Page 1

DeCember 2012

tema:

Tro og fĂŚllesskab GlĂŚdelig jul


Klumme

Sikkert og vist

[] [2]

Elevsnapshot … side 3

Dannelse … side 4 Estland … side 6 Smågrupper … side 8 Årets gang … side 10

Elevandagt… side 12 Engle … side 16

Julebag... side 18 Kolofon ... side 19

Af Sten Mortensen, redaktør et danske sprog er verdens sværeste, siger nogen. Og det har de sikkert gode grunde til at synes. Men alligevel elsker jeg det sprog. Jeg drømmer på det sprog. Og når jeg skal udtrykke mit hjertes inderste, er det kun det sprog, der dur for mig. Når jeg for eksempel skal skrive om min tro, så er det som om, jeg får hjælp af sproget. Det med at tro, det kan godt være lidt besværligt at skrive om. Hvad skal man tro? Kan man være sikker i sin tro? Det er lige her, sproget kommer mig til hjælp. Når jeg på dansk siger: ”Han er sikkert gået til time,” så ligger der heri en antagelse, der betyder, at jeg tror, han er gået til time, men der ligger også en lille tvivl, der åbner for, at jeg kan tage fejl. Så er han gået et andet sted hen. Altså, når vi tilføjer det lille ord ”sikkert”, så betyder det paradoksalt nok, at vi lader en lille tvivl stå åben. Jeg kunne også have sagt: ”Han er vist gået til time.” Så er betydningen den samme. Både når vi tilføjer sikkert eller vist, så betyder det, at vi er knap så sikre, som hvis vi havde udeladt det.

D

Kan du se, hvad jeg mener? Troen er fyldt med paradokser, og så er det jo skønt, at sproget også er det. Det passer ligesom sammen. Jeg tror. Det betyder, at jeg er afklaret, men også at jeg er i tvivl. Men sådan er det vist, hvilket også betyder afklaret og i tvivl. Det ville jeg gerne have skrevet noget vist om. Hov, så skifter ordet betydning. Når vi ikke ved, hvad vi skal tænke og tro, så kommer Gud os til hjælp i sit Ord. Der får vi lov at få del i Hans visdom. I Bibelen får vi vist, hvor vejen går. Det staves på samme måde, men har nu fået en tredje betydning. Læg i øvrigt mærke til, at jeg ikke én eneste gang i denne klumme, har brugt ordet ”vidst”. Nå, nu gjorde jeg det så alligevel, men kun for at forklare forskellen. Vidst staves med ”d”, fordi det kommer af at vide. Men ved at bygge på det, vi ved, opnår vi kun klogskab. Ved at tro på Ham, som ved og kender alt, får vi visdom. Og hvis jeg på dette sted må skrive noget vist, så lad det være dette: Byt aldrig visdom for klogskab. Læg i øvrigt mærke til at klogskab er noget, man opnår. Visdom er noget, man får. Troen rummer så mange aspekter, at det er svært at have sprog for. Men vi må dele alle vore tanker om tro med hinanden, og skulle sproget slippe op, så vi knap forstår, så må vi heldigvis komme til Gud med det hele. Vores tro og vores tvivl. Vi må gøre som de tre vise mænd, der lod ledestjernen vise vej til Jesus. Han forstår alle hjerters sprog. Det har vist sig at være sikkert og vist, og vist også meget vist.


Elev snapshot Af Sten Mortensen, redaktør

F

For Lene Benner Lundgaard er det fællesskabet, der er det vigtigste på SE. Hun bor på firemandsværelse, og er superglad for alle sine rumboer.

Lene Benner Lundgaard valgte at gå på SE, selvom hendes ældre søskende har gået på en anden efterskole og var glade for det. Ligesom hun ikke ønsker at blive sammenlignet med sine søskende, vil hun heller ikke sammenligne efterskolerne. Hun er bare glad for at være på SE.

ællesskabet. Lene behøver ingen betænkningstid for at fortælle, hvad det allervigtigste ved efterskoleopholdet er for hende. Elevholdet er ét stort fællesskab, hvor hver enkelt betyder noget, men fælleskabet er også bygget op om mange mindre fællesskaber. For eksempel går Lene i 9.3, hvor hun oplever et godt klassefællesskab, med tryghed, tillid og respekt for den enkelte. Det stærkeste fællesskab oplever Lene på sit værelse. Hun bor på et af skolens få firemandsværelser, og fællesskabet med de tre andre rumboer har meget stor betydning for Lene. - Det er helt vildt godt. Jeg kan slet ikke forestille mig at bo på tomandsværelse, siger Lene. - Jeg bor sammen med nogle vildt søde piger, og vi kan så godt sammen. De fleste af skolens elever bor på tomandsværelser, men Lene vil helst ikke bytte. Lene valgte SE på trods af, at hendes ældre søskende havde gået på en anden efterskole, hvor de havde været

glade for at gå. Men Lene ville gerne prøve noget andet, måske fordi hun helst ikke ville sammenlignes med sine søskende. Hun besøgte SE, og faldt for det. - Jeg synes, det er en pæn skole, og der er rart at være, så det var ikke så svært at beslutte. Skolens kristne fællesskab har stor betydning for Lene. Hun kommer fra Nordenskov, hvor hun har været vant til at komme i KFUM og KFUK. Andagter, bøn og det at tale åbent om tro, er naturligt for hende. Eleverne på SE er meget forskellige, når det drejer sig om tro. For nogle er det nyt at tale med nogen om tro. Andre er vokset op med det. Nogle er vilde med lovsang og lader følelserne få meget plads i det. Lene kan bedst lide det på den stille måde. - Vi er forskellige i det her fællesskab, og det vigtige er, at vi lærer hinanden at kende, og ikke dømmer nogen på forhånd, slutter Lene.

Snapshot

[ December 2012 ]

[3]


Fra forstanderen [4]

Dannelse og livsforvandling Der er heldigvis god elevsøgning til Sydvestjyllands Efterskole. Eleverne kommer, fordi de gerne vil have del i det, som et efterskoleophold giver dem. Forældrene bakker op, fordi de kan se, at et efterskoleophold gør noget ved deres barn. Men vi tager ikke noget for givet. Derfor arbejder vi hele tiden med det, som giver vores skole eksistensberettigelse. Af Leif Kruse, forstander

V

i kan lære noget af at lytte til andre. På den måde kommer vi let til at reflektere over det, vi selv går og arbejder med. Forleden var bestyrelsens strategiudvalg og jeg på rundtur på fire forskellige efterskoler i Østjylland. Det var særdeles spændende og inspirerende at se, hvordan andre skoler tænker efterskole. Det er skønt at mærke, at som efterskolefolk er vi i samme ”familie”, selvom vi kan se meget forskelligt på måden at drive efterskole. Vi mødte også en tro på fremtiden og en optimisme, som vi på Sydvestjyllands Efterskole deler. Efterskolen som skoleform kan noget helt særligt. Vi ser hver dag og hvert år, hvad et efterskoleophold gør ved de unge. Derfor er det også skønt at flere undersøgelser på det seneste støtter os i vores

positive selvopfattelse. I september blev der offentliggjort en undersøgelse, der viser, at elever, der har taget 10. klasse på en efterskole, har større sandsynlighed for at gå i gang med og gennemføre en ungdomsuddannelse, end elever der ikke har været på efterskole. Hermed bør det endegyldigt være slut med at høre politikere udtale sig om, at eleverne spilder deres liv ved at tage et “fjumreår” på en efterskole. I stedet kunne man jo med den nye undersøgelse i hånden overveje at gøre et efterskoleophold obligatorisk for alle unge…

Almen dannelse

En forstander på en østjysk efterskole beskrev deres største opgave


[ December 2012 ]

[5]

og udfordring med tre ord: “Nærvær”, “kundskab” og “dannelse”. Og det er faktisk også efter mine begreber nerven i at drive almen efterskole. På SE laver vi mange tiltag for, at det skal lykkes eleverne at opleve nærvær, at tilegne sig kundskaber og blive dannede mennesker. Almen dannelse er væsentligt for ethvert menneske, og det er jo fantastisk, at vi i Danmark har en skoleform, som har dannelse som et af formålene. Det er ikke noget man i stort omfang kan se andre steder i verden. Jeg håber, at vi på alle landets efterskoler vil værne om vores muligheder for at være almendannende skoler. Også selvom det kan være svært at sælge billetter på netop det. Men vi ødelægger vores egen

eksistensberettigelse, hvis vi glemmer at tænke dannelse som en væsentlig opgave på efterskolerne. Det bliver spændende, om vi som land også i fremtiden vil sætte pris på de kvaliteter, som efterskolerne kan tilbyde de unge.

Alle er velkomne

Men Sydvestjyllands Efterskole er jo mere end en almen efterskole. Det kristne værdigrundlag er en afgørende og central del af vores berettigelse som skole. Kirken befinder sig i en brydningstid, hvor mange meninger er stærke, og mennesker vælger folkekirken til eller fra. Som efterskole vil vi fortsat være et åbent fællesskab for alle

elever uanset baggrund og kirketilhørsforhold. Vi er glade for vores bagland i IM og KFUM & K; deres opbakning og støtte har gennem alle årene været meget vigtig for skolen. Vi er ikke optaget af, om den enkelte elev har baggrund i den ene eller anden eller tredje forening – eller slet ikke kender det kristne fællesskab på forhånd. Vi ønsker, at SE skal være et åbent kristent hjem, hvor den enkelte i tryghed kan udfordres og udvikles som menneske i fællesskabet. Og så ønsker vi, at alle i frihed skal møde den levende Kristus og vide sig elsket af ham. Lykkes det, bliver resultatet ikke blot dannelse, men livsforvandling.


Udsyn

Øh, hvor ligger Estland

[6]

Af Inge Østerby, lærer n meget tidlig søndag morgen d. 16. september triller busserne af sted mod Stockholm. Endelig destination: Tallinn, Estland. Den foreløbige kulmination på et samarbejde som blev indledt i efteråret 2011, da Torben Linden og Sten Mortensen var på kursus i Estland i international udveksling. Og så er det endelig tid: Med mange spændte – og en smule anspændte - elever og lærere drager vi af sted. Mange elever har på forhånd kommunikeret lidt via facebook eller mail med deres esti-

E

»Som dansker bør man af og til rive sig løs fra det jævne og opsøge bjerge, træne sig i udsyn og svimmelhed. Typisk for bjerge er tinder, men også stejle skråninger der gør det muligt at nå dem. Det er sundt at lære, at livet kan være så voldsomt og overspændt. Man lærer at tænke sig bedre om, når man opsøger fremmede lande. Og man skønner mer på sit eget land, når man kommer tilbage og ser hvor praktisk det egentligt er, at markerne ligger ned.« Citat Benny Andersen »Langt lavere marker.« ske ”hosts”, for alle elever skal indkvarteres privat de fire overnatninger, vi har i Tallinn – også fritiden skal nogle dage tilbringes sammen med en estisk pige eller dreng. Ikke så sært, at sommerfuglene i maven har gode kår. Estland…var der ikke engang noget med et flag, der faldt ned under en krig? Er esterne egentlig ikke nogen fattige bønder? Det, og mange andre spørgsmål skal vi have besvaret. Om bord på den imponerende luksusliner mellem Stockholm og Estland: Vi er blevet indkvarteret i kahytter og udforsker skibet og dets mange faciliteter – der synges karaoke i skibets

lounge og shoppes værtsgaver i den tax-frie shop.

Fordomme falder

Om morgenen ankommer vi til Tallinn. En imponerende skyline møder os i horisonten. Allerede her kradses der lidt i tanken om de der ”fattige bønder”. Vi triller i busser igennem en storby, som på mange måder kunne lede tankerne hen på Berlin. Udenfor murene, der omgiver den smukke og velbevarede middelalderbydel, ligger kæmpe shopping-centre på stribe og neonlysene skinner om kap for at få vores opmærksomhed. McDonald’s


[ December 2012 ] har heller ikke her holdt sig tilbage. Estland har ganske enkelt oplevet en eksplosiv økonomisk vækst siden uafhængigheden fra Sovjet i 1991. Tabasalu gymnasium ligger ca. 20 minutters kørsel fra centrum i en af de nyere velhaverforstæder. Spændte ansigter venter os i vinduerne og vi bliver taget i mod i en nyrestaureret hall. Velkomstfesten byder på folkedans, estisk sang og ikke mindst hjertelighed. Ingen tvivl om, at skolen har set frem til vores besøg. Eleverne skal lige se hinanden an. Vi opdager, at kommunikationen om elevernes alder ikke er lykkedes helt: De estiske elever er noget yngre end vores elever – aldersmæssigt svarer det til 8.-9.klasse.

Nyt perspektiv

Vores estiske kollega, Kersti, er god til at minde os om, hvad målet for dette besøg handler om: Kommunikation! Det, at møde, besøge, samtale med, samarbejde med, smage på en anden kultur og dens befolkning er hele omdrejningspunktet. Dette afføder så mange læringer i sig selv: Når jeg står ansigt til ansigt med en person og en kultur sætter det hele min egen person og kultur i et nyt perspektiv. Første dag er blevet til et møde med rødbedesuppen, en anderledes madkultur, en anderledes skolekultur, en anden måde at gribe undervisning an på, elever som var lige så spændte som vores og ikke mindst mennesker som lever og trives i den hverdag, som nu engang er deres. Ugen byder på utallige inputs og mange udfordringer. For vi lærere

er det en daglig udfordring at kommunikere med vores estiske kolleger om dagens program. Ingen tvivl om, at hhv. den estiske og danske pædagogiske og didaktiske tankegang har sit udgangspunkt i vidt forskellige skoletraditioner.

Rumlende maver

efterfølgende kan vi slå os løs til musikken. Fredag oprinder. Vi siger farvel og tak – og på gensyn. Nogle har knyttet bånd, og der må sågar fældes en tåre hist og pist. Vi har set, hvor Dannebrog faldt ned, og ved nu, at for at komme til Estland skal man rejse mod øst. Vi har erfaret, at estere på mange måder ligner os – og så alligevel ikke. Men samarbejdet er ikke slut endnu. Til marts kan vi se frem til et besøg af vores estiske kolleger og kammerater. Og så skal vi vise dem, hvad faste måltider vil sige …

For eleverne var en meget konkret udfordring esternes måltider – eller måske nærmere mangel på samme. Langt fra alle familier havde tradition for at samles omkring aftensbordet. Nogle elever oplevede, at de fulgtes med deres vært på shoppetur eller en tur i biografen for så at returnere ”hjem” kl. 21-22-stykker, hvorefter moderen i huset finder lidt mad eller måske endda gram for o r p s d å r - og ister snacks rdisk Minen for grundskole . kr til ta o k N a r F e r d frem til de plus Junio ca. 18 mio rbejde in rumlende Nord isk-baltisk sama sområdet. Der er ingsfrister. gn l se rnord SE-maver uddanne og to årlige ansø at fremme sama de s m o d g n u ål er er t år de lan (som er ighed hv nior har som formler i de deltagen og d å r vandt til Ju ten sko Nordplus netværk mellem liteten, kreativiteen nordiske/ fem faste bejde og ennem styrke kva det og fremme d måltider r og herig n inden for områr visningen. om dagen). ulighede m e e s e l d g e n y li u n i e r o n SE-køkkenets f ltiske dimensio rmålet, at fremm e under visning sba derend r det fo g arbejd mad har dvidere eelse gennem inklut mellem skoler o n E sjældent været r uddann mme samarbejde o f mere værdsat re re s a m t at f rere, ledekoend den uge i læ , r . e t v e le v li unds ør n , e Estland. ig mod b ale i førskolen, gre. s r e t t e r et on rn Torsdag aften rogramm ædagogisk pers ver vsuddannelse ud/norP p holder vi afskeds- og andet - og erh rammer-og-tilsk r-1 ie s a n m y fest – eller rettere len samt g .dk /prog r/nordplus-junio u .i w w w / p:/ nio på gensyn-fest. Kilde: htt plus/nordplus-ju d Eleverne har selv r den/no stået for maden og

[7]


Tro og fællesskab

Volontører deler liv H

[8]

På SE har vi to volontører, Jonathan Harregaard og Mia Reckweg, men hvad vil det egentlig sige at være volontør på SE? Af Mia Reckweg, volontør

vad vil det sige at være volontør? Tja, det er et lidt svært spørgsmål i sig selv. Der er mange forskellige svar, og sådan set former man også sin stilling selv. Det, jeg har valgt at lægge vægt på som volontør på SE, er at være til stede. Det skal ikke forstås på den måde, at jeg hele tiden fysisk er til stede på skolen, for det er jeg ikke. Men at jeg ønsker at være til stede, på den måde at jeg hele tiden har elevernes puls, at jeg hele tiden forsøger at fornemme stemningen og vide, hvad det er, der rører sig blandt eleverne. Jeg ønsker at være til stede, så eleverne hele tiden ved, at de kan komme til mig, med alt hvad de har på hjerte. Vi ønsker som volontører at være en form for storesøster og storebror for eleverne. Vi ønsker at kunne hygge og lave spas med dem, men forhåbentlig også at lære dem en ting eller to. Vi ønsker at dele liv med eleverne, ikke kun at de deler liv med os, men også at vi kan få lov til at dele liv med dem. Det prøver vi blandt andet at gøre via vores tro på Gud. At kunne få lov til

at dele sin glæde for Jesus overfor eleverne er helt fantastisk. Vi prøver som volontører at hjælpe eleverne med at få skabt deres egen personlige tro. Blandt andet har vi i år skabt en ny mulighed for eleverne, nemlig forbøn efter aftenandagterne. Dette har været meget velbesøgt, og det giver os volontører mulighed for at have et fortroligt åndeligt fællesskab med eleverne.

Fællesskab med eleverne

Det er dér i forbønssituationen, at vi møder eleverne, hvor de er sårbare, og det er blandt andet her venskaber og relationer bygges til dem. Det er det, vi som volontører ønsker, at have fællesskab med eleverne, åndeligt fællesskab, og det får vi ved at være til stede. Så hvis du spørger mig, om jeg kan lide mit job, er svaret: ja, jeg elsker det. At få lov til at være en del af disse fantastiske unge menneskers liv, og ikke mindst bare at være sammen med dem, kan man ønske sig mere?


Smågruppefællesskab ”Smågrupper er noget af det bedste ved SE’s kristne fællesskab” Af Katrine Vinkel Nielsen, elev

P

å SE har vi det, vi kalder smågrupper. Det er små grupper, hvor vi sidder sammen og snakker om tro, både det fantastiske og det, der er svært. Det er nyder rigtig mange elever godt af. Det fungerer sådan, at alle, der har lyst til at være med, skriver sig på en seddel. De bliver så inddelt i små grupper på 5-6 personer i hver. De mødes cirka en gang om måneden i stilletimen om aften. I hver gruppe er en af eleverne smågruppeleder, og de får et oplæg af volontørerne til hver gang. Når vi mødes i smågrupperne, starter vi ofte med at bede sammen. Vi tager en runde, hvor vi lige fortæller, hvordan vi hver i sær har det for tiden. I oplægget er der nogle spørgsmål og et skriftsted i Biblen, som vi læser og snakker om, og så deler vi det, vi hver især får ud teksten med hinanden.

Det er rigtig rart at snakke om tro på denne måde. For der er sat tid af til, at det er Gud og Jesus, der er samtaleemnet nu. Det er nemlig ikke altid, at man får snakket om tro i hverdagen, selvom der egentlig er mange, som gerne vil.

Tryghed og tillid

Man kan bedre bare koncentrere sig om det i grupperne, og man ved, at når man er samlet med sin smågruppe, kan man være tryg og sige lige det, man vil, eller bare lytte, hvis det er det, man helst vil. I smågrupperne er der plads til alle, man kan bare slappe af og være helt sig selv, for man ved, at det, man siger her, ikke kommer videre. Man kan bare nyde at være sammen med Gud, og lære af hvad de andre tænker om tro. Til sidst slutter vi af med at bede sammen igen. Hvis vi har noget, som vi gerne vil have bedt for, skriver vi det ned i en lille bønnebog, som hver gruppe har fået. Ved at bede sammen og slutter vi dagen af på en rigtig god måde.

Tro og fællesskab

[ December 2012 ]

[9]


Ă…rets gang [10]

Ă…rets gang

fuld af oplevelser


[ December 2012 ]

[11]


Troslæreholdet [12]

Adventstidens andagter Der var en elev, der sagde til mig, at advent og jul kun har betydning, fordi den efterfølges af påsken. Af Torben Linden, lærer ennem hele skoleåret holder vi andagt på skolen to gange dagligt, en formiddagsandagt, der går på skift mellem lærerne, så den enkelte lærer har en hel uges andagter til sin rådighed, og aftenandagter, der afholdes af de lærere, der er på vagt den pågældende dag. Aftenandagterne kan også afholdes af elever, og det sker af og til, at eleverne tager sådan en mulighed til sig, og ofte oplever jeg, at der er en særlig lydhørhed, når der bliver talt fra elev til elev.

G

Jeg vil rigtig gerne holde andagt for vores elever, fordi jeg tror, at det har stor værdi for dem at blive mødt med Guds ord, men endnu hellere vil jeg anspore den enkelte elev til at holde andagt for den store flok. Grunden til dette

skal findes i, at jeg personligt har oplevet at forberedelsesfasen er en læringsproces, forstået sådan, at jeg lærer noget om, hvem Gud er, hvad nåde og tilgivelse er, hvad himlen er osv. når jeg forbereder en andagt, og den oplevelse vil jeg gerne dele med eleverne. Så jo flere elever, der holder andagt, jo bedre, fordi den enkelte elev får lejlighed til at reflektere dybere over et givent emne. Og samtidig kan de bruge denne individuelle oplevelse til at glæde og opmuntre de øvrige elever. Troslære / Discipelskab Her i efteråret 2012 har jeg igen undervist i et valgfag, som vi kalder troslære/discipelskab, et af de emner, som vi har brugt tid på, er det at holde en andagt. Vi har blandt andet arbejdet med, hvordan man forbereder sig, og de enkelte elever har haft lejlighed til at holde en kort individuel ”andagt” for holdet. I en uge i adventstiden vil holdet stå for seks andagter på skolen, tre


[ December 2012 ]

[13]

formiddagsandagter og tre aftenandagter. Det bliver helt sikkert en stor oplevelse for dem, der er involveret, og forhåbentligt vil de øvrige elever også blive opmuntret af de budskaber, som de vil blive mødt med. Andagterne kommer alle til at tage udgangspunkt i en af Jesu’ lignelser. Hver dag har eleverne forberedt et dramastykke, som skal være udgangspunkt for deres refleksioner om den pågældende historie. Udfordrende lignelser Eleverne har selv valgt emnet med lignelserne, og de vil forsøge at flytte lignelserne ud af den historiske ramme, som de er skrevet i, og føre dem op til vores tid. De blev hurtigt enige om at vælge nogle lignelser fra. Den barmhjertige samaritaner og Den fortabte søn blev

fravalgt, fordi de mente, at det var historier, som alle kendte så godt, og derfor ville de gerne udfordre hinanden med nogle lignelser, som ikke er så brugt i andagtssammenhæng. Det førte til at de udvalgte lignelserne om Den gældbundne tjener (Matt 18. 21-35), Det mistede får (Luk 15 1-7) og Farisæeren og tolderen (Luk 18 9-14). For alle tre lignelsers vedkommende gælder det, at der portrætteres forskellige mennesketypers forhold til Gud. En tjener får eftergivet en stor gæld, men vil ikke selv eftergive en lille gæld. Et får er blevet væk, mens 99 andre lever trygt i hyrdens varetægt. Farisæeren

priser sig lykkelig over ikke at leve som tolderen, mens tolderen beder Gud om nåde. Det bliver spænden-de at se, hvordan eleverne vil placere sig selv i disse historier. En omskrivning af det citat, jeg indledte med, kan med lige så god ret bruges: Påsken har kun betydning, fordi den indledes med Julen, hvor Gud bliver menneske og tager del i vores liv.


Kreativ jul

Engle fascinerer

[14] Barndommens glansbilleder af engle og to store keruber i konfirmationskirken, har givet Vickie en fascination af engle. Sammen med eleverne i glasværkstedet, giver hun englene nyt liv. Af Vickie Nørremark, lærer

J

eg samlede på glansbilleder, da jeg var barn, og jeg var meget glad for englen. Der var noget specielt over englen, den var altid blid, lysende, drømmende og romantisk. Englen var spændende, for jeg havde ikke set en i virkeligheden.

I glasværkstedet udfærdiges mange forskellige kunstværker. I denne tid er vores fokus faldet på engle, og dem bruger vi meget energi på. Engle kan laves alene i glas eller blandet med andet materiale så som metal eller tekstiler. Kun fantasien sætter grænsen. Englens krop skæres i vinduesglas og har form som en trekant. Hertil skal bruges en metalpind som sættes i toppen at trekanten. Der skal bruges to ens trekanter, for at glasset kan smelte sammen om metalpinden, som senere skal holde hovedet. I denne omgang dekoreres nogle engle med sølvglimmer, som vi kommer imellem de to lag glas. Det giver et drømmeagtig skinnende skær.

Englen kommer frem i butikkerne op til jul. Englen kommer med det glade budskab til hyrderne på marken; en Konge er født i Betlehem. Englen findes ikke kun til jul. Det er en figur, der kan hænge eller stå hele året rundt. Englen er Guds budbringer, og i bibelen er der flere steder beskrevet, at englen kommer til mennesket med bud fra Gud, - ikke kun til jul.


[ December 2012 ]

[15]

Så er det tid til at englene skal have varmen i en ovn, der er lavet til formålet. 830 grader kommer ovnen op på, og vores ovn tager lang til om at komme af med varmen igen, så tre til fire dage efter ses resultatet …… spændende! Glas er et levende materiale og har sin egne vilje, og det gør det spændende, hver gang ovnen åbnes. Efter brændingen vaskes englen, og en facetperle sættes på metalpinden som hoved, metalpinden snos over hovedet og ligner en glorie. Vingen vælges og limes på, i dette tilfælde falder valget på en vinge i chiffon.

I Klosterkirken i Horsens er jeg konfirmeret. Her står to fantastisk flotte og fascinerende store engle, som vogter mellem kirkerummet og koret. Det var her mine glansbilleder blev levende og tog form, dog knap så nuttede og romantiske som glansbillederne.


Kontaktgruppen

Så skal der bages

[16]

På SE er eleverne delt ind i kontaktgrupper, som alle har en kontaktlærer tilknyttet. Det fører mange hyggelige samtaler med sig.

N

år juletiden nærmer sig, tænker jeg ofte tilbage til barndommens land. Dengang havde jeg en tante, som det gjaldt om at besøge i december. Hun kunne nemlig bage pebernødder, som ingen anden. Selv i dag, hvor jeg har fået opskriften, må jeg erkende: de er ikke helt som tante Stinnes pebernødder! Men ok, det er nu dem, jeg bager hvert år til jul. Således også i år, og denne gang indbød jeg min kontaktgruppe til at være med. Hannah Christiansen og Emma Skindhøj tog imod og stod klar en novemberaften. Med julemusik på Hannahs smart-phone og begge pigers gode humør, fik vi bakset pebernøddedejen sammen og snart duftede hjemkundskab af jul. Samtidig lavede vi også lige en portion cornflakes-toppe! Vi var enige om, at cornflakes-

Af Tove Mortensen, lærer

toppe er ensbetydende med jul, men det er ikke så rart at se i opskriften, hvad de indeholder…. men pyt, de smager godt, og det er trods alt kun jul én gang om året. Til mine cornflakes-toppe skal der bruges 250 g. palmin, 250 g. flormelis og 50 g. cacao. Det smeltes i en gryde og der puttes 200 g. cornflakes i. Det må selvfølgelig ikke koge. Med to skeer satte Emma så kagerne op på en plade, og vi kølede dem af ude på brandtrappen foran hjemkundskab. Senere begyndte det godt nok at regne….men vi nåede at redde cornflakes-toppene.

Hygge i samtalekøkkenet

Imens havde Hannah rullet pebernøddedejen til tynde pølser og skåret dem ud i små pebernødder. Opskriften kommer her: 3 æg og 500 g. perlesukker piskes. Derefter kommes 500 g.

mel, 1 tsk hjortetakssalt, 2 tsk kardemomme og 2 tsk kanel. De bages ved 200 grader i 8-10 min. Mens vi ventede på ovnen, snakkede vi lidt om juletraditioner. Både Emma og Hannah var enige om, at juletræet gerne må pyntes op til en uge før jul! Det ligner ikke min jul, men sådan er traditioner jo forskellige. Begge piger er vant til hjemmebag: Hjemmebagte pebernødder og konfekt, havregrynskugler og duften af brunkager. Så bli’r det jul. Den største forskel er, at hos Emma er det far, der bager, mens det er mere traditionelt hos Hannah; her hjælper mor. Jul – det bli’r det i hvert fald. Det viser kalenderen os, og skulle du ikke nå alt det hjemmebagte, så smager Brugsens brunkager faktisk også godt. Vigtigst er det, at vi har tid til hinanden og tid til at tænke over julens budskab.


[ December 2012 ]

[17]


Julemarked [18]

Ve l b e Det ble søgt julema tidliger v til glædelige rked og man e elever, foræl gensyn med opland, ge fra skolens dre, naboer julemar da vi tradition bagland og k en tro h Elever oed. oldt g kræfter lærere lag d i Oversku forberedelser e mange og skole det bliver d ne. el ns miss ionspro t mellem SE jekt i Ne pal.


[ December 2012 ]

Min julesalme Julen har bragt velsignet bud [ Kolofon ]

F

orleden var det 1. Søndag i advent. Jeg havde glædet mig til den gudstjeneste. Der er mange ting, der kan sætte én i tidlig december-julestemning. Første afsnit af en tv-julekalender, pyntegran overalt i stuen, duften af stearinlys og brunkager, lyden af Stig Rossen eller Signe Walsøe, eller hvem end, I sætter på jeres højtalere derhjemme. For mig er det julesalmer. Og derfor glædede jeg mig til denne gudstjeneste. En af de sange, jeg er allermest glad for i Julen, er ”Julen har bragt velsignet bud”. Både melodi og tekst bliver ved med at folde sig ud for mig. Ud over at sige, hvad Julen handler om i sin simpelthed – ”I dag blev vor kære frelser født” – beskriver den også med ord den julestemning, som jeg kender fra barndommen hjemme hos mor og far. Hver juleaften, når vi har spist julemåltidet, vasket op og slået mave – for det er ikke juleaften, uden at far og jeg har forspist os – tager vi turen rundt om træet og synger julesalmer. Som barn var jeg meget optaget af at kigge på lysene. ”Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste”. Jo, juletræet er symbolsk – det er livets træ. Og lysene er ligesom fugle på det. Den metafor har altid undret mig. På en måde er det især på grund af fuglene, at ”livets træ” er så smukt. Måske er det ligesom, når Jesus siger, at ligesom Gud klæder markens liljer, vil han også tage sig af os (Matt 6, 25-34). Lysene er nok et billede på, at vi kan være trygge hos Gud. ”Livets træ” er et træ, som stod i Edens have sammen med kundskabens træ. Men mon ikke, det også er en henvisning til, at Jesus beskriver sig selv som vintræet og os som grenene. Og det er på grenene, at lysene er. Men det er fra stammen - Jesus, at gaverne kommer. Det er da smukt, ikke?! … ja, tankerne er gået til denne sang. Og jeg havde glædet mig til at synge bl.a. den til gudstjenesten første søndag i advent. Men det er advent, ikke jul. Julen er dér, hvor vi fejrer, at ”i dag han lå i sin vugge”. Det betyder ikke, at vi ikke skal nyde tiden indtil da. Det hører sig til med adventskalender, adventsgaver, adventsgodter og pynt. For det er ”Himmel-kongen, den lille”, vi venter på. Glædelig advent Venlig hilsen Christian Schmidt

[ Kolofon ] Skolebladet for Sydvestjyllands Efterskole Redaktør: Sten Mortensen Oplag: 1750 stk. DTP: Sten Mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg

Sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 | 6740 Bramming Tlf.: 7517 4299 | Fax: 7517 4545 E-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk www.s-e.dk

[19]


19. december

Juleafslutning 9. januar

Efterskolernes aften - alle er velkomne 25. - 26. januar

Musical - alle er velkomne 20. - 26. marts

Besøg fra Estland 4. april

Nye elevers aften - elevholdet 2013-14 9. - 16. april

Tur til Barcelona 22. april

Generalforsamling - skolekredsen 29. og 30. april

Teaterkoncerter - alle er velkomnne

[ Følg med i kalenderen pü vores hjemmeside ]

Sydvestjyllands Efterskole: Skolebladet December 2012  

Skoleblad December 2012

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you