Page 1

Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Oktober 2013

Franchise Det nyeste inden for franchise

Voldgift eller domstolsbehandling?

Tvistløsning i franchiseforhold Franchising ender som andre kontraktforhold til tider i tvister. Kan parterne ikke selv løse tvisten indbyrdes, vil tvisten ultimativt skulle finde sin løsning med en endelig og bindende afgørelse ved enten domstolene eller voldgift. Som franchisegiver eller kommende franchisegiver er det derfor vigtigt at forholde sig til spørgsmålet om tvistløsning, herunder hvordan og i hvilke fora opståede tvister skal løses.

parterne mulighed for at aftale, at tvister i stedet skal behandles ved voldgift.

Tvistløsning ved voldgift Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at tvister mellem parter i sidste ende må indbringes for de almindelige domstole, hvis det ikke lykkes parterne at løse sagen ad mindelig vej. Som alternativ til den almindelige domstolsbehandling har

Det er en betingelse for at anvende voldgift, at parterne har aftalt, at tvisten skal løses ved voldgift. Voldgiftsaftalen kan indgås enten som led i en egentlig kontraktindgåelse eller på det tidspunkt, hvor det står klart, at der består en retlig tvist, som parterne ikke selv er i stand til at løse.

Kort fortalt er voldgift en privat domstol, hvor parterne selv udpeger sagens dommere, ligesom også store dele af sagsbehandlingen kan styres af parterne selv. En gyldig voldgiftsaftale fratager som udgangspunkt de almindelige domstole kompetencen til at bedømme tvisten.


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Det må dog klart anbefales, at parterne tager stilling til spørgsmålet om voldgiftsbehandling allerede ved franchiseaftalens indgåelse. Dermed undgås den uheldige situation, at parterne skal forsøge at nå til enighed om voldgiftsbehandling, når de allerede har set sig sure på hinanden. Der findes to former for voldgift, nemlig institutionel voldgift og ad hoc-voldgift. Ad hoc-voldgift er kendetegnet ved, at der nedsættes en voldgiftsret alene med det formål at behandle den aktuelle tvist mellem parterne. Parterne kan dog også i voldgiftsaftalen bestemme, at voldgift skal finde sted ved et bestemt voldgiftsinstitut, i så fald finder instituttets voldgiftsregler anvendelse ved sagens behandling. Dette kaldes institutionel voldgift. I voldgiftsaftalen eller ved voldgiftsagens anlæggelse kan parterne aftale, hvem der skal virke som voldgiftsdommere i sagen. Der vælges oftest én eller tre dommere. Skal voldgiftsretten bestå af tre dommere, udpeger hver part en dommer, hvorefter de to partsudpegede dommere sammen vælger den tredje dommer. Voldgiftsdommere er ofte advokater, sagkyndige inden for et specielt fagområde eller lignende. Har parterne aftalt, at voldgiften skal finde sted ved et bestemt voldgiftsinstitut, sker dommerudpegningen dog efter instituttets regler. Voldgiftsrettens kendelse er bindende for parterne. Efterkommer den tabende part ikke voldgiftskendelsen, kan den efter begæring fra den vindende part fuldbyrdes ved de almindelige domstole. I internationale voldgiftssager findes endvidere en international konvention – New York-konventionen - der kan hjælpe den vindende part med at få voldgiftskendelsen fuldbyrdet. Konventionen forpligter de stater, der har tiltrådt den, at anerkende og fuldbyrde voldgiftskendelser. Valget mellem domstolsbehandling og voldgift Der er både fordele og ulemper forbundet med henholdsvis almindelig domstolsbehandling og voldgift. For især parter i internationale franchiseforhold er en af fordelene ved valg af voldgiftsbehand-

Oktober 2013

ling, at parterne kan vælge et »neutralt« land, hvor voldgiften skal holdes, ligesom parterne kan bestemme, hvilket sprog voldgiftsretten skal sagsbehandle på. Ved domstolsbehandling vil den ene af parterne ofte have den fordel, at sagen i mange tilfælde vil blive ført for partens egen nationale domstol under anvendelse af partens eget nationale sprog. Ved de almindelige domstole gælder endvidere et offentlighedsprincip, der indebærer, at offentligheden som udgangspunkt vil have adgang til at overvære alle retsmøder. Under en voldgiftssag er udgangspunktet det modsatte. Der sker en fortrolig behandling af sagen og dens dokumenter. Den diskretion, der er forbundet med, at voldgiftsager ikke er underlagt noget offentlighedsprincip, fremhæves ofte til støtte for at lade tvister løse ved voldgift. Dermed undgås efter omstændighederne, at parternes forretningshemmeligheder udstilles. Endvidere fremhæves ofte, at voldgiftsretten består af voldgiftsmænd, som har en særlig faglig ekspertise inden for det område, som sagen vedrører. Også ved almindelig domstolsbehandling vil retten dog efter omstændighederne kunne bestemme, at der skal medvirke sagkyndige dommere. Hertil kommer endvidere, at der ved både voldgift og domstolsbehandling er mulighed for at inddrage faglig ekspertise ved brug af syn og skøn eller indhentelse af sagkyndige erklæringer. Som et yderligt argument for at anvende voldgift frem for traditionel domstolsbehandling henvises ofte til, at voldgiftssager behandles hurtigere end sager ved domstolene. Et væsentligt forhold taler dog imod voldgiftsbehandling, nemlig omkostningerne forbundet hermed. De direkte omkostninger for parterne ved valg af voldgiftsbehandling er væsentlig højere end omkostningerne ved domstolsbehandling. Ved voldgift skal parterne foruden omkostninger til egen advokat betale vederlag til både voldgiftsdommerne, afgift til voldgiftsinstituttet og eventuelt også modpartens sagsomkostninger, såfremt voldgiftsretten træffer beslutning herom. Ved almindelig domstolsbehandling betales ud over egne sagsomkostninger alene den ved sagsanlæg-


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

get forfaldne retsafgift samt sagsomkostninger til modparten, hvor retten i øvrigt bestemmer det. Et andet forhold, der kan tale imod voldgiftsbehandling, er den omstændighed, at voldgiftskendelser i modsætning til de almindelige domstoles afgørelser er endelige. Voldgiftskendelsen kan således ikke gøres til genstand for appel. Dermed afskæres muligheden for at lade tvisten prøve af to instanser, som en sag ved de almindelige domstole giver mulighed for. Den manglende appelmulighed har omvendt den klare fordel, at parterne kan få en hurtig afklaring og indrette sig herefter uden at skulle afvente udfaldet af en anke. Om en tvist skal afgøres ved en voldgiftsret eller en domstol kan være svært at afgøre. Virksomheder bør altid søge juridisk bistand, når kontrakter indeholdende voldgiftsklausuler eller almindelige værnetingsklausuler skal udformes eller accepteres.

Oktober 2013

Alternativ tvistløsning Det er de senere år blevet mere udbredt især i større kontrakter at udforme tvistløsningsbestemmelser, der indebærer, at parterne først skal søge tvisterne løst udenretligt ved mediation eller anden form for frivillig forhandling, således at parterne først kan indbringe tvisten for domstolene eller voldgift, når eller hvis de frivillige forhandlinger fejler. Der kan være mange grunde til at forsøge sig med alternativ konfliktløsning, inden man overgår til judiciel tvistløsning ved domstolene eller voldgift. Traditionel tvistløsning ved domstolene eller voldgift kan være forbundet med en række skjulte omkostninger. Parternes omdømme risikerer at lide skade både i offentligheden og inden for den branche, hvor parterne opererer, ligesom også forretningsrelationen til den anden part kan lide varig skade. Ender mediationsprocessen derimod med et godt resultat, vil parterne kunne bevare deres sam-


Nyhedsbrevet fra Andersen Partners

Oktober 2013

arbejde og gode handelsforhold. Ved mediation skal der nås en forligsmæssig løsning, som begge parter kan være tilfredse med, hvorimod en voldgiftsafgørelse eller dom ofte kun vil være til fordel for den ene part. Alternativ tvistløsning vil endvidere ofte være både væsentlig hurtigere og i langt de fleste tilfælde væsentligt billigere i direkte omkostninger end voldgifts- eller domstolsbehandling. Det forudsætter dog, at mediationen resulterer i et forlig, i modsat fald kommer parterne til at bruge både ekstra tid og energi herpå.

Michael R. Skovgaard

Kenneth Melancton Nielsen

Kenneth Cramer

+45 76 22 22 98 +45 40 57 53 03 mrs@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 53 +45 23 25 22 37 kmn@andersen-partners.dk

+45 76 22 22 47 +45 40 52 62 28 kcr@andersen-partners.dk

www.andersen-partners.dk Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Andersen Partners påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed

Franchise oktober 2013  

http://www.andersen-partners.dk/sites/default/files/documents/franchise_oktober_2013.pdf