Issuu on Google+

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

November 2013

Erstatnings- og forsikringsret Det nyeste inden for erstatnings- og forsikringsret

Retten i Koldings dom af 9. september 2013

Kommune ikke erstatningsansvarlig for sætningsskader som følge af kloakeringsarbejde Ejerne af en ejendom anlagde retssag mod en kommune med krav om erstatning for skader på deres ejendom, idet de gjorde gældende, at skaderne var en følge af sætninger af deres ejendom forårsaget af et kloakeringsarbejde.

Retten fandt, at skaderne på sagsøgernes ejendom var forårsaget af kloakeringsarbejdet.

Kloakeringsarbejdet var for kommunen blevet udført af en entreprenørvirksomhed.

I begrundelsen for frifindelsen af kommunen henviste retten til,

Under retssagen blev der afholdt syn og skøn, i hvilken forbindelse syn- og skønsmanden blandt andet udtalte, at sagsøgernes ejendom ikke var funderet i overensstemmelse med de krav, der var gældende på opførelsestidspunktet.

• at skaderne på sagsøgernes ejendom ikke ville være sket, hvis ejendommen havde været fun- deret i overensstemmelse med de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet,

Desuagtet frifandt retten kommunen for det fremsatte erstatningskrav.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

• at sagsøgerne ikke havde bevist, at kommunen burde have foranlediget, at arbejdet blev udført på en anden måde end det skete, og • at der på baggrund af disse omstændigheder ikke var grundlag for at pålægge kommunen et

November 2013

objektivt erstatningsansvar eller et culpaerstat- ningsansvar for skaderne på sagsøgernes ejen- dom. Sagsøgerne har ikke anket Retten i Koldings dom til Vestre Landsret.

Retten i Horsens’ dom af 16. oktober 2013

Skadelidtes eventuelle produktansvarskrav var forældet En selvstændig erhvervsdrivende anlagde retssag mod en forhandler af et kølesmøremiddel med krav om erstatning for følgerne af en håndeksemlidelse, som han gjorde gældende, at han havde pådraget sig i forbindelse med anvendelse af kølesmøremidlet. Sagsøgeren oplyste, at hans eksemlidelse opstod, da han fik kølesmøremidlet på hænderne den 25. januar 2007. Sagsøgeren kontaktede herefter forhandleren af kølesmøremidlet, med hvem han havde et møde den 14. februar 2007 i anledning af sine gener. Den 5. marts 2007 henviste sagsøgerens egen læge ham til en speciallæge, der i en erklæring af 26. juni 2007 vurderede, at sagsøgerens eksemlidelse var forårsaget af anvendelsen af kølesmøremidlet. Den 8. marts 2010 suspenderede forhandleren af kølesmøremidlet forældelsen af sagsøgerens even-

tuelle erstatningskrav, men meddelte samtidig, at det var hans opfattelse, at sagsøgerens eventuelle erstatningskrav var forældet. Efterfølgende anlagde sagsøgeren retssagen mod forhandleren af kølesmøremidlet, der under retssagen nedlagde påstand om frifindelse, i hvilken forbindelse han blandt andet gjorde gældende, at han ikke var erstatningsansvarlig for følgerne af sagsøgerens eksemlidelse, og at sagsøgerens eventuelle erstatningskrav var forældet. For så vidt angår forældelse, gjorde sagsøgeren gældende, at forældelsen af hans eventuelle erstatningskrav tidligst var begyndt at løbe, da speciallægen vurderede, at hans eksemlidelse var forårsaget af anvendelsen af kølesmøremidlet, at han indenfor tre år efter det pågældende tidspunkt havde afbrudt forældelsen af sit eventuelle erstatningskrav, og at hans eventuelle erstatningskrav derfor ikke var forældet.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

November 2013

Retten udskilte spørgsmålene om blandt andet erstatningsansvar og forældelse til særskilt afgørelse.

at løbe mere end tre år forud for den 8. marts 2010, hvor forældelsen var blevet afbrudt.

Retten fandt, at sagsøgerens eventuelle erstatningsog godtgørelseskrav af enhver art var forældede, og frifandt derfor forhandleren af kølesmøremidlet.

I den forbindelse henviste retten til, at sagsøgerens gener opstod med det samme, da han den 25. januar 2007 fik kølesmøremidlet på hænderne, at han på mødet den 14. februar 2007 med forhandleren af kølesmøremidlet meddelte, at han havde fået gener som følge af anvendelsen af kølesmøremidlet, og at det derfor måtte lægges til grund, at han havde haft kendskab til sin skade straks fra dens opståen.

Retten henviste i den forbindelse til, at sagsøgerens eventuelle erstatnings- og godtgørelseskrav af enhver art var forældede i henhold til såvel den tidligere § 14, stk. 1, i produktansvarsloven som forældelsesloven. Retten begrundede dette med, at forældelsen af sagsøgerens eventuelle erstatningskrav var begyndt

Det er endnu ikke afklaret, om Retten i Horsens’ dom vil blive anket til Vestre Landsret.

Vestre Landsrets kendelse af 11. oktober 2013

Syn- og skønserklæring fra voldgiftssag kunne ikke fremlægges under retssag En hovedentreprenør anlagde retssag mod en underentreprenørs underentreprenør med krav om erstatning som følge af håndværksmæssige fejl, som hovedentreprenøren gjorde gældende, at underentreprenørens underentreprenør havde gjort sig skyldig i i forbindelse med udlægning af et undergulv i beton. Retssagen blev i første omgang udsat på afventning af udfaldet af en voldgiftssag ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, som bygherren havde anlagt mod hovedentreprenøren.

Hovedentreprenøren havde adciteret sin underentreprenør under voldgiftssagen. Underentreprenørens underentreprenør var derimod ikke part i voldgiftssagen, idet der ikke med denne var indgået aftale om anvendelse af AB92. Da der under voldgiftssagen skulle udmeldes syn og skøn, meddelte underentreprenørens underentreprenør hovedentreprenøren, at syn- og skønserklæringen ikke ville kunne anvendes under den af hovedentreprenøren anlagte retssag, idet der ikke


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

November 2013

mellem parterne var indgået aftale om syn og skøn ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

fremlægges under retssagen mellem hovedentreprenøren og underentreprenørens underentreprenør.

Da voldgiftssagen var afsluttet, ønskede hovedentreprenøren at fremlægge syn- og skønserklæringerne fra voldgiftssagen under den retssag, som hovedentreprenøren havde anlagt mod underentreprenørens underentreprenør.

I den forbindelse henviste landsretten til, at synog skønserklæringerne fra voldgiftssagen i forhold til underentreprenørens underentreprenør måtte anses for at være ensidigt indhentet efter anlægget af retssagen, og at de derfor ikke kunne fremlægges under retssagen.

Underentreprenørens underentreprenør protesterede herimod. I kendelsen af 11. oktober 2013 stadfæstede Vestre Landsret Retten i Koldings kendelse om, at syn- og skønserklæringerne fra voldgiftssagen ikke kunne

Landsretten anførte endvidere, at det i den forbindelse var uden betydning, at underentreprenørens underentreprenør havde fulgt og kommenteret processen i voldgiftssagen.

Jakob Blicher Ravnsbo

Ulrik Christrup

Kenneth Cramer

+45 76 22 22 20 +45 40 57 53 01 jbr@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 05 +45 21 21 47 89 uch@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 47 +45 40 52 62 28 kcr@andersen-partners.dk

www.andersen-partners.dk Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed


Erstatnings og forsikringsret november 2013