-partners.dk

www.andersen-partners.dk Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed

Franchise marts 2014  

https://www.andersen-partners.dk/sites/default/files/documents/franchise_marts_2014.pdf

Franchise marts 2014  

https://www.andersen-partners.dk/sites/default/files/documents/franchise_marts_2014.pdf