Page 1

Indholdsfortegnelse

1


Abstract In this paper, I investigate how Margrethe Vestager uses Twitter. I perform a content analysis of all of her tweets, and I examine the political content as well as the development in her use of Twitter. Furthermore, I examine the motivations for following Margrethe Vestager on Twitter based on an online survey. My examination of Margrethe Vestagers tweets shows that she primarily uses Twitter for political matters, but the non-political tweets with no political content still seem to be very important for Margrethe Vestager. Matters that may seem personal can help create a positive brand behavioural response. My analysis of the development of Margrethe Vestager’s use of Twitter shows that the 2011 Folketing election, where she was subsequently appointed Minister of Economic Affairs and the Interior, is a turning point. After that, she tweets more about non-political matters and less about political matters. I also find that the political content in Margrethe Vestager’s tweets declined after she got elected for government. My analysis of her interactions shows that she interacts with her followers and the frequencies of her interactions increase after she was appointed Minister, which is positive for the democratic potential of Twitter in Denmark. The development in the political content of her interactions has the same pattern as her noninteracting tweets. Both interactions and tweets are powered by the political landscape surrounding Margrethe Vestager. Every peak in frequency can be explained by political issues that dominated in the given period of time. In my analysis of the motivational factors for following Margrethe Vestager, I find that the dominating factor is information seeking. The respondents in my survey primarily want to get political information and to learn more about Margrethe Vestager’s politics. This coincides very well with the Margrethe Vestagers Twitteruse, although the decline of political content can become a problem, because her followers demand political content. Entertainment is the second most popular motivation for following Margrethe Vestager and third most popular factor is guidance. My analysis also finds that very few of my respondents has interacted with Margrethe Vestager, and that those who have wish to discuss political matters with her and are generally satisfied with their interactions. 2


Indledning Hver dag er der politisk fokus på de sociale medier i Danmark. Aviser, tv-stationer og privatpersoner læser, citerer og konsumerer lystigt, hvad politikerne skriver på Twitter, og især Margrethe Vestager får utrolig meget ros for sin ageren på Twitter. Margrethe Vestager er den danske politiker der har suverænt flest følgere på Twitter, og hun omtales som den ukronede dronning af sociale medier. 1 Margrethe Vestager omtales endda også som en af de mest magtfulde politikere, og det bl.a. på baggrund af hendes Twitter-brug.2 Det er utrolig interessant, at sociale medier bliver brugt politisk, da det åbner op for en helt ny måde at deltage i politik på. Både for politikere, men i særdeleshed også for borgeren. Det er ligeledes interessant, hvis politikernes ageren på sociale medier som Twitter har en politisk effekt, som det øjensynligt har for Margrethe Vestager. Derfor vil jeg i denne opgave beskæftige mig dybdeborende med Margrethe Vestagers Twitter-brug og effekten af denne. Gennem en grundig indholdsanalyse af alle Margrethe Vestagers tweets vil jeg kortlægge, hvad hun konkret gær på Twitter. Det er der ikke nogen der har gjort før. Jeg vil også undersøge udviklingen i hendes brug af Twitter. Der har været kritiske røster om, at den ukronede dronning har ændret sin kommunikationsstil, efter hun er kommet i regering. Hun er efter sigende blevet mindre inkluderende, og opererer med et lavere politisk indhold på Twitter. En af grundene til, at Margrethe Vestager har fået så meget ros på Twitter, er at hun rent faktisk indgår i en politisk dialog med sine følgere. Derfor vil jeg undersøge, hvor meget Margrethe Vestager interagerer med sine følgere på Twitter, og om det er korrekt, at interaktionsfrekvensen er faldet, efter hun er kommet i regering. Det er relevant at undersøge, fordi adgangen til politisk diskussion med magtfulde politikere er essentiel for demokratiet. Hvis Twitter kan være med til at facilitere politiske samtaler, vil mediet besidde et stort demokratisk potentiale. Netop det demokratiske potentiale vil jeg ligeledes beskæftige mig med. Hvilke positive og negative demokratiske aspekter, kan der være ved politisk brug af Twitter? I den forbindelse vil jeg også undersøge, hvorfor politikere som Margrethe Vestager 1 http://memo.radio24syv.dk/pressemeddelelser/smw24syv/ og http://borsen.dk/tv/politik.html?clipid=14041 (18.07.13) 2 http://www.bt.dk/politik/corydon-er-danmarks-mest-magtfulde-magt-er-nogetfrygteligt-noget (18.07.13) 3


overhovedet er på Twitter. Hvad er det politiske mål med at tweete 140 tegn ud til diverse følgere? Det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets samt udviklingen af dette, vil jeg undersøge for at fastslå, om der er et fald. Jeg vil ligeledes være fokuseret på, hvilken type af tweets og interaktioner Margrethe Vestager primært benytter sig af. Navnlig vil jeg fokusere på, om der sker et skred i den politiske kommunikation, efter De Radikale går fra oppositionsparti til regeringsmagt. Der er så vidt vides aldrig lavet en indholdsanalyse af en dansk politikers tweets, og derfor er det yderst interessant at undersøge, hvordan den mest prominente danske politiker på Twitter konkret bruger mediet. Udover en analyse af Margrethe Vestagers konkrete Twitter-brug, vil jeg lave en kvantitativ online-spørgeskemaundersøgelse om, hvorfor Margrethe Vestagers følgere har valgt at følge hende, og hvad de får ud af det. Jeg er blevet inspireret af Parmalee og Bichards undersøgelse, som beskrives i bogen; The Twitter Revolution. De undersøger, hvorfor amerikanske Twitter-brugere vælger at følge ledende amerikanske politikere på Twitter. Ved at undersøge, hvad Margrethe Vestagers følgere prioriterer i forhold til at følge hende, kan jeg muligvis analysere mig frem til, hvad der kan være fordelagtig ageren for De Radikales frontfigur og andre politikere på Twitter. På baggrund af disse resultater kan jeg også kortlægge en tendens til, hvad den danske Twitter-bruger ønsker af politikere som Margrethe Vestager på Twitter. Samme undersøgelse og analyse laver jeg i forhold til at interagere med hende. Hvorfor interagerer brugeren, og hvad får vedkommende ud af det? Jeg vil undersøge alle disse parametre for at kortlægge, hvilken adfærd den ukronede dronning af Twitter rent faktisk har. Passer Margrethe Vestagers Twitter-brug med det hendes følgere efterspørger? og hvad hendes følgere får ud af den royale adfærd?

Problemformulering

Jeg vil undersøge hvordan Margrethe Vestager helt konkret bruger Twitter og hvilken udvikling hendes Twitter-brug har gennemgået. Hvad tweeter hun om og hvor meget politisk indhold er der i hendes tweets og interaktioner? Dette vil jeg 4


undersøge ved en indholdsanalyse af alle Margrethe Vestagers tweets og interaktioner. Derudover vil jeg med en online spørgeskemaundersøgelse undersøge, hvilken effekt hendes Twitter-brug har på hendes følgere og hvorfor man som Twitter-bruger vælger at følge Margrethe Vestager? Hvordan påvirker Margrethe Vestager sine følgere gennem tweets og interaktioner?

5


Metode Til denne opgave har jeg benyttet flere metodiske værktøjer, som jeg i det følgende vil beskrive. En del af at skrive en opgave, hvor jeg frembringer nye resultater er at argumentere for mine resultater på den korrekte måde. Måden jeg vil generelt vil argumentere for mine resultater bygger på følgende: 1.What is my claim? 2. What reasons support my claim? 3. What evidence supports my reasons? 4. Do I acknowledge alternatives / complications / objections, and how do I respond? 5. What principle makes my reasons relevant to my claim?3 Jeg har i mit speciale benyttet mig af indholdsanalyse og en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. I de to følgende afsnit vil jeg præsentere mine overvejelser ved brug af disse metoder. Mit spørgeskema er vedhæftet specialet i appendix, mens min data til indholdsanalyse er vedlagt på en CD.

Indholdsanalyse

Den første del af min undersøgelse er en indholdsanalyse af Margrethe Vestagers tweets og interaktioner. Jeg har inddelt hendes tweets i kategorier, givet dem en karakter for politisk indhold, og på baggrund af disse data analyserer jeg på de muligt implikationer af hendes Twitter-brug. Dermed laver jeg en kvantitativ undersøgelse af Margrethe Vestagers tweets. 4 Kvantitativ indholdsanalyse beskrives således: Content analysis is a method of studying and analyzing communication in a systematic, objective and quantitative manner for the purpose of measuring variables.5 Min indholdsanalyse af Margrethe Vestagers tweets bygger på data fra mediemonotoreringstjenesten www.overskrift.dk. Hos www.overskrift.dk har de katalogiseret langt størstedelen af Margrethe Vestagers aktivitet, men deres 3 Booth(2009) s. 109. 4 Davies og Mosdell(2006) s. 98. 5 Dominick og Wimmer(2006) s. 150. 6


analysemateriale er ikke fejlfrit, da det ikke indeholder alle tweets Margrethe Vestager har lavet gennem tiden. Jeg analyserer 2824 tweets i perioden fra 01.01.2009-30.4.2013. I den periode har Margrethe Vestager i alt lavet 3083 tweets, hvilket betyder at jeg mangler 259 tweets i min analyse. Disse tweets mangler på grund af indsamlingsbesværligheder hos www.overskrift.dk. Når man laver kvantitativ indholdsanalyse af et givent emne, er det vigtigt at inddele undersøgelsen i kategorier for at afgrænse materialet og skabe målbare variabler, ligesom jeg skal sætte en tidsramme på min undersøgelse. Eftersom Margrethe Vestager har været på Twitter i en overskuelig periode vælger jeg at analysere hele hendes virke, hvilket karakteriseres som en census tilgang.6 For at undersøge, hvordan Margrethe Vestager bruger Twitter har det været nødvendigt for mig at analysere mig frem til forskellige kategorier, som kunne være passende inddelingsredskaber. Målet med at opstille disse kategorier er at gøre min analyse så objektiv som mulig. Det vil sige at skulle en anden, end jeg, lave undersøgelsen ud fra samme kriterier ville vedkommende komme frem til samme resultat. 7 Uden disse klart opstillede indsamlings- og kategoriseringsmetoder kunne mine resultater være mindre valide. Der er grundlæggende to måder hvorpå, jeg kan kreere mine kategorier. Jeg kan opstille dem ud fra teoretiske rationaler, eller ud fra en indledende analyse af data.8 Jeg har gjort det sidste og er efter indledende analyse kommet frem til følgende tre kategorier til Margrethe Vestagers tweets. 1. Politiske opdateringer 2. Politiske holdninger 3. Ikke-politisk tweet Det følgende er en kort forklaring for hvad der karakteriserer hver enkel kategori. Politiske opdateringer Politiske opdateringer karakteriseres ved at Margrethe Vestager fortæller om den politiske situation på fx Christiansborg, et EU-topmøde eller til en forhandling. En 6 Davies og Mosdell(2006) s. 101. 7 Dominick og Wimmer(2006) s. 151. 8 Dominick og Wimmer(2006) s. 159. 7


politisk opdatering indeholder ikke en tydelig og dominerende holdning fra Margrethe Vestagers side. Denne kategori af tweets giver et blik bag kulisserne på den politiske scene. Den ekstra information Margrethe Vestager giver sine følgere kan potentielt være afgørende for, hvordan hun opfattes og dermed om hun får færre eller flere stemmer ud af sin Twitter-brug. 9 Nedenstående billede er et eksempel der karakteriserer politiske opdateringer.

9www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (21.06.13) 8


Politiske holdninger Den næste kategori er politiske holdninger, og denne kendetegnes ved at Margrethe Vestager kommer med sin uforbeholdende holdning til sine følgere, som hun fx gør her:

Det er i distinktionen mellem politiske opdateringer og politiske holdninger der potentielt kan være den største fejlkilde i min undersøgelse, da forskellen ikke altid er helt tydelig. I min dataindsamling har jeg forsøgt at være så konsekvent som muligt i adskillelsen. Politiske holdninger skal være klart domineret af holdninger. Mine kategorier er mutually exclusive, hvilket betyder at et tweet kun må lande i én kategori.10 Det er essentielt at jeg er meget opmærksom på forskellen mellem disse to kategorier, da præcise kategorier med til at validere undersøgelsen, mens uklare kategorier gør det modsatte.11 Ikke-politiske tweets Ikke-politiske tweets indeholder alle tweets der ikke har nogen direkte relation til politiske gøremål. Det kan være, når Margrethe Vestager deltager i DHL-stafet.

10 Dominick og Wimmer(2006) s. 160. 11 Dominick og Wimmer(2006) s. 161. 9


Jeg har også lavet en indholdsanalyse af Margrethe Vestagers interaktioner på Twitter. Jeg har defineret en interaktion som hver gang Margrethe Vestager har brugt et @ efterfulgt af et brugernavn. Ud fra den definition kan jeg ikke afgøre, om det er Margrethe Vestager eller en anden Twitter-bruger, der har initieret interaktionen. Interaktioner er ligeledes blevet inddelt i tre kategorier efter en indledende analyse. 1. Politisk interaktion 2. Ikke-politisk interaktion 3. Professionel interaktion. Jeg har valgt ikke at gøre forskel på opdateringer og holdninger i forhold til interaktion, da distinktionen bliver endnu mere mudret, når der er tale om en interaktion mellem Margrethe Vestager og en anden bruger. De fleste politiske interaktioner er ofte en blanding.

10


Politisk interaktion Den politiske interaktion karakteriseres ved at Margrethe Vestager og en anden bruger interagerer med et politiske emne som hovedmål, som det fx ses i denne interaktion:

Ikke-politisk interaktion Den ikke-politiske interaktion omfavner alle emner der ikke har nogen umiddelbar politisk relation. Heri inkluderes også taksigelser, der er et vigtigt redskab i at opbygge et effektivt og inkluderende brand på Twitter. 12 Et eksempel på den ikkepolitiske interaktion er følgende billede:

Professionel interaktion Kommunikation med andre politikere eller ansatte hos De Radikale har fået sin egen kategori, det det er vigtigt at lave en distinktion mellem de almindelige 12 Gratton(2012) s.56 11


vælgere og de professionelle politikere og rådgivere. Indholdet i disse interaktioner kan både være politisk og ikke-politisk. Politisk indhold Udover at inddele Margrethe Vestagers tweets efter type, har jeg også givet hver enkelt tweet en politisk værdi på en foruddefineret skala. Skalaen er en intervalskala uden fast nulpunkt der går fra 1-10, hvor 1 er lavest og karakteriserer intet politisk indhold, mens 10 er højest og karakteriserer et tweet spækket med politiske materiale. Jeg har givet alle de seks beskrevne kategorier af tweets og interaktioner en politisk værdi. Det vil sige, at selv de ikke-politisk tweets og ikke-politiske interaktioner har fået en politisk værdi. Disse ligger oftest på et, men i nogle tilfælde også højere. Interaktionen til at eksemplificere ikke-politisk interaktion får værdien et min skala, mens tweetet til at eksemplificere politiske holdninger scorer ti på skalaen. Ved at give alle kategorier en karakter for politisk indhold kan jeg undersøge, hvilken der har højest politisk indhold og jeg kan sammenligne kategorierne med hinanden. Derudover kan jeg også undersøge den generelle udvikling i det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets og interaktioner. Der er både positive og negative facetter ved at introducere denne skala i min undersøgelse. Når jeg giver en værdi til hver enkelt tweet og interaktion er det med til at give undersøgelsen dybde og kan potentielt gøre min undersøgelse mere interessant. Samtidig bliver subjektivitet en del af min analyse, da det ikke er sikkert en anden ville vurdere det politiske indhold på samme måde som jeg. 13 Risikoen for subjektivitet bliver højere, da det kun er mig, der vurderer hvert enkelt tweet. Var der flere der havde gennemført analysen var risikoen for bias mindre.

Kvantitative interviews

Udover indholdsanalyse bedriver jeg i denne opgave også kvantitativ undersøgelse i form af et online-spørgeskema. Målet med et hvert spørgeskema er. at empiri koges ned til tal, mængde- og størrelsesforhold, hvilket giver mulighed for at konkludere på et mere generelt plan.14 Alle dataindsamlingsmetoder har sine svagheder. Jeg benytter mig i spørgeskemaet hovedsageligt af lukkede spørgsmål, der begrænser respondenternes svarmuligheder, men giver mig større mulighed for 13 Dominick og Wimmer(2006) s. 152. 14 Rienecker og Jørgensen(2006) s. 294. 12


at konkludere og generalisere. Jeg kunne potentielt gå glip af vigtig information ved at stille lukkede spørgsmål. Især når jeg spørger ind til respondenternes motivationer for at følge og interagere med Margrethe Vestager er der risiko for at jeg udelader vigtige svarmuligheder. For at imødekomme komme dette problem har jeg gennemført fire online kvalitative interviews med åbne spørgsmål, hvor jeg spørger ind til, hvorfor netop de har valgt at følge og interagere med Margrethe Vestager på Twitter. Disse kvalitative interviews øger reliabiliteten og validiteten i min undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen kørte i perioden 18.5.2013 til 18.06.2013. I den periode startede 336 respondenter på undersøgelsen og 247 gennemførte. Grunden til frafaldet på 26 % kan skyldes, at mit spørgeskema er forholdsvist omfattende og der er mange udsagn at tage stilling til. Derfor kan alle spørgsmålene virke overvældende og ved et online spørgeskema er det særdeles let at springe fra. Jeg opnår dog en click-through-rate på 74%, hvilket må siges at være acceptabelt.15 247 participanter ud af min målgruppe på ca. 37.000 svarer til ca. 0,6%. Det er ikke unormalt, at spørgeskemaundersøgelser der kun distribueres online opnår få participanter, da der er en frygt for spam og vira online, ligesom troværdigheden ikke er særlig høj.16 En anden svaghed ved spørgeskemaundersøgelser der er udført over internettet er, at det ikke er muligt for mig at kontrollere om de afgivne oplysninger fra respondenten er korrekte. En voksen mand ville kunne besvare spørgeskemaundersøgelsen som en 18-årig pige uden at det ville være muligt for mig at opdage. Fordelen ved at udføre spøgeskemaundersøgelser over internettet er, at det er hurtigt og billigt.17 Mit spørgeskema er udelukkende forsøgt distribueret via Twitter, da jeg i min spørgeramme kun er interesseret i de mennesker der følger Margrethe Vestager på Twitter og det drejer sig om ca. 37.000 ved undersøgelsens start. I den forbindelse har jeg selv tweetet om spørgeskemaet til mine følgere, hvilket har resulteret i en del re-tweets til mine følgeres følgere. Det afgørende for antallet af respondenter 15 Dominick og Wimmer(2006) s. 205. 16 Parmalee og Bichard(2012) s. 30. 17 Dominick og Wimmer(2006) s. 203-204. 13


på mit spørgeskema har været at få Margrethe Vestager til at opfordre hendes følgere, min målgruppe, til at svare på spørgeskemaet, hvilket er lykkedes to gange.

Ved denne distributionsmetode vil jeg formentlig kun få fat på de allermest engagerede og sikkert også mest positive i forhold til Margrethe Vestager. Langt størstedelen af mine besvarelser er kommet i kølvandet på Margrethe Vestagers tweets. I udfærdigelsen af mit spørgeskema er jeg blevet inspireret af mange forskellige kilder, men især undersøgelsen udført af Parmalee og Bichard i forbindelse med deres bog; The Twitter Revolution18, der handler om hvorfor brugere på Twitter valgte at følge politiske ledere har haft indflydelse på mit projekt. De inddelte deres spørgeskema i forskellige kategorier, hvilket jeg også har valgt at gøre med inspiration fra deres grupperinger. I mit spørgeskema har jeg søgt at måle følgende grupper af årsager til, hvorfor Twitter-brugere følger Margrethe Vestager. I parentes er de kategorier de er inspireret af i Parmalee og Bichards undersøgelse og under hver kategori står motivationsfaktorerne der indgår i kategorien. •

Informationssøgning(information/social utility) o For at få politisk information. o For at vide mere om Margrethe Vestagers politik.

18 Parmalee og Bichard(2012) s. 37. 14


Underholdning(entertainment) o Fordi det er underholdende. o For at vide mere om Margrethe Vestagers person.

Diskussion(self-expression) o Diskutere politik med Margrethe Vestager. o Diskutere andre emner med Margrethe Vestager. o Diskutere med andre følgere.

Meningstilkendegivelse(ikke med i deres undersøgelse) o For at vise min støtte til Margrethe Vestager. o For at kritisere Margrethe Vestager.

Vejledning(Guidance) o For hjælp til at danne min politisk mening. o For at finde ud af, hvem jeg skal stemme på.

I mit spørgeskema bliver respondenten stillet overfor en del udsagn indenfor ovennævnte kategorier, som vedkommende skal rangere på en Likert-skala. 19 Det er udsagn der går på hvorfor de følger og hvad de får ud af at følge og interagere med Margrethe Vestager. Jeg skal være varsom, når der spørges ind til holdningsspørgsmål i forhold til datas kvalitet. Mine spørgsmål kan misforstås og svarmulighederne kan forstås forskelligt at respondenterne. 20 Ofte præsenterer respondenter sig bedre og fx mere politisk aktive end de faktisk er. Dette skal selvfølgelig være i baghovedet, når jeg analyserer mine resultater. Min respondentgruppe er ikke et repræsentativt udsnit af befolkningen og derfor kan mine resultater ikke generaliseres. Min respondentgruppe er for unge, for 19 Dominick og Wimmer(2006) s. 185-187. 20 Jensen og Knudsen(2006) s. 20 15


veluddannede, domineret af mænd og bor i for høj grad i eller omkring København, ligesom de er mere politisk aktive og radikale end normen. Det er nærmest umuligt at lave generaliserbare stikprøver på internettet og sociale medier, og derfor er det svært at generalisere mine resultater til en større målgruppe. Ikke desto mindre kan min undersøgelse danne grobund for mere forskning og belyse tendenser ved politisk brug af Twitter.21 Når jeg undersøger resultaterne af min undersøgelse er det vigtigt, at jeg tager forbehold for usikkerheden i mine resultater, og derfor laver jeg et 95% konfidensinterval for langt størstedelen af mine resultater. En del af min spørgeskemaundersøgelse har haft ganske få respondenter, og det er når jeg undersøger, hvem der interagerer med Margrethe Vestager. Det er kun 10% af mine respondenter der har prøvet det. En af de mulige grunde til, at det kun er hver tiende respondent der har svaret ja er, at jeg i spørgsmålet har formuleret et krav om, at Margrethe Vestager skal have besvaret interaktionsforsøget. Når min respondentgruppe mister 90% af sine medlemmer giver det ikke mening for mig at lave samme beregninger som jeg vil gøre ift. hvorfor mine respondenter følger Margrethe Vestager. Respondentgruppen er for lille til at tale om statistisk signifikans, da et enkelt svar får for stor betydning for det samlede billede. 22

21 Parmalee og Bichard(2012) s. 31 22 Jensen og Knudsen(2006) s. 32. 16


Twitters demokratiske potentiale Hvad er Twitter?

Twitter er et socialt medie hvor man kommunikerer med max 140 tegn. Et socialt medie er et medie, hvor brugere kan kommunikere med hinanden på tværs af tilhørsforhold, landegrænser og tidszoner. På Twitter har brugeren en profil, hvor brugeren karakteriserer sig selv med en kort beskrivelse og op til to billeder. I 2006 kunne man for første gang tweete 140 tegn ud på sin egen eller andres væg. De 140 tegn er inspireret af tidligere tiders begrænsninger på Sms’er, og tvinger dermed brugeren til at formulere sig kort, præcist og gerne med brug af hashtags. Hashtags er en emnebetegnelse på ens tweet og markeres med et #. Dette muliggør at brugere på Twitter kan se alle tweets der omhandler et specifikt emne, som fx #dkpol(dansk politik). Søger brugeren på disse hashtags vil vedkommende kunne følge med i debatten og der kan potentielt skabes et meget stort debatforum med forskellige interessefællesskaber. I en politisk og demokratisk kontekst øger det muligheden, for at debattere forskellige emner som brugeren måtte finde interessant. Udover at være et potentielt politisk debatforum, er Twitter også et medie, hvor brugeren kan positionere sig selv på bedst mulig vis. Det er en mulighed for politikeren til at komme ud med sine politiske holdninger udenom de klassiske medier og for at vise lidt af, hvad der foregår inde bag facaden, så vælgerne får et mere menneskeligt billede af politikeren. Margrethe Vestager og andre politikere udtaler sig i hverdagssprog og deres intimsfære smelter sammen med deres offentlighed. Derfor agerer politikerne nu på det Joshua Meyrowitz kalder middle stage.23

Twitters demokratiske potentiale I dette afsnit vil jeg analysere på Twitters demokratiske potentiale og hvordan mediet kan være med til at udvikle det danske demokrati. Der findes positivister og skeptikere i forhold til internettets og Twitters demokratiske potentiale, og jeg vil i det følgende afsnit fremføre argumenter med en positiv vinkel. I det efterfølgende afsnit vil jeg tage fat på de negative demokratiske aspekter ved Twitter. 23 Gripsrud(2007) s. 271 17


Twitter er endnu en mulighed for borgere til at producere og konsumere viden, og på mange måder har internettet revolutioneret måden hvorpå vi kommunikerer. Borgerne har i web 2.0-samfundet udviklet sig fra at være informerede participanter, hvor det højeste formål var at følge med i nyhedsstrømmen, til at være aktive borgere der skaber ny viden. We have gone from a world in which we considered it of central importance in the life of citizens that they inform themselves about what goes on in the world to one where the ideal is that the citizen is informed in order to produce knowledge, so that he can be a better worker, cost the state less and be more socially and politically participative.24 Positivister som sociolog Manuel Castells mener, at for første gang nogensinde er mennesket en direkte producerende kraft og ikke blot et afgørende element i et politisk system.25 I netværkssamfundet er individet ikke begrænset til, kun at stemme hvert fjerde år på sin udvalgte politiker eller parti. Ethvert individ har muligheden for at være en producerende kraft, der potentielt har stor indvirkning på den politiske scene hver evig eneste dag. Dette kan være i form at følge og interagere med Margrethe Vestager på Twitter eller skrive et tweet med hashtagget #dkpol. Det har aldrig været nemmere og mere tilgængeligt at komme i kontakt med politikere eller ligesindede, og netop tilgængeligheden er afgørende især for unge brugere. Undersøgelser har vist, at hvis der faciliteres forbindelser til netværk, hvor unge allerede findes, er der et stort demokratisk potentiale, da det øger sandsynligheden for politisk engagement, ligesom det også øger muligheden for at de unge borgere vil skabe nye politiske netværk. 26 Den øgede tilgængelighed reducerer de fysiske, sociale og økonomiske omkostninger ved politisk participation og fordrer derfor en øget politiske mobilitet i et digitalt samfund. 27 Med internettet og Twitter oplever borgeren, at vedkommendes aktionsradius udvides, og vedkommende kan, såfremt i besiddelse af tilstrækkelig media literacy, komme i 24 Papathanassopoulos(2011) 120. 25 Castells(1996) s. 32 26 Livermoore(2012) s. 115. 27 Linaa Jensen(2006) s. 15. 18


kontakt med en langt større flade af interessenter end tidligere. 28 Der er muligt for enhver Twitter-bruger at skrive til Margrethe Vestager og dermed potentielt være del af en politisk samtale mellem to participanter, der offline har forskellige positioner på den politiske rangstige. Den udvidede aktionsradius og den manglende sociale rangstige er vigtige aspekter ved Twitters demokratiske potentiale. Et andet afgørende aspekt i forhold til Twitters demokratiske potentiale er, at det er en mulighed for at enhver kan publicere sine politiske ståsteder. Det er ikke længere nødvendigt, at have en kraftfuld politisk organisation i ryggen, hvis borgeren vil markere sig politisk.29 De nye medier, i form af blandt andet Twitter, overtager den traditionelle borgerlige offentligheds rolle og muliggør at enhver med tilstrækkelig media literacy kan publicere og diskutere sine politiske tanker og derved deltage i den demokratiske debat. Flere teoretikere og undersøgelser hævder, at demokratiet lider og er i en identitetskrise på grund af lav valgdeltagelse, faldende partimedlemskaber og en generel mistillid til politikerne. 30 Dette er også tilfældet i Danmark.31 De fleste danske partier oplever, at deres medlemstal falder og den øgede fokus på spin og politisk strategi er med til at skabe en stadig stigende politikerlede i Danmark. 32 En måde at komme denne politikerlede til livs kan være ved at følge Margrethe Vestager på Twitter, hvor borgeren får muligheden for et kig bag facaden og derved potentielt menneskeliggøre politikeren. Peter Dahlgreen beskriver det som intimate strangers, da borgeren får en masse oplysninger og et forholdsvist indgående kendskab til Margrethe Vestager, mens hun ved intet om den enkelte borger. 33 Det kan selvfølgelig hævdes, at Margrethe Vestager ageren på Twitter er en stor omgang spin, der skal gøre det lettere at sælge sin politik til vælgeren. Selvom 28 Linna Jensen(2006) s. 36-37. 29 Papathanassopoulos(2011) s. 29. 30 Papathanassopoulos(2011) s. 21. 31 Linaa Jensen(2006) s. 66-67 32www.ugebreveta4.dk/2012/201235/Mandag/Dansk_politik_gaar_for_meget_op _i_strategi.aspx (27.07.13) 33 Dahlgreen(2009) s. 82. 19


Margrethe Vestager ikke nødvendigvis opdager personlige og intime detaljer om hendes følgere, har hun muligheden for bedre at komme i tråd med, hvad vælgerne ønsker fra hende, og hun kan få et indblik i deres ønsker og opfattelser. Dette kan skabe et mere deltagende demokrati, hvor vælgernes ønsker adapteres af politikerne og karakteriseres som reputation based governance,34. Hvis ikke vælgeren føler at det er muligt at gøre en forskel i det online demokrati, mister vælgeren sit incitament til at deltage i den demokratiske debat. Engagement in politics involves some kind of passion. Given all the obstacles that exist to the realization of achieved citizenship, given all the barriers to be overcome before people enter into political discussion or take political action, we would be foolish to deny the indispensable role of the affective side of civic engagement.35 Der findes eksempler på, at den online demokratiske debat eller politiske aktioner på internettet har gjort en forskel. Det arabiske forår foregik angiveligt i høj grad med hjælp fra sociale medier, og Barack Obamas valgsejr i 2008 skyldtes, ifølge mange forskere, i høj grad brugen af sociale medier. Der findes også eksempler fra Danmark, hvor initiativer fra borgere har været med til at præge den politiske debat. Villy Søvndal fik i valgkampen 2011 meget kritik for sine engelskkundskaber, da han var i spil som kommende udenrigsminister. Specielt én video tydeliggjorde hans måske manglende engelskkundskaber og prægede debatten på online og traditionelle medier.36 At det er muligt for almindelige danskere at sætte sit præg på den politiske debat er et stort skred i de politiske magtforhold. The game has changed: politics now is in the hands of ordinary citizens. The old political machine is over. You don’t have to have millions of dollars, a

34 Masum og Tovey(2012) s. 141. 35 Dahlgreen(2009) s. 85. 36 http://www.youtube.com/watch?v=NWUBksFWyPg (22.07.13) 20


media consultant creating and airing ads. You can create one in your living room, get it out there.37 Twitters design er afgørende for dets demokratiske potentiale, da designet er med til at determinere, hvilken måde mediet bliver brugt af brugerne. 38 På Twitter er det kun muligt at skrive 140 tegn i hvert tweet. Det vil ifølge Jürgen Habermas ikke være fordrende for den demokratiske debat, og han vil formentlig mene, at Twitter er med til at refeudalisere offentligheden. Twitter er ikke et sted, hvor meninger dannes, men nærmere et sted, hvor meninger og magt vises frem. Det er ikke et mål på Twitter, at opnå konsensus gennem den rationelle samtale. 39 140 tegn vil ikke være nok til den rationelle samtale i den borgerlige offentlighed, som Jürgen Habermas beskriver. I denne opgave vil jeg ikke holde Twitter op mod et hidtil urealiserbart ideal, der sætter meget høje krav til politiske deltagelse, mediet og til hver enkel borger. I stedet vil jeg hævde, at der findes mange forskellige former for politisk participation og at det ikke behøver at leve op til Jürgen Habermas’ højtflyvende idealer. Man kan være en ”god-nok” borger, som ikke behøver at lade politik gennemsyre ens liv. Det er tvivlsomt om alle borgere skal være politisk oplyste i henhold til alle politiske emner. I vores komplekse samfund er det umuligt at være ekspert på alle områder. I stedet bruger vælgerne deres politiske engagement til at forsvare egne politiske interesser. Det gør ikke en til en dårligere vælger, eller en dårligere demokratisk borger. 40 På Twitter har borgeren netop muligheden for at participere, når det handler om at forsvare egne interesser. Denne tendens er tydelig, når jeg analyserer de interaktionsoplæg fra brugerne med politisk karakter som Margrethe Vestager modtager. De handler ofte om personlige forhold, og hvad hun, Radikale Venstre eller regeringen vil gøre for brugerens sag. Dette ses blandt andet i dette tweet, som stammer fra valgkampen i 2011:

37 McKinney og Banwart(2011) s. 46. 38 Lister og Dovey(2009) s. 24. 39 Habermas(1962) s. 88 40 Papathanassopoulos(2011) s. 34. 21


Ovenstående tweet er et godt eksempel på, hvor tilgængelig Margrethe Vestager er på Twitter og at hun oplyser borgeren om hendes holdninger, så Jakob Dalgaard har bedre mulighed for at sætte sit kryds, da han er bedre oplyst om De Radikales politiske holdninger. At være politisk oplyst er en af grundpillerne i det moderne demokrati. Det er essentielt at få oplyst masserne, og at de politiske diskussioner kommer ud enhver afkrog af et samfund41. Her kan internettet og Twitter få en enorm betydning: It would be much easier online than offline for millions not merely to gain information and vote, but also to participate in deliberations and in instructing their chosen representatives.42 Muligheden for en bedre informeret vælgerskare åbner også muligheden for en højere grad af demokratiske debatter, og netop styrkelsen af den demokratiske debat er en af internettets helt store demokratiske muligheder. Selvom brugerne på Twitter er begrænset til 140 tegn, oplyses de om politiske emner, hvis de ønsker det, og de kan participere i længere demokratiske debatter, hvor man svarer hinanden efter tur og i et overskueligt miljø. At Twitter rent faktisk bruges politisk eksemplificeres bedst ved, at de danske brugeres mest brugt hashtag i 2012 var #dkpol, og Margrethe Vestager er den danske Twitter-bruger med syvendeflest

41 Papathanassopoulos(2011) s. 25. 42 Etzioni(2003) s.97. 22


følgere.43 Twitter var formentlig ikke tænkt som et politisk medie, men det er ikke altid til at forudse, hvordan et medie vil blive brugt at brugerne, selvom designet som nævnt har en betydning. Det er heller ikke udelukkende teknologien der ændrer den politiske virkelighed, det er også den måde politikere og borgere bruger teknologien på, som er med til at udvikle og muligvis forbedre den politiske scene.44

Twitters manglende demokratiske potentiale Efter jeg har redegjort og analyseret flere af de positive aspekter ved Twitters demokratiske potentiale, vil jeg gør det samme i forhold til Twitters manglende potentiale. Der er mange skeptikere der mener, at internettets demokratiske potentiale er stærkt overvurderet og at der ikke foregår demokratisk debat, øget involvering, eller reel politisk interaktion mellem politiker og vælger på internettet eller Twitter. Internettet og Twitter er langt fra det første medie, hvor der har været knyttet høje demokratiske forhåbninger. Samme demokratiske forhåbninger var der knyttet til Tv og radio, men de udviklede sig til stærkt centraliserede medier, der kommunikerer ud til masserne, i stedet for at interagere med dem. 45 Brugerne blev reduceret til publikum og forbrugere, hvilket kan betyde en lavere politisk aktivitet og dermed dræber det demokratiske potentiale knyttet til Tv og radio. 46 Samme skæbne kan være ved at overgå internettet, selvom mediet umiddelbart fordrer interaktion, kan det være svært at finde den politiske kvalitet i interaktionen. Netdebat består ofte af skænderier mellem modsatrettede holdninger, der ikke er særligt modtagelige overfor modpartens argumenter. Det er tvivlsomt, om det i mange tilfælde overhovedet kan karakteriseres som dialog, da netdebat i høj grad minder om monologer med forskellige holdninger. 47 Manglen på debatidealer på Twitter og internettet kan være direkte skadeligt for demokratiet. 43 http://www.slideshare.net/Bysted/twittercensusdk-16678232%20 og http://www.toplister.nu/top-10-danske-tweets-2012/ (22.07.13) 44 Dahlgreen(2009) s. 161. 45 Lister og Dovey(2009) 1. 46 Linaa Jensen(2006) 15. 47 Linaa Jensen(2006) s. 39. 23


The absence of such basic deliberative standards can quickly lead to dismal climates of debate: ritualistic invocation of respective ideological views, an ill-willed disparaging of political adversaries. Such atmospheres of discursive irrationality undermine not only deliberation. But also democracy as well.48 Undersøgelser af hvem der typisk deltager i politisk deliberation på internettet, er ret henholdende i forhold til, hvorvidt det demokratiske potentiale udfolder sig internettet. Jacob Linaa Jensens analyse af debatkulturen på politiske debatsider i Danmark viste, at det hovedsageligt er de allerede politisk engagerede der kaster sig ud i politiske deliberation online. Derfor kan internettet være med til at bidrage til at realisere et normativt ideal om deliberativt demokrati på bekostning af demokratisk inklusion, så eksisterende demokratiske problemer fastholdes eller ligefrem forstærkes.49 Samme problemstilling diskuterer Pippa Norris, når hun beskriver digital divide, hvor hun mener, internettet og dermed også Twitter har meget lidt indflydelse på motivationen for politisk deltagelse og primært fungerer til at engagere de allerede engagerede.50 Dermed kan Twitter skabe endnu dybere skel mellem de engagerede og de ikke-engagerede. Digital technologies opens pandoras box unleashing new inequalities of power and wealth, reinforcing deeper divisions between information rich and poor.51 Kommunikationsbureauet Bysteds undersøgelse fra 2013 af hvilke danskere der er på Twitter og hvor aktive de brugere er viser, at der kun var 92.549 danske brugere af Twitter, hvoraf 28.251 af dem kunne betegnes som værende aktive. De 92.549 svarer til ca. 0,5 % af den samlede danske befolkning og i forhold til vores nabolande er vi et stykke bagefter, og i forhold til antallet af danske brugere på Facebook er Twitter langt bagefter.52 Andre undersøgelser har dog vist et mere 48 Dahlgreen(2009) s. 92. 49 Linaa Jensen(2006) s. 73 50 Norris(2001) s. 22. 51 Norris(2001) s. 13. 52 http://www.slideshare.net/Bysted/twittercensusdk-16678232%20 (22.07.13) 24


positivt billede af Twitters omfang i Danmark.53 Ikke desto mindre betyder det, at Margrethe Vestagers direkte modtagere i høj grad er begrænset, og dermed kan Twitter være med til at realisere og forstærke nuværende demokratiske problemer med manglende inklusion. Denne påstand bliver yderligere underbygget i Bysted undersøgelse, da Twitter i dansk kontekst domineres af de der historisk set allerede politisk engageret i form af politikere, mediefolk og højtuddannede. 54 Ifølge nogle teoretikere kan det manglende folkelige engagement i Twitter og andre sociale medier generelt anskues som en positiv situation. Some argue that the usage of Internet social media tools automatically leads to ignorance, disengagement and disenfranchisement. 55 Ifølge dette udsagn besidder Twitter slet ikke demokratisk potentiale. En undersøgelse fra England understøtter til dels denne påstand. Undersøgelsen viste, at der var begrænset bevis på, at unge mennesker brugte sociale medier til politiske deliberation.56 Endnu en udfordring jeg ikke har nævnt, og måske den største af dem alle er, at deliberation på nettet mangler social og politisk status. 57 Det manglende link til konkrete politiske beslutninger kan være med til at hæmme den politiske passion, der er essentiel for enhver online aktivist, som prøver at fremme egne standpunkter gennem online deliberation. Hvis det er tilfældet at online deliberation ikke fører til konkrete politiske resultater, kan sociale medier være med til at frarøve engagerede borgere deres politiske ild. Dette kan ske, hvis politikeren ikke indgår i en online dialog via Twitter og dermed ikke tager den online aktivist alvorligt. 58 Det er tvivlsomt om den danske befolkning overhovedet er interesseret i, at have 53 http://blog.overskrift.dk/2013/05/13/tal-pa-anvendelse-af-sociale-medier-idanmark/ (22.07.13) 54 http://www.slideshare.net/Bysted/twittercensusdk-16678232%20 (25.03.13) 55 Livermoore(2012) s. 79. 56 Livermoore(2012) s. 129. 57 Coleman og Blumler(2009) s. 67 58 Dahlgreen(2009) s. 85. 25


politiske samtaler på nettet. Ofte diskuteres politik kun med personer, som vedkommende forventer at være enige med, eller hvor der er et stærkt socialt bånd. Politisk diskussion åbner døren for socialt ubehag og derfor distancerer mange borgere sig selv fra den politiske samtale på nettet. Derfor bruges internettet hovedsageligt til personlige formål som underholdning og shopping. Store dele af internettet meget kommercialiseret og individualiseret, hvilket yderligere besværliggør politiske deliberation.59 Den generelle individualiseringen i netværkssamfundet kan også være en trussel mod Twitters demokratiske potentiale. The Daily me, som Nicholas Negroponte kalder sin teori, beskriver at nyhedsbrugeren kun konsumerer de nyheder, der lige netop har interesse for brugeren, og derved udelukker store dele af samfundsrelevante oplysninger, hvilket kan føre til manglende politisk oplysning. Dette kan fører til en polariseret nation, hvor der ikke er nogen fælles agenda.60 Flere studier har dog vist, at det ikke er tilfældet.61

Sammenfatning Jeg har i foregående afnist analyseret mig frem til flere fordele og ulemper ved Twitter. Det er sikkert, at internettet og Twitter ikke er den hellige gral i forhold politiske udfordringer. Med tiden kan internettet måske udvikle sig til at være en integreret del af vores demokrati, hvor det er naturligt at være aktiv på sociale medier og der kommer et tydeligt link til beslutningstagere og konkrete politiske resultater. Det kan kun fremtiden vise, men konklusionen er, at der er politiske og demokratiske muligheder ved politisk brug af Twitter.

59 Dahlgreen(2009) s. 89 + 164. 60 Chadwick og Howard(2009) s. 187-203. 61 Gripsrud(2007) p. 337. 26


Politik på Twitter I dette afsnit vil jeg undersøge, hvordan politisk strategi udfolder sig på Twitter. I den forbindelse vil jeg til dels sidestille politikeren med en virksomhed, der brander sig selv på sociale medier, da deres return on investment(ROI) må tænkes at være nogenlunde det samme. Virksomheder vil gerne fremstille sig selv i et fordelagtigt lys og i sidste ende generere indtægt til årsregnskabet. Politikeren vil ligeledes fremstille sig selv i en positivt ramme og hvis muligt skaffe endnu flere stemmer, når taburetterne i folketinget skal besættes. Brandingprocessen har mange ligheder og ROI ligeså. Jeg vil i dette afsnit undersøge den politiske strategi på Twitter, hvor en vigtig faktor er hvordan man brander sig som politiske kandidat og får bedst muligt ROI. Derefter vil jeg dybdegående Margrethe Vestagers konkrete brug af Twitter ved en indholdsanalyse af hendes tweets og interaktioner.

Digital politisk strategi Margrethe Vestager har selv formuleret grunden til sin egen og De Radikales tilstedeværelse på Twitter i Kate Bluhmes antologi fra 2012: Sociale medier er ikke en hurtig løsning for at vinde vælgere. Og det har heller aldrig været hensigten for radikale på Twitter. Det er den langsigtede relation der er omdrejningspunktet for vores aktiviteter på sociale medier. 62 De senere år, og især efter internettets gennembrud, er begrebet the permanent campaign vundet frem. I den konstante politiske valgkamp, hvor meningsmålinger udkommer ugentligt er sociale medier som Twitter et afgørende element, og samfundet bliver tvunget til at rekonceptualisere dets opfattelse af hvad der er politisk kommunikation. The web’s distributed networked environment therefore forces us to reconceptualise and redefine what the very term of ”political communication” as one that must now account for the ever-spanding capacity for information storage and retrieval, multiple entry points of communication, and expanded sites and modes of self-expression. 63 62 Bluhme(2012) s.128. 63 Elmer mfl.(2012) s. 6. 27


Twitter er endnu et medie, hvor politikere som Margrethe Vestager kan vise sin holdninger og karakter frem. Det er en ny form for politisk kommunikation, der foregår real-time i et hverdagslignende sprog med potentielt mange politiske aktører. Til at guide politikerne i dette virvar af nye medier og kanaler, er der som udgangspunkt blevet ansat flere kommunikationsrådgivere, da kommunikationen omhandlende politikken er ligeså vigtig som selve indholdet af politikken. 64 Kommunikationsrådgiverne skal blandt andet være med til at sikre sig, at politikerne i deres online kommunikation tilpasser sig til mediet. Margrethe Vestager skal udnytte Twitters kommunikative begrænsninger og interne logik. 65 Hashtags er en del af Twitters interne logik og dem er Margrethe Vestager ikke storforbruger af.

Det giver god mening, at Margrethe Vestager i højere grad brugte hashtags, da hun var ny på Twitter og ikke havde så mange følgere. Hashtags bruges til at få flere interesserede brugere til at se hvad man skriver, så når Margrethe Vestager bruger et anerkendt hashtag som #dkpol giver det genlyd på Twitter og bliver set af endnu flere. Det er for så vidt også stadig tilfældet i 2013, men eftersom Margrethe Vestager allerede har over 37.000 følgere, endda betydningsfulde følgere, har hun ikke behov for at bruge anerkendte hashtags til at sprede sit budskab. Politisk brug af Twitter i Danmark kan positionere politikeren på flere forskellige måder, men det er sandsynligt at Margrethe Vestager iscenesættes som en tilgængelig politiker, der er med på noderne, og hun er også de af de politiske ledere i Danmark, der er suverænt mest aktiv på Twitter. Lars Løkke Rasmussen har en Twitter-profil, men der er ikke sket noget på den siden 26.11-2011 og der er ingen af de andre politiske ledere der har en Twitter-profil. Blandt andet derfor bliver Margrethe Vestager den mest dominerende og indflydelsesrige danske politiker på Twitter. På Twitter er der en overrepræsentation af journalister og mediefolk, og derfor er der en klar fordel ved at være tilstede på Twitter, da politikeren kan plante historier og udtalelser der bliver set af journalister, som 64 Elmer mfl.(2012) s. 3. 65 Elmer mfl.(2012) s. 43. 28


spreder dem til de klassiske medier.66 Dette var tilfældet, da Margrethe Vestager lavede danmarkshistoriens hidtil mest berømte politiske tweet.

Tweetet kom i forbindelse med at Margrethe Vestager og de andre ledende politikere fra de nuværende regeringspartier sad på Radisson Hotel og forhandlede om det kommende regeringsgrundlag. Forhandlingerne var omgæret af megen hemmelighedskræmmeri og derfor skabte dette tweet stor opstandelse i de danske medier. Tweetet og reaktionen på det er et godt eksempel på, hvordan sociale medier er på vej til at erstatte den velkendte pressemeddelelse.

Reputation management, personlig branding og politisk ROI på Twitter På Twitter handler det for virksomheder om at kommunikere brand value til et brand audience, som har en interesse i at høre mere fra virksomheden. 67 Det samme princip er gældende for politikere. De fleste der følger Margrethe Vestager har formentlig et forudgående kendskab til hende, da brugeren aktivt skal vælge, hvem vedkommende ønsker at følge. For at få mest ud af Twitter handler det for 66 Stayner(2007) s. 30. 67 Gratton(2012) s. 26. 29


Margrethe Vestager om at: share, inform og engage.68 Margrethe Vestager skal dele oplevelser, som følgeren ellers ikke ville have fået. Dette sker når Margrethe Vestager deler sin aftensmad eller begivenheder fra hendes privatliv.

Samme princip er også gældende når hun kommunikerer politiske opdateringer eller holdninger ud til sine følgere. Når denne strategi er veludført, vil det ende med mange re-tweets og de brugere der re-tweeter går fra at være modtagere af information, til at blive brandambassadører der potentielt forsvarer Margrethe Vestager med næb og klør. Twitter kan engagere borgeren, opinion leaders, meningsdannere og gatekeepers i det politiske brand, hvilket kan være afgørende for Margrethe Vestager. På Twitter bliver brugerne producenter og får dermed også rollen som opinion leaders, så selv brugere der ikke traditionelt former andres meninger kan påvirke brugere på Twitter.69 Derfor er det essentielt at Margrethe 68 Gratton(2012) s. 56. 69 Papathanassopoulos(2012) s. 127. 30


Vestager påvirker brugerne på en fordelagtig måde på Twitter. Politisk ROI på sociale medier behøver derfor ikke nødvendigvis at være flere stemmer. ROI kan i lige så høj grad være at positionere sig selv i en positiv referenceramme overfor brugerne, medierne og resten af den danske vælgerskare. På Twitter handler denne positioneringskamp om reputation management og personlig branding. Termer og teorier der i høj grad anvendes i markedskommunikation for virksomheder, og jeg vil hævde at de samme principper gør sig gældende for politikere. Det handler om at have en integreret markedskommunikation med fokus på sammenhæng. Integreret markedskommunikation… handler om at skabe sammenhæng imellem det, virksomheden siger og det, den gør, såvel indadtil som udadtil, og på tværs af målgrupper og hierarkiske skel. Det handler om at orkestrere alle de forskellige former for markedskommunikation, en virksomhed benytter sig af, på en sådan måde, at virksomhedens budskab er i samklang.70 En succesfuld integreret markedskommunikation får forbrugeren/vælgeren til at have en positiv behavioural brand response, og derved foretrække en specifik virksomhed eller politiker frem for en nærmest identisk konkurrent. 71 På den politiske scene bliver der mindre og mindre forskel på de politiske partier. Den tidligere blå regering blev beskyldt for at drive rød politik, mens den nuværende regering er under angreb for at føre såkaldt blå politik. 72 Vælgere er mere påvirkelige og illoyale end de tidligere har været. 73 Vælgerne stemmer som udgangspunkt ikke ud fra et fællesskabsideal, men har taget forbrugermentaliteten med over i politikken og sætter nye krav til politikerne. 74 Derfor er det endnu mere vigtigt at positionere sig som politiker, så man fremprovokerer en positiv behavioural brand response i forhold til andre enslydende politikere. Det vigtige for 70 Torp mfl.(2011) s. 9. 71 Torp mfl.(2011) s. 58. 72 http://www.avisen.dk/blogs/holbo/hvad-er-forskellen-paapartierne_12881.aspx (11.04.13) 73 Stayner(2007) s. 20. 74 Stayner(2007) s. 21. 31


en politiker som Margrethe Vestager, der forsøger at positionere sig gennem sit Twitter-brug er, er at hendes kommunikation understøtter sig selv og derved skaber en synergieffekt.75 Samme konklusion når forskerne bag Danske Mediers rapport om folketingsvalget i 2011. Nogle af de bedste eksempler på god brug af sociale medier under valget 2011 er altså de tilfælde, hvor de indgår som led i en kommunikationsindsats, der fungerer som en helhed i et konvergerende medielandskab. 76 Dermed skal Margrethe Vestagers brug af Twitter hænge sammen med den måde hun kommunikerer på andre platforme. Følger hun den polyvante variant af integreret markedskommunikation, skal meddelelsen leveres alt efter hvilken målgruppe hun taler til, samtidig med at der differentieringen til trods er sammenhæng i budskabet.77 Det er ikke kun mig, der sammensætter forbrugermentalitet, branding og markedsanalyser med den politiske verden. Politisk kommunikation handler i dag også om at ramme de rigtige personer og derfor kommunikeres der ikke kun ud til samtlige mennesker i befolkningen. Politikere og partier benytter sig af targeted communication, hvor de søger at ramme de mest interessante og vigtige mennesker i befolkningen. 78 Det er i høj grad det der foregår på Twitter og ROI er fx avisartikler, når der kommunikeres til det professionelle publikum på Twitter. Derfor er det vigtigt for Margrethe Vestager at få den optimale kommunikation ud til de optimale individer for at få det bedst muligt ROI ved sin tilstedeværelse på Twitter.

75 De Pelsmacker mfl.(2007) s. 31. 76www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (11.04.13) s. 37. 77 Torp mfl.(2011) s. 20. 78 Stayner(2007) s. 22. 32


Margrethe Vestagers Twitter-brug Jeg vil nu undersøge, hvordan bruger Margrethe Vestager konkret bruger Twitter. Jeg vil fokusere på hendes envejskommunikation i form af tweets og hendes interaktioner med andre brugere på Twitter. Det er ud fra disse, at hun skal positionere sig fordelagtigt i vælgerens bevidsthed og skabe en positiv politisk behavioural brand response. Før jeg starter min analyse af Margrethe Vestagers tweets og interaktioner er det vigtigt at overveje implikationerne af mine resultater. Lige meget hvad jeg kommer frem til, er Twitter ikke den hellige gral i forhold til demokratisk potentiale og politisk kommunikation. It is crucial not to fall into an uncritical position that would see social media platforms, as they exist today, as the ultimate solution for fostering and supporting democratic processes by making it possible for everybody to express them selves.79 Twitter er en del af den samlede politiske kommunikation og kan således ikke erstatte eksisterende kommunikationsformer med presse, befolkning eller kollegaer. Twitter kan bruges til at udvikle den politiske kommunikation og måske inddrage befolkningen i endnu højere grad. 80

Tweets Jeg vil undersøge, om Margrethe Vestager tweeter mere og mere. Jeg vil også undersøge, om der er procentmæssig stigning i antallet af ikke-politiske tweets og om der samtidig er et fald i politiske holdninger. Endvidere vil jeg også undersøge udviklingen af den politiske værdi i Margrethe Vestagers tweets. Generel Twitter-brug Først vil jeg undersøge hvilke kategorier Margrethe Vestager i sin tid på Twitter oftest har benyttet sig af. Amerikanske undersøgelser viser, at politikere bruger

79 Elmer mfl.(2012) s. 51. 80 Loader(2012) s. 114. 33


Twitter til hovedsageligt at kommunikere politiske budskaber. Der bliver både kommunikeret politiske opdateringer og holdninger på Twitter. 81

Det samme er tilfældet for Margrethe Vestager. Hun bruger hovedsageligt Twitter til politisk opdateringer, da 75% af alle Margrethe Vestagers tweets har karakter af politisk oplysning om hvad hun laver politisk. Diagrammet viser, at ikke-politiske tweet er den næsthyppigste form for tweet, som dermed overgår de politiske holdninger. Ud fra denne figur kan jeg allerede konkludere, at Margrethe Vestager dermed ikke i særlig høj grad bruger Twitter til at profilere sine politiske holdninger udenom de gængse medier. Selvom Margrethe Vestager ikke primært bruger Twitter til at udbasunere sine holdninger, kan jeg ikke konkludere, at Twitter ikke bruges politisk, da hele 85 % af hendes tweets har politisk indhold. De politiske opdateringer giver hendes følgere en merværdi i form af unik viden om det politiske spil eller hvad Margrethe Vestager foretager sig i sit politiske liv. Margrethe Vestagers egen opfattelse af Twitter stemmer meget godt overens med, hvordan hun faktisk bruger mediet: Et tweet kan være en opdatering…Den kan være en melding…Eller en tanke/overvejelse. Kan være et svar. Eller med andre ord: Twitter giver både muligheden for at formidle en handling…og en overvejelse, der lægger op til en handling – eller bare en overvejelse.82 Margrethe Vestager bruger primært Twitter politisk, og gennem sine tweets folder hun sin politiske hverdag ud til en stor følgerskare, og denne følgerskare bliver formentlig påvirket af de politiske tweets Margrethe Vestager skriver. 83 De kan blive påvirket direkte ved at læse hendes tweets og dermed få informationen direkte fra De Radikale, og ikke gennem en avis. Følgerne kan også påvirkes af tweets der umiddelbart ikke har nogen politisk værdi eller indhold. Margrethe

81 Parmalee og Bichard(2012) s. 13 82 Bluhme(2012) s. 128. 83 Parmalee og Bichard(2012) s. 80. 34


Vestagers ikke-politisk tweets kan være ligeså afgørende som de der er spækket med politisk indhold. Private lives have become a resource in which politicians draw in constructing an identity. Much of this disclosure has not been through the traditional news media.84 Når Margrethe Vestager tweeter om sin løbetur eller aftensmad er det med til at skabe en identitet, der kan blive en politisk ressource. Margrethe Vestager inviterer ind i privatsfæren på Twitter og det er særdeles tidstypisk for politikere, at invitere pressen og befolkningen ind i privatsfæren.85 På Twitter skaber Margrethe Vestager en fordelagtig identitet, der viser hende fra flere sider, således vælgeren kan relatere til hende som et menneske og ikke som en utilnærmelig politiker. Derfor vil jeg hævde, at alle Margrethe Vestagers tweets kan have en politisk betydning. Frekvens af tweets Det næste jeg vil undersøge i min analyse af Margrethe Vestagers Twitter-brug er om Margrethe Vestager tweeter oftere og oftere med tiden. Det er interessant at se, om Margrethe Vestager følger den danske befolknings tendens, som er at befolkningens generelle politiske aktivitet er vokset med 29% på sociale medier fra folketingsvalget i 2007 til 2011.86

Grafen her viser alle tre former for tweets samlet i én, og viser således Margrethe Vestagers samlede aktivitet på Twitter måned for måned i min analyseperiode. Ud fra grafen ses det, at Margrethe Vestager ikke er særlig konstant i sin brug af Twitter. Når der udregnes et gennemsnit for før, under og efter valgkampen i 2011 ser det således ud: Periode

Tweets pr. måned

Januar 2009 – Juli 2011

30,9

84 Dahlgreen(2009) s. 81. 85 Stayner(2007) s. 83. 86www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf s. 18. (21.06.13) 35


August –September 2011(valgkamp)

59

Oktober 2011-April 2013

39,3

Samlet gennemsnit

35,0

I september 2011 var der valgkamp i Danmark, hvilket i høj grad forklarer hvorfor Margrethe Vestager var særdeles aktiv i denne periode. Når Margrethe Vestagers aktivitet på Twitter stiger, passer det med store politiske begivenheder. Hun var også særdeles aktiv i marts og december 2009 med 70 tweets og med 67 tweets i maj. I marts 2009 skyldes de mange tweets, at Margrethe Vestager i den periode kickstartede sin brug af Twitter, og der var utvivlsomt stort politisk fokus på Twitter hos De Radikale. I denne periode var der stor politisk værdi i Margrethe Vestagers tweets. I december 2009 var der COP15 møde i København og dette var også emnet for langt størstedelen af Margrethe Vestagers tweets. I maj 2012 præsenterede regeringen en 2020 plan, som fik stor bevågenhed i medierne, og planens præsentation betød stor aktivitet ved tasterne for Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager. Trenden fortsatte til juni, hvor forhandlinger og præsentationen af en skatteaftale fik meget fokus. Tabellen afslører at Margrethe Vestager tweeter mere og mere, og de gange hvor der er flere tweets end normalt, kan det forklares med store politiske begivenheder for De Radikale. Når Margrethe Vestagers aktivitet stiger er det for at skabe yderligere omtale af De Radikales politiske gøremål og det kan skabe en electronic word of mouth(eWOM) og denne omtale er særdeles effektiv til at påvirke de der rammes. 87 Hvis der er en sammenhæng mellem eWOM og Margrethe Vestagers aktivitet kunne en øget aktivitet være fordelagtig for hende. En passende foreløbig konklusion er, at Margrethe Vestagers Twitter-aktivitet i høj grad er afhængig af hvordan det politiske landskab former sig omkring hende, og at hun med sin egen aktivitet er med til at skabe det politiske landskab. Senere i opgaven vil jeg sammenligne 87 Parmalee og Bichard(2012) s. 72. 36


Twitter-aktivitet med omtaler af Margrethe Vestager for at undersøge om der er en sammenhæng. Hvilken type tweets? Det næste jeg vil undersøge i forhold til hvordan Margrethe Vestager tweeter er, hvilke typer af tweets hun skriver. Jeg vil undersøge om der er en stigning i antallet af ikke-politisk tweets og et fald i hvor mange politiske holdninger Margrethe Vestager sender ud til sine følgere. Det følgende er en graf over hvor ofte Margrethe Vestager har tweetet fordelt på hver måned i min analyseperiode med alle tre kategorier afbilledet.

Grafen viser, ganske som den tidligere graf, at der er store spring i, hvordan Margrethe Vestager tweeter. For at kunne analysere de ikke-politiske tweets nærmere er det nødvendigt at isolere dem fra de andre former for tweets.

Igen opleves et stort udsving i hvor ofte Margrethe Vestager tweeter ikke-politisk, men dog med et klare udsving i marts 2009 og januar 2011. Den store del af ikkepolitiske tweets i marts 2009 kan forklares med, at Margrethe Vestager stadig var ved at finde ud af, hvordan hun skulle bruge Twitter. I januar 2011 kan de mange ikke-politiske tweets til dels forklares med at Danmark spillede VM i håndbold, og at der var en del ikke-politiske beretninger fra De Radikales årsmøde. De ikkepolitiske tweets kan på trods af manglende politisk indhold være del af en effektiv brandingproces for Margrethe Vestager, som giver et dybere indblik i hendes person på Twitter.88 Ved undersøgelse af den gennemsnitlige mængde af ikke-politiske tweets pr. måned ses det at, der er 289 tweets fordelt på 52 måneder, hvilket svarer til 5,6 ikkepolitiske tweets pr. måned. Periode

Antal tweets pr. måned

Samlet gennemsnit

5,6

88 Castells(2009) s. 248. 37


Januar, 2009-Juli 2011

4,9

August-September 2011(valgkamp)

9

Oktober, 2011-April 2013

6,2

Der opleves en tydelig stigning i den gennemsnitlige forekomst af ikke-politiske tweets efter Margrethe Vestager er kommet i regering, hvilket tyder på et fald i det politiske indhold og en opprioritering af ikke-politiske tweets fra Margrethe Vestagers side. Jeg vil også undersøge, om Margrethe Vestager tweeter færre politiske holdninger, end hun tidligere har gjort. En af grundene til, det kunne være tilfældet er, at hun er gået fra opposition til regering. Margrethe Vestager lagde hårdt ud og kommunikerede især politiske holdninger ud til hendes følgere i starten af hendes tid på Twitter. De store fald der er i kurven kan i det store hele forklares med manglende generel aktivitet. Margrethe Vestager har meget naturligt færre tweets i fx juli, da hun og Folketinget holder sommerferie. Der er desuden et markant fald efter Margrethe Vestager og De Radikale sammen med SF og Socialdemokraterne danner regering. En tabel over Margrethe Vestagers frekvens for antallet af politisk holdninger pr. måned inddelt i før, under og efter valgkampen i 2011 ser således ud: Periode

Antal politiske holdninger pr. måned

Samlet gennemsnit

3

Januar, 2009-Juli 2011

3,8

August-September

6

2011(valgkamp) Oktober, 2011-April 2013

38

1,4


Når Margrethe Vestager tweeter holdninger er det oftest for at være i offensiven, eller hvis der er noget hun gerne ser ændret eller er utilfreds med, som det ses i dette tweet fra den 15.8.2011 under valgkampen:

Her kommunikerer hun klart ud hvad hun og de Radikale mener om folkeskolen. Et tweet der i øvrigt får værdien 10 på min skala over politisk værdi. Denne type tweets er tydeligvis blevet færre siden september 2011 og umiddelbart er der meget lidt der tyder på, at Margrethe Vestager ændrer sine nuværende Twittervaner og går tilbage til at skrive flere politiske holdninger ud til sine følgere. En sådan ændring kunne komme, hvis Margrethe Vestager igen kom i opposition. De politiske holdninger er nogle af de tweets der scorer højest politisk værdi med et gennemsnit på 7,56 i politisk indhold pr. tweet. Sammenholdt med stigningen af ikke-politiske tweets forventer jeg, at det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets er faldet siden september 2011. Politisk værdi i tweets Jeg har efterhånden vist, at Margrethe Vestagers tweets varierer meget, og det er hun også selv klar over. Hun er også klar over, at det politiske indhold varierer: Jeg har ikke stillet regler op for, hvordan jeg twitter. Det veksler i intensitet. Det veksler i sit politiske indhold. Det veksler i tonen. 89

89 Bluhme(2012) s. 129. 39


Jeg vil undersøge, hvordan og hvor meget det politiske indhold i hendes tweets varierer. Følgende er en graf der viser udviklingen for det gennemsnitlige politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets:

Grafen starter helt i top, hvilket forklares ud fra, at der i januar og februar 2009 kun var to tweets, hvilket divergerer kraftigt fra aktiviteten i de fleste andre måneder. Ikke desto mindre viser grafen også, at Margrethe Vestager holder et rimeligt højt niveau indtil maj 2011. Den gennemsnitlige politiske værdi for Margrethe Vestagers tweets er: 4,61. Grafen viser, at Margrethe Vestager i de fleste måneder før maj 2011 befinder sig over dette gennemsnit. Endda en del over i mange måneder. Grafen viser også, at Margrethe Vestager i næsten samtlige måneder, efter hun er blevet valgt i regering har befundet sig under hendes samlede gennemsnit for politisk indhold. Fra oktober 2011 har den gennemsnitlige politiske værdi pr. tweet blot været 3,82. Gennemsnitligt politisk værdi før valgkamp

5,24

Gennemsnitlig politisk værdi under valgkamp

4,30

Gennemsnitlig politisk værdi efter valgkamp

3,82

Samlet gennemsnit

4,61

Dermed er der et særdeles tydeligt fald i det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets. Den nærliggende forklaring er, at hun har skiftet kommunikationsstrategi efter hun er kommet i regering og nu i højere grad holder sig til politisk opdatering uden den store tyngde og til ikke-politiske tweets. En del af forklaringen er også, at det er sværere som politiker at ”brokke” sig, når man selv sidder på magten. Det er oppositionens lod at være utilfreds og i offensiven, mens det oftest er den siddende regering der skal forsvare sin politik i defensiven. Ændringen i mængden af politisk indhold i Margrethe Vestagers tweets understreger, at det ikke udelukkende er mediet der dikterer hvordan det bruges. Det er ikke Twitter der kan ændre dansk politik, det er den måde politikere som Margrethe Vestager vælger at bruge mediet

40


på.90 Margrethe Vestager har valgt at prioritere politisk indhold højere, dengang hun var i opposition. Sammenfatning I dette afsnit er jeg kommet frem til flere interessante udviklinger i Margrethe Vestager brug af Twitter. For det første viser det sig, at Margrethe Vestager hovedsageligt bruger Twitter til at komme ud med politiske opdateringer, da 75% af hendes tweets er opdateringer fra den politiske verden. Derudover viser det sig, at hendes aktivitet på Twitter er meget ustabil og i høj grad styres af den politiske virkelighed omkring hende. Både når hun selv skaber den politiske virkelighed med politiske forslag, eller når der sker andre politiske begivenheder opleves en kraftig stigning i frekvensen af hendes tweets. Valgkampen er skelsættende for udviklingen i Margrethe Vestagers brug af Twitter. Efter valgkampen stiger andelen af ikkepolitiske tweets ligesom der er et fald i politisk værdi pr. tweet og i politiske holdninger. I det følgende afsnit vil jeg fokusere på, hvordan Margrethe Vestager benytter sig af muligheden for at interagere med sine følgere på Twitter.

Interaktion

Jeg har fokuseret meget på det demokratiske potentiale i den direkte kontakt mellem borger og politiker via Twitter, og derfor er det utrolig interessant og undersøge hvor ofte, med hvem og hvilken karakter Margrethe Vestagers interaktioner har på Twitter. Fra den 1.1.2009 til den 30.4.2013 har Margrethe Vestager interageret 949 gange på Twitter. Det er i hvert fald den mængde af interaktioner der er blevet opdaget af www.overskrift.dk. At Margrethe Vestager overhovedet interagerer via Twitter kan være starten på en ny æra, for tidligere har der i politik været en overbevisning om, at interaktion kunne åbne op for ubehagelige situationer hvor modstandere kunne angribe. 91 Undersøgelsesområder De politikere der oftest har stor succes med Twitter er de politikere der ikke blot kommunikerer ud til masserne, det er de politikere der formår at interagere med befolkningen, som får flest følgere og opnår størst succes.

90 Dahlgreen(2009) s. 161. 91 Ward mfl.(2008) s. 3. 41


Those politicians who are particularly successful at using Twitter make an effort to have more than one-way communication with followers. By replying and retweeting followers’ tweets, leaders are able to create a conversation on Twitter that keeps existing followers satisfied and attracts more followers.92 Ca. en tredjedel af Margrethe Vestagers tweets er interaktioner og derfor må det siges, at hun investerer i ikke kun at udøve envejskommunikation. Jeg vil i dette afsnit undersøge Margrethe Vestagers interaktionsfrekvens. Er den faldende eller stigende? Jeg vil undersøge den politiske værdi i hendes interaktioner, og jeg vil undersøge, om der procentvis er flere eller færre ikke-politiske interaktioner end ikke-politiske tweets. Generelt om interaktioner Det er interessant at undersøge, hvilken type af interaktioner Margrethe Vestager oftest bevæger sig ud i. Tidligere undersøgelser fra Canada, der undersøgte hvad der blev talt om på Twitter viste, at kun 7,4% af de canadiske politikeres aktivitet var interaktion.93 Der findes ingen dansk undersøgelse der viser, hvor meget danske politikere i gennemsnit interagerer med andre brugere på Twitter. Der findes dog undersøgelser, der viser at politikere oftest brugere Twitter til at tweete politik og personlige anekdoter, og ikke til at interagere med sine følgere. 94 Dette står i stærk kontrast til, hvordan det forholder sig i forretningsverdenen på Twitter, hvor der ivrigt interageres for at skabe stærke relationer til sit brand audience, og det er her politikere verden over har meget at lære.

Over 60 procent af Margrethe Vestagers interaktioner med andre brugere har politisk karakter, mens lidt over en fjerdel af hendes interaktioner er af ikkepolitisk karakter. Dermed kan jeg konkludere, at der procentvist er flere ikkepolitiske interaktioner end der er ikke-politiske tweets. Forklaringen kan være, at hendes interaktioner har et væsentligt lavere reach end hendes tweets, og derfor 92 Parmalee og Bichard(2012) s. 8. 93 Loader(2012) s. 123. 94 Parmalee og Bichard(2012) s. 26. 42


kan hun interagere om emner der dybest set ikke kommer offentligheden ved. Dette er disse interaktioner om ryddeligheden i Margrethe Vestagers skrivebordsskuffe et godt eksempel pĂĽ:

Begge eksempler er eksempler pĂĽ interaktioner der har fĂĽet den politiske vĂŚrdi et.

43


Twitter bliver af politikere hovedsageligt brugt til, at kommunikere politiske budskaber ud til masserne,95 men interaktioner åbner op for, at en almindelig social aktør potentielt kan influere på den politiske virkelighed. Når dette er tilfældet giver det en enorm magt til de interagerende brugere på Twitter. Interaktion med magtfulde politikere giver en enorm kommunikationsmagt, da Twitter-brugeren potentielt kan påvirke magtbalancen asymmetrisk. 96 I det Manuel Castells beskriver som The Network Society er det netop kommunikation der er magt.97 Behersker man denne magt kan man formå at sætte fokus på ens egne interesser og muligvis få ændret situationen til ens egen fordel. At interagere politisk med Margrethe Vestager kan være starten på dette. Danske Mediers rapport om valget i 2011 konkluderede følgende om politisk interaktion: Der foregår således politisk debat på sociale medier, om end surveysvarene tyder på at aktiviteten sker langt mere venner imellem, end mellem politikere og deres vælgere.98 Jeg kan således konkludere, at der i et vist omfang foregår politiske debat mellem Margrethe Vestager og hendes følgere og ikke blot blandt venner og bekendte. Det vil sige, at der er danske vælgere, der prioriterer at diskuterer med Margrethe Vestager på Twitter, og at Margrethe Vestager prioriterer at interagerer med de danske brugere. Interaktionsfrekvens før og efter valgkampen Det er interessant at undersøge med hvilken frekvens Margrethe Vestager interagerer, da interaktion og diskussion er selve grundpillen i et deliberativt demokrati.99 For at undersøge hvor ofte Margrethe Vestager interagerer har jeg lavet følgende graf der viser interaktionsfrekvens sammenlagt for de tre kategorier. 95 Parmalee og Bichard(2012) s. 16. 96 Castells(2009) s. 10-11. 97 Castells(2009) s. 52. 98www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf s. 34 (24.04.13) 99 Dahlgreen(2009) s. 90. 44


Grafen viser med al tydelighed, at Margrethe Vestager ikke interagerede indtil november 2010 og at interaktionen med andre brugere virkelig tog fart i januar 2011. Grunden til, at der ikke er nogen nævneværdig interaktion inden, kan skyldes at der simpelthen ikke var særlig mange at interagere med. I starten af 2009, da Margrethe Vestager kom på Twitter var der kun ca. 500 aktive danske Twitterbrugere. Et tal der hurtigt voksede, men de manglende samtalepartnere er utvivlsomt en stor del af forklaringen på de få interaktioner i 2009 og 2010. 100 Det gennemsnitlige antal interaktioner i hele Margrethe Vestagers virke på Twitter er 18,23, men det giver ikke noget retvisende billede at hendes generelle interaktionsfrekvens i nyere tid, da der går 22 måneder inden Margrethe Vestager for alvor begynder at interagere med andre brugere på Twitter. Derefter er hendes snit 30,37 interaktioner pr. måned. Grafen over Margrethe Vestagers interaktionsfrekvens har store udsving, men viser at Margrethe Vestager i januar 2011 interagerede hele 85 gange. Forklaringen på de mange interaktioner er igen en konsekvens, af det politiske landskab omkring Margrethe Vestager. En stor del af interaktionerne omhandler De Radikales forslag om at afskaffe efterlønnen, hvilket skabte stor furore blandt befolkningen og på Twitter. Det politiske landskab er ikke udelukkende nok til at forklare den enorme stigning. Det kunne tyde på, at Margrethe Vestager har fokuseret på at være mere engageret i hendes interaktioner i denne måned og har prioriteret det højere end i andre måneder. Når Margrethe Vestager interagerer og diskuterer gør hun det ofte intensivt. Det vil sige, at hun interagerer med mange indenfor samme dag. Nedenstående billede er fra den aktive januar 2011 er et godt eksempel på dette:

100 http://atcore.dk/blog/infographic-danske-brugere-pa-twitter/ (28.07.13) 45


Dermed ikke sagt, at interaktion via Twitter bare er noget der sker, når der er tid til det. Den politiske brug at Twitter er i høj grad en nøje overvejet del af Margrethe Vestagers politiske kommunikation med vælgerne, og hun arbejder hårdt for at holde hendes interaktionsfrekvens oppe. Det er desværre ikke muligt at svare alle. Det er heller ikke muligt for et politisk parti alene at etablere et forhold til vælgerne. Men det er muligt at svare nogle. Det er en del af svaret. Og det er uomgængeligt at finde svar: Uden et forhold mellem politikere og vælgere er der ikke noget demokrati. 101

101 Bluhme(2012) s. 130. 46


Viljen til interaktion er ikke er formindsket siden Margrethe Vestager fik titlen som Økonomi- og Indenrigsminister. interaktionsfrekvens pr. måned

18,23

November 2010 – April 2013

30,37

November 2010 - Juli 2011

23,33(26,13, hvis juli fraregnes, hvor MV holdte sommerferie og ikke interagerede)

August og september 2011(valgkampen)

56

Oktober 2011 – April 2013

31,05

Hendes interaktionsfrekvens er faktisk højere efter valget i 2011. Dette er en glædelig nyhed for det demokratiske potentiale ved Margrethe Vestagers brug af Twitter, da diskussion som sagt er rygraden i det deliberative demokrati. Der kan være en frygt for, at politikeren lukker i når vedkommende kommer til magten. Dette er i forhold til antallet af interaktioner ikke tilfældet for Margrethe Vestager. Det er stadig muligt for den almene danske Twitter-bruger at kommunikere direkte med Margrethe Vestager. Ved online politisk kommunikation mister brugeren noget af den sociale fobi, der kan være ved at diskutere politik face-to-face med en politisk kapacitet som Margrethe Vestager, og derfor kan det være positivt for demokratiet, vælgeren og det politiske landskab, at Margrethe Vestager i endnu højere grad interagerer med sine følgere via Twitter, efter hun er kommet i regering.102 Det kan også vise sig at være positivt for Margrethe Vestager, da politikere på sociale medier, som tager sig tid til at svare brugerne ofte får en mere loyal og tilfreds følgerskare, end de politikere der udelukkende fokuserer på envejskommunikation.103 Når en politiker har en loyal gruppe følgere er det mere sandsynligt, at de vil forsøge at overbevise deres omgangskreds om de positive aspekter ved Margrethe Vestager og hendes politik. Eftersom demografien på

102 Dahlgreen(2009) s. 169. 103 Parmalee og Bichard(2012) s. 21. 47


Twitter i høj grad består af betydningsfulde meningsdannere og opinion leaders kan dette vise sig at være enormt fordelagtigt for Margrethe Vestager. Ved interaktion mindskes afstanden mellem den Twitter-brugeren og Margrethe Vestager, og min undersøgelse viser, at Twitter-brugerne er kommet endnu tættere på Margrethe Vestager efter hun er kommet i regering. Hvilken typer interaktioner og hvornår? Det er nødvendigt og interessant at undersøge, hvilken type interaktioner der dominerer for Margrethe Vestager. Hvornår bliver der diskuteret politik? Hvornår dominerer taksigelser og dagligdags trivialiteter? Og hvornår foregår der oftest interaktion med andre professionelle? Følgende er en graf der viser, hvilken type interaktioner Margrethe Vestager har over tid. Igen viser grafen, at der er utrolig stor forskel på intensiteten i Margrethe Vestager Twitter-brug.

For en mere dybdegående undersøgelse vil hver kategori få sit eget afsnit. Politisk interaktion

Januar var topscorer i antallet af interaktioner og ganske som ventet er størstedelen af disse politiske. I januar 2011 bliver der i stor stil diskuteret efterløn og især implikationerne af at fjerne efterlønnen. Det er tydeligvis en diskussion Margrethe Vestager meget gerne tager med Twitter-brugerne og derfor er der en overrepræsentation af interaktioner af politisk karakter. Grafen viser også, at der bliver diskuteret en del politik under valgkampen i 2011. Dette er ikke den store overraskelse, men måske kunne et endnu højere udslag forventes, da Danmark er i højeste politisk beredskab. Forklaringen på dette skal formentlig findes i, at valgkamp er den travleste periode for en politiker og derfor har der ikke altid været tid til interaktion i denne periode. I maj og juni 2012 er der også en stigning i antallet af politiske interaktioner i forhold til normalen. Det er særligt i slutningen af maj, at der er stor interaktion mellem Margrethe Vestager og andre Twitterbrugere og igen kan forklaring findes i en politisk sag. Den 27.5.12 kommer dette 48


tweet som er kulminationen på tre tweets der omhandler regeringens nye udspil på skatteområdet.

Efter dette tweet kommer der en byge af interaktioner og bare den 28.05.12 har Margrethe Vestager 15 politiske interaktioner og 25 af hendes 50 politiske interaktioner i maj 2012 forgår på eller efter den 28.05.12. Den følgende måned falder hendes interaktionsfrekvens en anelse, men holdes stadig højt på grund af forslaget om at tillade ægteskab for par af samme køn. Igen kommer interaktionerne over en kort periode. I december 2012 er der igen markant stigning i antallet af politiske interaktioner, men denne gang skal svaret ikke findes i politiske mærkesager, svaret skal findes i en tilrettelagt spørgetime på Twitter.

49


Her opfordrer Margrethe Vestager sine følgere til at skrive til hende og så vil hun svare efter bedste evne indenfor den næste time. Hun er ikke den første politiker der holder denne form for spørgetime. Det ses forholdsvis ofte i amerikansk politik, 104 og det mest kendte eksempel var da Barack Obama stillede op til spørgetime på www.reddit.com.105 Under Margrethe Vestagers spørgetime interagerer hun 39 gange, hvoraf 34 faldt indenfor politiske interaktioner, hvilket svarer til næsten 63% af hendes politiske interaktioner i december 2012. Når De Radikale eller regeringen har et forslag eller en reform, de ønsker at promovere opleves der en stigning i antallet af interaktioner hos Margrethe Vestager. Det kunne tyde på, at mængden af politiske interaktioner stiger, fordi der er noget vigtig og vedkommende at interagere om, og det er netop her sociale medier som Twitter kan være fordelagtige for politikere som Margrethe Vestager. For Twitter er ikke kun til at skabe politisk debat, men bruges også til at mobilisere politiske aktion. 106 Gennem den øgede interaktionsfrekvens med brugere er det sandsynligt at Margrethe Vestager forsøger at mobilisere politisk aktion hos de politisk aktive og formentlig indflydelsesrige brugere der dominerer på Twitter. Ikke-politiske interaktioner Jeg vil nu undersøge, hvornår Margrethe Vestager interagerer om ikke-politiske emner. Jeg vil ligeledes undersøge, om antallet af ikke-politiske interaktioner stiger efter valgkampen som det var tilfældet med de ikke-politiske tweets. 104 Parmalee og Bichard(2012) s. 10. 105http://www.reddit.com/r/IAmA/comments/z1c9z/i_am_barack_obama_presid ent_of_the_united_states/ (19.06.13) 106 Elmer mfl.(2012) s. 50. 50


Emnerne i de ikke-politiske emner varierer meget. Generelt er det dominerende dog taksigelser, hvilket også forklarer det store udsving i september 2011 efter en veloverstået valgkamp. I marts 2012 er Margrethe Vestager med i hele 40 ikkepolitiske interaktioner. Forklaringen på dette er i blandt andet at Margrethe Vestager spiller med i et teaterstykke i denne måned, men ellers er der ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor der interageres dobbelt så meget ikke-politisk i forhold til den næsthyppigste måned. Det mest interessante er, om det viser sig at Margrethe Vestager procentmæssigt interager mere om ikke-politiske emner efter hun er kommet i regering. Periode

Ikke-politisk interaktion

Hvor mange procent af

pr. måned

interaktioner er ikkepolitiske?

November 2010 til april

4,88

27%

November 2010 – juli

4,67(5,25 fraregnet juli,

20,1%

2011

som var uden interaktion)

August – september

14

25%

9,32

30%

2013

2011(valgkampen) November 2011 - april 2013

Margrethe Vestager vælger generelt at interagere mere om ikke-politiske emner efter hun er blevet en del af regeringen. Da hun og De Radikale var i opposition var det kun 20% af hendes interaktioner der kunne siges at have ikke-politisk indhold. Under valgkampen stiger dette til 25%, hvilket i sig selv er ganske overraskende, da en naturlig antagelse ville være, at befolkningen havde en stor interesse i at interagere politisk, så vælgeren kunne blive afklaret med, hvor krydset skulle sættes. Taksigelser er selvfølgelig en del af forklaringen på stigningen i valgkampen. En anden forklaring på den umiddelbare stigning i ikke-politiske 51


interaktioner i de to måneder, hvor der var afholdt valgkamp er, at vælgeren oprigtig talt er interesseret i personlige egenskaber hos Margrethe Vestager. Disse ikke-politiske egenskaber kan have en effekt i forhold til hvor krydset sættes. Efter valgkampen er de ikke-politiske interaktioner steget endnu en tand, og 30% af alle interaktioner kan nu karakteriseres som værende ikke-politiske og derfor nærmest blottet for politiske indhold. Grundene til dette kan være mange. En af grundene er formentlig, at den ikke-politiske interaktion og kommunikation mestendels er problemfri og overfladisk. Her skal man ikke forholde sig til de mishagsytringer der kunne være i forhold til regeringens politik. Stigningen i ikke-politiske interaktioner kan som tidligere nævnt også være et demokratisk problem, da det ikke hjælper Twitter til at udfolde sit demokratiske potentiale, hvis ikke der bliver diskuteret politik. Og når 30% af interaktionerne i øjeblikket har tæt på politisk nul-værdi kan der sættes spørgsmålstegn ved om Margrethe Vestager er med til at realisere det demokratiske potentiale forbundet med Twitter. Nuvel interagerer Margrethe Vestager rigtig meget med andre Twitter-brugere, men hvis det politiske indhold mangler er det demokratiske potentiale til at overse. Selvom der interageres i højere grad efter Margrethe Vestager er kommet til magten, er en større del af interaktionerne uden politisk indhold og derfor er den politiske værdi i hendes interaktioner er formentlig faldende. Før jeg vil undersøge dette, vil jeg dog kaste mig over en kort analyse af Margrethe Vestagers interaktioner med andre politikere eller ansatte i De Radikale på Twitter. Professionel interaktion Den professionelle interaktion er vigtig at omtale og analysere kort, fordi det er vigtigt at klarlægge om Margrethe Vestager bruger Twitter til at tale med de allerede magtfulde. Jeg har allerede fastslået at professionel interaktion er den interaktionsgruppe Margrethe Vestager interagerer mindst med, men alligevel er 10% af hendes interaktionspartnere i den professionelle kategori. Når Margrethe Vestager debatterer med sine professionelle kollegaer er der en risiko for, at hun i endnu højere grad marginaliserer de der ikke er magtfuld eller engageret politisk.107 Grafen over hyppigheden af professionel interaktion er som de andre grafer over af Margrethe Vestagers interaktion afvekslende. 107 Livermoore(2012) s. 115. 52


Det første der dog springer i øjnene er, at der er aktivitet før november 2010 og det skyldes, at der har været andre politikere på Twitter og at Margrethe Vestager på daværende tidspunkt ikke havde så forfærdeligt mange andre at snakke med. I oktober 2011 umiddelbart efter valgkampen og under de besværlige forhandlinger om et regeringsgrundlag er der et peak i interaktionen med andre professionelle. Umiddelbart kunne det forventes, at interaktionerne handlede om den højspændte politiske situation og at de valgte politikere og ansatte i De Radikale var interesseret i at høre, hvad der foregik i tårnet på Amager. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der bliver snakket om boligkøb, softice og kager. Grunden til at det netop sker i måneden efter valgkampen kan være for at skabe interne sociale relationer i en nysammenbragt flok. Den professionelle interaktion er ikke et dominerende aspekt ved Margrethe Vestagers interaktioner og generelle Twitter-brug. Politisk værdi i interaktioner Den politiske værdi i interaktioner er interessant at undersøge, da det er med til at vise, hvor meget Twitter-brugerne bliver involveret i den politiske dialog, og om de er interesseret i det. Jeg har fastslået, at der bliver debatteret politik på Twitter mellem Margrethe Vestager og brugerne, men hvor meget politisk indhold er der i interaktionerne? Det er også interessant og undersøge om den politiske værdi af interaktioner er faldende efter Margrethe Vestager er kommet i regering, ligesom det var tilfældet med hendes tweets. Noget kunne tyde på, dette var tilfældet på baggrund af min analyse af de ikke-politiske interaktioner. Den politiske værdi i en interaktion er defineret ud fra samme skala, som jeg brugte, da jeg gav værdi til de politiske tweets. Den politiske værdi pr. interaktion bygger på det indhold Margrethe Vestager skriver tilbage til andre brugere, og er ikke defineret ud fra, hvor meget politiske indhold der er i det andre Twitter-brugere skriver til Margrethe Vestager. Derfor kan min undersøgelse hovedsageligt tilføje ny viden til, om hvorvidt magthaverne i form af Margrethe Vestager er interesseret i den politiske samtale via Twitter.

53


Ovenstående graf snyder ved første øjekast, da den antyder at Margrethe Vestager var mest politisk orienteret i hendes interaktioner i starten af hendes virke på Twitter. Dette kan på sin vis godt være rigtigt, men eftersom den gennemsnitlige værdi bygger på ganske få interaktioner er der stor fejlmargin og svært at konkludere noget ud fra. Derfor vil jeg i stedet fokusere på de måneder, hvor der opnås størst akkumuleret politisk værdi.

Denne graf viser, at Margrethe Vestager som nævnt ikke var særlig aktiv i forhold til at interagere med andre og ikke skabte meget politisk værdi i hendes interaktioner indtil november 2010, og derfor vil jeg også fokusere min undersøgelse primært på intervallet mellem november 2010 og april 2013. Margrethe Vestager har haft 949 interaktioner med et gennemsnitligt politisk indhold på: 4,35 pr. interaktion. Dette er en lavere gennemsnitsværdi end den politiske værdi pr. tweet, som var på: 4,61. Dermed tegner det ikke til, at der generelt er mere politisk værdi i Margrethe Vestagers interaktioner. Svaret på, hvorfor der er en lavere værdi er formentlig at der er en højere grad af ikke-politisk emner i hendes interaktioner, end der er i hendes tweets. 27% af hendes interaktioner har et ikke-politisk emne, mens det kun er 16% af hendes tweets der ikke har politisk karakter og derfor oftest får scoren et i politisk indhold. På grund af den store forskel, er det interessant at undersøge, om der er en forskel i det politiske indhold når der diskuteres politik og når der tweetes om politik. Når jeg kun fokuserer på de politiske tweets politiske indhold kontra de politiske interaktioners politiske indhold ser gennemsnittet således: Type

Gennemsnit politisk værdi pr. tweet/interaktion

Politiske holdninger og Politiske

5,24

opdateringer Politiske interaktioner

54

5,86


Fraregnes ikke-politiske tweets og interaktioner viser det sig, at det politiske indhold er højest når Margrethe Vestager interagerer med andre brugere. Forskellen er ikke så stor, og derfor kan det ikke konkluderes, at der er en tydelig forskel på det politiske indhold i tweets og interaktion, når der diskuteres politik. Det politiske indhold i Margrethe Vestagers interaktioner og tweets er afgørende, hvis følgeren skal føle, at Twitter er effektivt informationsværktøj, der kan være med til at ændre følgerens politiske overbevisning. 108 Derfor kan det også være et problem, hvis det politiske indhold i tweets og interaktioner er faldende. Tidligere undersøgelser har vist, at følgere af politikere vil have indsigt i politikerens virkelighed og vil have en dybere forståelse for, hvad vedkommende tænker af politiske tanker, og hvordan disse tanker manifesterer sig i politiske mål. 109 Derfor er en faldende værdi i tweets og interaktioner potentielt skadeligt for Margrethe Vestager, da et højere politisk indhold må give en større politisk indsigt til hendes følgere. Jeg har allerede fastslået at det ikke-politiske indhold bliver mere og mere dominerende i Margrethe Vestagers interaktioner. Jeg vil nu undersøge om det øgede ikke-politiske indhold også har ført til at det politiske indhold generelt er faldet, siden hun og De Radikale er kommet til magten. Periode

Gennemsnitlig politisk værdi pr. interaktion

Samlet gennemsnit

4,35

November 2010-Juli 2011

5,41

August-September 2011(valgkamp)

4,54

Oktober 2011-April 2013

3,83

Tabellen viser tydeligt, at det politiske indhold i Margrethe Vestagers interaktioner er faldende. Selv under valgkampen, hvor Danmark er i politisk højberedskab er det politiske indhold i interaktionerne lavere end det var i månederne op til og ikke 108 Loader(2012) s. 100. 109 Parmalee og Bichard(2012) s. 64. 55


meget over det generelle gennemsnit. Dette var også tilfældet med det politiske indhold i tweets under valgkampen, der faktisk lå under det generelle gennemsnit, men stadig over gennemsnittet efter valgkampen. Igen ses det, at Margrethe Vestager havde et markant højere politisk indhold i hendes interaktioner før valget, da hun var i opposition og forholdsvis risikofrit kunne komme med politiske forslag. Grunden til den faldende politiske værdi i Margrethe Vestagers tweets kan være, at Twitter i dansk kontekst bliver et mere og mere støjende medie, og jo flere brugere der skriver til hende, jo sværere kan det være at opretholde den politiske værdi. 110 Den stigende interaktionsfrekvens underbygger dette argument. De ikke-politiske interaktioner har stor indvirkning på den gennemsnitlige værdi pr. interaktion, men det er trods alt stadig opløftende for det demokratiske potentiale på Twitter, at der diskuteres politik, om end den procentuelle andel af politiske interaktioner er faldende. Ikke desto mindre viser mine resultater, at befolkningen går online for at diskutere politik, hvilket også er resultaterne i undersøgelser fra andre lande. Den politiske diskussion på Twitter kan være med til at determinere brugernes politiske ståsted.111 Twitter er endnu et værktøj de politisk aktive borgere kan bruge, hvilket kan underbygge og udvide deres politiske engagement, 112 men for at dette skal opfyldes er det nødvendigt, at der opretholdes et vist niveau af politisk indhold på Twitter fra Margrethe Vestagers side. Dermed er det muligt for mig at konkludere, at Margrethe Vestager på alle parametre interagerer mindre politisk siden hun kom i regeringen. Hun har både en lavere procentdel af politiske interaktioner, et lavere politisk indhold og flere ikke-politiske interaktioner end da hun var i opposition. Når det er sagt skal det pointeres, at Margrethe Vestagers niveau stadig er langt over gennemsnittet der ses fra den canadiske undersøgelse og at faldet er forholdsvis begrænset. Det politisk niveau er blevet mindre, men er stadig relativt højt og det er meget muligt, at Margrethe Vestager ville gå tilbage til det endnu højere politisk niveau, hvis hun igen skulle komme i opposition.

110 Loader(2012) s. 114. 111 Ward mfl.(2008) s. 99. 112 Loader(2012) s. 8. 56


Sammenfatning I dette afsnit har jeg undersøgt en del sammenhænge, som jeg her vil samle op på. Jeg har analyseret mig frem til, at Margrethe Vestagers interaktionsfrekvens er meget ujævn, men stadig svagt stigende efter hun er kommet i regering, hvilket er positivt for det demokratiske potentiale, da interaktion er en af grundpillerne i et deliberativt demokrati. Jeg har vist, at Margrethe Vestager procentvis har flere ikke-politiske interaktioner, end hun har ikke-politiske tweets, og min analyse af hendes tweets viser, at 27% af hendes interaktioner ikke har politisk indhold, mens det kun var 16% af hendes tweets som ikke havde nogen umiddelbar politisk relevans. Det er interessant, at hendes interaktioner indeholder flere ikke-politiske emner, da det siger noget om, hvilke tweets hun vælger at besvare, ligesom det kan sige noget om, hvilken type interaktioner der lægges op til af hendes følgere. En del af forklaringen i den større procentvise andel af ikke-politiske tweets i forhold til ikke-politiske tweets skal findes i, at der er flere taksigelser i interaktionerne end der er i hendes tweets. Jeg også analyseret mig frem til, at hendes politiske interaktioner generelt har højere politisk værdi end der er i hendes politiske tweets. Dette er vel og mærke, efter jeg har fraregnet ikke-politiske emner, for hvis dette ikke gøres er den politiske værdi faktisk højere i Margrethe Vestagers tweets, end de er i hendes interaktioner. Forskellene er dog ikke specielt store. De politiske interaktioner bliver endvidere procentvis færre efter Margrethe Vestager kommer i regering, mens det faktiske antal er forholdsvist stabilt.

Omtale

I dette afsnit vil jeg undersøge to forskellige typer omtale. Først vil jeg undersøge, hvor meget der snakkes om Margrethe Vestager på Twitter. Hvor ofte skrives der til og om hende? Derefter vil jeg kort undersøge om hun via hendes brug af Twitter også omtales i de traditionelle medier. Den sidste del af min analyse vil hovedsageligt bygge på eksisterende undersøgelser I samarbejde med www.overskrift.dk har jeg fået tal for, hvor meget omtale Margrethe Vestager genererer på Twitter. Med omtale skal forstås, når andre brugere skriver til hende, eller omtaler hende i et tweet på egen væk eller til anden bruger. Omtaler inkluderer Margrethe Vestagers brugernavn(@vestager) og når

57


der skrives Vestager eller #vestager i et tweet. Inkluderet i omtale er også re-tweets af Margrethe Vestagers tweets og hendes egne tweets. Omtale på Twitter Omtaler på Twitter har meget stor betydning og er særdeles vigtig for en politisk kampagne, da succesfulde politiske kampagner på sociale medier som Twitter er i stand til at ramme og overbevise et langt større publikum, end det er muligt med traditionelle medier.113 Antallet af omtaler viser, hvor meget Margrethe Vestager fylder i på Twitter, for når brugerne vælger at inkorporere hende i deres tweets er hun i deres referenceramme, og derfor må et højt antal af omtaler være fordelagtigt. Årtier af forskning har vist, at anbefalinger og omtaler fra bekendte, eller i dette tilfælde troværdige brugere på Twitter, har stor effekt på individers beslutningsproces, og derfor er antallet af omtaler på Twitter utrolig vigtigt for enhver politiker.114 Dette er selvfølgelig under forudsætning, at omtalerne hovedsageligt er positive. I alt er der i min analyseperiode har www.overskrift.dk opfattet 20.555 omtaler af De Radikales politiske leder. I starten af perioden var omtalen af Vestager meget sporadisk eller nærmest ikke-eksisterende. I 2009 er der sammenlagt 1191 omtaler af Margrethe Vestager på Twitter, hvilket svarer til 3,45 pr. dag og det tal er forholdsvis uforandret i 2010. Disse tal underbygger argumentet om, at der ikke var nogle af interagere med i starten af Margrethe Vestagers Twitter-karriere. Antallet af omtaler pr. dag er stærkt stigende i 2011. Der er næsten fem gange så mange omtaler i 2011 som i 2010. Valgkampen er en stor del af forklaringen, da der i valgkampen er hele 85,81 omtaler pr. dag. Hvilket er mere end fire gange så mange omtaler som det årlige gennemsnit i 2011. Dette underbygger min formodning om, at danske Twitter-brugere var i politisk højberedskab under valgkampen i 2011. I 2012 er der næsten 25 omtaler af Margrethe Vestager hver dag, dvs. en stigning på lidt over 45%. I 2013 lader der indtil videre også til at være en lille stigning i antallet af omtaler.

113 Parmalee og Bichard(2012) s. 19. 114 Parmalee og Bichard(2012) s. 69. 58


De mange omtaler af Margrethe Vestager viser, at Twitter bruges politisk og kan være gavnligt for det danske demokrati. Dette kræver dog mere forskning. Ifølge amerikansk forskning er den typiske Twitter-bruger i trediverne og har en vigtig rolle i beslutningsprocesser på arbejdet, i hjemmet og blandt venner, og netop derfor er Twitter godt for politiske ledere. 115 Kan disse vigtige personer overbevises i deres beslutningsproces kan de påvirke bekendte i mange forskellige netværk. Derfor er det en enorm mulighed for politikere til ikke kun at påvirke deres følgere, de kan også få deres politiske stakeholders til at påvirke venner, familie, kollegaer og andre som ikke er aktive på Twitter. Derfor er det være fordelagtigt at udnytte en kommunikationskilde som Twitter for enhver politisk leder. Det er dog ikke nok at dele omtaler af Margrethe Vestager op i år. Jeg vil se nærmere på, hvornår hun omtales mest og om mængden af omtaler hænger sammen med hendes egen aktivitet.

Grafen viser, at omtalen af Margrethe Vestager toppede under valgkampen i september 2011. Antallet af omtaler stemmer godt overens med de politiske højdepunkter, som jeg tidligere har omtalt i min analyse af tweets og interaktioner. Det er interessant at undersøge, om Margrethe Vestagers aktivitet på Twitter i sig selv er med til at skabe den øgede omtale.

I starten af Margrethe Vestagers Twitter-karriere stemmer de små udsving på hver graf nogenlunde overens, og da Margrethe Vestager virkelig tager mediet til sig i januar 2011 opleves det første nævneværdige udsving på grafen over antallet af omtaler på Twitter. Grafen viser, at når Margrethe Vestager skruer op for egen aktivitet, er der en stigning i antallet af omtaler, men grafen viser også, at selvom aktiviteten er lav eller faldende hos Margrethe Vestager, kan antallet af omtaler godt være stigende. Dette sker bl.a. i april 2013, hvor der er en opad gående kurve i forhold til mængden af omtaler, mens at der er en tydeligt nedadgående kurve i 115 Parmalee og Bichard(2012) s. 6 59


forhold til Margrethe Vestagers eget aktivitetsniveau. Som tidligere nævnt er eWOM et utroligt vigtigt politisk redskab og derfor er det essentielt for Margrethe Vestager, at hun gennem egen aktivitet kan skabe en stor mængde af omtaler på Twitter. Jo oftere hun omtales, jo større er chancen for, at Margrethe Vestager kan påvirke Twitter-brugere til at stemme på hende eller positionere sig selv på en positiv måde i brugernes bevidsthed.116 Min data viser, at der er en generel stigning i mængden af daglige omtaler af Margrethe Vestager, er det med stor sandsynlighed fordi antallet af brugere er stigende, hvilket i sig selv er særdeles positivt i forhold til Twitters demokratiske potentiale og for Margrethe Vestagers mulighed for at præge brugere på Twitter politisk. Jo flere der tager mediet til sig, jo større demokratisk potentiale må det nødvendigvis få, hvis mediet bruges politisk. Den store mængde af omtaler på Twitter sætter i nogen grad den generelle journalistiske praksis ud af funktion. Journalistikken handler om at dissekere information og servere den troværdige information for læseren. Med sociale medier som Twitter er troværdigheden noget mindre og der er fri leg for individer til at præge den offentlige holdning, og derfor vil jeg nu undersøge hvilken effekt Margrethe Vestagers Twitter-brug har på hendes omtaler i pressen.117 Omtaler i pressen via Twitter Hver tredje politiske personhistorie stammer fra Twitter. 118 Twitter er med til at ændre journalistisk praksis og kan fungere som et ”breaking news” medie, hvor personer i krydsilden fortæller historien før traditionelle medier,119 og derfor passer Twitter ifølge politisk analytiker Jon Kielberg perfekt til den moderne politiker. Det er helt naturligt, at de sociale medier i dag er blevet politikernes foretrukne politiske platform. For det at fatte sig i korthed og i skarpe vendinger er i dag en forudsætning for at kunne sætte og forfølge en politisk 116 Parmalee og Bichard(2012) s. 72. 117 Loader(2012) s. 107. 118 http://info.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsiden-februar2013-infomedia.pdf (03.05.13) 119 Loader(2012) s. 106. 60


dagsorden. 140-tegns Twitter-kulturen passer glimrende ind i den politiske verden, hvor skarpskårne citater og budskaber skal ud over rampen hvert femte minut på de politiske redaktioner.120 Margrethe Vestager regnes som den ukronede dronning af de sociale medier i Danmark, og hun er også den der i 2012 oftest blev citeret i danske medier som følge af en opdatering på Facebook eller Twitter.121 Sådanne omtaler kan være særdeles afgørende for den politiske effekt af Margrethe Vestagers brug af sociale medier, og de mange citationer gav hende i 2012 titlen som den mest magtfulde politiker i Danmark. Både når vælgerne skulle afsige dommen, og når dommen kom fra en ekspertjury.122 Titlen beror selvfølgelig på andre faktorer end brugen af sociale medier og synlighed i medierne, men de sociale medier har en tydelig indflydelse på de politiske forhold. Margrethe Vestager og andre politikere agerer i et netværkssamfund af kommunikation, og i netværkssamfundet er evnen til at styre kommunikationen fordelagtigt lig med magt.123 At generere omtale fra de sociale medier er et vigtigt aspekt ved brugen af de sociale medier, men det er ikke et emne der falder indenfor mit undersøgelsesdesign. Derfor vil jeg ikke uddybe dette afsnit, selvom det er utrolig interessant og et emne der kræver mere forskning.

120http://www.spinforgalleriet.dk/klumme/2013/04/25/Twitterkultur/ (23.07.13) 121 http://infomedia.dk/media/74136/whitepaper-fra-facebook-til-forsidenfebruar-2013-infomedia.pdf (03.05.13) 122 http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/10/10/10072544.htm og http://www.altinget.dk/artikel/vestager-i-top-paa-ny-magtliste (23.07.13) 123 Castells(2009) s. 52. 61


Effekten af Margrethe Vestagers Twitter-brug Efter min dybdegående og deltaljerede analyse og undersøgelse af Margrethe Vestagers Twitter-brug, vil jeg undersøge hvilken effekt hendes brug af Twitter har på hendes følgere, og hvorfor hendes følgerne har valgt at følge Margrethe Vestager på Twitter. Dette gøres med en spørgeskemaundersøgelse. Min undersøgelse er delt op i tre dele. Den første del handler at kortlægge min respondentgruppe. Derfor bliver de spurgt om personlige oplysninger som alder, uddannelse og bopæl. Jeg vil dernæst sammenligne disse oplysninger med den generelle fordeling i Danmark, for at determinere om min målgruppe er en generaliserbar stikprøve. Den anden del af min undersøgelse handler om motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager på Twitter. Fokus er på, hvorfor de har valgt at følge hende, hvad de får ud af det og hvor tilfredse de er med at følge hende. Sidste og tredje del af min undersøgelse fokuserer på de Twitter-brugere, der har interageret med Margrethe Vestager via Twitter. Fokus er igen motivation, udbytte og tilfredshed. På baggrund af de svar mine respondenter giver mig, vil jeg lave forskellige statistiske undersøgelser i SPSS. Jeg vil sammenholde mine resultater med resultaterne fra min analyse af Margrethe Vestagers Twitter-brug.

Respondenter I alt er 336 individer gået i gang med mit spørgeskema og ud af dem har 247 gennemført. Jeg vil hovedsageligt fokusere på de 247 der har gennemført. Alder, køn og bopæl I mit spørgeskema spørger jeg mine respondenter om deres alder. De bliver ikke bedt om at afkrydse en boks med et foruddefineret interval, da det giver mig en fordel at kende deres specifikke alder, og det giver mig et bedre overblik over mine respondenter.124 Efter at have analyseret rækken af svar har jeg inddelt dem i følgende grupper: Aldersinterval

Antal

Procentdel(afrundet)

0-17

3

1%

124 Jensen og Knudsen(2006) s. 14. 62


18-25

69

28%

26-33

76

31%

34-39

39

16%

40-49

35

14%

50-59

21

9%

60+

3

1%

I alt

247

100%

Inddelingen tydeliggør at respondenterne i min undersøgelse hovedsageligt er unge, da 60% er 33 eller derunder. En gennemsnitsberegning viser, at mine respondenter aldersmæssigt ikke stemmer overens med den generelle danske befolkning. Gennemsnitsalderen for mine respondenter er 32,9 år, hvilket er næsten syv år under landsgennemsnittet på 40,7 år.125 Kønsfordelingen blandt mine respondenter stemmer heller ikke overens med landsgennemsnittet, da klart størstedelen af mine respondenter er mænd. Ifølge Danmarks Statistik er 50,4 % af Danmarks befolkning kvinder og i min undersøgelse er det kun 38% af respondenterne der er kvinder. Eftersom Twitter er et ganske nyt medie i Danmark giver det ganske god mening, for der er en tendens til at det hovedsageligt er yngre mænd, som er først ude i forhold til ny elektronik og medier.126 Kønsfordelingen stemmer dog ikke overens med den globale kønsfordeling på Twitter, hvor det er kvinderne der dominerer med 52%. 127

I forhold til bopæl har jeg som med alder givet respondenterne mulighed for at svare med specifikt postnummer i stedet for at vælge en foruddefineret kategori. 125 http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (14.06.13) 126 Stayner(2007) s. 172. 127 http://atcore.dk/blog/infographic-danske-brugere-pa-twitter/ (27.07.13) 63


Efter at have analyseret svarene, har jeg valgt at inddele mine respondenter i landsdele, som hver har fået en talkode. 1. København og omegn. 2. Nordsjælland. 3. Bornholm, Færøerne og Grønland. 4. Øst, Vest og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Møn. 5. Fyn og øerne. 6. Sønderjylland 7. Midt, Nordvest og Vestjylland 8. Østjylland 9. Nordjylland.

64


Der ser umiddelbart ud til at være en overrepræsentation af respondenter i København og omegn, men får at fastslå dette må jeg undersøge den generelle befolkningssammensætning efter landsdele i Danmark.

I samtlige landsdele udover København og omegn ligger mine respondenter under landsgennemsnittet. I København og omegn er der en overrepræsentation på over 30 procentpoint. Dermed er min respondentgruppe heller ikke repræsentativ i forhold til demografi. Uddannelse Danske Mediers rapport om brug af sociale medier i forbindelse med folketingsvalget i 2011 fokuserer i høj grad også på uddannelse og kommer frem til, at de der benytter sociale medier til politiske gøremål ikke nødvendigvis er højtuddannet. En velkendt tendens, der også ses i disse tal er, at uddannelse har en signifikant betydning for politisk deltagelse (offline). Det har dog ingen betydning for online deltagelse, hvilket kunne indikere, at nettet tenderer mod at eliminere eksisterende forskelle i engagement baseret på uddannelse. Sammenhængene er dog for svage til at drage forhastede konklusioner i den retning, og langt mere tilbundsgående undersøgelser er nødvendige for at påvise sådanne forhold.128

Senere i rapporten kommer de også frem til følgende i deres undersøgelse danskernes politiske brug af sociale medier: Uddannelse har mindre, men dog signifikant betydning. De lavere uddannede er en anelse mere aktive gennem sociale medier end de højere uddannede. 129 128www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (27.07.13) s. 19. 65


Danske Mediers rapport fokuserer hovedsageligt på Facebook og hvordan dette medie har haft indflydelse på valgkampen. Facebook har en langt højere penetration i Danmark, og den danske befolkning har taget Facebook til sig i stor stil.130 Klientellet på Twitter kan derfor sagtens være et andet end på Facebook, og det er også tilfældet i min respondentgruppe. I forhold til uddannelsesniveau er mine respondenter højere uddannet end den almene dansker. I spørgeskemaet bliver de spurgt til, hvad der er deres højest færdiggjorte uddannelse. I kraft af de mange unge respondenter i min undersøgelse er det endnu mere imponerende og bemærkelsesværdigt, at den højest færdiggjorte uddannelse er så lang.

Landsgennemsnit for højest færdiggjorte uddannelse: 131

Næsten halvdelen af mine respondenter hævder at have færdiggjort en lang videregående uddannelse, hvilket er en del over landsgennemsnittet i befolkningen. Eftersom mine respondenter både er yngre og mere veluddannet end den almene befolkning er det nødvendigt at tjekke mine respondenters svar i en krydstabulering mellem alder og uddannelsesniveau. Dette gøres for at tjekke, at der ikke er unge respondenter der har besvaret, at de har færdiggjort en længerevarende uddannelse før end det er muligt.

Højest færdiggjorte uddannelse:

Total

129www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (20.07.13) s. 25. 130 http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-fordanmark-sadan-er-befolkningen-fordelt/ (20.06.13) 131 http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkningensuddannelsesniveau/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse.aspx (17.06.13) 66


0-17

18-25

26-33 0 34-40 1 7 40-49

50-59

60+

Total

Folkes Gymna Erhverv Profess Melleml Lang kolen siel suddan ionsbac ang videreg uddann nelse helor videreg ående else ående uddan uddann nelse else Count 3 0 0 0 0 0 Expecte ,1 ,5 ,2 ,1 ,7 1,4 d Count Count 3 30 4 2 18 11 Expecte 1,9 11,3 3,9 3,3 15,2 32,3 d Count Count 0 8 5 5 14 45 Expecte 2,2 12,8 4,4 3,8 17,2 36,6 d Count Count 0 0 0 1 9 28 Expecte 1,1 6,3 2,2 1,9 8,5 18,1 d Count Count 0 2 3 2 10 20 Expecte 1,1 6,2 2,1 1,8 8,3 17,6 d Count Count 1 1 2 1 4 11 Expecte ,6 3,3 1,1 1,0 4,5 9,5 d Count Count 0 0 0 1 0 2 Expecte ,1 ,5 ,2 ,1 ,7 1,4 d Count Count 7 41 14 12 55 117 Expecte 7,0 41,0 14,0 12,0 55,0 117,0 d Count

3 3,0 68 68,0 77 77,0 38 38,0 37 37,0 20 20,0 3 3,0 246 246, 0

Heldigvis er der ingen i kategorien 0-17 der har færdiggjort højere uddannelse end folkeskolen, men i kategorien for 18-25 har 11 respondenter tilsyneladende færdiggjort en længere videregående uddannelse. En nærmere undersøgelse viser,

67


at de der i denne gruppe har angivet at have gennemført en længerevarende uddannelse er 24(4) eller 25(7). Dette er glædeligt for validiteten i mine svar, da det er muligt at nå gennemføre en længerevarende uddannelse som 24- eller 25årig. Min respondenter er en særdeles veluddannet gruppe, og derfor er det nærliggende at tro, de også er særdeles politisk aktive. Uddannelse er et afgørende element for offline politisk participation og jo bedre uddannet man er, jo oftere engagerer man sig i politiske situationer.132 Undersøgelser har vist, at den mest participerende folkegruppe på sociale medier er unge hvide mænd med en god uddannelse. 133 Jeg har i min spørgeramme ikke spurgt til etnicitet, men ellers passer mine respondenters svar godt overens med tidligere undersøgelser. Min respondenter er hovedsageligt mænd og de har et uddannelsesniveau der ligger et godt stykke over normen. På grund af det høje uddannelsesniveau er mine respondenter en vigtig målgruppe, da de i generelle sammenhænge har eksponentielt større kraft til at overbevise andre i sociale sammenhænge, men samtidig er den veluddannede gruppe også den gruppe der er sværest for Margrethe Vestager at overbevise politisk. The more citizens are educated, the more they are capable of elaborating interpretations of available information in support of their pre-determined political preferences. This is because a higher level of knowledge provides people with more intellectual resources for self-rationalization in support of their emotionally induced misperceptions.134 Politisk aktivitet I min undersøgelse spørger jeg mine respondenter, om de anser sig selv som politisk aktive. Derefter stiller jeg dem overfor flere forskellige politiske situationer, hvor de skal svare om det er noget de deltager i. Grunden til, jeg har et opfølgende spørgsmål er, at det er særdeles individuelt hvordan politisk aktivitet opfattes, og derfor er der behov for et kontrolspørgsmål med nogle værdier, som jeg har 132 Stayner(2007) s. 170. 133 Stayner(2007) s. 173. 134 Castells(2009) s. 153. 68


defineret som værende gældende for politisk aktivitet. En tredjedel af respondentgruppen vil karakterisere sig selv som politisk aktiv, mens resten enten er i tvivl eller ikke anser sig selv som politisk aktiv. På baggrund af disse to spørgsmål kan jeg konkludere, at Margrethe Vestager i forhold til min respondentgruppe kommunikerer med eller til de allerede interesserede, hvilket ikke direkte er fordrende for Twitters demokratiske potentiale. Folk med stærk politisk interesse, som mine respondenter, bruger oftere nettet til politiske gøremål, men det er uvist til hvilken grad politisk aktivitet og holdninger afgør hvem brugeren følger på Twitter. Derfor er politisk aktivitet ikke ensbetydende med, at man benytter sig at Twitter som politisk arena. 135 En af de politiske aktiviteter mine respondenter udøver hver gang det er muligt er at stemme, og når de stemmer mine respondenter i overvældende grad på De Radikale.

Dermed er der en særdeles stor overrepræsentation af respondenter der stemmer på De Radikale.

Motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager Margrethe Vestager er den danske politiker i Folketinget, der har flest følgere, men hvorfor er det, at Twitter-brugere vælger at følge Margrethe Vestager og hvad får de ud af det? Det vil jeg undersøge i dette afsnit. Det er interessant at vide både for politikere, forskere og vælgere. I min spørgeskemaundersøgelse sættes mine respondenter overfor 11 udsagn omkring hvorfor de følger Margrethe Vestager, som de skal give en score fra et til fem på en Likert-skala. Det har ikke været et krav, at alle respondenter har skulle rangere samtlige udsagn. Tidligere undersøgelser har vist, at følgere har et specifikt mål med at følge en politiker på sociale medier.136 Undersøgelser har også vist, at det ikke nødvendigvis er politikerens antal af følgere der er afgørende, det er hvilken type af følgere man

135 Parmalee og Bichard(2012) s. 43. 136 Parmalee og Bichard(2102) s. 36. 69


har.137 Jeg har allerede vist at Margrethe Vestagers følgere på baggrund af min respondentgruppe er veluddannet, politisk aktive og domineret af mænd. For at fastholde sine potentielt indflydelsesrige følgere er det essentielt at tweete om emner der har deres interesse,138 og derfor vil jeg undersøge hvilke emner der har interesse for Margrethe Vestagers følgere. En oversigt over mine respondenters procentmæssige vægtning af de 11 udsagn ser således ud:

Det første der dog springer i øjnene i denne figur er, at politisk information og muligheden for at lære mere om Margrethe Vestagers politik er de dominerende parametre, mens det ikke lader til at brugerne vælger at følge Margrethe Vestager for at kritisere hende, eller for at diskutere ikke-politiske emner med hende. Jeg ønsker at omregne ovenstående resultater til en middelværdi, der viser hvilke parametre der scorer den højeste værdi.

Hvorfor følger du Margrethe Vestager? N Mean Std. Deviation Statistic Statistic Std. Error Statistic 224 3,95 ,081 1,208

For at få politisk information For at lære mere om Margrethe Vestagers politik For at lære mere om Margrethe Vestager For at hjælpe mig med at danne min politiske mening Fordi det er underholdende

137 Parmalee og Bichard(2012) s. 21. 138 Parmalee og Bichard(2012) s. 22. 70

224

3,62

,082

1,233

217

3,30

,085

1,250

220

2,60

,094

1,393

222

2,59

,077

1,152


For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på For at vise min støtte til Margrethe Vestager For at diskutere politik med Margrethe Vestager For at kommunikere med andre følgere For at diskutere andre emner med Margrethe Vestager For at kritisere Margrethe Vestager Valid N (listwise)

216

2,12

,089

1,306

213

2,06

,095

1,393

214

1,57

,065

,956

216

1,55

,064

,944

212

1,23

,041

,591

211

1,22

,045

,647

197

Dermed kan jeg konkludere, at min respondentgruppe anser muligheden for politisk information som værende over middelværdien 3, men at den ikke når over 4 med 95% konfidensinterval ligger den indenfor 3,79 til 4,11. Det næste jeg vil udregne er hvor mange af de opstillede parametre der med 95% sikkerhed er over middelværdien tre. Mit argument er, at når middelværdien overstiger tre, er det noget min respondentgruppe ser som værende vigtigt. Derfor laver en one-sample t-test med testværdien 3 på samtlige af mine udsagn. Ud fra denne tabel kan jeg med 95% sikkerhed konkludere, at mine respondenter vægter muligheden for at lære mere om Margrethe Vestager, muligheden for at lære mere om hendes politik samt muligheden for politisk information over middelværdien. Udsagn

Nedre grænse

Øvre grænse

For at få politisk information

3,79

4,11

For at lære mere om Margrethe Vestagers

3,45

3,78

For at lære mere om Margrethe Vestager

3,13

3,47

Fordi det er underholdende

2,44

2,75

politik

71


For at hjælpe mig med at danne min

2,41

2,78

1,95

2,3

1,87

2,24

1,44

1,69

For at kommunikere med andre følgere

1,42

1,68

For at diskutere andre emner med

1,15

1,31

1,13

1,31

politiske mening For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på For at vise min støtte til Margrethe Vestager For at diskutere politik med Margrethe Vestager

Margrethe Vestager For at kritisere Margrethe Vestager

Dermed er der skabt grobund for, at undersøge hvilke af mine foruddefinerede kategorier der kan siges at betyde mest for min respondentgruppe. Parmalee og Bichards undersøgelse af hvorfor deres respondenter følger amerikanske politikere viste, at det vigtigste for deres respondenter var: 1. Social utility 2. Entertainment 3. Self-expression 4. Information/Guidance 5. Convenience139 Deres kategorier divergerer lidt fra mine, men som forklaret i metodeafsnittet er mine kategorier inspireret af deres og inkorporerer i nogen grad samme kategorier. For at udregne hvilke kategorier der er dominerende for min respondentgruppe, vil jeg addere de mindste og højeste middelværdier for hvert spørgsmål i kategorierne og dividere med antallet spørgsmål. Dermed kommer udregning for informationssøgning til at se sådan ud:(3,45+3,79)/2 til (3,78+4,11)/2= 3,62 til 3,95. Samme udregning laves til de resterende kategorier og rangeringen kommer 139 Parmalee og Bichard(2012) s.48. 72


til at se sådan ud: Kategori.

Inspirationskategori fra

Score med 95%

Parmalee og Bichards

konfidensinterval.

undersøgelse. 1. Informationssøgning

Social utility/information

3,62 til 3,95

2. Underholdning

Entertainment

2,79 til 3,11

3. Vejledning

Guidance

2,18 til 2,54

4. Meningstilkendegivelse

Ikke i deres undersøgelse

1,59 til 1,78

5. Diskussion

Self-expression

1,34 til 1,56

Mine resultater er ikke direkte sammenlignelige med Parmalee og Bichards, men der er en vis korrelation mellem hvad vores respondenter vægter højest. I begge henseender er informationssøgning og underholdning rimeligt afgørende parametre for at følge en politiker. Den mest afgørende forskel mellem vores undersøgelsers resultater er, at diskussion ikke vægtes højt at mine respondenter. Jeg vil undersøge hver enkel kategori nærmere, for at finde ud af, hvilke interessante aspekter der gemmer sig i mine respondenters svar. Informationssøgning For at få politisk information er det mest afgørende aspekt for at følge Margrethe Vestager, og heri ligger en del spændende konsekvenser. For det første er det interessant at sammenholde med mine tidligere resultater om, at det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets er faldende. Margrethe Vestager skriver flere og flere ikke-politiske tweets og hendes politiske indhold er faldet til 3,82 pr. tweet efter hun er kommet i regering, mod 5,28 pr. tweet inden hun kom i regering. Dermed kan det være et problem for Margrethe Vestagers, at det politiske indhold er faldet, når det netop er det respondenterne vægter højest. Tidligere her jeg beskrevet det faldende politiske indhold, som et demokratisk problem, men ud fra mine resultater kan det faldende politiske indhold også ende med at blive et tilfredshedsproblem blandt Margrethe Vestagers følgere. Parmalee og Bichards undersøgelse viste endvidere, at når følgere vægter politisk information højt, var 73


det ofte fordi følgerne brugte informationen til at træffe politiske afgørelser om hvem man fx skulle stemme på.140 Derfor kan det være afgørende for Margrethe Vestagers politiske ROI på Twitter, at hun opretholder eller forøger det politiske indhold i hendes tweets, da det er politisk information hendes følgere efterspørger. Det er interessant at undersøge, hvem i respondentgruppe der vægter politisk information højest. Derfor laver jeg en korrelationsanalyse mellem de tidligere definerede aldersgrupper og hvor højt de vægter den politiske information fra Margrethe Vestager.

For at få politisk information 1 G

3

4

5

0

0

0

2

% i gruppe

0,0%

0,0%

0,0%

66,7%

% samlet

0,0%

0,0%

0,0%

3,5%

1,0%

% 1,3%

p

% of Total

0,0%

0,0%

0,0%

0,9%

0,4%

1,3%

e

Count

1

7

8

13

33

62

% i gruppe

1,6%

11,3%

12,9%

21,0%

53,2% 100,0

% samlet

8,3%

33,3%

23,5%

22,8%

% 33,3% 27,8%

% of Total

0,4%

3,1%

3,6%

5,8%

14,8% 27,8%

4

6

13

16

5,7%

8,6%

18,6%

22,9%

44,3% 100,0

% samlet

33,3%

28,6%

38,2%

28,1%

% 31,3% 31,4%

% of Total

1,8%

2,7%

5,8%

7,2%

13,9% 31,4%

1

1

7

9

% i gruppe

2,9%

2,9%

20,0%

25,7%

48,6% 100,0

% samlet

8,3%

4,8%

20,6%

15,8%

% 17,2% 15,7%

% of Total

0,4%

0,4%

3,1%

4,0%

7,6% 15,7%

3

4

4

12

9,1%

12,1%

12,1%

36,4%

30,3% 100,0

25,0%

19,0%

11,8%

21,1%

% 10,1% 14,8%

r u0-17 p

18-25

Count

2

Total

Count 26-33

% i gruppe

Count 34-39

40-49

Count % i gruppe % samlet

140 Parmalee og Bichard(2012) s. 63. 74

1

3

33,3% 100,0

31

17

10

70

35

33


% of Total

1,3%

1,8%

1,8%

5,4%

3

3

1

4

% i gruppe

16,7%

16,7%

5,6%

22,2%

% samlet

25,0%

14,3%

2,9%

7,0%

7,1%

% 8,1%

% of Total

1,3%

1,3%

0,4%

1,8%

3,1%

8,1%

0

0

1

1

0

2

% i gruppe

0,0%

0,0%

50,0%

50,0%

% samlet

0,0%

0,0%

2,9%

1,8%

0,0%

% 0,9%

% of Total

0,0%

0,0%

0,4%

0,4%

0,0%

0,9%

12

21

34

57

99

223

5,4%

9,4%

15,2%

25,6%

44,4% 100,0

% samlet

100,0%

100,0%

100,0%

100,0%

% 100,0% 100,0

procent % of Total

5,4%

9,4%

15,2%

25,6%

% 44,4% 100,0

Count 50-59

Count 60+

Count Total

% alle grupper

4,5% 14,8% 7

18

38,9% 100,0

0,0% 100,0

%

Chi-Square Tests Value df

Asymp. Sig. (2sided) 36 ,264 36 ,250 1 ,659

Pearson Chi-Square 40,902a Likelihood Ratio 41,289 Linear-by-Linear ,194 Association N of Valid Cases 224 a. 40 cells (80,0%) have expected count less than 5. The minimum expected count is ,11.

Denne test viser ikke nødvendigvis noget om statistisk signifikante forskelle aldersgrupperne imellem, men derfor kan resultatet godt være interessant alligevel. Korrelationsanalysen afslører bl.a. at unge mellem 18-25 vægter politisk information utrolig højt og endda noget højere end gennemsnittet, ligesom også de 34-39-årige har stort fokus på at få politisk information ud af at følge Margrethe Vestager. Her overgås den forventede score, da der i disse to grupper er endnu flere respondenter der vægter politisk information med karakteren fem. De 26-33-årige er også særdeles interesseret i politisk information og befinder sig tæt på det samlede gennemsnit. At det netop er de 18-25-årige der lader til at være allermest 75


interesseret i politisk information fra Margrethe Vestager er utrolig interessant. Dette kan skyldes, at de unge i min undersøgelse er særdeles politisk aktive. De personer med stærk politisk interesse har nemlig større sandsynlighed for at bruge medier som Twitter til politiske gøremål, som at få politisk information. 141 De unges politisk engagement vidner om et stort demokratisk potentiale ved Twitter. Både nu og i fremtiden. Dette er dog blot en af flere muligheder. Forklaringen kan også være, at de unge søger politisk information, fordi de ikke har haft så mange år til at blive politisk lærde i forhold til de andre aldersgrupper i min undersøgelse. At lære mere om Margrethe Vestagers politik minder i spørgeramme meget om at få politisk information. Derfor vil jeg også undersøge, hvilke aldersgrupper der er mest interesseret, i at lære mere om Margrethe Vestagers politik.

Alder 0 0-17

18-25

26-33

34-40

40-49

50-59 60+

For at lære mere om Margrethe Vestagers politik Total 1 2 3 4 5 Count 0 0 0 1 2 3 Expected ,2 ,3 ,7 ,8 ,9 3,0 Count Count 2 10 15 15 20 62 Expected 4,7 7,0 14,5 17,5 18,3 62,0 Count Count 5 5 17 26 17 70 Expected 5,3 7,8 16,3 19,8 20,7 70,0 Count Count 5 3 6 7 13 34 Expected 2,6 3,8 7,9 9,6 10,1 34,0 Count Count 2 3 10 9 9 33 Expected 2,5 3,7 7,7 9,3 9,8 33,0 Count Count 3 3 3 5 5 19 Expected 1,4 2,1 4,4 5,4 5,6 19,0 Count Count 0 1 1 0 0 2

141 Parmalee og Bichard(2012) s. 43. 76


Total

Expected Count Count Expected Count

,2

,2

,5

,6

17 17,0

25 25,0

52 52,0

63 63,0

,6

2,0

66 223 66,0 223,0

Det er ikke i samme grad de unge der ønsker at lære mere om Margrethe Vestagers politik. Fordelingen er ligeligt fordelt udover alle syv aldersinddelinger. Tidligere har jeg beskrevet vigtigheden af at påvirke de rigtige mennesker, når man som politiker vil overbevis andre om ens holdninger, og dermed potentielt få nye vælgere. Det handler om at påvirke gatekeepers og opinion leaders, som begge er tilstede i stort omfang på Twitter og i min respondentgruppe. Derfor er det interessant at undersøge, hvilken uddannelsesgruppe der er mest interesseret i at lære mere om Margrethe Vestagers politik, da de højest uddannede ofte er opinion leaders.

H ø Folkeskolen j e s t f Gymnasiel uddannelse æ r d i Erhvervsuddannelse g g j oProfessionsbachelor r t eMellemlang 77

For at lære mere om Margrethe Total Vestagers politik 1 2 3 4 5 Count 0 1 0 2 3 6 Expect ,5 ,7 1,4 1,7 1,8 6,0 ed Count Count 2 5 7 8 15 37 Expect 2,8 4,1 8,6 10,4 11,1 37,0 ed Count Count 0 5 2 4 3 14 Expect 1,1 1,6 3,3 3,9 4,2 14,0 ed Count Count 0 1 2 5 4 12 Expect ,9 1,3 2,8 3,4 3,6 12,0 ed Count Count 6 7 11 12 12 48


videregående uddannelse

Lang videregående u uddannelse d d a n Total

Expect ed Count Count

3,6

5,4

11,1

13,5

14,4

48,0

9 8,1

6 11,9

30 24,8

32 30,1

30 32,0

107 107, 0

17 17,0

25 25,0

52 52,0

63 63,0

67 67,0

224 224, 0

Expect ed Count

Count Expect ed Count

Da tallene er så lave i alle andre grupper end lang videregående uddannelse, giver det ikke mening at udregne statistisk signifikans. Der er ikke nogen større forskel i forhold til uddannelse, hvilket til dels underbygger Danske Mediers påstand om, at uddannelse ikke er nær så afgørende, når det kommer til online politisk aktivitet. Dette betyder at Margrethe Vestager både kan informere de højtuddannede og de med laver uddannelser. For at i højere grad at informere de uden lang videregående uddannelse, kræver det dog at de i højere grad kommer på Twitter. Det er ligeledes interessant at undersøge, om det i højere grad er de allerede overbeviste, i form af respondenter der oftest stemmer på De Radikale, der er i interesseret i at lære mere om Margrethe Vestagers politik?

H vEnhedslisten e m SF s t De Radikale

78

For at lære mere om Margrethe Vestagers politik 1 2 3 4 Count 1 1 6 2 Expected 1,3 1,9 3,9 4,8 Count Count 2 0 7 3 Expected 1,3 1,9 3,9 4,8 Count Count 4 11 21 40

Total 5 7 17 5,1 17,0 5 17 5,1 17,0 38

114


e m m eSocialdemokraterne r d Venstre u t yDe Konservative p i sLiberal Alliance k pVil ikke oplyse 책 ? Det varierer meget Andre

79

Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count

8,7

12,7

26,5

32,1

34,1

4 2,4

6 3,6

6 7,4

9 9,0

114, 0 7 32 9,6 32,0

2 1,1

1 1,7

4 3,5

4 4,2

4 15 4,5 15,0

1 ,8

2 1,2

4 2,6

2 3,1

2 3,3

11 11,0

1 ,5

2 ,7

0 1,4

0 1,7

3 1,8

6 6,0

0 ,2

0 ,2

2 ,5

0 ,6

0 ,6

2 2,0

1 ,5

2 ,8

1 1,6

3 2,0

0 2,1

7 7,0

1

0

1

0

1

3


,2

80

,3

,7

,8

,9

3,0


Total

Count Expected Count

17 17,0

25 25,0

52 52,0

63 63,0

67 224 67,0 224, 0

Der er en lille overrepræsentation af radikale vælgere, der er ekstra interesseret i at lære mere om Margrethe Vestagers politik. Der er 11,4% flere respondenter der giver scoren fem i forhold til gennemsnittet og 24,6% flere der giver scoren fire blandt de radikale vælgere i min respondentgruppe. Dette kunne tyde på, at de allerede overbeviste er endnu mere interesseret i at lære mere om Margrethe Vestagers politik. Dette er ikke nødvendigvis en dårlig nyhed for Margrethe Vestager, for det mindst ligeså vigtigt at informere og fastholde sine nuværende vælgere, som det er at informere potentielt nye vælgere. Igen kan det også være et problem for Margrethe Vestager, at det politisk indhold i hendes tweets er faldende og antallet af ikke-politiske tweets er stigende. Dette går imod hvad min respondentgruppe ønsker, hvilket kan ende med utilfredshed og måske med et lavere antal følgere og i yderste konsekvens et dårligere valg. Det må forventes, at for at overbevise eller fastholde vælgere der ønsker politisk information, er det nødvendigt med et højt politisk informationsniveau, og dette er som nævnt faldende hos Margrethe Vestager på Twitter. Det skal dog pointeres at Margrethe Vestagers twitterbrug blot er en af mange kanaler for politisk kommunikation, og derfor kan et fald i politisk indhold på Twitter ikke alene forklare eventuelle politisk udviklinger. Twitter er ikke det eneste sted for Margrethe Vestager at kommunikere sin politik, men hvis det antages, at hun benytter sig af integreret markedskommunikation er det muligt at det politiske indhold også er faldende i andre medier. Som nævnt i analysen af Margrethe Vestagers tweets kan det faldende politiske niveau også forklares ved retorikændringen, der nødvendigvis forekommer når en politiker går fra opposition til regering. Underholdning Når underholdning er et dominerende aspekt ved at følge Margrethe Vestager, er det således ikke udelukkende det politiske der er i højsædet på Twitter for mine respondenter. Selvom internettet og Twitter rummer mange politiske muligheder bruges internettet stadig mest til personlige formål som underholdning, socialisering og shopping. Internettet er også meget kommercialiseret og individualiseret, hvilket ikke er fordrende for politisk participation. 142 142 Dahlgreen(2009) s. 170. 81


Underholdningskategorien ender med en middelværdi med 95% nøjagtighed mellem 2,79 og 3,11, og dermed er det ikke ligegyldigt om Margrethe Vestagers Twitter-brug er underholdende. Underholdning er ikke nærmere defineret i mit spørgeskema og derfor kan en underholdende Twitter-brug sagtens være politisk, men det handler om ikke at blive for kedelig, når man som politiker agerer på Twitter. En af grundende til at underholdning er blevet et så afgørende parameter for at følge Margrethe Vestager og politisk engagement kan skyldes begrebet intimate strangers og med begrebet den øgedes fokus på politikeres personlighed.143 På Twitter befinder politikerne sig i en informationsstrøm, hvor der kan komme tweets fra komikere, kendte, bekendte og politikere i samme format. Derfor bliver disse relativt usammenlignelige grupper sammenlignet i hvorvidt de er værd at beholde i news-feedet på Twitter. Det er interessant at undersøge, om de der er en forskel i mellem de der karakteriserer sig selv politisk aktive og de der ikke gør i forhold til hvor højt de vurderer underholdning som motivation for at følge Margrethe Vestager. Jeg forventer, at de der ikke karakteriserer sig selv som politisk aktive anser det som mere afgørende, at Margrethe Vestager er underholdende, end de der karakteriser sig som politisk aktive.

Vil du karakterisere dig selv som politisk Ja aktiv?

Nej

Count Expecte d Count % of Total Residua l Count Expecte d Count

143 Stayner(2007) s. 11. 82

- Fordi det er underholdende Total 1 2 3 4 5 18 20 18 11 5 72 15,9 17,2 22,4 13,3 3,2 72,0 8,1%

9,0%

8,1%

5,0%

2,3%

2,1

2,8

-4,4

-2,3

1,8

29 31,1

30 33,7

48 43,8

30 26,0

4 6,4

32,4 %

141 141, 0


Total

% of Total Residua l Count Expecte d Count Ved % of ikke Total Residua l Count Expecte d Count % of Total

13,1%

13,5%

21,6%

13,5%

1,8%

-2,1

-3,7

4,2

4,0

-2,4

2 2,0

3 2,1

3 2,8

0 1,7

1 ,4

0,9%

1,4%

1,4%

0,0%

,0

,9

,2

-1,7

,6

49 49,0

53 53,0

69 69,0

41 41,0

10 10,0

22,1%

23,9%

31,1%

18,5%

4,5%

63,5 %

9 9,0

0,5% 4,1%

222 222, 0 100, 0%

Resultaterne tyder det på, at antagelsen om sammenhæng mellem påstået politisk aktivitet og hvorvidt brugeren prioriterer underholdning for at følge Margrethe Vestager er meget svag. Margrethe Vestagers tweets har som nævnt flere gange i denne afhandling gennemgået en udvikling, hvor der nu er mindre politisk indhold og flere ikke-politiske tweets end der tidligere har været. Det er ikke ulogisk, at respondenter der ønsker at finde ud af mere om Margrethe Vestagers person eller søger underholdning er tilfredse med denne udvikling. Derfor vil det være ensidigt at påstå, at det faldende politiske niveau nødvendigvis er skidt. Vejledning Det er særdeles interessant at undersøge, om Twitter bruges til at hjælpe brugeren med at danne sin egen politisk mening og til at få hjælp til at afklare hvem brugeren vil stemme på ved næste valg. Det er velkendt, at sociale medier i høj grad bruges til selviscenesættelse og til at kommunikere personlige holdninger og kritik, men hvis motivet ligeledes er at determinere personlige politiske standpunkter er det et tegn på, at Twitter kan få endnu mere indflydelse på det politiske liv. 144 For at undersøge, hvem der bruger Twitter og Margrethe Vestagers tweets til at afgøre hvem de skal stemme på, vil jeg undersøge, om de der udtrykker ønske om hjælp til 144 Parmalee og Bichard(2012) s. 35. 83


at sætte krydset allerede er radikale vælgere eller om de i ligeså høj grad stemmer på andre partier.

For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme

Total

på 1 Count

2

3

4

5

11

1

2

1

3

18

8,4

3,4

3,3

1,4

1,5

18,0

5,1%

0,5%

0,9%

0,5%

1,4%

8,3%

2,6

-2,4

-1,3

-,4

1,5

8

4

2

1

1

16

7,5

3,0

2,9

1,3

1,3

16,0

3,7%

1,9%

0,9%

0,5%

0,5%

7,4%

Residual

,5

1,0

-,9

-,3

-,3

Count

50

18

24

8

10

110

51,4

20,9

19,9

8,7

9,2

110,0

23,1%

8,3%

11,1%

3,7%

4,6%

50,9%

-1,4

-2,9

4,1

-,7

,8

16

6

6

1

1

30

14,0

5,7

5,4

2,4

2,5

30,0

7,4%

2,8%

2,8%

0,5%

0,5%

13,9%

2,0

,3

,6

-1,4

-1,5

5

5

3

0

2

15

7,0

2,8

2,7

1,2

1,3

15,0

% of Total

2,3%

2,3%

1,4%

0,0%

0,9%

6,9%

Residual

-2,0

2,2

,3

-1,2

,8

3

4

0

3

0

10

4,7

1,9

1,8

,8

,8

10,0

% of Total

1,4%

1,9%

0,0%

1,4%

0,0%

4,6%

Residual

-1,7

2,1

-1,8

2,2

-,8

3

1

1

0

0

5

2,3

,9

,9

,4

,4

5,0

1,4%

0,5%

0,5%

0,0%

0,0%

2,3%

Residual

,7

,1

,1

-,4

-,4

Count

2

0

0

0

0

2

Expected Count

,9

,4

,4

,2

,2

2,0

Expected Count Enhedslisten % of Total Residual Count Expected Count SF % of Total

Expected Count De Radikale % of Total Residual Count Expected Count Socialdemokraterne % of Total Residual Count Expected Count Venstre

Count Expected Count De Konservative

Count Expected Count Liberal Alliance % of Total

Vil ikke oplyse

84


% of Total

0,9%

0,0%

0,0%

0,0%

0,0%

1,1

-,4

-,4

-,2

-,2

2

1

1

3

0

7

3,3

1,3

1,3

,6

,6

7,0

% of Total

0,9%

0,5%

0,5%

1,4%

0,0%

3,2%

Residual

-1,3

-,3

-,3

2,4

-,6

1

1

0

0

1

3

1,4

,6

,5

,2

,3

3,0

0,5%

0,5%

0,0%

0,0%

0,5%

1,4%

-,4

,4

-,5

-,2

,8

101

41

39

17

18

216

101,0

41,0

39,0

17,0

18,0

216,0

46,8%

19,0%

18,1%

7,9%

8,3%

100,0%

Residual Count Expected Count

0,9%

Det varierer meget

Count Expected Count Andre % of Total Residual Count Total

Expected Count % of Total

Ganske interessant er der ikke en tendens der tyder på, at det er de allerede overbeviste, der ønsker at få hjælp til sætte krydset ved næste valg. Fordelingen er praktisk talt lige henover alle partier i min respondentgruppe, hvilket tyder på, at det er muligt at påvirke alle vælgere på Twitter. Dette kan åbne for store politiske muligheder for politikere på Twitter. Samme forsigtige konklusion kommer Parmalee og Bichard frem til i deres analyse af den politiske effekt af politiske tweets. Overall, political leaders’ tweets have a strong impact on their followers… The results of this study are a wake-up call to political leaders and those who study political communication: Tweets wield a lot of political power, and they should be taken seriously. 145 Jeg har lavet samme undersøgelse med uddannelsesniveau, da jeg tidligere i opgaven har beskrevet at et højt uddannelsesniveau øger muligheden for at producere (mis)fortolkninger der passer med eksisterende holdninger og derfor bliver de højtuddannede sværere at overbevise end andre.

145 Parmelee og Bichard(2012) s. 107. 85


H ø j eFolkeskolen s t f æ r dGymnasiel i uddannelse g g j o r t Erhvervsuddannelse e u d d aProfessionsbachelor n n e l Mellemlang svideregående euddannelse :

86

For at hjælpe mig med at finde ud af, Total hvem jeg skal stemme på 1 2 3 4 5 Count 1 1 3 1 0 6 Expected 2,8 1,1 1,1 ,5 ,5 6,0 Count % of 0,5% 0,5% 1,4% 0,5% 0,0% 2,8% Total Residual -1,8 -,1 1,9 ,5 -,5 Count 16 7 8 2 3 36 Expected 16,8 6,8 6,5 2,8 3,0 36,0 Count % of 7,4% 3,2% 3,7% 0,9% 1,4% 16,7 Total % Residual -,8 ,2 1,5 -,8 ,0 Count 7 3 2 1 0 13 Expected 6,1 2,5 2,3 1,0 1,1 13,0 Count % of 3,2% 1,4% 0,9% 0,5% 0,0% 6,0% Total Residual ,9 ,5 -,3 ,0 -1,1 Count 5 1 1 1 3 11 Expected 5,1 2,1 2,0 ,9 ,9 11,0 Count % of 2,3% 0,5% 0,5% 0,5% 1,4% 5,1% Total Residual -,1 -1,1 -1,0 ,1 2,1 Count 26 6 6 4 6 48 Expected 22,4 9,1 8,7 3,8 4,0 48,0 Count % of 12,0% 2,8% 2,8% 1,9% 2,8% 22,2 Total % Residual 3,6 -3,1 -2,7 ,2 2,0


Lang videregående uddannelse

Total

Count 46 23 19 Expected 47,7 19,4 18,4 Count % of 21,3% 10,6% 8,8% Total Residual -1,7 3,6 ,6 Count 101 41 39 Expected 101,0 41,0 39,0 Count % of 46,8% 19,0% 18,1% Total

8 8,0

6 8,5

3,7% 2,8% ,0 17 17,0

-2,5 18 18,0

7,9% 8,3%

102 102, 0 47,2 % 216 216, 0 100, 0%

Ovenstående krydstabulering afslører, at der ikke er nogen afgørende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og vægtningen af hjælp til at placere sin stemme. Der er ligeså stor sandsynlighed for at ramme de højtuddannede opinion leaders, opinion formers og gatekeepers, som der er mulighed for at ramme andre uddannelsesgrupper, hvis de var ligeligt fordelt på Twitter. Dette er både godt og skidt nyt for Margrethe Vestager. Det er som sagt positivt, at hun kan ramme de højtuddannede, men hun kunne håber på, at de lavere uddannede var mere påvirkelige. Selvom mine respondenter umiddelbart ikke er vægter hjælp til at placere deres stemmer særlig højt og dermed ikke umiddelbart er særligt påvirkelige, kan de måske være det alligevel. Ifølge Danske Mediers rapport var der i hvert fald et sammenfald mellem succes på sociale medier og succes i stemmeboksene. Med et af de bedste valgresultater nogensinde lader det til, at de sociale medier kan have været en vigtig brik i kontakten med vælgerne for partier som Enhedslisten. Både for partiet som øgede deres stemmetal med +45,7% og for Johanne Schmidt-Nielsen, som fik næst flest personlige stemmer (47.002), kun overgået af den forhenværende statsminister Lars Løkke (56.285).146

146www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (26.07.13) s. 33. 87


Samme tendens kan være gældende for Margrethe Vestager og De Radikale, som også fik et godt valg i 2011. Kun fremtiden kan afgøre, om Margrethe Vestagers Twitter-brug kan være med til at skaffe hende og De Radikale et godt valg. Meningstilkendegivelse Det er nærliggende at antage, at brugeren ikke følger Margrethe Vestager for at kritisere hende, hvis vedkommende stemmer på De Radikale. Der er i forvejen ikke mange, uanset hvad man stemmer, der vægter muligheden for at kritisere Margrethe Vestager særlig højt. Muligheden for at kritisere Margrethe Vestager scorer den laveste score, der med et konfidensinterval på 95% ligger mellem 1,13 og 1,31. Den meget lave generelle score og få fremkomster af respondenter der vægter muligheden for kritik højt tyder på, at Twitter er et ganske behageligt politisk miljø, hvor der ikke bliver kastet om sig med nederdrægtige kommentarer. Tidligere har Margrethe Vestager også udtalt sig særdeles positivt om Twitter, netop fordi hun mener had kræver mere end 140 tegn. 147 Spørgsmålet er, om kærlighed eller støtte kræver mere end 140 tegn. Muligheden for at vise sin støtte til Margrethe Vestager er heller ikke noget der bliver vægtet højt af mine respondenter, hvilket står i kontrast til Parmalee og Bichards undersøgelse. 148 Min antagelse er, at De Radikale vælgere i højere grad vil vise deres støtte, end følgere der stemmer på andre partier. Crosstabulation Hvem stemmer du typisk på? For at vise min støtte til Margrethe Total Vestager 1 2 3 4 5 H Count 14 1 1 1 0 17 Enhedslisten v Expected Count 9,6 1,7 2,6 1,6 1,6 17,0 e Count 13 1 2 0 1 17 mSF Expected Count 9,6 1,7 2,6 1,6 1,6 17,0 Count 43 13 22 16 15 109 s De Radikale 61,4 10,7 16,4 10,2 10,2 109, t Expected Count 0 e 22 2 3 1 2 30 mSocialdemok Count raterne Expected Count 16,9 3,0 4,5 2,8 2,8 30,0 147 https://twitter.com/chrpeder/status/345275556578861056 (02.07.13) 148 Parmalee og Bichard(2012) s. 48. 88


m Venstre e rDe

Count Expected Count Count Konservative Expected Count d Count Liberal u Alliance Expected Count Count t Vil ikke Expected Count yoplyse pDet varierer Count i meget Expected Count sAndre Count

89

9 8,5 9 5,6 4 2,8 2 1,1 3 2,8 1

3 1,5 0 1,0 0 ,5 0 ,2 0 ,5 1

2 2,3 0 1,5 1 ,8 0 ,3 1 ,8 0

1 1,4 0 ,9 0 ,5 0 ,2 0 ,5 1

0 1,4 1 ,9 0 ,5 0 ,2 1 ,5 0

15 15,0 10 10,0 5 5,0 2 2,0 5 5,0 3


1,7

90

,3

,5

,3

,3

3,0


Count Total

Expected Count

120 120,0

21 21,0

32 32,0

20 20,0

20 20,0

213 213, 0

Ganske som forventet er der en overrepræsentation af radikale vælgere, der ønsker at vise deres støtte til Margrethe Vestager. Der er en overrepræsentation på 47,1% i forhold til respondenter der giver scoren fem, mens der er 56,9% flere respondenter der stemmer radikalt der giver scoren fire. I praksis er der tale henholdsvis fem(4,8) og seks(5,8) respondenters overrepræsentation. Ikke desto mindre viser det en tendens til, at mine respondenter vægter det højere at vise sin støtte til Margrethe Vestager, hvis respondenterne også stemmer på hende eller De Radikale. Dermed er der en tendens til, at man både ønsker at følge Margrethe Vestager, hvis man stemmer radikalt, og hvis man stemmer radikalt er det også vigtigere at vise opbakning til hende. Diskussion Parmalee og Bichards undersøgelse viste, at følgere ville mere end blot modtage ensrettet kommunikation fra politisk ledere. De vil være en del af en dialog. 149 Der er intet i min spørgeskemaundersøgelse der understøtter, at mine respondenter har fokus på at være i en dialog. Dette kan der være flere grunde til. Twitter er stadig relativt nyt i Danmark og befolkningen har ikke haft tilpas lang tid til at finde ud af, hvad de vil bruge Twitter til, eller hvad det kan bruges til. Derfor bliver det nemmeste måske vægtet højest, og det nemmest må være at passivt modtage information. Som jeg tidligere har beskrevet er der visse udfordringer ved at diskutere via Twitter. Du er begrænset til 140 tegn, men derfor bruges Twitter stadig i høj grad til interpersonel kommunikation, som jeg har vist med min analyse af Margrethe Vestagers Twitter-brug. At diskutere politik, andet eller diskussion med andre følgere scorer generelt set ikke en særlig høj middelværdi Samlet set scoren kategorien 1,34 til 1,56 med et konfidensinterval på 95%. Der er overvældende få, der anser det som afgørende at diskutere politik med Margrethe Vestager. Kun 6% anser det som værende afgørende i større eller mindre grad. Grunden til den lave score kan findes i, at spørgsmålet er udformet 149 Parmalee og Bichard(2012) s. 66 91


som det er. Brugeren følger Margrethe Vestager for at følge med i hendes tweets tweets. Brugeren følger ikke for at interagere. Derfor kan det konkluderes at muligheden for at diskutere politik med Margrethe Vestager ikke er afgørende for, hvorfor mine respondenter følger Margrethe Vestager. Den politiske diskussion er ellers afgørende for at flytte sig fra privat person til politisk borger. I diskussionen af ens politiske holdninger skabes politisk engagement og participation.150 Derfor er det også hæmmende for Twitters demokratiske potentiale i Danmark, at så få ønsker at udnytte muligheden for at diskutere politik med en dansk toppolitiker som Margrethe Vestager. Politisk engagement fås dog i mange afskygninger og diskussionen skal ikke ophøjes til at være den eneste form for politisk participation. Politiske deliberation og andre former for politiske engagement skal ikke sættes op mod hinanden. Deliberation er blot en af mange former for politiske participation. 151 Sammenfatning I dette afsnit har jeg analyseret hvilke motivationsfaktorer der dominerer i forhold til, hvorfor en Twitter-bruger vælger at følge Margrethe Vestager. For det første viser det sig, at min respondentgruppe er ung, veluddannet, domineret af mænd og københavnere sammenlignet med landsgennemsnittet. Derfor kan mine resultater ikke siges at være generaliserbare. Derudover er min respondentgruppe særdeles politisk aktiv, selvom kun en tredjedel vil beskrive sig selv således. Min analyse viser, at den klart dominerende motivationsfaktor for at følge Margrethe Vestager er informationssøgning. Det er vigtigt for mine respondenter at få politisk information. Det er endda særlig vigtigt for de 18-25-årige, mens der ikke er nogen nævneværdig forskel på uddannelse og alder i forhold til hvor vigtigt brugeren anser det, at lære mere om Margrethe Vestagers politik. Den næstmest dominerende motivationsfaktor er underholdning, da mine respondenter ser det som vigtigt at lære mere om Margrethe Vestagers person og at blive underholdt af hendes tweets. Det har kun i nogen grad betydning at blive vejledt til hvordan man skal stemme til næste valg for mine respondenter. Min analyse viser, at

150 Dahlgreen(2009) s. 90. 151 Dahlgreen(2009) s. 97. 92


meningstilkendegivelse og muligheden for at interagere med Margrethe Vestager anses som værende uvigtigt af mine respondenter.

Udbytte af at følge Margrethe Vestager Efter min analyse af, hvorfor min respondentgruppe følger Margrethe Vestager, vil jeg undersøge hvad min respondentgruppe får ud af at følge Margrethe Vestager. Jeg har stillet mine respondentgruppe overfor ni udsagn omkring hvad de har fået ud af at følge Margrethe Vestager. Dette har de igen kunne besvare med en score fra et til fem på en Likert-skala. På baggrund af deres svar har jeg lavet en middelværdianalyse med 95% konfidensinterval på samtlige ni svarmuligheder.

Udsagn

Nedre grænse

Øvre grænse

Jeg får den politiske information hurtigere, end hvis jeg ikke fulgte Margrethe Vestager.

3,41

3,78

Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået.

3,38

3,72

Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik.

2,94

3,26

Jeg ved mere om Margrethe Vestagers person.

2,86

3,19

Jeg bliver underholdt.

2,51

2,86

Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager.

2,33

2,70

Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager.

2,22

2,49

Jeg bliver afklaret om, hvem jeg vil stemme på.

1,99

2,34

Jeg føler mig som en del af den demokratiske proces

1,81

2,13

Meget passende, i forhold til hvad respondenterne efterspørger ved at følge Margrethe Vestager, føler mine respondenter, at de får politisk information 93


hurtigere, mere eksklusivt og at de ved mere om Margrethe Vestagers politik. Jeg vil som i foregående afsnit undersøge hvert enkelt udsagn dybere. Politisk information Det er glædeligt for Margrethe Vestager, at mine respondenter føler de får politisk information andre ikke får og de får endda politisk information hurtigere end hvis ikke de fulgte Margrethe Vestager. Jeg vil undersøge konsistensen i min data og derfor lave en korrelationsanalyse af om de der prioriterer at få politisk information også føler de får politisk kommunikation hurtigere og mere eksklusivt. For at der skal være en intern konsistens i min data skal der være en positiv korrelation.

Jeg får den politiske information hurtigere end, hvis ikke jeg fulgte Margrethe Vestager

Korrelationsanalyse Jeg får den For at få politisk politiske information information hurtigere end, hvis ikke jeg fulgte Margrethe Vestager Pearson Correlation 1 ,417** Sig. (2-tailed) ,000 220 219 N

Pearson Correlation Sig. (2-tailed) N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed).

For at få politisk information

,417** ,000 219

1 224

Korrelationsanalyse For at få politisk Jeg får politisk information information, jeg ellers ikke ville have fået

94


Pearson Correlation For at få politisk Sig. (2-tailed) information N Jeg får politisk information, Pearson Correlation jeg ellers ikke ville have Sig. (2-tailed) fået N **. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed).

1 224 ,439** ,000 223

Ved begge korrelationsanalyser er der en relativt stor positiv sammenhæng. Dette kan også tyde på, at de der ønsker politisk information også en nogen grad får det ved at følge Margrethe Vestager. Sammenlignes scoren for hvad mine respondenter får ud af at følge Margrethe Vestager, i forhold til at få hurtig og eksklusiv politisk information, med hvad scoren var i forhold til politisk information som motivationsfaktor opleves det, at middelværdien for motivationsfaktoren er højere end det reelle udbytte. Med et konfidensinterval på 95% er middelværdien for er den nedre grænse for de der motiveres af politisk information højere, end udbyttet for udbyttet i forhold til hurtig og eksklusiv information. Det skal dog nævnes at værdierne er meget tætte og derfor må konklusionen vægtes med stor forsigtighed. Der er ikke grobund for at sige, at de der ønsker politisk information fra Margrethe Vestager er utilfredse, men de kunne være endnu mere tilfredse. Margrethe Vestagers politik og person Det er ikke stor forskel på, hvor højt mine respondenter lægger vægt på at lære mere om Margrethe Vestagers politik eller person som motivation for at følge, i forhold til det udbytte de føler, at de får ved at følge hende i forhold til at lære mere om hendes politik og person. Tidligere i denne opgave har jeg analyseret hvordan Margrethe Vestager tweeter og her er det tydeligt at hun, trods stigning i antallet af ikke-politiske tweets, skriver mest om politik. Grunden til, at mine respondenter ikke føler, de får endnu mere viden om Margrethe Vestagers politik kan hænge sammen med, at der også kommer færre og færre politisk holdninger fra Margrethe Vestager på Twitter. I stedet kommer der politiske opdateringer, hvilket ligeledes kan forklare hvorfor mine respondenter føler, at de i højere grad får politisk information, i stedet for mere viden om Margrethe Vestagers politik. 95

,439** ,000 223 1 223


Stigningen i antallet af ikke-politiske tweets kan også forklare, hvorfor mine respondenter føler, at de i nærmest ligeså høj grad får information om hendes person. Som flere gange beskrevet i denne opgave kan det være svært at distingvere mellem personlighed og politik, og Margrethe Vestager har også udtalt, at hendes brug af Twitter aldrig er privat og det altid har et politisk formål. 152 De ikkepolitiske tweets kan være ligeså afgørende som de politiske. Det er logisk, at følgere der føler sig tættere på Margrethe Vestager også har større sandsynlighed for at stemme på hende ved et valg. Det er i hvert fald humlen i begrebet intimate strangers. Men hvem er det der følger sig tættere på Margrethe Vestager? Er det de allerede overbeviste i form af radikale vælgere?

Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager 1 2 3 4 5 H v Enhedslisten e m

Total

7

3

5

3

0

18

5,7

3,2

3,9

3,4

1,7

18,0

8

4

0

3

1

16

5,1

2,9

3,5

3,0

1,5

16,0

24

21

28

26

12

111

Expected Count

35,3

19,9

24,0

21,0

d Count uSocialdemokraterne Expected Count t yVenstre Count p

14

6

4

2

4

30

9,5

5,4

6,5

5,7

2,9

30,0

5

1

5

1

3

15

s t SF e m m eDe Radikale r

Count Expected Count Count Expected Count Count

152 Bluhme(2012) s. 127. 96

10,7 111,0


Expected Count Count De Konservative

Expected Count Count

Liberal Alliance

i Vil ikke oplyse s k p åDet varierer meget ?

Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count

Andre H v

Expected Count Count

Total

Expected Count

4,8

2,7

3,2

2,8

1,5

15,0

2

2

3

3

0

10

3,2

1,8

2,2

1,9

1,0

10,0

4

0

0

2

0

6

1,9

1,1

1,3

1,1

,6

6,0

1

1

0

0

0

2

,6

,4

,4

,4

,2

2,0

3

1

1

1

0

6

1,9

1,1

1,3

1,1

,6

6,0

1

0

1

0

1

3

1,0

,5

,6

,6

,3

3,0

69

39

47

41

21

217

69,0

39,0

47,0

41,0

21,0

217, 0

Tabellen afslører en lille overrepræsentation af radikale vælgere der føler sig tættere på Margrethe Vestager, og det er ikke nødvendigvis skidt. For det handler også om for en partileder af et parti at holde fast i sine vælgere og få dem til at føle sig som en del af projektet. Derudover opfylder respondenter der stemmer på andre partier også i nogen grad den forventede score for at føle sig tættere på Margrethe Vestager, hvilket også må siges at være positivt for hende. Enkelte scorer er dog så lave, at det er svært at sige noget afgørende eller interessant om dem. Det er også interessant at undersøge hvilke respondenter, der føler de ved mere om Margrethe Vestagers politik, og om der også her er en overrepræsentation af radikale vælgere.

97


Jeg ved mere om Margrethe Vestagers Total politik 1 2 3 4 5 H v Enhedslisten e m

4

3

4

4

3

18

2,1

3,3

5,1

5,5

2,1

18,0

1

4

4

5

2

16

1,8

2,9

4,5

4,9

1,8

16,0

7

14

37

39

15

112

Expected Count

12,8

20,5

31,7

34,3

d Count uSocialdemokraterne Expected Count t y Count p Venstre i Expected s Count k Count pDe Konservative Expected 책 Count ? Count Liberal Alliance Expected Count H

6

7

7

8

3

31

3,5

5,7

8,8

9,5

3,5

31,0

2

4

5

4

0

15

1,7

2,7

4,2

4,6

1,7

15,0

1

3

2

4

0

10

1,1

1,8

2,8

3,1

1,1

10,0

1

1

0

1

2

5

,6

,9

1,4

1,5

,6

5,0

1

1

0

0

0

2

,2

,4

,6

,6

,2

2,0

2

2

3

0

0

7

s t SF e m m eDe Radikale r

v i Vil ikke oplyse s i Det varierer meget k 98

Count Expected Count Count Expected Count Count

Count Expected Count Count

12,8 112,0


Expected Count k Andre e d Total

Count Expected Count Count Expected Count

,8

1,3

2,0

2,1

,8

7,0

0

1

0

2

0

3

,3

,5

,8

,9

,3

3,0

25

40

62

67

25

219

25,0

40,0

62,0

67,0

25,0

219, 0

Historien er den samme. Der tegner sig et billede af, at det er de allerede overbeviste radikale vælgere, der er mest positive overfor Margrethe Vestager på Twitter. Dermed kan jeg forsigtigt konkludere, at Twitter er godt for Margrethe Vestager til at fastholde og informere hendes nuværende vælgerskare. Hun formår at lukke dem ind i noget der ligner privatsfæren og hun informerer dem yderligere om hendes politiske gøremål. Dette opnår hun også i nogen grad med følgere der stemmer på andre partier. Underholdning Underholdning kan virke som et aparte parameter at hige efter som politiker på et socialt medie, men målet med sociale medier er ifølge Margrethe Vestager at bygge bånd til hendes vælgere.153 Her kan underholdning være afgørende, når det prioriteres af følgerne. Jeg vil igen undersøge den interne reliabilitet i min undersøgelse

Correlations

Fordi det er underholdende

Jeg bliver underholdt

153 Bluhme(2012) s. 128. 99

Fordi det er Jeg bliver underholdende underholdt Pearson Correlation 1 ,659** Sig. (2-tailed) ,000 N 222 217 ** Pearson Correlation ,659 1 Sig. (2-tailed) ,000 N 217 220


**. Correlation is significant at the 0.01 level (2-tailed). Der er en særdeles positiv samvarians, da 43,4% af variansen går igen. Dermed er der en god intern reliabilitet i mine undersøgelse og de der prioriterer underholdning ved at følge Margrethe Vestager får det. Netop underholdning kan være er et afgørende parameter for at få succes på Twitter. Humor kan være med til at skaffe flere følgere, blive re-tweetet og dermed øge eWOM.154 Derfor er det særdeles positivt for Margrethe Vestager, at hun opleves som værende underholdende af de der prioriterer underholdning. I denne kategori kan det være en fordel, at mængden af ikke-politiske tweets er stigende, da denne type tweets giver større mulighed for at være humoristisk og underholdende. Det er måske endda positivt for Margrethe Vestager, at der er blevet skruet lidt ned for det politiske indhold og op for de ikke-politiske og potentielt underholdende tweets i forhold til denne målgruppe. Vejledning Det er umuligt at sige, hvad der præcis gør at ens stemme placeres hos et specifikt parti eller en specifik kandidat. Der er mange faktorer der spiller ind, som fx social arv, historie og personpolitiske standpunkter. Ikke desto mindre forskes der utrolig meget i, hvad der netop er det afgørende element i forskellige valgkampe. I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i, om Twitter også kan være med til at flytte stemmer på baggrund af det mine respondenter har svaret. Som nævnt kan Twitter også være et medie hvor politikeren fastholder stemmer. Til at undersøge dette vil jeg undersøge svarmuligheden: Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager, da svarmuligheden: Jeg bliver mere afklaret om hvem jeg skal stemme på både kan være negativ og positiv i forhold til Margrethe Vestager og De Radikale. Denne graf viser, at 57% af mine respondenter ikke får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager, mens 43% kan siges at have uændret eller større lyst til at stemme på Margrethe Vestager. På baggrund af denne graf vil jeg lave en krydstabulering, der undersøger om der er en overrepræsentation af radikale vælgere der får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager. 154 Parmalee og Bichard(2012) s. 92. 100


Jeg f책r mere lyst til at stemme p책 MV 1 H v eEnhedslisten m s t SF e m m e rDe Radikale d u Socialdemokraterne t y p i sVenstre k p 책 ?De Konservative

H Liberal Alliance v i sVil ikke oplyse

101

Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count

2

3

4

Total

5

12

2

2

1

0

17

6,8

2,9

3,8

2,0

1,4

17,0

10

1

4

1

0

16

6,4

2,7

3,6

1,9

1,4

16,0

29

19

26

21

16

111

44,5

18,8

25,1

13,1

20

3

5

1

0

29

11,6

4,9

6,6

3,4

2,5

29,0

3

7

4

0

0

14

5,6

2,4

3,2

1,7

1,2

14,0

2

2

5

0

0

9

3,6

1,5

2,0

1,1

,8

9,0

4

0

0

1

0

5

2,0

,8

1,1

,6

,4

5,0

2

0

0

0

0

2

9,4 111,0


Expected Count Count Det varierer meget i k k eAndre d

Expected Count Count Expected Count Count

Total

Expected Count

,8

,3

,5

,2

,2

2,0

2

2

1

0

1

6

2,4

1,0

1,4

,7

,5

6,0

1

0

1

0

1

3

1,2

,5

,4

,3

3,0

85

36

48

25

18

212

85,0

36,0

48,0

25,0

18,0

212, 0

,7

Der er en klar overrepræsentation af radikale vælgere, der får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager. 16 af de 18 respondenter der i meget høj grad får større lyst til at stemme Margrethe Vestager karakteriserer allerede sig selv som radikale vælgere. Samtidig er 21 af 25 respondenter der giver scoren fire allerede radikale vælgere. Dermed står de radikale vælgere for henholdsvis for 88% og 84% af de vælgere der bliver mest påvirket af Margrethe Vestagers Twitter-brug. I forhold til de der giver scoren tre står radikale vælgere for 59%. De Radikale vælgere står samlet set for 50% af besvarelserne i min respondentgruppe og derfor er der en stor overrepræsentation af radikale vælgere blandt de der bliver der får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager. Dermed lader det til, at Twitter er velegnet til at fastholde og i endnu højere grad overbevise de allerede overbeviste. I forhold til min respondentgruppes svar er der ikke det store potentiale for at overbevise andre vælgere direkte via Twitter-brug. Som sagt er Twitter ikke den hellige gral i forhold til politisk kommunikation, og derfor indgår Twitter kun som en del af en proces til at overbevise borgere om at stemme på Margrethe Vestager eller De Radikale. Demokratisk proces Mine respondenter føler sig ikke som en del af den demokratiske proces ved at følge Margrethe Vestager, og dette er slet ikke overraskende eftersom de ikke 102


prioriterede, at indgå i en diskussion med Margrethe Vestager. Jeg vil ikke undersøge dette videre, men blot konstatere at diskussion og inklusion i den demokratiske proces ikke er afgørende for mine respondenter eller Margrethe Vestagers følgere. Derfor kunne Margrethe Vestager måske overveje at skrue ned for mængden af interaktioner og i stedet skrue op for det politisk indhold, da det er dette mine respondenter efterspørger. Tilfredshed med at følge Margrethe Vestager Efter at have analyseret hvorfor mine respondenter følger Margrethe Vestager og hvad de får ud af det, vil jeg undersøge om de generelt er tilfredse med at følge Margrethe Vestager på Twitter. Eftersom jeg har distribueret mit spørgeskema hovedsageligt ved at lade Margrethe Vestager re-tweete det, er det usandsynligt at jeg finder særlig mange utilfredse respondenter. For hvis brugeren er utilfreds med at følge Margrethe Vestager er sandsynligheden for at brugeren stopper med at følge hende stor, og dermed gå glip af muligheden for at besvare mit spørgeskema. Det må også antages, at det er de allermest engagerede der vælger at besvare mit spørgeskema og derfor forventes flest positive besvarelser.

Mine respondenter er i høj grad tilfredse med at følge Margrethe Vestager. Kun 10% kan siges at være utilfredse. Middelværdien for mine respondenters tilfredshed med en konfidensinterval på 95% bliver mellem 3,53 og 3,78. Det må siges at være ganske højt og derfor kan Margrethe Vestager være godt tilfreds med, hvordan hendes Twitter-brug opfattes af hendes følgere. For at denne undersøgelse skulle være rigtig interessant, skulle jeg sammenligne med en lignende tilfredshedsundersøgelse fra før hun kom i regering og før der kom et skred i måden hvorpå hun brugte Twitter. En sådan undersøgelse findes så vidt vides ikke. Sammenfatning Analysen i ovenstående afsnit afslører, at Margrethe Vestagers følgere er ganske godt tilfredse med at følge hende. Resultaterne af undersøgelsen afslører, at det respondenterne ønsker stemmer godt overens med det de får, da de får information hurtigere og eksklusivt samtidig med at de lærer om Margrethe Vestagers politik. Endvidere føler de sig i nogen grad også underholdt, ligesom respondenterne lærer mere om Margrethe Vestagers person. Det er kun i mindre grad, at respondenterne 103


bliver afklaret om hvem de vil stemme på, og om de får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager. Langt størstedelen af de respondenter der giver udtryk for, at de får større lyst til at stemme på Margrethe Vestager stemmer allerede på hende eller De Radikale. Slutteligt viser min undersøgelse også, at mine respondenter ikke føler sig som en del af den demokratiske proces ved at følge Margrethe Vestager. Dette er absolut ikke overraskende, eftersom mine respondenter ikke prioriterer at interagere med Margrethe Vestager.

104


Motivationsfaktorer for at interagere med Margrethe Vestager I mine analyser af det demokratiske potentiale for Twitter, har jeg lagt stor vægt på interaktion mellem politiker og borger som en af de mest positive konsekvenser af politikeres tilstedeværelse på Twitter. Når der interageres brydes magtstrukturer og der kommunikeres i højere grad uden hensynstagen til hierarkiske strukturer. Det er i teorien muligt for enhver bruger på Twitter at skrive til Margrethe Vestager og derved indgå i en politisk samtale med en politisk kapacitet. Jeg har allerede vist og dokumenteret, at interaktion ikke er blandt de afgørende parametre for at følge Margrethe Vestager, og der er heller ikke særlig mange af mine respondenter, der har været en del af en interaktion med Margrethe Vestager.

Grundet det lave antal respondenter vil jeg i dette afsnit forsigtigt udtrække tendenser fra mit materiale, for at undersøge motivationer og konsekvenser af interaktion mellem følger og Margrethe Vestager. Jeg vil ikke i samme grad benytte mig af beregninger fra SPSS, da de lave scorer gør resultaterne svære at konkludere på. De af mine respondenter der trods alt har interageret med Margrethe Vestager via Twitter har haft forskellige motivationer til det. Diagrammet her afslører, at det er politisk diskussion og muligheden for at lære mere om Margrethe Vestagers politik, der er den primære motivationsfaktor for mine respondenter, når der skal interageres. Det kan virke indlysende, at det vigtigste for mine respondenter ved en interaktion med Margrethe Vestager er at diskutere politik. Hvis det forudsættes, at demokratiet er i krise, fordi der er en apatisk tilgang til politik i befolkningen, og at der på trods af øget uddannelsesniveau er en øget politisk ignorance, 155 er det positivt at der trods alt er nogen der ønsker at diskutere politik. Jeg vil i de kommende afsnit undersøge nærmere, hvilke udsagn der er afgørende for at interagere og derefter finde ud af, hvad min respondentgruppe har fået ud af 155 Livermoore(2012) s. 79. 105


at interagere med Margrethe Vestager. Først vil jeg undersøge, hvem der har interageret med Margrethe Vestager. Hvem interagerer? Tidligere undersøgelser har vist, at unge i højere grad interagerer online. 156 Jeg vil undersøge om dette også er tilfældet for mine få respondenter.

Har du interageret med Margrethe Vestager på Twitter? Nej 0-17 18-25 G26-33 r u 34-39 p p e40-49 50-59 60+ Total

Total

Ja

Count Expected Count

3 2,7

0 ,3

3 3,0

Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count

62 61,1 73 69,2 32 34,1 32 33,2 16 18,0 3 2,7 221 221,0

6 6,9 4 7,8 6 3,9 5 3,8 4 2,0 0 ,3 25 25,0

68 68,0 77 77,0 38 38,0 37 37,0 20 20,0 3 3,0 246 246,0

Det er selvfølgelig subjektivt hvornår man anses som ung, men det er i hvert fald ikke de yngste af mine respondenter der står for en overrepræsentation. Det er faktisk de 34-59-årige der står for en overrepræsentation af interaktioner, og derfor er det ikke de yngste der kan siges at interagere i højere grad end de ældre. Det er nærmere omvendt i min respondentgruppe.

156 Livermoore(2012) s. 76. 106


En undersøgelse af om det er de radikale vælgere der i højere grad interagerer viser, at der ikke er en overrepræsentation.

Interaktion? Nej H vEnhedslisten e m

Count Expected Count Count

sSF t e mDe Radikale m e r Socialdemokraterne d u Venstre t y p i De Konservative s k Liberal Alliance p å ? Vil ikke oplyse

Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count Count Expected Count

H Det varierer meget v i sAndre

107

Count Expected Count Count

Total

Ja 17

4

21

18,9

2,1

21,0

20

1

21

18,9

2,1

21,0

112

10

122

109,7

12,3

122,0

35

2

37

33,3

3,7

37,0

12

3

15

13,5

1,5

15,0

11

0

11

9,9

1,1

11,0

6

1

7

6,3

,7

7,0

0

2

2

1,8

,2

2,0

6

1

7

6,3

,7

7,0

3

1

4


Expected Count Count Total Expected Count

3,6

,4

4,0

222

25

247

222,0

25,0

247,0

Dermed er der en tendens til, at det ikke udelukkende er de allerede overbeviste der interagerer med Margrethe Vestager og ej heller i højere grad de unge. Dette kan hævdes, at være fordelagtigt for Twitters demokratiske potentiale, da det fordrer en større generel deltagelse blandt brugerne på Twitter. Twitter kan være med til at supplere diskussionen der foregår i hjemmene, på Christiansborg eller i de traditionelle medier.157 Online interaktion fungerer bedst, når det er et supplement til face-to-face kommunikation og den sociale kapital både politiker og vælger opbygger ved interaktion over Twitter er positivt for dem begge. 158 Information På trods af det stigende uddannelsesniveau, så er den politiske ignorance stigende. Derfor snakkes der om et demokrati i krise, hvilket manifesterer sig i lav valgdeltagelse, faldende partimedlemskaber og generel mistillid til politikere. 159 Dette kan sociale medier som Twitter potentielt hjælpe på. Dette sker bl.a., når brugere interagerer med politikere for at få større viden omkring vedkommendes politik. Sammensat med at mine respondenter gerne vil indgå i en politisk diskussion manifesterer det et billede af en gruppe, der gerne vil oplyses politisk. Min respondentgruppe er ikke repræsentativ for samfundet og derfor kan jeg ikke konkludere, at Twitter kan være med til at øge samfundets politiske viden og engagement. Jeg kan blot antyde en lille tendens i den retning. Underholdning, støtte og kritik Der er generelt ikke stor lyst til at kritisere eller rose Margrethe Vestager på Twitter. Hverken i form af at følge hende eller interaktion. Dette må være fordrende for debatten og tonen på Twitter, og dermed skabe større mulighed for 157www.kommunikationsforum.dk/log/multimedia/PDF%20og%20andre %20dokumenter/rapport_small%20(1).pdf (04.07.13) s. 36. 158 Papathanassopoulos(2011) s. 215. 159 Linaa Jensen(2006) s. 69-70. 108


demokratisk, rationel og profitabel debat. Mangel på disse debatidealer kan nemlig ødelægge hele formålet med debatten og skabe en negativ indvirkning på det politiske engagement.160 Uforbeholden støtte vil ligeledes ødelægge den rationelle samtale og derfor er det en positiv tendens, at der er forholdsvis få, der ønsker at interagere med Margrethe Vestager med ros som den dominerende motivation. Den relativt svage tilslutning til underholdning som motivation for at interagere med Margrethe Vestager kan ligeledes anses som positiv for Twitter som et demokratisk politisk debatforum. På den anden side kan det være en fordel at skrive om underholdende emner med Margrethe Vestager, da snak, uanset hvor uformel den måtte være og hvor langt interaktionen måtte være fra at opfylde de hårde krav om demokratisk deliberation, kan give borgeren lysten til senere at blive en del af demokratisk participation.161

Udbytte af at interagere med Margrethe Vestager Efter en kort analyse af, hvorfor mine respondenter interagerer med Margrethe Vestager vil jeg undersøge hvad de får ud af at det. Er der en forskel i forhold til hvad respondenterne får ud af at følge Margrethe Vestager? I parentes i den følgende tabel ses værdierne for, hvad respondenterne fik ud af at følge Margrethe Vestager.

Udsagn

Middelværdi

Middelværdi med konfidensinterval på 95%

Jeg får den politiske

3,09 (3,62)

2,54/3,74 (3,41/3,78)

2,82 (3,53)

2,19/3,43 (3,38/3,72)

2,64 (3,12)

2,03/3,17 (2,94/3,26)

information hurtigere Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået Jeg ved mere om Margrethe Vestagers 160 Dahlgreen(2009) s. 92. 161 Dahlgreen(2009) s. 89. 109


politik Jeg føler mig tættere på

2,45 (2,57)

1,73/3,05 (2,33/2,70)

Jeg bliver underholdt

2,32 (2,70)

1,61/3,15 (2,51/2,86)

Jeg ved mere om

2,22 (3,06)

1,73/2,85 (2,86/3,19)

Jeg føler mig som en del af 2,17 (1,99)

1,47/2,72 (1,81/2,13)

Margrethe Vestager

Margrethe Vestagers person

den demokratiske proces Jeg bliver afklaret om

2,00 (2,17)

1,34/2,66 (1,99/2,34)

1,73 (2,32)

1,19/2,24 (2,22/2,49)

hvem jeg vil stemme på Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager

I alle på nær et tilfælde er middelværdien for hvad respondenterne får ud af at følge Margrethe Vestager højere, end den er for hvad respondenterne får ud af at interagere med hende. Derfor kan jeg forsigtigt konkludere, at interaktion er vigtigt, hvis man som politiker gerne vil have sine følgere til at føle sig som en del af den demokratiske proces. Dette er det det eneste udsagn, der scorer højere ved interaktion. I den henseende er envejskommunikation ikke nok. Derudover lader det til, at den mest effektive måde at påvirke sine følgere på for Margrethe Vestager er ved at tweete til dem og ikke via interaktion. Det lave antal respondenter, der har interageret med Margrethe Vestager, kan dog skævvride mine resultater og dermed gøre det svært at konkludere noget definitivt. Ikke desto mindre lader det til, at ranglisten over hvad respondenter får ud af at følge og interagere med Margrethe Vestager ligner hinanden. Det er de færreste kategorier, hvor jeg med et 95% konfidensinterval kan konkludere, at tweets er mere effektive end interaktion i forhold til min målgruppe. Dette skyldes det lave antal respondenter i min analyse 110


af interaktion, hvilket giver stor spredning i konfidensintervallet. Der er dog en tydelig tendens til, at mine respondenter får mere ud af at følge Margrethe Vestager, end de får ud af at følge hende. Derfor kan der være for stort fokus på interaktionen fra Margrethe Vestagers side, da min analyse viser at tweets generelt set er mere effektivt. Tilfredshed med interaktion Mine respondenter er generelt tilfredse med at interagere med Margrethe Vestager. 56% af respondenterne giver scoren fire eller fem, hvilket tyder på stor tilfredshed. Middelværdien for tilfredshed med interaktion med Margrethe Vestager er 3,48(2,91/4,05), mens middelværdien for tilfredshed med at følge Margrethe Vestager er 3,65(3,53/3,78). Dette underbygger tendensen i at mine respondenter er mere tilfredse og får mere ud af at følge hende, end de gør når der interageres. Sammenfatning For det første viser min analyse af interaktion mellem mine respondenter og Margrethe Vestager, at der ikke er særlig mange af mine respondenter der har lykkedes med en interaktion. Det er kun 10% og derfor har det været svært at få meningsfyldte og nogenlunde generaliserbare resultater. Ikke desto mindre har min analyse vist, at der fra mine respondenter er fokus på det politiske, når de indgår i en interaktion med Margrethe Vestager. De skriver hovedsageligt til hende for at indgå i en politisk diskussion eller for at lære mere om hendes politik. Der er meget få der skriver til Margrethe Vestager med ros eller kritik for øje. Nærmere undersøgelse har vist en tendens til at det er de 34-59-årige der skriver mest til Margrethe Vestager, hvilket går imod tidligere undersøgelser der har vist, at det hovedsageligt er unge der participerer i politisk interaktion på sociale medier. Igen afslører min analyse, at respondenterne er tilfredse med Margrethe Vestager, da hun scorer 3,48 i middelværdi, når respondenterne spørges om hvor tilfredse de er med interaktionen. Min analyse viser, at middelværdien for hvad mine respondenter får ud af følge hende generelt er højere end, hvad de får ud af at interagere med Margrethe Vestager. Dette kunne tyde på, at mine respondenter generelt set får mere ud af at følge Margrethe Vestager, end de får ud af at interagere med hende. Resultatet skal dog tages med forsigtighed, da der er få respondenter til analysen om interaktioner mellem følgere og Margrethe Vestager. 111


Ranglisten over hvilke udsagn der er mest afgørende ligner hinanden. En forskel er, at mine respondenter i højere grad føler sig som en del af den demokratiske proces, nür de interagerer med Margrethe Vestager.

112


Konklusion Gennem denne opgave har jeg undersøgt mange facetter ved både Margrethe Vestagers brug af Twitter og effekterne af hendes Twitter-brug, ligesom jeg har analyseret motivationsfaktorerne for at følge hende og interagere med hende. Derudover har jeg analyseret afgørende aspekter ved Twitters demokratiske potentiale i form af design, muligheder, brug og begrænsninger. Jeg har også fokuseret på, hvad man som politiker må anse som værende god strategi og ROI på Twitter. I min analyse af Twitters demokratiske potentiale kom jeg frem til potentielt positive og negative konsekvenser ved at flytte en del af den politiske scene over på Twitter. På Twitter er publikummet de allerede politisk interesserede, hvilket både min og Bysteds undersøgelse har underbygget. På Twitter kommunikerer politikerne således til de, som allerede hører efter, og derved fanges et nyt politisk publikum ikke. En stor del af internettets og Twitters demokratiske potentiale beror på muligheden for at fange et nyt segment og derved øge den politiske interesse, viden og engagement i befolkningen. For at øge engagementet er der flere aspekter, der ifølge min analyse skal være opfyldt. Det skal være nemt, tilgængeligt og muligt at komme i kontakt med magthaverne og der skal være et link til politiske beslutninger. Derfor er det essentielt, at politikere som Margrethe Vestager tager sig tid til at interagere med borgerne, og at eventuelle diskussioner har link til politiske beslutninger. Hvis ikke der er et slutprodukt i nogle tilfælde af online politisk engagement, kan Twitter og andre online medier være med til at dræbe det politiske engagement i befolkningen. Det er for tidligt at afgøre, om Twitter kan være med til at øge den demokratiske debat, det politiske engagement, formindske politikerlede eller oplyse befolkningen i højere grad. Den endelige konklusion må være, at potentialet er til stede, men at det kræver en stor indsats både fra politikere og borgere, hvis potentialet skal forløses. Når Margrethe Vestager agerer på Twitter med den store succes, som hun gør, er det ikke en tilfældighed. Det er et resultat af nøje planlægning og overvejelser om, hvordan hun positionerer sig selv bedst muligt på Twitter. Målet er, som hun selv har nævnt, ikke at vinde stemmer, men at skabe en langsigtet relation til vælgerne. 113


Dette er præcis det samme mål, som nærmest alle virksomheder står overfor på sociale medier, og derfor forsøger de at brande sig på bedst mulig vis. Ved effektfuld branding opnår Margrethe Vestager en unik position på det politiske marked. I øjeblikket anses hun som den ukronede dronning af de sociale medier, og generelt som en af de mest magtfulde politikere i Danmark. Sådan så det ikke ud for bare et par år siden for Margrethe Vestager. Gennem bl.a. hendes ageren på Twitter er det med tiden lykkedes hende i højere grad få en positiv brand behavioural response, hvilket underbygges i min spørgeskemaundersøgelse. Min respondentgruppe er særdeles tilfredse med at følge og interagere med hende. Dermed får Margrethe Vestager et godt ROI på Twitter. Hun formår at sætte sig selv i en positiv referenceramme overfor sine følgere ved hendes brug af Twitter. Margrethe Vestager bruger nemlig Twitter politisk. 85% af hendes tweets har politisk indhold, hvoraf 75% var politiske opdateringer, mens kun 10% af hendes tweets var politiske holdninger. Netop Margrethe Vestagers brug af politiske holdninger på Twitter har gennemgået en stor udvikling. I starten og helt frem til hun kom i regering, var der større fokus på de politiske holdninger, da hun gennemsnitligt tweetede 3,8 politiske holdninger om måneden ud til hendes følgere, mens hun som Økonomi- og Indenrigsminister kun tweeter 1,4 politiske holdninger om måneden. Sammenholdt med at frekvensen af tweets faktisk er højere efter hun er kommet i regering, end den var før, tegner det et billede af Margrethe Vestagers Twitter-brug som værende med markant færre politiske holdninger end tidligere. Netop de politiske holdninger er en af de kategorier med det højeste gennemsnitlige politiske indhold, og derfor har faldet af antallet af politiske holdninger også betydet, at det politiske indhold i Margrethe Vestagers tweets er faldet. Samtidig med faldet i politisk indhold har der været en stigning i antallet af ikke-politiske tweets. Før valget lå Margrethe Vestagers tweets med et politisk indhold der gennemsnitligt nåede 5,24 pr. tweet, mens hun efter valget blot opretholder en politisk score på 3,82 pr. tweet. Faldet er forholdsvist markant, men betyder ikke nødvendigvis, at Margrethe Vestager nedtoner sin politik på Twitter. Faldet kan også være et symptom på hendes ændrede rolle fra opposition til magthaver. Ligeledes kan det også hævdes, at Margrethe Vestagers ikke-politiske tweets er en essentiel del af hendes forsøg på at skabe et unikt politisk brand. Det sidste aspekt som min undersøgelse og analyse af Margrethe Vestagers tweets viste 114


var, at hendes aktivitet i høj grad determineres af det politiske landskab omkring hende. Margrethe Vestager er meget mere aktiv, når hun lancerer et politisk budskab, eller når der sker store politiske begivenheder omkring hende. Udover at undersøge hvorpå Margrethe Vestager bruger envejskommunikation på Twitter, har jeg undersøgt, hvordan Margrethe Vestager interagerer med sine følgere. Det vigtigste min undersøgelse af Margrethe Vestagers interaktioner viser, er at hun interagerer med sine følgere i stor stil. Hun er endda holdt ved, efter hun er kommet i regering, og interagerer nu i endnu højere grad end før, hvilket må siges at være overraskende. Som regeringspolitiker er man mere travl og i nogle tilfælde mere lukket. Derfor er det særdeles fordelagtigt for Twitters demokratiske potentiale, at Margrethe Vestager stadig tager sig tid til at interagere med borgeren på Twitter, når hun er en endnu mere magtfuld politiker. Twitter bliver hovedsageligt brugt til politiske formål, når det kommer til interaktioner, selvom der dog var flere ikke-politiske interaktioner, end der procentvis var ikke-politiske tweets. Ligeledes er der en stigning i antallet af ikke-politiske tweets. Før valget var 20% af hendes interaktioner ikke-politiske, mens det efter valget er steget til 30%. Ganske som med hendes tweets er det politiske indhold i Margrethe Vestagers interaktioner faldet, efter hun kom til magten. Før valget lå hendes snit på 5,41 i politisk indhold pr. interaktion, mens det politiske indhold falder til 3,83 efter valget. Dermed er der heller ikke særlig stor forskel på mængden af politisk indhold i tweets og interaktioner, om end gennemsnittet er marginalt højere i Margrethe Vestagers tweets. Når jeg fraregner de ikke-politiske tweets og interaktioner, er billedet et andet. Her er gennemsnittet for politisk indhold marginalt højere for interaktioner. Den gennemsnitlige værdi for Margrethe Vestagers tweets i kategorierne politiske opdateringer og politiske holdninger er 5,24, mens gennemsnittet for Margrethe Vestagers politiske interaktioner er 5,86. Både Margrethe Vestagers tweets og interaktioner gennemgår den samme udvikling og fælles for dem er, at det politiske indhold er faldende samtidig med, at den ikkepolitiske kommunikation er stigende. Som jeg tidligere har analyseret mig frem til ved den politiske kommunikation på Twitter, er det ikke kun de politiske budskaber der kan være profitabel og fordelagtig politisk kommunikation. Både de politisk og ikke-politiske interaktioner og tweets er med til at skabe en positiv brand behavioural response. I en politisk virkelighed, hvor partierne minder mere og 115


mere hinanden, kan det netop være den ikke-politiske kommunikation der giver bedst politisk ROI på Twitter. Hvad der giver det bedste ROI på Twitter afhænger i høj grad også af, hvad brugerne efterspørger. Igennem min spørgeskemaundersøgelse af motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager, satte jeg fokus på 11 udsagn, som mine respondenter skulle bedømme på en Likert-skala. Mine respondenter viser sig at være yngre end gennemsnittet, de er mere politisk interesserede, har en højere uddannelse, er centreret omkring København og domineret af mænd. Derudover er min respondentgruppe domineret af radikale vælgere, da 50% af Margrethe Vestagers følgere plejer at stemme på De Radikale. Dermed er mine resultater ikke generaliserbare, hvilket også nærmest er umuligt at opnå med et spørgeskema, der er distribueret online. Min undersøgelse af motivationsfaktorer for at følge Margrethe Vestager viser, at den dominerende motivation for min respondentgruppe er at få politisk information. Det er især de unge, der efterspørger den politiske information på Twitter. Den næstmest dominerende motivationsfaktor er at lære mere om Margrethe Vestagers politik og sammen med politisk information udgør de den suverænt mest populære kategori; informationssøgning. Når det kommer til at ønske mere viden om Margrethe Vestagers politik, er der en lille overrepræsentation af radikale vælgere, der er interesseret i at vide mere. Underholdning er den kategori mine respondenter prioriterer næsthøjest, hvilket underbygger påstanden om, at det ikke kun er den direkte politiske kommunikation, der er vigtig. Mine respondenter vil lære mere om Margrethe Vestagers person, og det lærer de måske i endnu højere grad, når hun tweeter om hendes løbeture eller aftensmad. Overraskende viste yderligere analyse, at selv de der karakteriserer sig selv som politisk aktive også fokuserer på det underholdende aspekt. Mine respondenter følger i nogen grad også Margrethe Vestager for at blive vejledt i forhold til, hvor deres næste stemme skal falde. Især ønsker de hjælp til at danne deres politiske mening, og det er både den højtuddannede og de med lavere uddannelsesniveau, der ønsker hjælp til at danne politiske meninger. Dermed har Margrethe Vestager mulighed for at ramme opinion leaders og gatekeepers i ligeså høj grad, som hun kan ramme de, der ikke er så afgørende i forhold til at overbevise endnu flere ved eWOM. Når det kommer til at få hjælp til at finde ud af, hvem brugeren vil stemme på, er der stor 116


overrepræsentation af radikale vælgere, og dermed bruges Twitter måske ikke direkte til at overbevise nye vælgere, men måske i højere grad til at fastholde de allerede overbeviste. Det er meget svært, hvis ikke umuligt at sige, hvad der afgør, hvor vælgeren sætter sit kryds, og derfor er Twitter ikke den hellige gral indenfor politisk kommunikation, selvom flere undersøgelser har vist, at politisk Twitterbrug har en effekt på følgerne. Twitter vil altid kun være en del af en større politisk helhed. Denne del af den politiske helhed lader til at være fordelagtig til at fastholde interessen hos de allerede overbeviste. Mine respondenter fokuserer ikke på, hverken at rose eller rise Margrethe Vestager på Twitter og dermed er meningstilkendegivelse ikke blandt de dominerende aspekter ved at følge Margrethe Vestager. Ved meningstilkendegivelse kræver det, at brugeren skriver til Margrethe Vestager, hvilket også kræves hvis brugeren vil diskutere med hende. Diskussion og interaktion er absolut ikke noget udbredt ønske blandt mine respondenter. Dette må være negativt for det demokratiske potentiale ved Twitter, da demokratisk deliberation udenfor egen aktionsradius er en af de største demokratiske muligheder ved Twitter. Eftersom min respondentgruppe ikke ønsker at diskutere, kan Twitters demokratiske potentiale være begrænset i forhold til politisk deliberation i Danmark. Udover at undersøge hvorfor Twitter-brugere har valgt at følge Margrethe Vestager, har jeg også udført en analyse af, hvilket udbytte min respondentgruppe får ved at følge hende. I denne del af min spørgeskemaundersøgelse har jeg præsenteret mine respondenter for ni udsagn, som de igen har rangeret på en Likert-skala. Ikke overraskende er det politisk information, mine respondenter føler, de får ud af at følge Margrethe Vestager. 85% af Margrethe Vestagers tweets har politisk indhold og at hun bruger Twitter som et politisk medie til at iscenesætte sig selv i en positiv brand behavioural response. Derudover ved mine respondenter mere om Margrethe Vestagers politik og person. Her er det igen de allerede overbeviste vælgere, der føler de ved mere om Margrethe Vestagers politik, ligesom de radikale vælgere også i højere grad føler sig tættere på hende. Dette er med til at underbygge, at Twitter især virker godt for Margrethe Vestager til at fastholde sine nuværende vælgere. Dette underbygges i endnu højere grad, når jeg undersøger, om min respondentgruppe i højere grad får lyst til at stemme på Margrethe Vestager. Her står de radikale vælgere for en stor overrepræsentation 117


og dermed lader det ikke til, at Twitter direkte flytter stemmer. Den dominerende del af mine respondenter er radikale vælgere, hvilket underbygger argumentet om, at Twitter er bedre for Margrethe Vestager til at fastholde eksisterende vælgere. Grunden til den store overrepræsentation af radikale vælgere blandt Margrethe Vestagers følgere kunne også være, at de allerede er blevet overbevist af hendes Twitter-brug. Dette er dog svært at sige definitivt. Slutteligt har jeg spurgt mine respondenter, hvor tilfredse de er med at følge Margrethe Vestager. Det er kun 10% af mine respondenter der er utilfredse, og hos 61% af min respondentgruppe formår Margrethe af få god politisk ROI, da hun fremtvinger en positiv brand behavioural response. Hun scorer en middelværdi på 3,53 og 3,78 med konfidensinterval på 95%, hvilket må siges at være fordelagtigt for Margrethe Vestager. Den sidste del af min analyse undersøgte, hvorfor mine respondenter vælger at interagere med Margrethe Vestager gennem Twitter. Det var ikke mange af mine respondenter der havde gjort, og derfor lider mine resultater under at kun 10% af mine respondenter havde interageret med Margrethe Vestager. Tidligere undersøgelser viser, at det hovedsageligt er unge, der participerer i politiske deliberationer online, men min undersøgelser viser, at det i højere grad er de 3459-årige der interagerer. Når mine få respondenter interagerer, er der forskellige motivationsfaktorer. Det vigtigste er at indgå i en politisk diskussion og for at finde ud af mere om Margrethe Vestagers politik. Der er også nogenlunde tilslutning til at indgå i en ikke-politisk diskussion og for underholdningens skyld. Når der var blevet interageret, analyserede jeg mig frem til, at mine respondenter føler, de får den politiske information hurtigere, og de får politisk information de ellers ikke ville have fået. De føler sig også i højere grad som en del af en demokratiske proces, end de der blot følger. Dette er det eneste udsagn, hvor det tyder på, at brugeren får mere ud af at interagere, end vedkommende gør ved kun at følge. I alle de andre kategorier var der højere middelværdi, hos de der blot følger. Vel og mærke uden et konfidensinterval på 95%. Dermed er der en tendens til, at mine respondenter får mere ud af at modtage envejskommunikation fra Margrethe Vestager, end de får ud af at være en del af en interaktion med hende på Twitter. Tilfredshedskarakteren er også marginalt lavere hos de der har interageret. Her er middelværdien uden konfidensinterval på 95% 3,38, mens den hos de der følger var 118


3,65. Begge middelværdier er høje, og Margrethe Vestagers følgere lader til at være meget tilfredse med at være en del af det politiske fællesskab omkring Margrethe Vestager på Twitter. Mine undersøgelser har dermed vist, at Margrethe Vestager hovedsageligt bruger Twitter til politisk kommunikation. Dette er tilfældet ved både interaktion og envejskommunikation. Efter hun er kommet i regering, er det politiske indhold faldet i både tweets og interaktioner, ligesom der er en større andel af ikke-politisk materiale. Dette kan både være positivt og negativt. Positivt, fordi hun gennem sine ikke-politiske tweets og interaktioner brander sig på en unik og personlig måde. Dermed kan hun opnå en positiv og unik position på den politiske scene i Danmark. Negativt, fordi hendes følgere efterspørger politisk information og mere viden om hendes politik. Informationssøgning er nemlig den suverænt dominerende motivationsfaktor for mine respondenter i forhold til at følge Margrethe Vestager. Underholdning, hvor de ikke-politiske tweets falder under, er den næstmest afgørende motivationsfaktor, hvilket underbygger, at det ikke kun er de politiske tweets og interaktioner, der er vigtige. Derudover viser min spørgeskemaundersøgelse, at der er lige fordeling i forhold til hvilken uddannelse brugeren har, og i hvor høj grad vedkommende ønsker hjælp til at danne sin politiske mening, mens der er en massiv overrepræsentation af radikale vælgere, der får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager. Margrethe Vestager formår, at påvirke hendes følgere således, at de føler, at de ved at følge hende får politisk information hurtigere, og at de får politisk information, de ellers ikke ville have fået. Der er få af mine respondenter, der har interageret med Margrethe Vestager, men de der har, motiveres hovedsageligt af muligheden for at diskutere politik med Margrethe Vestager eller lære mere om hendes politik. Min undersøgelse af deres udbytte og tilfredshed ved interaktion viste, at der generelt er større tilfredshed ved at følge Margrethe Vestager, end der er ved at interagere med hende.

119


Litteraturliste Bluhme, Kate(Red.)(2012): Christiansborg & Journalistikken – Åbenhed eller Lukket Kredsløb?, Ajour. Booth, Wayne C. Colomb, Gregory G. Williams, Joseph M.(2009): Craft of Research, University of Chigaco Press. Castells, Manuel (1996): The Rise of the Network Society, Blackwell. Castells, Manuel (2009): Communication Power, Oxford university press. Chadwick, Andrew og Howard, Philip N.(Red.) (2009): Routledge Handbook of Internet Politics, Routledge. Coleman, Stephen og Blumler, Jay G. (2009): The Internet and Democratic Citizenship – Theory, Practice and Policy, Cambridge University Press. Dahlgren, Peter(2009): Media and Political Engagement – Citizens, Communication and Democracy, Cambridge University Press. Davies, Máire Messenger og Mosdell, Nick(2006): Practical Reseach Methods for Media Studies and Cultural Studies – Making People Count, The University of Georgia Press. De Pelsmacker, Patrick, Geuens, Maggie og Van den Bergh, Joeri(2007): Marketing Communications – A European Perspective, Prentice Hall. Dominick, Joseph R. og Wimmer, Roger D(2006).: Mass Media Research – An Introduction, Thomson-Wadsworth. Elmer, Greg, Langlois, Ganaele og McKelvey, Fenwick(2012): The Permanent Campaign – New Media, New Politics, Peter Lang Publishing. Etzioni, Amitai (2003): Are Virtual and Democratic Communities Feasible? In New media and democracy, MIT press. Gratton, Sarah-Jayne(2012): Follow Me! Creating a Personal Brand with Twitter, John Wiley and sans Inc. Gripsrud, Jostein(2007): Mediekultur, Mediesamfund, Hans Reitzels Forlag. Habermas, Jürgen(1962), Borgerlig Offentlighed, Informations forlag. Jensen, Jacob Linaa(2006): Den Virtuelle Kaffestue – Deliberation og Demokratisk Inklusion i Politiske Debatter på Internettet, Politica. Jensen, Jan Møller og Knudsen, Thorbjørn(2006): Analyse af Spørgeskemadata med SPSS – Teori, Anvendelse og Praksis, Syddansk Universitetsforlag. 120


Lister, Martin og Dovey, Jon (2009): New Media and New Technologies in New media – A Critical Introduction, Routledge. Livermoore, Romm Celia(2012): E-Politics and Organizational implications of the Internet – Power, Influence, and Social Change, Information Science Reference Loader, Brian(Red.)(2012): Social Media and Democracy: Innovations in Participatory Politics, Dawson Books. Masum, Hassan og Tovey, Mark(Red.)(2012): The Reputation Society – How Online Opinions are Reshaping the Offline World, The MIT Press. McKinney, Mitchell S. og Banwart, Mary C.(Red.)(2011): Communication in the 2008 U.S. Election – Digital Natives Elect a President, Peter Lang Publishing. Norris, Pippa (2001): Digital Divide – Civic Engagement, Information Poverty and the Internet Worldwide, Cambridge University Press. Papathanassopoulos, Stylianos(Red.) (2011): Media Perspectives for the 21st Century, Routledge. Parmalee, John H. og Bichard, Shannon L.(2012): Politics and the Twitter Revolution – How Tweets Influence the Relationship between Political Leaders and the Public, Lexington Books. Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray(2006): Den Gode Opgave – Håndbog i Opgaveskrivning på Videregående Uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur. Spiller, Lisa og Bergner, Jeff(2011): Branding the Candidate – Marketing Strategies to Win Your Vote, Dawsonera. Stayner, James(2007): Modern Political Communication, Polity. Torp, Simon, Eiberg, Kristian og Karlsholt, Erich(2011): Integreret Markedskommunikation, Samfundslitteratur. Ward, Stephen, Owen, Diana, Davis Richard og Taras, David(Red.)(2008): Making a Difference – A Comparative View of the Role of the Internet in Election Politics, Lexington Books

121


Hjemmesider www.altinget.dk www.atcore.dk www.avisen.dk www.borsen.dk www.dr.dk www.dst.dk www.duf.dk www.infomedia.dk www.kommunikationsforum.dk www.nettendenser.dk www.overskrift.dk www.radio247.dk www.reddit.com www.slideshare.net www.spinforgalleriet.dk www.statistikbanken.dk www.toplister.nu www.Twitter.com www.ugebreveta4.dk www.youtube.com

122


Appendix CD vedlagt med datamateriale til indholdsanalyse af Margrethe Vestagers tweets og interaktioner.

Spørgeskema Tak for hjælpen

Følgende er et spørgeskema, jeg skal bruge til mit speciale om Margrethe Vestagers brug af Twitter. Navnlig vil jeg undersøge, hvilken politisk effekt "Den ukronede dronning" af de sociale medier rent faktisk får ved at bruge Twitter. I den forbindelse er dine svar en stor hjælp. Først kommer der lidt generelle spørgsmål om dig, så lidt om hvorvidt du er politisk aktiv. Derefter lidt om dine opfattelse af at følge Margrethe Vestager på Twitter og din opfattelse af en eventuel interaktion med hende. På forhånd tak. Spørgeskemaet tager ikke mere end 10 minutter.

1. Køn

(Angiv kun ét svar) Mand

Kvinde

2. Hvor gammel er du?

__________________________________________________ ___

3. Hvor bor du? Skriv dit postnummer.

__________________________________________________ ___

123


4. Højest færdiggjorte uddannelse:

(Angiv kun ét svar)

Folkeskolen

Gymnasiel uddannelse

Erhvervsuddannelse

Professionsbachelor

Mellemlang videregåendeuddannelse

Lang videregåendeuddannelse

5. Vil du karakterisere dig selv som politisk aktiv?

(Angiv kun ét svar)

Ja

Nej

Ved ikke

6. Hvilke politiske aktiviteter passer godt på dig. Angiv så mange, som du finder passende.

(Angiv gerne flere svar)

Jeg diskuterer ofte politiske emner offline

Jeg diskuterer ofte politiske emner på internettet

Jeg læser mange politiske nyheder/informationer

Jeg er medlem af et politisk parti

124


Jeg går til vælgermøder

Jeg følger med i nyhedsstrømmen

Jeg ser ofte nyheder i fjernsynet

Jeg stemmer ofte/altid

Andet

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

7. Hvem stemmer du typisk på?

Hvis ikke du har et parti du typisk stemmer på, så sæt kryds ved det parti du stemte på ved folketingsvalget i 2011.

(Angiv kun ét svar)

Enhedslisten

SF

De Radikale

Socialdemokraterne

Venstre

De Konservative

Dansk Folkeparti

125


Liberal Alliance

Vil ikke oplyse

Det varierer meget

Andre

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

8. Følger du Margrethe Vestager på Twitter?

(Angiv kun ét svar)

Ja

Nej

9. Hvilke grunde er afgørende for at du følger Margrethe Vestager på Twitter? Ranger fra 1-5, hvor 1 har meget lidt betydning og 5 har meget stor betydning.

(Angiv kun et svar pr. spørgsmål)

Fordi det er underholden

126

1

2

3

4

5


de For at diskutere politik med Margrethe Vestager

For at diskutere andre emner med Margrethe Vestager

For at vise min støtte til Margrethe Vestager

For at kritisere Margrethe Vestager

For at kommuniker e med andre følgere

For at lære mere om Margrethe Vestager

For at lære mere om Margrethe Vestagers politik

For at hjælpe mig med at danne min politiske mening

For at hjælpe mig med at finde ud af, hvem jeg skal stemme på

127


For at få politisk information

10. Hvad får du ud af at følge Margrethe Vestager på Twitter?

Ranger fra 1-5. 1 er stadig lavest og 5 er højest.

(Angiv kun et svar pr. spørgsmål) 1

2

3

4

5

Jeg ved mere om Margrethe Vestagers person

Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik

Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager

Jeg føler mig som en del af den demokratisk e proces

Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager eller De Radikale

Jeg bliver afklaret om

128


hvem jeg vil stemme på Jeg bliver underholdt

Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået

Jeg får den politiske information hurtigere end, hvis ikke jeg fulgte Margrethe Vestager

11. Hvor tilfreds er du med at følge Margrethe Vestager? 1 er den laveste karakter og 5 er den højeste.

(Angiv kun ét svar)

1

2

3

4

5

12. Har du interageret med Margrethe Vestager på Twitter? Med interaktion forstås, at hun har svaret på et af dine tweets.

(Angiv gerne flere svar)

129

Ja

Nej


13. Hvad var din motivation til at skrive til Margrethe Vestager

Sæt så mange krydser du vil.

(Angiv gerne flere svar)

For at indgå i politisk diskussion

For at indgå i anden diskussion

For underholdningens skyld

For at vise min støtte til Margrethe Vestager

For at vise jeg ikke støtter Margrethe Vestager

For at finde ud af mere om Margrethe Vestagers politik

For at finde ud af mere om Margrethe Vestagers person

For personlig vinding

Andet

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

14. Hvad får du ud af at interagere med Margrethe Vestager på Twitter? Ranger alle muligheder fra 1-5. 1 er lavest og 5 er højest.

130


(Angiv kun et svar pr. spørgsmål) 1

2

3

4

5

Jeg ved mere om Margrethe Vestagers person

Jeg ved mere om Margrethe Vestagers politik

Jeg føler mig tættere på Margrethe Vestager

Jeg føler mig som en del af den demokratisk proces

Jeg får mere lyst til at stemme på Margrethe Vestager eller De Radikale

Jeg bliver afklaret om hvem jeg vil stemme på

Jeg bliver underholdt

Jeg får politisk information, jeg ellers ikke ville have fået

Jeg får den politiske information hurtigere end, hvis

131


ikke jeg havde skrevet

15. Hvilken karakter havde din interaktion med Margrethe Vestager. Hvis du har interageret med hende flere gange, svar blot det som jeres interaktioner overvejende har været.

(Angiv kun ét svar)

Politisk

Underholdning

Personlig

Small-talk

Andet

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

__________________________________________________ ___

16. Hvor tilfreds var du med din interaktion med Margrethe Vestager? Ranger fra 1-5. 1 er lavest og 5 er højest.

(Angiv kun ét svar)

1

2

132


3

4

5

Tak for hjælpen

Mange tak for hjælpen. Dine svar er en stor hjælp. Hvis du er interesseret i at følge med i mit speciales udvikling, så følg mig på Twitter: @AndersBak86.

133

Margrethe Vestager på Twitter  

Dette er mit speciale i medievidenskab og Margrethe Vestagers brug af Twitter og effekterne af denne brug.