Page 1

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Marts 2018

Ansættelsesret Det nyeste inden for ansættelsesret

Ferieloven

Ny ferielov i Danmark med samtidighedsferie Folketinget har den 25. januar 2018 vedtaget et forslag til en ny ferielov. Den nye ferielov, som har været undervejs i et stykke tid, vil træde i kraft den 1. september 2020 og vil gøre op med det grundlæggende princip om forskudt ferie, som ferieloven bygger på i dag. Læs med i dette nyhedsbrev for at blive opdateret på de nye regler, som får betydning for alle lønmodtagere og arbejdsgivere. Baggrund Med den nye ferielov ændres den grundmodel, som den nuværende ferielov er bygget op om. De grundlæggende principper om optjening og afholdelse af ferie har ikke ændret sig væsentligt siden den første ferielov i 1938.

Baggrunden for, at regeringen i sommeren 2015 nedsatte et ferielovsudvalg og dermed igangsatte arbejdet med en ny ferielov, var primært, at man ønskede, at reglerne på området skulle være mere gennemskuelige og sammenhængende, uden at de dog måtte hæmme jobmobiliteten. Man ønskede også, at systemet skulle være administrativt enkelt for arbejdsgiverne – private som offentlige - og at reglerne skulle være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, navnlig EU-retten. Europa-Kommissionen havde på daværende tidspunkt nemlig sat spørgsmålstegn ved, om den eksisterende danske ferieordning er i overensstemmelse med EU-retten.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Det var særligt princippet om forskudt ferie, der var i EU-Kommissionens søgelys. I henhold til den eksisterende ferieordning risikerer en nyansat lønmodtager at vente i op til 18 måneder, før vedkommende har ret til ferie med løn. I henhold til EU’s arbejdstidsdirektivs artikel 7 har medlemsstaterne en pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis. Lønmodtagere skal altså i henhold til EU-retten sikres 20 dages ferie om året, og det er tvivlsomt, om den eksisterende ferieordning med forskudt optjening og afholdelse lever op til dette minimumskrav. Det er vist ingen hemmelighed, at den danske ferielov er ganske kompleks, som den ser ud i dag. Man har derfor også ønsket at benytte lejligheden til at modernisere og forenkle loven ved nøje at revurdere hver enkelt bestemmelse og på den måde ”få luget ud”. Nyt princip om samtidighedsferie I dag gælder det, at ferie, som optjenes i løbet af kalenderåret 1. januar - 31. december, kan afholdes i det efterfølgende ferieår, som løber 1. maj - 31. april. Det betegner vi som forskudt ferie. Efter de nye regler optjenes og afvikles ferie i den samme periode - såkaldt samtidighedsferie.

Marts 2018

De nye regler vil indebære, at ferie optjenes i en periode på 12 måneder fra den 1. september til den 31. august (ferieåret). Ferien afholdes i den samme periode samt i en yderligere overlappende periode på fire måneder, dvs. i alt 16 måneder fra den 1. september til den 31. december året efter (ferieafholdelsesperioden). De fire måneders overlap giver bedre fleksibilitet for den enkelte lønmodtager til at afholde sin ferie. Lønmodtageren vil efter de nye regler have ret til at holde fire ugers ferie i ferieåret. Ferie ud over fire uger udbetales som udgangspunkt til lønmodtageren, hvis det ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb og hvis det ikke mellem arbejdsgiver og lønmodtager aftales, at den overskydende ferie skal overføres til afholdelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Det kan endvidere aftales mellem arbejdsgiver og lønmodtager, at ferie ud over fire uger udbetales til lønmodtageren før udløbet af ferieafholdelsesperioden. Efter de nye regler vil man fortsat optjene 25 dages ferie om året, dvs. 2,08 dage hver måned og mange af de øvrige principper i den eksisterende ferielov vil gælde uændret, herunder princippet om ret til at holde tre ugers sammenhængende hovedferie i perioden 1. maj - 30. september, ligesom varslingsreglerne, hvorefter hovedferie skal varsles med mindst tre måneder og restferie skal varsles med


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

mindst én måned, også fortsat vil være gældende. Fremover vil en arbejdsgiver imidlertid ikke have mulighed for som hidtil på forhånd at aftale en fravigelse af ferielovens varslingsregler. Det vil nemlig efter den nye lov kun være muligt at aftale en sådan fravigelse med lønmodtageren i en aktuel konkret situation. Den nuværende ferieordning med forskudt optjening og afholdelse af ferie medfører også, at ferietillæg optjenes forskudt. Således er udbetalingstidspunktet for ferietillæg efter de gældende regler senest ved feriens afholdelse. Dog udbetaler mange arbejdsgivere ferietillægget allerede ved ferieårets begyndelse. I den nye ordning vil det ikke være muligt at opgøre ferietillægget ved ferieafholdelsens begyndelse, da beregningsgrundlaget ikke er kendt på det tidspunkt. Arbejdsgivere kan derfor efter de nye regler vælge mellem to mulige udbetalingsrytmer. Udbetaling af ferietillæg kan ske samtidig med, at ferien afholdes. Dette vil sikre, at ferietillægget indgår ved opgørelsen af den feriebetaling, som lønmodtageren har til rådighed på ferietidspunktet. Alternativt kan arbejdsgivere vælge at udbetale ferietillægget i to årlige rater, henholdsvis den 31. maj for ferietillæg optjent i perioden 1. september til 31. maj og den 31. august for ferietillæg optjent i den resterende del af ferieåret, dvs. i perioden 1. juni til 31. august. Den nuværende ferieordning har en positiv likviditetsvirkning for arbejdsgivere, særligt i forhold til månedslønnede, der har løn under ferie, og for timelønnede, hvor arbejdsgiveren er omfattet af en overenskomstaftalt feriekortordning og dermed er undtaget fra løbende at indbetale til FerieKonto. Ændringen til samtidighedsferie vil derfor have økonomiske konsekvenser. Perioden med øget likviditet bliver kortere med de konsekvenser, det nu har. Dette gælder både for månedslønnede og for timelønnede i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler løbende til FerieKonto. Omvendt vil en positiv umiddelbar konsekvens være, at arbejdsgiverne får reduceret merudgiften

Marts 2018

til lønmodtagere med løn under ferie, da udgifterne til løn under ferie i den eksisterende ordning afholdes i et højere lønniveau end det lønniveau, som ferien optjenes i, mens den i en ferieordning med samtidighed vil blive optjent og afholdt i samme lønniveau. Overgangsordning Den nye ferielov træder som nævnt i kraft den 1. september 2020. En overgangsordning skal sikre, at overgangen bliver så smidig som muligt. På tidspunktet for den nye ferielovs ikrafttræden den 1. september 2020 vil langt de fleste lønmodtagere have optjent ret til ferie, som endnu ikke er holdt. Da man har ønsket at opretholde det eksisterende feriemønster og da det i øvrigt ville være urimeligt byrdefuldt for arbejdsgiverne, såfremt lønmodtagerne pludselig skulle få ret til at afholde helt op til 10 ugers ferie inden for ét år, har man valgt, at feriegodtgørelse optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 ”indefryses” og derfor ikke afholdes eller udbetales til lønmodtageren, før den enkelte lønmodtager forlader arbejdsmarkedet. Der oprettes en særlig fond, ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”, til at forvalte og administrere de indefrosne feriemidler. Fonden etableres under Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som varetager fondens opgaver med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Rent praktisk vil indefrysningen komme til at foregå således, at arbejdsgiverne indberetter de tilgodehavende feriemidler til fonden på tidspunktet for indfrysningen, mens fonden først vil opkræve midlerne inklusiv en årlig indeksregulering hos arbejdsgiverne på det tidspunkt, hvor lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Når den enkelte lønmodtager når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet, vil fonden udbetale de tilgodehavende feriemidler reguleret med en årlig tilskrivning. De indefrosne feriemidler vil blive sikret mod arbejdsgiverens konkurs frem til udbetalingstidspunktet. Med denne overgangsordning vil de fleste lønmodtagere kunne holde ferie, som de plejer. For


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Marts 2018

lønmodtagere, der er nye eller vender tilbage på arbejdsmarkedet i 2019 omkring den periode, hvor optjente feriemidler indefryses, vil overgangsordningen ramme ”skævt”. Derfor gives disse lønmodtagere mulighed for at ansøge om op til 8,3 såkaldte fondsferiedage. Det er et krav for at få tildelt fondsferiedage, at lønmodtageren har optjent ferie til indefrysning i perioden 1. september til 31. december 2019 og at den enkelte lønmodtager efter de eksisterende regler har optjent mindre end 8,3 (eller ingen) feriedage til afholdelse i perioden 1. maj til 30. september 2020.

Claus Guldager

Kristina Schultz Andersen

Annemette Skak Boesen

+45 76 22 22 03 +45 40 42 32 36 cgu@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 27 +45 40 41 08 05 ksa@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 53 +45 20 28 38 92 asb@andersen-partners.dk

www.andersen-partners.dk Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.

Ansaettelsesret marts 2018  

http://www.andersen-partners.dk/sites/default/files/documents/ansaettelsesret_marts_2018.pdf

Ansaettelsesret marts 2018  

http://www.andersen-partners.dk/sites/default/files/documents/ansaettelsesret_marts_2018.pdf