Issuu on Google+

Juni 2011

LĂŚs om:

SE bygger Historisk sejr Plastic - science


Klumme

[] [ 2]

Elevsnapshot … side 3

SE bygger bedre rammer… side 4

Biologi … side 6 Evolution ... side 7

London … side 10 Plastic science … side 12

Mindfullnes… side 14 Historisk sejr … side 16 Afgangsprojekt ... side 18

Kolofon ... side 19

Tidens Tanker H

ar du nogen sinde været soldat , Sten? I min tid som skolelærer har jeg mødt det spørgsmål mange gange.Ogjegbliveraltidsåvarmomhjertet, nårnogengiderhøreminesoldaterhistorier, ogjegfortællergerneenlillehistorie...eller måskeetparstykker.Ogmåskeligeenlille en mere. Mensåendagfandtjegudaf,ateleverne pådennemådeforsøgteatundgåatblive hørtilektierne.Hvisdeikkeligehavdefået læstdagenstekst,såkomspørgsmåletfrem igen.Ogsågikdetmesteaftimenmeddet. Wupti - så er det frikvarter. Og når frikvartereterforbi,såkommerderenandenlærer indiklassen,ogsåerjegnødttilatstandse min fortælling. Da det efter et par årtier gik op for mig, at elevernesspørgsmålkunvarafstrategisk karakter,sålukkedejegfordetvarmevand. Ikke flere fortællinger herfra.Skolen skal jopasses.Fortællingerpassé.Oplevelserer yt.Nuskalderanalyseres,fragmenteresog dissekeres. Det tæller. Livserfaringerfremtid,denkommernok

Af Sten Mortensen, redaktør

engang. Andres livserfaring er datid, og dentiderjoligesomgået,ikke?Ja,nogens livserfaringerenddanærmestplusquamperfektum(afdanskeskoleleverofterekaldet før datid). Mine fortællinger er faktisk så megetførdatid,atdenærmestkankaldes fortidige.Ogdeteraltsåslemt.Fortidig,det vil nærmest sige før tiden. Idennetidskalvihelstleveinutiden.Men nutidersletingentid.Tidenkræverenbegyndelseogenslutning,ogdetharnutiden ikke.Indenduoverhovedetfårsagtordet nutid,erdualleredebegyndtpåennynutid. Ikkefordidengamlenutiderforbi.Deter denikke,fordenfikaldrigbegyndt.Nutider som en lille prik på en linje. Derforkanjeggodtlideatfortælle,forfortællingerbindertidensammen.Ogdettror jegegentlig,viharmegetbrugfori tiden. Men nej. Slut. Forbi. Skolen skal passes. Ikke flere historier fra mig. Basta. Sten,hvordanbegyndtedigogToveegentlig med at være kærester? Nå,ja-såblivermanjosåvarmomhjertet..


Elevsnapshot Af Sten Mortensen, redaktør

A

ndersharendrøm.Atsiddepåhundeslædenudemidtidetgrønlandske ingentingligeunderNordstjernen sammenmedetkobbelhundeogladesind og sjæl finde ro midt i naturens storhed. Tankenomrypejagtpåindlandsisenfårdet længselsfuldefremiAnders’blik.Det,Anders egentliggåroghåberpå,er,athanendag skal få lov til at være en del af Siriuspatruljen,Danmarksmillitæretilstedevørelseiden ubeboedenationalpark,derstrækkersigover hele Nordøstgrønland Lige nu er Anders i fuld gang med at lave sitafgangsprojektpå‘Projekt10’.Ogdadet skalhaveudspringihansfremtidigeuddannelsesplaner,valgtehanataflæggeSiriuspatruljenetbesøgpåflyvestationÅlborg,hvor LogistikcenterGrønlandhørertil,oghvor uddannelsenblandtandrestederforegår. Andersoplevedeengæstfrihedogeninteresse,somkunfikhansdrømmetilattegne sigendnutydeligere.Hanfiklovatværehos Siriusforskolenitodage.Ogoplevelserne ståralleredeikøforatblivefortalt.Hanvar udeogsejlemedenafdebåde,somSiriuspatruljenbrugeridegrønlandskefjorde,nårde sejlerforsyningerudtildesmådepoter,som deharlangskysten.Enturihelikopterblev detsandeligogsåtilpåAnders’kortebesøgi Ålborg.MensAndersnuarbejdervideremed

sitprojekt,fortællerhanlidtomaltdet hanerblevetklogerepå.Detføreraltfor vidtatskriveomher,menmanmærkerat Anders’ engagement er glødende. Anderssertilbagepåskoleåret,derer gået.. Året på ‘Projekt 10’ har budt på trehovedemner:Menneske,samfundog verden.IallehovedemnerneharAnders fundetunderemner,somerrelevantei forholdtildetafgangsprojekt,hanerer igangmed.Ialleforløbenehar‘Projekt 10’arbejdetmedforskelligeudtryksformerogmedier,ligefraskuespiltilradio, videooghjemmesider.OgAnderssynes, det har været et lærerigt år. Hvad er det lige du kan tage med dig til Siriuspatruljen, hvis du er så heldig at komme afsted til Grønland sammen med dem? Jegharlærtmegetommigselv,sigerAnders. ... Ja, jeg synes faktisk jeg har lært rigtig mange ting. Men det er vigtigste er nok næsten,atjegharlærtatsamarbejdemed andre.Førsyntesjeg,atgruppearbejdevar træls,forjegsyntes,jegkunnegøredethele megetbedreselv.Mennuharjegvirkeligset, hvorforminekammeratererenresurse,som gør,atvitilsammenkangøredethelemeget bedre end jeg selv kunne have gjort. Det gælderbareomatbrugehinandenrigtigt.

Snapshot

[ juni 2011 ]

[3 ]


Nyt på SE [ 4]

SE bygger bedre rammer Multisal, nye elevværelserog jordvarme.Pludseligskerder enheltmassepåbyggefronten. Arkæologiskeundersøgelser,ny lokalplanogandreforsinkelser hargjortoslidtutålmodige,men nu er byggeriet i gang, og vi glæder os, til det står færdigt. AfFlemmingBodilsen,lærerogpedel

F

or snart længe siden, det var i slutningen af året 2009, havde vi på SE besøgafenenergikonsulentoghans medhjælper,deboedepåskolenifleredage foratkortlæggeskolensenergiforbrug,både morgenmiddagogaften.Destodendda opmidtomnattenforataflæsemålereog andetudstyr.Deafleveredesenereenmangesidetrapport,sombestyrelsennærlæste. Detharmedført,atviharefterisoleret,sat sparepærer op osv. Denstørsteinvesteringerviligenuigang med.Deteretableringafetjordvarmeanlæg tilafløsningfordetgamleoliefyrogkraft-

varmeanlægget.Viskalhavegravetmere endottekilometerslangernedijordenpå dengamlegræsmark,hvorvisenesthavde bocardbane. For at vi kunne få tilladelse til det, skulle grundenundersøgesforarkæologiskefund. Ijanuarblevderskrabtmuldaf,ogarkæologernefandtsporoveralt.Påmarkenhar derværetbebyggelserlangttilbageitiden, såarkæologernegravedeogundersøgtefor spor helt til påske.

Ud med el-varmen

Allesporefterarkæologerernuvæk,ogvi ventermedspændingpåatgravemaskinen begynderatlæggeslangernenedijorden. Sidenpåskeharsmedenværetigang.Lige nuarbejdesdermedatombyggedetgamle kraftvarmerumtiljordvarme,dermonteres trestorevarmepumperogenvandtank.Oliefyretsomskalsupplerejordvarmenikolde vintre skal også stå derude. I kælderen på hovedgården (krea) er elvarmensmidtud,ognyevandradiatorer ermonteret.Derskalogsåmonteresetnyt super-lavenergi-oliefyr,såogsåidetgamle sker der noget. Anneksetharjoaltidværettænktsomen


[ juni 2011 ]

[5 ]

midlertidigløsningforatafhjælpeproblemermedindkvarteringenafeleverne,mens værelsernefra1984blevrenoveret.Dette arbejde er nu afsluttet. Da vi i de sidste år har hævet elevtallet til 131 elever, er detnødvendigt,atdennuværendeelevfløj forlængesmedcirka16m.Detgiverplads til 27 elever fordelt på tre etager - i alt 133 elever.

Ambitiøs multisal

Projekt10,voresnyetiendeklasse,betyder at alle 10. klasseselever skal undervises samlet en del af tiden, derfor kan de kun væreisalen,hvilketertilgeneforandrepå forskelligetidspunkter.Dette,samtønskeom bedreforholdformusiklinjen,gjordeatet udvalgafmedarbejderekommedetoplæg til et arkitektfirma. ArkitektfirmaetArkMortensenfraVejen kommedetmegetspændendeogambi-

tiøstforslagtilenmultisal,sombestyrelsen eftermangeovervejelservalgteatarbejde videremed.Detvistesigså,atdeplanlagte byggeriervillekræveennylokalplanogdet forsinkedebyggerietlidtpågrundafsagsbehandling og høringsfrister m.m. Efterlicitationenpåbyggeriernemåttevi i gang med at finde nogle besparelser på multisalen,ogdettogogsålidttid.Mennuer vi i gang. Nu er byggeriet påbegyndt, og vi venter spændtepådenyeværelserogdennyemultisal med tilhørende fællesarealer.


Biologi [ 6]

Biologi på hjemmebane Anders Poulsen har i dette skoleår tagetlinjefagseksamenibiologipå seminariet.Samtidigharhanafprøvet undervisningenpåsineegneelever. Detharværetenfrugtbarkombination.

Af Anders Poulsensen, lærer

B

evæbnetmedfiskenet,plastikbakker ogsyltetøjsglas,samtselvfølgelig deuundværligebøgerogplancher tilartsbestemmelseafdyrivandløb,begav viosnedtilåenbaghovedgården.Vihavde biologiogskullevha.makroindexmetodenprøveatbestemmevandkvaliteteni Bramming-HolstedÅ.Metodenbyggerpå, atvandkvalitetenkanmålespådearter,der leverivandet.Noglearterkræverrindende, klartogiltrigtvand,mensandresagtenskan klaresigimereforurenetogiltfattigtvand. Derforvildearter,vifinderivandet,afspejle åensvandkvalitet,ogheldigvisfandtvibåde døgn-ogvårfluelarver,ferskvandsrejerog vandnymferi”vores”å,såvandkvalitetener klart godkendt.

Udvidet repertoire

Jegharimangeårundervistimatematik, menharpådetsenestehaftlysttilatudvide mitfagligerepertoire,ogheldigvisbødmulighedensigvedstartenafdetteskoleår,idet vimangledeenbiologilærertilatundervisei biologiiniendeklasse.Jegsprangtilmeden visspændtforventningtil,hvordandetskulle gå,menheldigvisvilleskolengernebetale for,atjegsamtidigtogenlinjefagsuddan-

nelseibiologipåseminarietiEsbjerg.Derfor harjegiårværetidenspeciellesituation,at jegbådeselvharskulletunderviseibiologi ogsamtidigtharmodtagetundervisningi det.Indimellemhardetselvfølgeligknebet lidtmedatfåtidtildethele,specieltiforbindelsemedarbejdetmeddestørreskriftlige opgaver,menomvendthardetogsåværet udbytterigt,fordijegharkunnetafprøvemin nyefagligeogdidaktiskeviden,efterhånden som jeg tilegnede mig den.

Omfattende pensum

Nuervisånåetigennemskoleåret,ogbiologiundervisningenerafsluttet.Iløbetafåret harviværetvidtomkringidetmegetomfattendepensumsomniendeklasseselever forventesathavekendskabtil.Dekendernu til (eller har i hvert fald hørt om) alt lige fra fotosyntesetilproteinsyntese,frakulstofs kredsløbtilevolutionogframeiosetillivsstilsygdomme.Forhåbentligerdenubedre rustettilatbegåsigibiologiundervisningen viderefrem,menogsåtilatgivederesbesyv med, når disse emner bliver inddraget i samtaler. (Andersafsluttedesinlinjefagseksamen medet12-tal.Viønskerhamtillykke.red.)


[ juni 2011 ]

[7 ]


Kronik

Af Anders Poulsen, lærer

[ 8]

Evolutionen udfordret M

ennesketharaltidværetnysgerrigt, har altid gerne villet forstå deting,detser.Deterforsøgtsati systemmedvidenskaben–manundersøger detmankanse,kommermedenhypotese om sammenhængen og søger derefter efterobservationer,derkanbekræfteeller afkræftehypotesen. Ideførstemangeår medvidenskabeligeundersøgelservardet meddengrundtanke,atGudharskabtalt, meniløbetaf17-og18-hundredetalletblev kristendommenmindreogmindrebetydningsfuldisamfundslivetogvidenskabsmændenebegyndteatsøgeandreogmere videnskabeligeforklaringer.Altskullegerne kunneforklaresrationelt,såGudseksistens ogGudsskabelseafjordenogalthvadder erpåden,blevefterhåndenforkastet. Når Gudsåledesblevafskaffet,ervidenskaben nødttilatkommemedandreforklaringer på,hvordanjordenerblevettil,hvordanlivet eropstået,oghvoralledeforskelligedyreogplantearterkommerfra.Videnskabens naturerjoegentliguophørligtatforsøge atfindesvarpåukendtesammenhænge. Detskalforegåved,atfremsættehypoteser somentenbliverbekræftetellerafkræftet afobservationer.Damanjoikkevédmed

sikkerhedhvordansammenhængener,vil manvedobservationer,derikkepassermed hypotesen,værenødttilatændreellerforkaste hypotesen.

Evolutionsteorien

DaCharlesDarwini1859udgavsinberømte bog”Omarternesoprindelse”vardenet opgørmeddenfremherskendeopfattelse, nemligafarternevaruforanderligeogskabt på én gang , men ikke desto mindre var evolutionsteorienhermedkommettilverden ogbleviløbetafforholdsvisfåårfremherskende.Evolutionsteorienharudvikletsigi taktmedstørreviden,menfortællerstadig, at alt liv har udviklet sig fra en primitiv fællesstamformtildenmangfoldighedaf planter og dyr, vi ser i dag. I den moderne evolutionsteorierderprimærttovigtigebegreber,derskalforklare,hvordanenartkan udviklesigtilenandenart,nemligvariation ogselektion.Selvelivetsopståenforklares vedatdertilfældigteropståetaminosyrer i”ursuppen”,hvilketerentyndopløsningaf uorganiskestoffer,somdetantagesatjordensoceanerogsøerharbeståetafforover 3,5mia.årsiden.Disseaminosyrerharsat sigsammenilangekæder,somerblevettil


Krealinjen

[ juni 2011 ]

proteiner.Proteinerneharsåkunnetdanne RNAogerblevetistandtilatkunnereproduceresigselvogerefterhåndenblevettil primitiveéncelledeorganismer.Dererikke udbredtenighedom,hvordandetnøjagtigt er foregået.

Mangelfulde forudsætninger

SelvomDarwinikkeidenoprindeligeevolutionsteoribeskriverhvordanlivetopstod, menkunhvordandetharudvikletsig,erdet alligevelpåsinpladsatpåpegeetproblem iforholdtilforklaringenomlivetsopståen. Ifølgeteorienomkemiskevolutionudviklede organisk liv sig fra uorganiske materialer –manantager,atderiursuppenpludselig opstodaminosyrer,somiløbetafmillioner af år har sat sig sammen i lange kæder og dermeddannetproteiner,grundlagetforalt liv.Allelevendeorganismer,plantersåvelsom dyr,bestårafceller,sombetegnessomden mindstelevendeenhediallelevendeorganismer.Cellerneerhøjtspecialiserede(tænk barepåforskellenpåennervecelle,somkan sendeelektriskeimpulserogenhudcelle, ellerenmuskelcelle,somkantrækkesigsammen).CellernesfunktionbestemmesafDNA, voresarvematerialederfindesialleceller,og

cellensegnevitalefunktionervaretagesaf forskelligespecialiseredeproteiner.IDNA’et findes”byggevejledningerne”tilalleproteiner,cellenharbrugfor.DNAeraltsåenforudsætningforatderkandannesproteiner. MenomvendtkanDNAikkebliveopbygget udentilstedeværelseafbestemteproteiner. Detteproblemkankunløsesvedspekulationer, ikke ved videnskabelige forsøg. Ydermerefindesderogsåetmatematisk problemiforholdtillivetstilfældigeopståen. Etbrugbartproteinmolekylebestårafca. 400aminosyrerienhelteksaktrækkefølge. Da der findes 20 forskellige aminosyrer kan vi regne ud, at der for hver af de 400 pladserkanvælgesmellem20aminosyrer. Detbetyder,atderfindes20400(omregnet til10520)kombinationsmuligheder,menkun énafdemvilkunnebruges.Ellerfaktiskkan viinddrage,atdermenesathaveeksisteret 1052forskelligeproteinerigennemtiden.Hvis dersåledesskullehaveopståetetbrugbart proteinersandsynligheden1052/10520,eller 1til10468 !Foratsættedetlidtiperspektiv, kanviforestilleos,atderidenmilliardårder antagesatværegåetfrajordensopståentil livetsopståenforetages1millionmilliard forsøgpåatsammensættede400aminosy-

rertiletbrugbartproteinhverteneste sekund. På den måde vil derkunhave været tid til at foretage ca. 1031 forsøg udafde10468manmåforventeatvære nødvendige.Ogskulledetværelykkedes, manglerderstadigmindst238proteiner foratkunneskabeselvdensimpleste livsform, ligesom der må begyndes forfra,hvisikkedeenkelteproteinerkan kopiere sig selv. Jeg anser det for problematisk, at forskere,videnskabsfolkogandre,som påberåber sig at tænke og arbejde strengtvidenskabeligt,ivirkeligheden lukkerøjneneforobservationer,derikke erioverensstemmelsemedevolutionsteorien.Videnskabeligtsetburdedisse observationerføretilnysgerrighedog envillighedtilatrevurdereteorien,men det er ikke tilfældet. I stedet forsvares evolutionsteorienmedennidkærhed, somskullemantro,detvarderestroog livsgrundlag,dervarunderangreb…og determåskeivirkelighedenogsådet, derertilfældet–atevolutionsteoriener enmetafysiskteori,somikkekanbevises ogderforeretreligiøstlivssynogdermed en tro.

[9 ]


Tur til London [10]

London Fra15.-20.aprilvarheleskolen pĂĽ tur til London. Det blev en fantastiskturmedmangegode oplevelser.Detgodevejrvarmed os hele vejen. Vi fik oplevet en hovedstad,dervarifĂŚrdmedat forberedesigtilprinsebryllup. LondonerfuldafsevĂŚrdigheder ogvifikoplevetmangeafdem.


[ juni 2011 ]

[11]


Science [12]

Plastik med liv og sjæl

Scienceholdet undersøger og forsker i lidt af hvert. For eksempelhardeproduceretbioplast,og deresiderigdomerudenbegrænsning,detbragtedempåsejrsturtil Bayersstorelaboratorieroghovedkontor i Leverkusen

AfMortenDahlNielsenogErikSchack,elever.

S

cience er bare en ud af de mange fantastiske valgfag, som Sydvestjyllands Efterskole tilbyder elever. Valgfageneliggeromeftermiddagenoger enformfortilbudtilfritidsinteresser.Derer mangeforskelligeatvælgemellem;ligefra fodboldtiljagt.Mendetbedsteafdemalle er jo selvfølgelig science. Det er et frirum medfysik-kemi,hvordetkunerfantasien, derkansættegrænser.Detereleverneselv, somkankommemedforslagtilaktiviteter ogprojektertilundervisningen.Såhvisder bliverfundetnogetsjovt,farligtellerinte-

ressant,sommannormaltikkevillekunne laveialmindeligefysik-kemitimer,kanman forslådettilFrederikLind,ogsåvilhantage detop.FrederikLindervoresunge,dejlige lærer,somogsåformåedeattilmeldeostil enscience-konkurrence.Denomhandlede plastik, og den gik vi op i med liv og sjæl. Vi skulle lave et produkt, som endte ud i enhjemmesidemedenmasseforskellige bearbejdedeemnersåsomsang,film,tekster og lidt sjov.

I finalen

Et stykke tid efter at vi havde afleveret produktet,blevvikontaktetogfikatvide,at vivarkommetifinalen.Dervarkuntoandre klasser,somgikvidere,forudenos.Finalen blevafholdtiVejle,ogviskulleforberedeen fremlæggelse ud fra det, vi havde arbejdet med. Dagen, hvor vi skulle til finalen, nærmedesigstilleogroligt.Vivarspændte, ogibussenvarderkunetemnepåbanen– nemligvoresforventningertildagen.Vivar sikrepå,atdetvillebliveenhyggeligdag. På finaledagen startede vi med kæmpe sandwichsogsodavand.Bagefterfortalte BayLabkortomderesvirksomhedogintentionernefordagen.Depræsenteredeogså


præmierneogdetredommere,somskulle vurderefremlæggelserne.Dadetblevvores tur,startedeviudmedetlilleskuespilom, hvad vi bruger plastik til i hverdagen. Så fortalteviom,hvadvihavdeundersøgtog fundetvidenom,hvoreftervivisteetforsøg, hvorvilavedebioplast.Tilsidstsluttedevi afmedvoresselvskrevnesangomplastik. Dommerneblevsåbegejstredeovervores resultat, at vi løb af med sejren. SejrenmedførteendejligturtilLeverkusen iTyskland.Detvarvorespræmieatkomme dernedtilvirksomhedenBayer.Bayereren kæmpeplastikvirksomhed,somproducerer ogforskerindenforplastikkensverden.Vifik allelovtilatproducerevoresegnecomputermusmedcover.Vistodforheleprocessen selvligefradesign,reklame,forskningog

finansieringen.Detvarsjovtatsedetfraalle vinklerne.Udoverplastikvirksomhedenfikvi ogsårundvisningerdiversesteder.Turenegik forskelligestederhensåsomfodboldstadion (BayArena),Bayernsrobotstyredelagerhus, Bayershovedkontor,ogmegetmere.Enaf aftenernetilbragtevipåenfinererestaurant med vildt lækker mad. Derefter gik vi alle hjemmedstoremaverogetgodtsmil.Efter sådan en god aftensmad var det godt at kommehjemtilvoressengpådethotel,hvor vialleovernattede.Vikanihvertfaldhurtig blive enige om, at det var en fantastik tur med god mad.

Drengerøve

I denne del af halvåret har vi fået en ren drengegruppeiforholdtilsidstehalvår,hvor

dernæstenvarligemangedrengeog piger. Men i denne del har vi så fået mulighedforatværerigtigedrengerøve.Detharværetsuperhyggeligt.Vi harbegivetosudinogetsomhovercraft,oglegmedfarligestoffer!Men alundervisningforegårselvfølgelig stadigmedgodroogordenoggod sikkerhed. Såscienceeretvalgfagfordem,som gernevilhavelidtudvidetfysik-kemi ogselvvilprøveateksperimentere med forskellige sjove ting. IkanogsågåindpåSydvestjyllands Efterskoleshjemmesideogfindenogle begivenheder fra science i løbet af året.

Science

[ juni 2011 ]

[13]


Spot on

Mindfullnes -et redskab

[14]

Mindfullnes-etredskabsomkanbrugestilatholdefokusogsomanvendesblandtandetindenforpsykoterapi.Fænomenetharvistnokrod iBuddhismen.Betyderdetså,atdetteredskaberubrugeligtforos? Af: Mads Madsen, lærer

G

ennem den sidste tid har jeg i forskelligesammenhængemødt ordetmindfullnesellerselvbevidsthed,ogværetlidtobspåfænomenet.Naturligvis mødermanendelnyforskrækkelse(deternyt,deterfarligt), hvilketkanværesundtnok,idetdererså mangetingitiden,derkanværefarligt for troen, og lede væk fra Gud. Selvmødtejegbegrebetførstegang fornogleårsiden.Detblevpræsenteret afenkristenterapeutogunderviser,og det er nok årsagen til at jeg fra første færdtagetdettilmigogbrugtdet,både iforholdtilmigselvogisituationer,hvor jegharfåetlovtilatfølgeandreideres udfordringer i livet. Menhvadermindfullnesegentligfor noget? Ja, forleden hørte jeg, at det vistnokharrodiBuddhismen,hvilket jokunneværeengrundtilatafvisedet alleredepåforhånd,menikkealt,hvad derkommerfraandrereligionererafdet

onde,detkanogsåværebrugbartikristne sammenhænge.Selveordetmindfullneser sværatoversættedirektetildansk,menord som”opmærksombevidsthed”og”venlighed overforsigselv”givergodmeningidenne sammenhæng.Det drejer sigaltså om at værebevidstom,hvadderforegårindeien selv, og være venlig over for sig selv, selv omdissetingertilstedeindeimigselv.Det betyderikkenødvendigvis,atjegskallade dissetingstyremitlivellerlevedemud,men bareværebevidstom,atdeterendelafmig. NårJesustalerom,atjegsersplintenimin brorsøjeogikkeserbjælkenimiteget(Matt. 7,3),serjegdetnetopsometudtrykfor,at jegskalværemereopmærksompå,hvadder bor i mig selv og tage vare på det. »Jamen er det ikke egoistisk når man sådanbeskæftigersigmedsigselv?«Hertil er der kun at sige et rungende »Nej«. Jeg trortværtimod,atden,derikkebeskæftiger sig med sig selv og lærer at elske sig selv, megetnemtbliveregoistisk.Mangeharhørt

mig sige: »Den, der ikke elsker sig selv er enegoist«.Gudsiger,atviskalelskevores næste, som vi elsker os selv, altså elsker vi ikke os selv, kan vi ikke elske vores næste. Mindfullnesetredskabtilatbliveklogerepå sig selv og lære at elske sig selv. Rentpraktiskfungererdetpådenmåde,at manistedetforatafvisedetanker,derpressersigpå-måskefordideerubehagelige -giverdemlovtilatfylde,ogprøveratfølge detanketråde,deroftekommer.Atforsøge at acceptere sig selv med disse tanker.

Kul på

Mindfullnesermestbeskrevetpåengelsk, oghermøderviordrækkefølgen:Curiosity– Openness.Acceptance–Love,hvilketgiver forkortelsenCOAL–kul:såkommerderkul påtilværelsen.Oversattildanskerdetendnu bedre. Det giver ordene Nysgerrighed – Åbenhed–Dagligaccept–Elske:ordetNÅDE, hvilketgivergodmening,idetGudisinstore nåde elsker ubetinget. Ordene betyder, at man skal være åben overfordetanker,mantænker,nysgerrigfor, hvaddethandlerom,oghvadtankernevil fortælle,acceptere,atdeterligepræcisher, jegerogelskemigselvudenfordømmelse


[ juni 2011 ]

meddetankerogfølelser,derkommerfrem. Attankerneerder,betyderikke,atdeskal føresudilivet,elleratdeskalstyremig,de er bare en del af mig.

Fokus på Gud

Idesidsteårharmindfullnesværetendel afminandagt,bådeprivatogpåskolen.Det sker på den måde, at jeg sætter mig godt til rette og gør mig bevidst om min krop, flytter fokus rundt, først på fødderne, så benene,videreopadkroppenfortilsidstat fokuserepådet,dervilforstyrremigimin andagt.Dissetankerfårsåopmærksomhed enkorttid,hvorefterjeglæggerdemtilside ogfokusererpå,hvorGuderformignetop nu.Nårjegsåligesommærker,hvorGuder formig,retterjegfokusderhenoglyttertil, hvadhanharatsigemignetopnu.Jegbliver så i denne stilhed en tid, inden jeg slutter af med at sætte nogle ord på i forhold til Gud(Bøn).Denneformforandagtharværet rigtiggodformig,ogerenudvidetformfor Mindfullnes. AltialtsætterjegstorprispåMindfullnes. Deterblevetetrigtiggodtredskabformig til at holde fokus på Gud i min andagt.

[15]


Idrætsstævne

Historisk SE vandt

[16]

Det er aldrig sket før. Sidste år var vi tæt på, men i år lykkedes det. Vi vandt sekskantstævnetpåhjemmebane,davi havdebesøgafefterskolernefraNøvlingskov,Blåkilde,Sædding,Solgården og Frøstruphave.

Af Birthe Poulsen, lærer

I

rigtigmangeårharderværettraditionfor,atseksefterskolermødes tiletstortidrætsstævne–vikalder detSekskantstævnet.Hvormangeårhar viikkeheltkunnetopnåklarhedover, mendetermange.Ogialledissemange århartraditionenogsåværet,atS.Ehar fåetenplacering,somharbetydet,at vi har sagt: ”Det handler jo ikke om at vinde,menomatværemed…!”Ladmig bareafsløremeddetsamme,attoneni år fik en anden lyd… Skolerneskiftestilatafholdestævnet

og i år var det S.Es tur til at stå for dagen, hvor6-700ungemenneskerudkæmperslag imegetforskelligartedediscipliner.Igennemåreneerderikkeændretmegetpåselve konceptet–flestmuligeeleverskalstadigi aktivitetogfairplayskalværeenselvfølge. Tilgengælderderundervejskommetnyedisciplinertil.Udoverdetraditionelle–fodbold, håndbold,volley,badminton,bordtennis, tovtrækning,rundbold,løb-erdernuogså counterstrike,bordfodbold,backgammonog skak på programmet. Overaltpåskolenvarderaktivitet.Ihallen

spilledeMaleneBoyePetersenbådevolley ogbadminton.Malenefortæller,athunhar spilletbadmintonifemår–bl.aiA-rækken. MalenespillededoublesammenmedElisabethRahbek,ogdetopigerklaredesig fornemt,doggikdetgaltifinalen,somde tabtetilSolgårdenitrespændendeogtætte sæt.»Detvarendejligdag,hvormanrigtig mærkedefællesskabetsbetydning.Detvar fedt, at der var så mange, som heppede og støttede os, selvom vi tabte finalen,« fortællerMalene,somogsåbemærkedeog glædedesoverfairplay.»Dervarikkenogen,


der snød eller hidsede sig op.« Megetnervøs,fordiallepåskolenmente, hanskullevinde,gikAndersSønderuptil bordetforatspillebordtennis.Etstortpres hviledepådrengen,derharspilleti5-6år. Hanfandtdoghurtigtsitgodespilogroen frem,damodstandenvistesigoverkommelig –hanuddelteægi2.sætifinalen.»Detvar engoddag–godstemning,godopbakning –detersjovtatdyrkesportogkonkurrere ogikkemindstatvinde.Jegelskeratvinde, mendeterokattabe,hvismodstanderen erbedreendmig,«sigerenstorsmilende Anders Sønderup.

Stemningen i top

StemningenvardagenigennemitopforalleredefrastævnetsbegyndelselagdeSEsig ispidsen.Hovmodstårsombekendtforfald –sidsteårmåttevinøjesmedenandenplads efterathaveførtdetmesteafdagen,hvorforviiårheletidenholdthovedetkoldtog

bevaredefokus,velvidendeatingenkender dagen før sidste fløjt! Fløjt er der dog ikke meget af i skak – og nogenlangdagvedskakbrættetblevdet ikke for Filip Fyhn. Halvandet minut på skakuretvarnoktilatsættemodstanderen skakmat. »Jeg brugte nok 30 træk på det, menkangøredetpåto«,fortællerFiliphelt nøgternogudennogenformforblær.Han fortsætter:»Dagengavetmegagodtsamvær somskole,allekunnebrugederesforskellige talentertilnoget,dersamlerskolen,ogsåer det jo ekstrasjovt, når man vinder…« Slutresultatet blev, at SE i al gæstfri beskedenhedryddedebanenogtogdefleste pokalerogikkemindstdensamledepokal, somnuprydervorespokalskabindtilnæste årsstævne.Elevernegjordedetgrundigt ogvandtioverlegenstilmed238point–39 flereendnummerto,somvarBlåkilde.En herligdagpåSE–ogenhistoriskdagpåSE, måske indledningen til en ny æra?

Idrætsstævne

[ juni 2011 ]

[17]


Projekt 10 [18]

Afgangsprojekt ‘Projekt 10’ omdannede hele idrætshallentiluddannelses-og erhvervsmesse,hvordefremlagdeallederesafgangsprojekter. Eksternefagfolkkomogvurderedeprojekterne,ogdegaven udtalelse med. Endnuengangsåvietfantastisk engagement folde sig ud.


[ Kolofon ]

[ juni 2011 ]

[ Kolofon ] Skolebladet forSydvestjyllandsEfterskole Redaktør: Sten Mortensen Oplag: 680 stk. DTP: Sten Mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg

Sydvestjyllands Efterskole

Kirkebrovej 7 | 6740 Bramming Tlf.: 7517 4299 | Fax: 7517 4545 E-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk www.s-e.dk

[19]


14. august

Skoleåret 2011-12 begynder 25.-26. august

Minilejre 11. september

Familiedag 17. september

Børnekorsfestival 24. september

Gensynsdag for elevholdet 2010-11 25. september

Efterskolernes dag Alle er velkomne 5.-7. oktober

Københavnertur 14.-23. oktober

Efterårsferie

[ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside ]


Sydvestjyllands Efterskole: Skolebladet Juni 2011