Page 1

Andelskassens

| Nr. 6 • 2009 |

ErhvervsForum Tema i Miljø I Mads Øvlisen:

»Social ansvarlighed er ikke en døgnflue«

Efter stormen

Nye regler for ratepension

Skattereformen

Det finansielle landskab har ændret sig, og

Hvad skal du være opmærksom på som

Læs, hvad skattereformen kommer til at

det er tid til oprydning for investorerne.

selvstændigt erhvervsdrivende?

betyde for din virksomhed.


Grønt efterår Efteråret 2009 står for alvor i klimaets tegn. Det, forhåbentlig, helt store højdepunkt bliver, når Danmark i december skal være vært for COP15-konferencen – her er målet, at der kan nås en ambitiøs global klimaaftale, der omfatter alle verdens lande. På FN-topmødet i september stod verdens politikerne nærmest i kø for at ytre sig om, hvor vigtigt det er, at vi gør noget ved miljøet. Japans premierminister Yukio Hatoyama sagde fx: ”Jeg appellerer indtrængende til jer om at arbejde sammen, så vi kan gøre markante fremskridt i København til december, og så verdens folk kan sige, at deres ledere traf afgørende

Erhvervsforum Ansvarshavende: Inge Rishøj, Andelskassens Erhvervsgruppe Mia Krog Pedersen, Andelskassen Redaktion: Mia Krog Pedersen, Andelskassen Martin Rask Pedersen, Andelskassen Christoffer Boserup Skov, Andelskassen

beslutninger for at sikre fremtidige generationer.” Sikkert er det, at klima og miljø er kommet på den politiske dagsorden. Og dermed er det også interessant for erhvervslivet, for hvordan skal virksomhederne agere i en ny og grønnere verden, hvor der er et stadigt øget fokus på miljø- og klimaindsatser? I dette nummer af Erhvervsforum er temaet miljø og du kan bl.a. læse om, hvorfor det betaler sig som virksomhed at gøre noget for miljøet. Og du kan også læse et spændende interview med Mads Øvlisen, der fortæller om, hvorfor han brænder for virksomhedernes

Øvrige skribenter: Christian Nielsen, Danske Andelskassers Bank A/S Birgitte Normann, Danske Andelskassers Bank A/S Karin Hald, Revisionsfirmaet Beierholm Jane Hurup, Revisionsfirmaet Beierholm

sociale ansvar.

Art Director: Rikke Risager, Andelskassen

Har du spørgsmål eller kommentarer til nogle af artiklerne eller til magasinet i sin helhed, er

Udgiver: Sammenslutningen Danske Andelskasser

rådgiver i Andelskassen.

Adresse: Sammenslutningen Danske Andelskasser Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Tel: 87 99 30 00 E-mail: erhverv@dabank.dk

God grøn læselyst!

Tryk: Digisource Danmark A/S Redaktionen er afsluttet den 5. oktober 2009

2

| Erhvervsforum 6/09 |

Desuden belyser vi, hvad skattereformen betyder for din virksomhed.

du meget velkommen til at kontakte os på erhverv@dabank.dk – du kan også kontakte din

Inge Rishøj, Erhvervskonsulent Andelskassernes Erhvervsgruppe


Efter stormen kommer oprydning Af Christian Nielsen, Aktiestrateg, Danske Andelskassers Bank A/S

Efter de sidste knap to års turbulens på de

tidshorisont kunne en fornuftig fordeling af et

På baggrund af investors investeringsprofil har

finansielle markeder er der vendt op og ned på

investeringsdepot med en pålydende værdi på

det således været mest hensigtsmæssigt med

mange ting. Det finansielle landskab har ændret

500.000 kroner, som blev investeret for to år

en overordnet fordeling mellem obligationer og

sig markant, både hvad angår afkast og forvent-

siden, have set således ud som tabel 1.

aktier på henholdsvis 40 procent og 60 procent.

Tabel 1

Tabel 2

ninger til fremtiden. De afkast- og risikoscenarier, som var mest sandsynlige inden for de gængse aktivklasser før kreditkrisen, er nu for de flestes vedkommende ændret betydeligt. Det betyder, at man som investor bør gennemgå sine depotbeholdninger i relation til de nye forudsætninger, der nu gør sig gældende.

Papirnavn

Fordeling

01.09.07

Lange Obligationer

30,0%

150.000

High Yield Value Bonds

10,0%

50.000

Obligationer i alt

40,0%

200.000

Value Aktier

40,0%

200.000

Sydinvest BRIK

10,0%

50.000

S&P500

10,0%

50.000

60,0%

300.000

Aktier i alt

100,0%

500.000

I alt

Rebalancering er vigtig

Aktier i alt

For en investor med middel risiko og en lang

I alt

Papirnavn

Fordeling 01.09.09

Lange Obligationer

42,3%

158.970

High Yield Value Bonds

11,8%

44.428

Obligationer i alt

54,1%

203.398

Value Aktier

29,9%

112.474

Sydinvest BRIK

7,5%

28.037

S&P500

8,5%

32.112

45,9%

172.624

100,0%

376.021

| Erhvervsforum 6/09 |

3


Selv efter de gode kursstigninger, som aktie-

dette tilfælde. Det afgørende er ikke, hvordan

i aktier via A/S eller ApS, så har den nye skat-

markederne har set i de seneste måneder,

investeringerne har udviklet sig i den seneste

tereform fra regnskabsåret 2010 en væsentlig

har kreditkrisen sat sit spor på denne investors

periode, men snarere hvordan man forventer,

påvirkning.

aktivfordeling. Tabel 2 viser kursværdierne pr.

de vil udvikle sig. Derfor er det essentielt, at

1. september 2009, forudsat at investor ikke har

man med jævne mellemrum får rebalanceret

Overgangsordningerne, inden skattereformen

foretaget nogen omallokeringer i porteføljen.

sine investeringer og tilpasset dem den aktuelle

træder i kraft, kan indeholde nogle fordelagtige

situation.

muligheder, som man bør være opmærksom

Såfremt investors risikoprofil ikke har ændret

på. Det vil derfor være oplagt at kontakte

sig over de sidste to år, er der nu alt for stor en

Den menneskelige psykologi er indrettet på en

Andelskassen eller din revisor for at diskutere

andel af obligationer i forhold til aktier. Dette vil

måde, så vi har sværere ved at realisere tab end

mulighederne.

betyde, at investor vil få for lidt ud af fremtidige

gevinster. Man skal derfor passe på med at stirre

kursstigninger på aktiemarkedet i forhold til

sig blind på historiske købskurser og ærgre sig

Markedsudsigterne

den risiko, der ønskes. Den nuværende risiko i

over tab. Derimod bør man være konsekvent

På 6-12 måneders sigt forventer vi højere

porteføljen svarer mere til en lav-risiko investor

med at tilpasse sit depot til de aktuelle realiteter.

aktiekurser, selvom det her skal understreges,

end en investor med middel risiko.

at der stadig er mange synlige risici i markedet. Med en formueplejeaftale i Andelskassen havde

Især fordi prognoserne for dansk økonomi først

Det ovenstående eksempel er ikke så radikalt,

disse rebalanceringer allerede været klaret lø-

peger på en vending i selve økonomien medio

som det kunne være, idet investor allerede

bende, men har man uovervågede depoter, bør

2010. Samtidig er de danske aktier, målt på P/E

inden krisen havde en fornuftig spredning i for-

man lave en gennemgang af dem. Og timingen

niveau (den pris der betales i gennemsnit for

hold til sin risikoprofil. Udsvingene havde været

her kan ikke være bedre, både set i lyset af,

en forventet overskudskrone), faktisk dyrere i

endnu mere markante, hvis investor havde haft

at aktierne inden for de næste 6-12 måneder

skrivende stund, end de var på noget tidspunkt i

en højrisiko profil.

forventes at ligge højere end det nuværende

perioden 2003 til 2007. Hertil skal man spørge

niveau, samt at den nye skattereform åbner

sig selv, om fremtidsudsigterne - og dermed

muligheder for selskaber.

også indtjeningsforventningerne for de danske

Kig fremad

virksomheder - i dag synes mere optimistiske

Det kan virke paradoksalt, at man skal købe op i de aktivklasser, som er faldet mest, men

Skattereformen kan give muligheder

end i perioden 2003 til 2007. Under alle

det er ikke desto mindre det, man bør gøre i

Det er vigtigt at bemærke, at hvis man investerer

omstændigheder anbefaler vi rådgivning.

4

| Erhvervsforum 6/09 |


Tema | Miljø |

Det betaler sig at gøre noget for miljøet Spar på energiforbruget, tiltræk kunder, få og fasthold de dygtigste medarbejdere, vær på forkant med lovgivningen og gør det hele med god samvittighed. Miljøhensyn er langt fra kun en gene for virksomhederne Af Martin Rask Pedersen

- Virksomhederne kan opnå økonomiske fordele

fordele, fortæller professoren, der blandt andet

fra investorer, hvis man har sådan nogle. Det er

ved at være miljøbevidste. En typisk form for

har skrevet bogen ”When Principles Pay” –

noget virksomheder kommer til at tage stilling til,

miljøbevidsthed er jo for eksempel at spare på

”Når principper betaler sig” – om hvordan

forklarer Geoffrey Heal.

energien, og effekten af det kan tydeligt aflæses.

virksomheder forbedrer bundlinjen ved at gøre ”det rigtige”.

Som et eksempel på en virksomhed, der har gjort noget ekstra og er blevet belønnet for

Steen Vallentin, lektor på Copenhagen Business School og medredaktør på bogen ”Forretning

Øgede krav fra kunder

det af kunderne, nævner han verdens største

eller ansvar? – Social ansvarlighed i små og

Nogle af de positive effekter ved miljøbevidst-

producent af chokolade, engelske Cadburys,

mellemstore virksomheder” er ikke i tvivl, når

hed kan nærmest ses på bundlinjen fra dag

som i januar 2008 lancerede Cadbury Cocoa

han får spørgsmålet om, hvorfor virksomheder

et. Det gælder det omtalte eksempel med at

Partnership.

skal interessere sig for miljøet.

spare på energiforbruget, og det gælder også for eksempel tiltag på emballage-området.

Det er den amerikanske professor Geoffrey Heal fra Columbia Business School heller ikke.

Andre effekter er mere langsigtede og mindre

»When Principles Pay« – »Når principper betaler sig«

håndgribelige. Men ikke nødvendigvis mindre - Grundlæggende skal virksomheder være

fordelagtige for virksomheden.

Formålet med dette partnership, hvor der over 10 år skal investeres 45 millioner britiske pund,

miljøbevidste, fordi det er det rigtige at gøre. Men mange virksomheder ser det som en

- Kunderne efterspørger og forventer i stadig

er ifølge Cadburys at sikre økonomisk, social og

omkostning i stedet for en fordel, og det er

større grad, at virksomheder har den rigtige

miljømæssig bæredygtighed for cirka en million

ganske enkelt forkert. De fleste virksomheder,

miljøprofil. I nogle segmenter har det fået

kakaofarmere i Ghana, Indien, Indonesien og

der begynder at være miljøorienterede, gør

endog meget stor betydning, og virksomheder

Caribien.

det, fordi de føler, det er det rigtige, men så er

kan i fremtiden forvente at få et stigende antal

det jo et plus i forhold til at overbevise alle i

spørgsmål omkring emnet fra private kunder, fra

I forbindelse med regnskabet for første halvår

virksomheden om, at der også er økonomiske

virksomheder, man er underleverandør til, og

2009 kunne Cadbury’s direktør Todd Stitzer

| Erhvervsforum 6/09 |

5


Tema | Miljø |

ikke alene melde om en ”rørende respons” på

virksomheden hensyn til miljøet og lignende

miljø bare er et forbigående fænomen, og at

initiativet fra forbrugernes side. Han kunne også

skaber det medarbejdertilfredshed og trivsel,

man som virksomhed vil sidde om fem år og se

melde om et overskud på 2,8 milliarder pund.

og det medvirker til at tiltrække og fastholde

sin indsats som skønne spildte kræfter?

- De tog beslutningen på trods af den økono-

medarbejdere. Ikke mindst for højtuddannede er

miske krise. Kriser kommer og går, men det her

det en vigtig parameter, fastslår Steen Vallentin

Det afviser både Geoffrey Heal og Steen

var en langsigtet og vigtig beslutning. Og et af

og leverer endnu et argument for at gøre en

Vallentin.

argumenterne - ud over at ville gøre noget godt

indsats på området.

- var, at kunder ikke behøver købe chokolade.

Dels er der de nævnte konkrete fordele, dels er

De er ikke tvunget til det for at overleve. Så

Den megen fokus på miljø er nemlig ikke gået

kunderne køber det kun, hvis de har det godt

politikernes næse forbi.

med det, pointerer Geoffrey Heal og skærer pointen endnu skarpere ud: - Der er ikke mange varer, forbrugerne er tvunget til at købe.

klimaet jo ikke noget, der lige forsvinder. - Ikke mindst debatten om klimaændringerne

»Goodness is the only invest-

gør, at der vil være fokus på det her. Det står klart for mange, at der er nået et ”point of no

ment that never fails« – »God-

return”. I mange virksomheder er der blevet

hed er den eneste investering,

sige B, anfører Steen Vallentin og bemærker,

Tiltrække og fastholde medarbejdere

der aldrig fejler«

I Danmark og de fleste vestlige lande er man heller ikke tvunget til at arbejde. Man er i hvert

sagt A, og nu er der ingen vej udenom også at at arbejdet med området efterhånden vil få mindre fokus, fordi det bliver en naturlig del af virksomhedens drift.

fald ikke tvunget til nødvendigvis at tage det

- Og ved at vise, at man kan regulere sig selv,

første og bedste/dårligste arbejde, der byder sig,

kan man imødegå eventuelle lovindgreb. Ved

- På den lange sigt bliver vi jo alle – inklusive

og slet ikke, hvis man er blandt de bedste til det,

at tage ansvar kan man simpelthen undgå at

virksomhederne – påvirket af klimaforandringer,

man gør.

blive pålagt noget fra politikernes side og være

så man kan ikke komme udenom at gøre noget

på forkant, hvis der alligevel kommer lovgivning,

for miljøet, siger Geoffrey Heal, der indleder

lyder det.

”When Principles Pay…” med et citat af den

Også når virksomheden skal sælges til (potentielle) medarbejdere, kan miljøfokus derfor være en fordel.

amerikanske forfatter og filosof, Henry David

Ikke et forbigående fænomen

Thoreau:

Men nu kommer der jo hele tiden nye områder, - For mange medarbejdere er det et plus at ar-

virksomheder bør fokusere på. Nye tiltag. Nye

”Goodness is the only investment that never

bejde i en virksomhed, der sender et signal om,

fænomener. Ny lovgivning. Nyt dit. Nyt dat.

fails” – “Godhed er den eneste investering, der

at man tager sine forpligtelser alvorligt. Så tager

Risikerer man ikke, at det nuværende fokus på

aldrig fejler”.

6

| Erhvervsforum 6/09 |


Tema | Miljø |

Kampen for

vindmøllerne

Bjarne Madvig Christensen er vindmølleejer med store ambitioner. Ikke alene ejer, vedligeholder og udvikler hans enmandsfirma en sand skov af vindmøller, han kæmper også for et nyt forsøgsprojekt af international klasse

Af Mia Krog Pedersen » Fotos: Mikkel Berg Klimatruslen og usikkerhed om fremtidens

havmøllepark ved Horns Rev ca. 14 kilometer

Til tops i møllerne

forsyningssikkerhed har tydeliggjort, at vindmøl-

ud for Blåvands Huk. Her producerer de 80 off

Det flade, sydvestjyske landskab egner sig per-

ler er et nødvendigt element i den fremtidige

shore møller, hvad der svarer til strømforbruget

fekt til vindmøller. Og det er da også her, man

energiforsyning. En EU-målsætning om, at 30

i 150.000 danske husstande. Men også på land

finder hjemstedet for Bjarne Christensens ISO

procent af energien i Danmark skal komme

har Danmark gode muligheder for at opføre

2009 godkendte enmandsvirksomhed. Gennem

fra vedvarende kilder i 2020 lægger op til en

flere og større møller. Og det er netop målet

snart to årtier har han opkøbt vindmøller, og selv

omfattende udbygning af vindenergien de kom-

for Bjarne Madvig Christensen, som er kunde i

om det efterhånden er blevet til rigtig mange

mende år. I september åbnede verdens største

Jernved-Rømø Andelskasse.

møller, klarer han selv vedligeholdelsen, bl.a. ved

| Erhvervsforum 6/09 |

7


Tema | Miljø |

serede sælgere. I begyndelsen kørte han rundt i området og spurgte folk, om de vidste, hvem der ejede den vindmølle, der stod lige der. - Og efter lidt detektivarbejde stod jeg pludselig hos ejeren. Typisk blev de vindmølleejere, jeg kontaktede med henblik på køb, overraskede over, hvor god en pris de kunne få for deres mølle. Det rygtedes selvfølgelig, at der var en god handel at gøre, og derfor begyndte vindmølleejerne at henvende sig til mig, husker Bjarne Christensen om den spæde begyndelse på karrieren som vindmølleopkøber og -ejer. En karriere, der tog fart og udviklede sig til, at vindmøllerne efterhånden ikke bare blev erhvervet en ad gangen, men i hobetal. - For 5-6 år siden var der et vindmøllelaug til salg i Esbjerg, som jeg købte, og kort derefter fik jeg også chancen for at købe et større vindmøllelaug – det var faktisk Danmarks største på det tidspunkt, fortæller Bjarne Christensen. Det var til gengæld en handel, der ikke var helt nemt at få i hus. Forhandlingerne foregik i en bygning på havnen i Esbjerg, som normalt benyttes af havnearbejderne. - Hele ejerkredsen var til stede, og jeg forhandlede med dem på én gang, og det var altså 168 mennesker. Så hver gang, jeg havde afgivet et tilbud, måtte jeg gå udenfor, så de kunne drøfte det indbyrdes. Og så kunne jeg komme ind og forhandle videre. Det var en sej kamp, men ejerkredsen og bestyrelsen blev enige til sidst, og jeg købte vindmøllelauget.

Samarbejde med Siemens at klatre op ad møllerne som en anden bjerg-

Bjarne Christensen øjnede en god forretning i

For nogle år siden besluttede regeringen, at

bestiger. Selv reparationen af de store gearkasser

den vedvarende energikilde i begyndelsen af

otte områder i Danmark skulle udlægges til

klarer han selv. Gearkassen er et meget vigtigt

1990’erne, og han husker tydeligt første gang,

opførelsen af store forsøgsvindmøller, og et af

og dyrt komponent i vindmøllen, og når den går

han købte en vindmølle:

områderne var netop en af Bjarne Christensens

i stykker, kan en reparation godt beløbe sig til mellem 500.000 og 1 millioner kroner.

vindmøllelaug. Det undersøgelsesarbejde, - Det var op mod jul i 1991, og jeg sad i køk-

der var blevet udført for at områderne kunne

kenet og forhandlede med den her landmand,

udpeges, havde indtil da været hemmeligt, så

- Jeg har jo efterhånden lært, hvordan det hele

som endte med at sælge mig sin mølle. Det

nyheden kom Bjarne Christensen for øre, da

fungerer, og jeg lærer noget nyt hver eneste

var rigtig spændende. Efter nogle år købte jeg

han hørte det i radioen. Men fra da af har han

dag – det er gevinsten ved selv at foretage

hans nabos mølle også, og så fik jeg jo blod på

kæmpet for, at han i samarbejde med Siemens,

reparationerne. Samtidig har jeg også et godt

tanden. Jeg kunne jo se, at energipriserne steg,

som er en gigant i vindmøllebranchen, kunne

netværk af professionelle samarbejdspartnere

og at vindmøllerne ikke faldt i pris.

opføre de fire kæmpestore forsøgsvindmøller.

ke på, når jeg støder på problemer, jeg ikke

Det har aldrig været nødvendigt for Bjarne

Vindmølleplanlægning er en lang proces med

selv kan løse. Så jeg er ikke helt alene i verden.

Christensen at annoncere for at finde interes-

mange faser, der inkluderer VVM-redegørelse,

og kyndige og hjælpsomme folk, jeg kan træk-

8

| Erhvervsforum 6/09 |


Tema | Miljø |

borgerinddragelse, tilladelser fra kommunen og

forsøgsvindmøller i Esbjerg, der vil være blandt

omega for vindmøllebranchen i almindelighed

mulighed for indsigelser. Bjarne Christensen har

verdens største, når de står færdige.

og forsøgsprojekter i særdeleshed.

Han har bl.a. flere gange benyttet sig af mulighe-

Efter således at have været igennem lidt af et

- Det er afgørende for branchen og den videre

den for at få foretræde og fremlægge sagen for

politisk forhindringsløb, regner Bjarne Christen-

udvikling af vindenergien, at man kan lave de

miljøminister Troels Lund Poulsen, selv om det

sen derfor med at få en VVM-vurdering på plads

her forsøg. Ingeniørerne har arbejdet på denne

har betydet mange timers ventetid i gangene

i løbet af november eller december.

mølletype i mange år, men den skal jo opføres

arbejdet hårdt for at bane vejen for projektet.

og afprøves i praksis, for at vi kan blive klogere.

på Christiansborg. Det gav dog ikke umiddelbart bonus; - Han svarede som en politiker nu en gang gør – uden rigtig at svare på noget og i hvert fald uden at love noget, smiler Bjarne Christensen.

»De fire forsøgsvindmøller i Esbjerg vil være blandt verdens største, når de står færdige«

Der er ingen tvivl om, at Danmark har været foregangsland på området. Men desværre er udviklingen gået i stå. Danmark har haft en førerposition på området, men de seneste år har vi hvilet på laurbærrene. Vi er sakket bagud i forhold til andre europæiske lande. Hvis man fortsætter med at fjerne incitamentet til at bygge

I stedet forsøgte han en anden vej og fik foretræde for Energipolitisk Udvalg på Miljøcenter

Udvikling er fortsat vigtigt

møller i Danmark, vil branchen flytte arbejds-

Odense.

Allerede i 1980’erne var den danske vindmølle-

pladser til udlandet. Eksempelvis kommer både

industri internationalt førende. Brede koalitioner

Indien og Kina buldrende med eksprestogsfart.

- Når man fremlægger en sag for Energipolitisk

i det danske folketing stod solidt bag at støtte

Udvalg, skal der komme et svar fra ministeren.

udviklingen af vindkraft, der dengang var på

Jeg håber inderligt, at vores politikerne vil genop-

Og selv om det trak ud, kom svaret til sidst – og

et tidligt stade i sin udvikling. Og ifølge Bjarne

tage den gode udvikling, vi tidligere havde i gang

det var positivt i forhold til at opføre de fire

Christensen er den politiske opbakning alfa og

på vindmølleområdet, slutter Bjarne Christensen.

Vindmøllerne vinder frem på verdenskortet I Danmark vil vi gerne se os selv som førende inden for vindenergi – men vender man blikket mod resten af kloden, er sandheden en anden. USA er verdens førende producent

ordnet er det hensigten, at de vedvarende

vedvarende energikilder udgør vindkraft det

Vindmøllerne skyder op i USAs vindblæste

energikilder, der i 2004 udgjorde cirka 10

absolut største potentiale og det forventes,

egne i et tempo, der betyder, at landet er

procent af den samlede energiforsyning, skal

at vindkraft vil dække 10 procent af landets

blevet verdens største producent af vind-

nå 12,5 i 2010, 20 i 2020 og 50 procent i

samlede elektricitetsforbrug i 2010.

energi. Samtidig er USA et af verdens hurtigst

2050.

Vindmøllerne invaderer Kina

voksende markeder for vindenergi. Politisk medvind i Indien

Sammen med en omfattede udbygning af

Tyskland er verdens største vindenergimarked

Siden midten af 1980’erne har Indien ener-

A-kraften står Kina foran en massiv udvik-

gipolitisk satset på udvikling af vedvarende

ling af grønne teknologier. Eksperter inden

Med cirka 35 procent af den globale vindka-

energikilder i kapløbet for at matche landets

for området vurderer, at kineserne de næste

pacitet installeret er Tyskland verdens største

energiforsyning med den kraftigt stigende

år vil investere mere end 500 milliarder

vindenergimarked – og alt tyder på, at det vil

efterspørgsel. Vindkraft er begunstiget af

dollars om året i bæredygtig teknologi, og

fortsætte med at udvikle sig de kommende

politisk medvind i Indien. Som det eneste

vindmøller i det kinesiske landskab vil ikke

år. De nuværende vindmøller dækker godt 4

land i verden har Indien etableret et mini-

længere være et særsyn.

procent af Tysklands elektricitetsbehov. Over-

sterium alene for vedvarende energi. Blandt

| Fakta |

| Erhvervsforum 6/09 |

9


Tema | Miljø |

Det er ikke så svært... Mange virksomheder opfører sig faktisk allerede mere miljørigtigt, end de tror. Og det kræver ikke nødvendigvis de store investeringer at blive endnu mere skarp på miljøområdet Af Martin Rask Pedersen

Begynd derfor med at tage spejlet frem og

Princippet om at begrænse sig bakkes op af

sustainability, drivhuseffekt, Kyoto-protokol,

se på, hvad I gør i dag. Mange virksomheder

Birgitte Mogensen, der bemærker:

COP15, livscyklusvurderinger…

er jo allerede i gang med affaldssortering og

CO2-kvoter, cleantech, Carbon Footprints,

energibesparende foranstaltninger med mere,

- Man risikerer at drukne, hvis man ikke opstiller

men de tænker bare ikke over det som en

grænser. Der skal jo for eksempel også tages

begreber, initiativer, regler og organisationer. Og

klimastrategi, konstaterer Birgitte Mogensen,

stilling til, om man vil stille krav til leverandører.

det er måske heller ikke helt forkert.

partner i revisionsfirmaet Pricewaterhouse-

Klimaområdet kan synes en jungle af forskellige

Coopers, der har specialiseret sig indenfor

Vælg fem konkrete ting

Som virksomhedsejer/leder skal man imidlertid

virksomheder og miljø, fordi virksomheder

Med viden, om hvad man allerede gør, og græn-

ikke lade sig skræmme, hvis man gerne vil have

– med Birgitte Mogensens ord – bliver positivt

ser på plads, er det tid til at se på konkrete tiltag,

en grøn profil og gøre noget for miljøet.

påvirket på enten top- eller bundlinjen af at

der kan gøre virksomheden mere miljøvenlig.

fokusere på området. - Mange virksomheder laver allerede en hel

- Virksomheden skal se på, hvad der flytter

masse på området men kommunikerer det ikke

Begrænsningens kunst

noget. Der udarbejdes en bruttoliste med en

ud, fordi de frygter følgerne. Det er imidlertid

Næste skridt er naturligvis at se på, hvad virk-

masse mulige tiltag, og så skal man vælge fem

vigtigt at kommunikere både internt i forhold til

somheden vil på miljøområdet. Og her handler

eller seks ting ud, som man så virkelig gør noget

medarbejderne og eksternt i forhold til kunderne

det i høj grad om begrænsningens kunst.

ud af. Det er vigtigt med en grundig diskussion,

og andre interessenter, så længe man sørger

så argumenterne for, hvorfor man gør, som man

for at fortælle, hvad man reelt har gjort, og ikke

- Begræns dig, understreger Lars Bo Hansen,

tager munden for fuld, fortæller Christina Busk,

konsulent i Copenhagen Consulting Company

konsulent ved DI.

og medforfatter til bogen ”Klima på den

- Det er en god idé at involvere medarbejderne

strategiske agenda i danske virksomheder”, med

i processen, og så kan man i øvrigt med fordel

bestemthed i stemmen og fortsætter:

bruge en del af det sparede beløb på noget

En anden grund til, at virksomhederne ikke kommunikerer det ud, er, at de faktisk ikke ved, at de gør noget miljørigtigt.

gør, er på plads.

i forhold til medarbejderne, så de kan se et - Klima er jo alt fra transporten til arbejde til

umiddelbart udbytte af indsatsen, forklarer

automatiske lys, og det bliver hurtigt uoversku-

Birgitte Mogensen og bemærker, at det også er

Første skridt i forhold til en miljøstrategi er derfor

eligt. Så man skal kigge på, hvad man vil som

en rigtig god idé at se på, hvad ens kunder gør

at se på virksomheden selv. Eventuelt med

virksomhed og bruge det som udgangspunkt

på området:

assistance fra en ekstern konsulent, da det jo

for strategien. Den forretningsmæssige strategi

kan være lettere ”at se splinten i sin broders øje

skal bruges til at kigge på klima. Vil man være

- De er den altoverskyggende interessent, og det

end bjælken i sit eget”.

verdens billigste til at producere et produkt, skal

handler ikke om, hvad de sagde i går eller siger i

man jo for eksempel ikke producere glittede og

dag, men om hvad de siger i morgen.

- Hovedbudskabet er, at man ikke skal gøre

dyre brochurer, der fortæller, hvad man gør. Der

som naboen, men som det passer en bedst.

skal skæres skarpt.

10

| Erhvervsforum 6/09 |

Lars Bo Hansen nævner bygge- og anlægs-


Tema | Miljø |

virksomheden MT Højgaard som eksempel på

der passer den enkelte virksomhed bedst. På

Og i forhold til

en virksomhed, der har fulgt strategien med at

hjemmesiden er der også en CO2-beregner, så

den manglende

udvælge og fokusere.

virksomheden kan beregne sin CO2-udledning

kommunikation, Christina

og se, hvor CO2-udledningen er størst. Derudfra

Busk omtalte, er det et område,

Inden for hvert af de tre områder ”drift”, ”produk-

kan virksomheden relativt simpelt identificere

virksomhederne også skal have med i

tion” og ”produkt” blev der udvalgt fem ideer,

mulige indsatsområder, forklarer Christina Busk,

klimastrategien.

som er ved at blive implementeret.

der hos DI er projektleder for klimakompasset. dk.

- Men kommunikation er mange ting. Om der skal laves en decideret rapport, lægges noget

- Det kan sagtens være ideer, der ikke umiddelbart virker store. Hellere starte småt og så

Baggrunden for etableringen af denne hjemme-

ud på virksomhedens hjemmeside, kommuni-

bygge ud i stedet for at blive tvunget til det

side var et ønske fra store danske virksomheder.

keres gennem sælgerne eller noget helt fjerde

omvendte. Det handler ikke om, hvad der virker

Men den er mindst lige så anvendelig for små

afhænger af den enkelte virksomheds situation,

fint og forkromet, men om sund fornuft. En af

og mellemstore virksomheder.

lyder det fra Birgitte Mogensen.

som udgangspunkt at udskrive på begge sider af

- Hjemmesiden er nyttig for alle typer af erhverv

Det skal gøres ordentligt

papiret, og det har faktisk sparet papir svarende

og industri, små som store, kontorer som pro-

Før man farer ud på nettet eller samler nogle af

til højden på Eiffeltårnet. Den gode ledelse er

duktionsvirksomheder. For virksomheder, som

virksomhedens medarbejdere for at fastlægge

den, der er i stand til at sige ”dét kan vi, men det

ønsker at lave en klimastrategi på et eller andet

en klimastrategi, er der dog grund til at tænke

har vi valgt ikke at gøre, fordi vi i første omgang

niveau, synes vi, det er et rigtigt godt værktøj,

sig om.

fokuserer på det her”, siger Lars Bo Hansen.

siger Christina Busk.

ideerne var for eksempel at sætte alle printere til

Selv om Christina Busk, Birgitte Mogensen og

www.klimakompasset.dk

Husk at følge op

Lars Bo Hansen alle er enige om, at de fleste

En alternativ – eller supplerende – tilgang til

Uanset hvilken vej, man vælger i arbejdet med

virksomheder opnår driftsmæssige og økonomi-

klimaarbejdet kan man få på hjemmesiden

at lave en klimastrategi, er det vigtigt, at man

ske fordele ved at fokusere på klimaet, kan det

www.klimakompasset.dk, der tilbyder en enkel

ikke nøjes med at sætte toget i gang.

for nogle være klogest at slå koldt vand i blodet.

Man skal også sørge for at holde det kørende og

- At gøre en indsats i forhold til miljøet er ikke for

for at tjekke, at man er på rette spor.

alle. Det skal gøres ordentligt, og det er noget,

indgang til en klimastrategi. Hjemmesiden er udarbejdet af Dansk Industri i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

der kræver tid og indsats. Hvis man ikke har den - Det er vigtigt med en årlig gennemgang af

nødvendige tid, fordi ”lokummet brænder”, så

- Klimakompasset.dk er let tilgængelig og giver

listen, hvor man evaluerer, hvordan tiltagene

sæt det på standby. Det her bør altså ikke stå

rigtigt mange muligheder. Eksempelvis er der en

fungerer og tager stilling til, om der eventuelt

øverst på alle virksomheders agenda. Gør man

syvpunktsplan, der giver alle virksomheder mu-

skal sættes nye tiltag i gang, fastslår Birgitte

det ikke ordentligt, risikerer man at blive til grin,

lighed for at arbejde med klimaet på den måde,

Mogensen.

pointerer Lars Bo Hansen.

| Erhvervsforum 6/09 |

11


Tema | Miljø |

7

10

trin til og vise ord om en klimastrategi De 1 0 vis

1.  K

limas

ment

trateg

ien s

e ord

kal u nders 2. K rretni tøtte limas ngsst og ko t r r a a tegie mple tegi h 3. E n a ndler n klim o astra m forret tegi b og en ning estår p l a a n f g 4 k in f . o o n  K nkret r, hvo limas opbak e må rdan trateg elsens d l le d 5 å e F . g i n li e  V 1. r g å a n v in s skal v irksom ans irkn a v å m p li a k æ hede eg re ko ns klim n ska 2. Udp nkret klima mhede ion t o k s u l k ir d og m b v s e r e r t r e 2 s a s l O t u ly egien ålbar tte, h 6.  V for C r 3. Ana e g v s in i or br rksom kal fa tn æ ls å e v m d h ne t til eden gsplan 4. Ops (køb skal t handlin n e a a f g jd e still CO2rbe 7.  V tegien ing ti kvote 5. Uda mastra irksom li k l offs r r ) e t n e etting h m eden gen in r 6. Imple e t d s n e k e a t m l e le komm r lave er imp 8.  F st, ve e ove 7. Evalu d at l ind il r heg d æ net, h sjæle re fra k .d t e s n s vor e ove andre pa aktive m o k a r m a r li l .k t d w i e w virkso m 9. S Kilde: w mhed øg ik ke de en – og store forbe i nnov dring a t er – ive jo der s det e rdskr kal kæ r de edssmå 10. H mpes skridt vis ik s kam ke le delse p, der g n tror p ør. å det , så e r der Kilde ingen : ”Klim , a på de virkso n stra mhed tegisk er” e age Børse nda i ns Fo dans rlag, ke 2009

rin

t De syv

12

| Erhvervsforum 6/09 |

ere fo


Tema | Miljø |

Når rigtigt er godt Han gjorde socialt ansvar til en del af virksomhedsstrategien hos Novo Nordisk, før der var noget, der hed socialt ansvar. Og beviste samtidigt, at det bestemt kunne betale sig. Efter en lang erhvervskarriere arbejder Mads Øvlisen stadig for at fremme området

Af Martin Rask Pedersen » Fotos: Scanpix ser det som noget, du gør, når det passer ind

det område, der også er kendt som Corporate

i dine øvrige planer, så kan du godt glemme

Social Responsibility eller CSR, så følger der

det. Og når du har skrevet under, så klapper

forpligtelser med.

fælden. Har du forpligtet dig, må du stå ved dine forpligtelser. Er der et element af fusk, er

Social ansvarlighed giver god bundlinie

der et element af korruption, er der et element

Smilet sætter imidlertid også en streg under, at

af misbrug, så må du stå af, lyder det fra Mads

der med forpligtelserne følger noget andet.

Øvlisen.

- Undersøgelser over hele verden har vist, at det er konkurrencemæssigt fordelagtigt for virksom-

»Social ansvarlighed har ikke

heder at arbejde strategisk med samfundsan-

noget med velgørenhed at gøre.

ansvarlighed, klarer sig væsentligt bedre end

Det har at gøre med den måde, man tjener sine penge på«

svar. At virksomheder, der arbejder med social deres konkurrenter. Men det er vigtigt at gøre det til en væsentlig og integreret del af måden, virksomheden drives på. Social ansvarlighed har ikke noget med velgørenhed at gøre. Det har at gøre med den måde, man tjener sine penge på,

Hensigten med ordene fra den tidligere direktør

påpeger Mads Øvlisen og fortsætter:

og formand for Novo Nordisk, tidligere formand Han kører kontorstolen helt hen til skrivebordet.

for Lego og nuværende formand for det af

- Oprindeligt var social ansvarlighed drevet af

Armene lægges på skrivebordet. Uden at hvile

regeringen nyetablerede Rådet for Samfundsan-

virksomheder, der fandt, at det var en rigtig måde

på det. Øjnene lyser skarpt og understreger

svar er ikke at skræmme.

at drive virksomhed på. Det har så vist sig, at det

stemmens budskab.

også er en god måde at drive virksomhed på. Det er at gøre opmærksom på, at når

- Hvis du ikke er parat til at betragte det som

virksomheder gør socialt ansvar til en del af

Socialt ansvar har været en del af Mads

en forpligtende og væsentlig strategi, men bare

driften og strategien, når de bevæger sig ind på

Øvlisens (arbejds)liv, siden han i 1972 kom ind

| Erhvervsforum 6/09 |

13


Tema | Miljø |

i medicinalvirksomheden Novo. Og ikke mindst

Novo Nordisk i front

Når du kunne se, at det lå lige i forlængelse af

siden han i 1981 blev administrerende direktør

Beviser for, at samfundsansvaret har betalt sig

din forretning at gøre noget her. Jamen så hørte

samme sted.

for Novo – der efter en fusion i 1989 blev til

det da med til almindelig anstændighed, at

Novo Nordisk – skal man ikke lede længe efter.

man gjorde det, siger Mads Øvlisen og nævner

- Det skyldes uden tvivl den virksomhedskultur,

Mads Øvlisens efterfølgere i både direktør- og

som eksempel Novo Nordisks igangværende

jeg er opdraget i. Jeg var tredje generation i

formandsstolen har fastholdt det sociale fokus,

”Changing Diabetes”-program.

Novo og kendte grundlæggerne, min kones

og det har kort sagt betalt sig. Med renter og

familie. De kom fra Øster Hurup, som dengang

renters rente.

var en fattig fiskerflække i Østjylland, de var

Med baggrund i en viden om at op mod 150 millioner mennesker de næste 15 år får sukkersyge,

opdraget i meget beskedne kår, og de havde

Da Berlingske Nyhedsmagasin offentliggjorde sin

fordi de ikke har adgang til allerede eksisterende

følt, hvad vi i dag vil kalde social uretfærdighed.

årlige imageundersøgelse i maj 2009, var Novo

viden, som kunne have forhindret det, har Novo

Derfor havde de besluttet, at de ville lave en

Nordisk for femte gang i træk og for ottende gang

Nordisk under overskriften ”Changing Diabetes”

virksomhed, der var kendetegnet ved, at det

på 10 år den virksomhed, der havde det bedste

afsat en halv milliard kroner til at udbrede den

afgørende ikke var, hvor du kom fra, hvad du

image (og Lego var såmænd nummer to).

nødvendige viden.

var parat til at påtage dig for virksomheden,

På Guld 1000-listen offentliggjort af samme

Set med forretningsmæssige briller mindsker

for dine kolleger og for dig selv. Var du parat til

magasin i oktober 2008 var der også en liste

Novo Nordisk dermed umiddelbart antallet

at tage ansvar, skulle virksomheden nok tage

over virksomheder med størst overskud. Her var

af (potentielle) købere af virksomhedens

ansvar for dig.

Novo Nordisk nummer to (og Kirkbi Invest, der

diabetesmedicin.

hed, og hvor fin du var, men hvilket ansvar du

ejer 75 procent af Lego, nummer 14). - Der var en forpligtelse til at interessere sig for

- Men når Novo Nordisk bringer den viden

medarbejderne, og den forpligtelse har så givet

- Mine efterfølgere, Lars Rebien Sørensen og

ud, bringer de den ud ved for eksempel

en meningsfyldt arbejdsplads, hvor man kunne

Steen Scheibye, vil fortælle at en strategi, der

at hjælpe patienter med at organisere sig i

diskutere værdier og føle samfundsansvar. Det

inkluderer socialt ansvar, som tidligere nævnt

patientforeninger, der kan påvirke myndigheder

har været mit store held, at jeg aldrig behøvede

ikke kun er en rigtig måde at drive forretning

og måske sundhedsstrategier og dermed starte

at have andre holdninger med på arbejde, end

på. Det er også en god måde. Det er ikke for

en ordentlig behandling af diabetes. Og om

dem jeg havde, når jeg var mig selv, forklarer

at være hellig, men for mig var det bare fordi,

20-30 år fører det måske til, at man begynder

Mads Øvlisen.

det var den rigtige måde. Når du kunne hjælpe.

at købe insulin. Så Novo Nordisk bruger det, de

14

| Erhvervsforum 6/09 |


Tema | Miljø |

er gode til, og integrerer det i forretningen med

største danske virksomheder med virkning fra i

men også husker på nogle af de andre kolossale

et kommercielt langsigtet syn, uddyber Mads

år skal rapportere om politikker for samfundsan-

udfordringer. Korruption er eksempelvis stadig

Øvlisen.

svar, stiller store krav.

et kæmpe problem, og man kan også forestille sig, at der kommer mere holdningsprægede

Det kræver dialog Hvad, der startede med ønsket om at gøre det

»Vi var måske engang et fore-

rigtige, er siden blevet en del af det at drive en

gangsland, men der er en

virksomhed. Ikke kun i Danmark men også i resten af verden. Politiske initiativer er kommet på banen. Og der forskes intensivt i området. Eksempelvis

lang række lande, der er i hvert fald lige så langt, som vi er, på det her område«

på Copenhagen Business School, hvor Mads

ting, som eksempelvis hvordan virksomheder opfører sig værdigt og anstændigt i andre lande, vurderer Mads Øvlisen, der i løbet af samtalen flere gange læner sig tilbage i stolen, skubber stolen lidt tilbage fra bordet, kigger ud ad vinduet, er i gang. Nu kommer stolen imidlertid tilbage til skrivebordet. Endnu engang bliver tonen i stemmen og

Øvlisen er adjungeret professor i Corporate

blikket i øjnene den anelse mere fast, en erfaren

Social Responsibility, og hvor Erhvervsforum har

- Regeringen har valgt at sige, ”vi vil ikke tvinge

taler ved, fanger ens opmærksomhed, der dog i

sat ham stævne på hans kontor.

virksomheder til at påtage sig socialt ansvar, men

dette tilfælde for længst er fanget.

de virksomheder, der har påtaget sig det, synes Det er imidlertid magtpåliggende for den

vi, skal blive bedre til at rapportere om det”.

- Der er en vis opfattelse af, at vi i Danmark

pensionerede erhvervsmand – men langt fra

Ønsket er at gøre Danmark internationalt kendt

er nået meget langt på det her område. Vi var

pensionerede ildsjæl – at understrege, at social

for ansvarlig vækst, men hvis virksomhederne

måske engang et foregangsland, men der er

ansvarlighed ikke kun er noget, der tæller på

ikke rapporterer om det, de gør, får vi jo ikke den

en lang række lande, der er i hvert fald lige så

Christiansborgs gange, på forskningsinstitutioner

konkurrencemæssige fordel.

langt, som vi er på det her område. Det kan

eller i virksomheder med direktionsgange, men

godt være, det er fordi, vi ikke er gode nok til at

også det enkelte kontor, værksted eller for den

- En udfordring for alle bliver at huske, at det

kommunikere om alt det gode, som vi gør, at vi

sags skyld i den enkelte stald.

stadig er virksomheder, der skal drive det her.

ser os overhalet i internationale undersøgelser.

Rapportering skal være så enkel som mulig, så

Men jeg tror også, det skyldes, at for mange

- Det er en måde at styrke virksomheden på.

der ikke skal laves flere volumenstore rapporter,

af os har sagt ”Jamen det her, det kan vi bare”

De væsentligste erfaringer kommer fra større

som ikke hænger sammen, men tværtimod

og så har sat det ud på sidelinien. Så jeg gør

virksomheder, men undersøgelser over hele

laves en sammenhængende rapportering,

også det her for at minde om, at det er vigtigt

verden viser, at der er fordele ved det for både

påpeger Mads Øvlisen.

at udvikle sig hele tiden, og jeg er sikker på, at

store og små, lyder det fra Mads Øvlisen.

Rådet for Samfundsansvar kan komme til at

Vigtigt at udvikle sig

gøre en forskel.

Som formand for Rådet for Samfundsansvar er

Kontoret på Handelshøjskolen i København

det ikke kun hans ønske at gøre opmærksom

kan virke koldt og farveforladt. Hvide vægge

- Og så synes jeg også, at regeringens ambition

på værdien af social ansvarlighed. Det er også

uden udsmykning. Et skrivebord. En computer.

om at gøre os kendt på området, er en mulig-

at fastslå vigtigheden af at fortælle omverdenen

Arbejde frem for hygge. Men Mads Øvlisen taler

hed for at placere Danmark på det internationale

om det gode, man gør.

hurtigt sig selv og rummet varmt.

verdenskort, kendt for nogle andre ting, end

- Du kan ikke som virksomhed sidde bag luk-

At han sagde ja til posten som formand for Rådet

Danmark kendt også som et inklusivt samfund,

kede døre og sige, ”dette er mit sociale ansvar”.

for Samfundsansvar og tillige er bestyrelsesmed-

som et samfund for alle. Det er sådan en lille

Du er nødt til at have en kritisk dialog. Først

lem i FNs Global Compact skal på ingen måde

personlig ambition, jeg har, forklarer Mads

inde i virksomheden, hvor I finder ud af, hvad I

betegnes som et ønske om pæne retræteposter.

Øvlisen med et stille smil.

vil, og siden med civilsamfundet. Dels fordi der

Snarere ønsket om fortsat at gøre en forskel. Om

i mange civilsamfundsgrupper sidder dygtige

at præge og følge udviklingen fremadrettet.

vi er kendte for i dag. En mulighed for at gøre

personer, der kan lære virksomheden noget,

Et smil, der signalerer, at den lille personlige ambition nok skal blive forfulgt.

dels fordi rapportering er den eneste måde,

- Social ansvarlighed er ikke en døgnflue. Det bli-

samfundet kan holde dig ansvarlig på, fortæller

ver spændende at se, hvordan det vil udvikle sig.

Mads Øvlisen.

Der er ingen tvivl om, at en stor del af interessen for øjeblikket kommer fra klimaforandrings-

Han bemærker, at Rådet for Samfundsansvar

diskussionerne, og en af udfordringerne er at

ikke har nogle sanktionsmuligheder at gribe til.

sørge for, at det hele ikke kommer til at handle

Heller ikke den nye lov, om at de cirka 1100

om klima. At vi ikke kun hopper på klimavognen

| Erhvervsforum 6/09 |

15


Tema | Miljø |

»En af de letteste muligheder er at tilslutte sig FNs Global Compact« Mads Øvlisen har en klar anbefaling til virksomheder, der gerne vil arbejde med socialt ansvar Det er ikke kun på dansk niveau, Mads Øvlisen

for virksomheder i mange andre lande. Et er, at

arbejder for at fremme virksomheders sociale

DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med flere

ansvar. Det gør han også på verdensplan

har udarbejdet diverse hjælpeværktøjer.

gennem FNs Global Compact, hvor han er

Mads Øvlisen

bestyrelsesmedlem.

Noget andet, at mange danske virksomheder allerede uvidende har taget de første ofte solide

Og netop Global Compact fremhæves af Mads

skridt.

Mads Øvlisen er født i 1940, er uddannet

Øvlisen, når han får spørgsmålet om, hvad virk-

jurist og har tillige en MBA fra Stanford

somheder, der gerne vil i gang med at inddrage

- Mange mindre virksomheder gør meget uden

University i USA.

socialt ansvar, skal gøre.

at have en strategi for det, men alene fordi de

I 1972 blev han ansat i Novo, hvor han i

- Der er mange måder at gå i gang på, men en

for medarbejderne. I forhold til Global Compact

1981 blev administrerende direktør. Han

af de letteste muligheder er i virkeligheden at

starter de fleste med at se på medarbejdersitua-

fortsatte som administrerende direktør efter

tilslutte sig FNs Global Compact. Det er verdens

tionen, fordi vi alle har data for, hvad vi gør for

fusionen med Nordisk i 1989 og frem til

største frivillige netværk for social ansvarlighed,

at lave arbejderbeskyttelse og fremme sundhed

2000.

og det, jeg synes er godt, er, at det ikke er et

på arbejdspladsen med videre. Og det er alt

sæt standarder, man skal leve op til, men et sæt

sammen meget fremskredent i forhold til mange

Fra 2000 til 2006 var Mads Øvlisen besty-

principper, man arbejder henimod, siger Mads

andre lande. Så man kan komme relativt let

relsesformand i Novo Nordisk, fra 1990 til

Øvlisen.

i gang, og det er min erfaring, at når man er i

synes, det er sund fornuft at gøre noget godt

2008 var han bestyrelsesmedlem i Lego

gang, så vokser appetitten, og det kommer til at

(fra 1996 til 2008 som formand), og fra

De i alt 10 principper fordeler sig i fire forskellige

påvirke medarbejderne positivt, fortæller Mads

2000 til 2007 var han bestyrelsesformand

kategorier – menneskerettigheder, arbejdstager-

Øvlisen.

for Det Kongelige Teater.

rettigheder, miljø og antikorruption – og som virksomhed forpligter man sig til en gang om

Netop medarbejderne er centrale for at få

året at rapportere om arbejdet på disse områder.

succes med socialt ansvar.

Sverige, medlem af bestyrelsen for FNs

- Man skal først rapportere på alle fire sæt

- Social ansvarlighed lykkes kun, hvis den er

Global Compact og formand for Rådet for

principper efter fem år, og der er ikke nogen

drevet af topledelsen, men også ejes af resten

Samfundsansvar.

faste mål. Med Global Compact kan du sige, ”jeg

af virksomheden. Enhver medarbejder skal føle

Han er i dag formand for Kunstrådet, bestyrelsesmedlem i Wanas Fondet i

kan ikke overkomme alt det her”, og fokusere på

en forpligtelse og have mandat til at indarbejde

Han er tillige adjungeret professor i Corpo-

eksempelvis forsyningskæden i første omgang,

sociale og miljømæssige betragtninger i arbejdet,

rate Social Responsibility ved Copenhagen

hvis du vurderer, at det er det vigtigste for din

understreger Mads Øvlisen.

Business School.

virksomhed, forklarer Mads Øvlisen.

| Fakta |

16

| Erhvervsforum 6/09 |

Gør allerede meget For danske virksomheder er Global Compact måske endda en endnu lettere mulighed end


Tema | Miljø |

Bølgegang I dag er Danmark selvforsynede med energi – skal det fortsætte i fremtiden, gælder det om at udvikle alternative måder at generere energi på. Fremtiden byder på nye, spændende teknologier som fx bølgekraft. Potentialet er stort – men på trods af gyldne udsigter er branchen ramt af manglende vilje til at investere.

Af Christoffer Boserup Skov I en tid, hvor ”energi-effektivitet” er et nøgleord,

ved at blive udtømt. Og bølgeenergi er et varmt

35.000 millioner kWh, hvis de er placeret i

er tallene slående:

emne, fordi det er en attraktiv, vedvarende

Atlanterhavet.

energiform; bølgekraft er energiudnyttelse af – Hvis man forestiller sig bølgekraftsanlæg

havbølger – bølgernes energi bliver transforme-

Ren energi – men manglende investeringer

langs Europas vestkyster, så vil de kunne dække

ret til el ved hjælp af en generator.

– Bølgekraft har jo den store fordel, at det er

halvdelen af Europas elforbrug. Potentialet

ren energi. Når først anlægget er lavet, så kan vi

er enormt, fortæller bestyrelsesformand for

– Der findes forskellige typer af anlæg. Der er

udnytte bølgeenergien i stor stil. Bølgekraft har

bølgekraft-virksomheden Wave Dragon Hans

anlæg, der er sat fast på bøjer, og de anlæg kan

– i forhold til fx vindmølleenergi – den fordel, at

Christian Sørensen.

producere 250 kW – bøjerne kan så bygges

man meget præcist kan forudsige bølgekraften.

sammen til støtteanlæg. De anlæg, vi arbejder

Bølger er lavet af vinden, og havbølgerne kom-

Disse tal burde umiddelbart vække stor glæde

med i Wave Dragon, kan producere 12.000

mer typisk 6-8 timer efter vinden. I forbindelse

i en verden, hvor de fossile brændstoffer er

millioner kWh om året i Nordsøen – og op mod

med stormvejr kan vi endda lave forudsigelserne

| Erhvervsforum 6/09 |

17


Tema | Miljø |

meget før, siger Hans Christian Sørensen,

– Der er en katastrofal mangel på støtte til disse

ikke været den politiske opbakning til at gøre

der også er næstformand i den europæiske

teknologier og virksomheder. Det er fuldstændig

noget, forklarer klima-ordføreren for SF.

brancheorganisation for bølgeenergi.

tåbeligt, at man i et land, der er omgivet af vand ikke investerer mere i bølgeenergi. Omstillings-

– Der er masser af teknologier, man kan

Selvom teknologien faktisk er på plads og

processen fra de fossile brændstoffer som kul

satse på; bølgeenergi er en af dem, solceller

potentialet er stort, så er branchen nået til et

og olie, kræver jo netop, at man satser på flere

indbygget i huse er en anden, biokraftvarme

kedeligt stoppunkt.

forskellige teknologier.

og biogas er andre. I forhold til bølgeenergi er etableringen af demonstrationsanlæg en

– Allerede i 2005 var vi faktisk klar med

Tanken om, at Danmark mister den grønne

relativ dyr affære, derfor skal der være midler

full-scale anlæg, men vi mangler simpelthen

førertrøje til andre lande er ifølge Holmsgaard

og politisk opbakning til sådanne projekter. Det

investorer. Typisk skal vi ud at finde halvdelen

en politisk sag:

nytter ikke, at man efter to år løber tør for midler, og projektet går i stå. Tilskudsordningerne er lige

af finansieringen blandt private investorer – det kan være svært, når det tager ca. tre år at få til-

– Vi gør uendelig lidt i Danmark i forhold til at

nu én stor pærevælling, og der mangler ganske

ladelse til at bygge et anlæg, siger Hans Christian

udvikle alternativ energi. Det er et område, vi

enkelt penge til området. Og det er et politisk

Sørensen.

skal satse meget stærkere på. Jeg mener, at der

anliggende, pointerer Anne Grete Holmsgaard.

er tale om et decideret politisk svigt – der har Ifølge Hans Christian Sørensen har liberaliseringen af energimarkedet betydet, at mange energiselskaber har stort fokus på den aktuelle bundlinje, og derfor ikke er interesseret i alt for

Fakta om virksomheden Wave Dragon

langsigtede investeringer som bølgeenergi. Dertil kommer, at støtteordningerne ikke er attraktive

Wave Dragon er et dansk firma, der har specialiseret sig i at udvikle den såkaldte Wave

nok – det gør det især svært i opstartsfasen.

Dragon-teknologi. I modsætning til de fleste flydende bølgekraftanlæg ligger Wave Dragon stille i bølgerne og fungerer nærmest som en strandbred, hvor bølgerne skyller op i et stort

– I skotland har man forstået det og giver en

reservoir. Det opskyllede vand strømmer herefter tilbage til havet gennem simple vandturbiner

hel del mere i tilskud – og portugiserne er også

af samme type, som anvendes i mange vandkraftværker.

godt på vej. I England har man lært af historien og sagt, at man ikke vil begå den samme fejl

Alle andre bølgekraftskonstruktioner er beregnet til at svinge i takt med bølgerne, hvilket som

som tidligere med vindmølleindustrien og lade

regel medfører store vedligeholdelsesudgifter og kort levetid - Wave Dragon anlæg forventes

Danmark få førertrøjen; derfor vil England satse

at have en levetid på 50 år.

stort på bølgeenergi, fortæller Hans Christian Sørensen.

Firmaet har organisationsmæssigt en meget fleksibel struktur med en lille kerne og et stort netværk af eksperter og forskere. Du kan læse mere om firmaet på www.wavedragon.net.

På spørgsmålet om, hvornår bølgeenergi bliver en integreret del af energiforsyningen, anlægger

Indtil dato er der anvendt ca. 100 mio. kroner til udvikling af Wave Dragon, hvoraf halvdelen

Hans Christian Sørensen både en negativ og

kommer fra Energistyrelsen, Energinet.dk (PSO), den Walisiske Regering samt EU. Den øvrige

positiv vinkel.

halvdel er finansieret af de 15 virksomheder, der er, eller har været, involveret i udviklingen.

– Vi troede – og håbede – at det ville gå hurtigere. Vi har ganske enkelt haft problemer med at finde pengene. Men på den anden side så har teknologien den fordel, at når man først har fået tilpasset teknologien til den konkrete bølgelængde, så kan den produceres i tusindvis.

Politisk opbakning efterlyses Wave Dragon har 20 anlæg klar til godkendelse og opførelse – og venter sådan set bare på grønt lys i form af økonomisk tilskud. Det manglende grønne lys er ikke noget, der huer SFs klimaordfører Anne Grete Holmsgaard.

18

| Erhvervsforum 6/09 |

| Fakta |


Skattereformen

- hvad betyder den for din virksomhed? Den 1. januar 2010 træder den skattereform, som regeringen vedtog i foråret, i kraft. Hensigten med reformen er at bidrage til at sætte skub i samfundsøkonomien ved blandt andet at sænke skatten på arbejde. Derudover indeholder reformen en række miljø- og sundheds-fremmende tiltag. Cand. jur. Karin Hald redegør her for en række udvalgte områder, hvor reformen får betydning for virksomhederne.

Af Karin Hald, Revisonsfirmaet Beierholm

Nedsættelse af marginalskatten

Sidste frist for store pensionsindskud

Investering efter reformen

Det overordnede formål med reformen var at

En af kilderne til finansiering af skattelempelserne

Efter gældende regler medregnes positiv

nedsætte skatten på arbejdsindkomst. Dette er

er, at der med virkning fra og med indkomståret

nettokapitalindkomst i grundlaget for beregning

primært sket ved at ophæve mellemskatten (6

2010 er lagt loft over fradrag for indbetalinger

af topskat. Fra og med 2010 indføres en

procent) og nedsætte bundskatten med 1,5

til ratepensioner med videre. Fra 2010 kan der

bundgrænse på 40.000 kroner, og det dobbelte

procent, hvilket i alt giver en marginalskattelem-

højst opnås fradragsret for 100.000 kroner pr.

for ægtefæller. Med andre ord kan hver person

pelse på 7,5 procent - fra 59 procent til 51,5

person. Derfor anbefaler vi også, at man i 2009

have en positiv (netto)kapitalindkomst på

procent før AM-bidrag og kirkeskat. Beløbsgræn-

indbetaler mest muligt til ratepensionsordninger

40.000 kroner, hvor skatten kun er 36,5 procent.

sen for, hvornår der skal betales topskat, er også

og lignende. Der findes en række overgangs-

Hvis der eksempelvis er tale om en investering i

hævet - med cirka 55.000 kroner over årene

regler for eksisterende pensionsaftaler, men her

obligationer med 5 procent i rente, betyder det,

2010 og 2011.

anbefaler vi, at man får personlig rådgivning om

at afkastet af en investering på 800.000 kroner

ens konkrete situation.

alene beskattes med 36,5 procent.

krone motiverer til at holde indkomsten under

Lønmodtagere, herunder personer ansat i

Kapitalindkomsten består af eksempelvis renter,

topskattegrænsen i 2009 (347.200 kroner),

eget selskab, bør overveje at etablere såkaldte

kursgevinster/tab på obligationer i udenlandsk

idet skatten på indkomst over dette beløb falder

arbejdsgiverordninger, hvor arbejdsgiveren

valuta, visse strukturerede produkter, beviser i

med 7,5 procent 1. januar 2010.

indsætter en del af den ansattes gage på en

akkumulerende investeringsforeninger og aktier

pensionsordning. Der er principielt ingen grænse

i visse investeringsselskaber med videre. Frem-

Hvis man anvender virksomhedsskatteordningen,

for hvor stor en del af lønnen, der kan indsættes

adrettet bør man tilstræbe at udnytte grænsen

kan man med fordel holde sine hævninger under

via en arbejdsgiverordning, og der er ikke noget

på de nævnte 40.000 kroner pr. person, idet

grænsen for topskat i 2009 og derved spare skat.

til hinder for, at den fulde gage i årets sidste må-

beskatningen er i den laveste ende.

Opsparet overskud fra tidligere år i virksomheds-

neder indsættes på pension via arbejdsgiveren.

ordningen vil ved hævning i 2010 eller senere

Pas dog på med at konvertere allerede udbetalt

Skema 1 på næste side viser, hvordan skattere-

også nyde godt af marginalskattenedsættelsen.

løn til pensionsindbetaling på denne måde.

formen fremadrettet indvirker på investerings-

Nedsættelsen af skatten på den sidst tjente

| Erhvervsforum 6/09 |

19


området – du kan få flere informationer hos

mindre end 10 procent. Udbytte fra sådanne

Aktiernes handelsværdi ved indgangen til

din revisor eller hos din investeringsrådgiver i

aktier beskattes altid fuldt ud, og der er således

indkomståret 2010 anses som indgangsværdi

Andelskassen.

ikke længere noget nedslag på 34 procent som

ved opgørelse efter lagerprincippet. Denne

i dag. Avancer/tab beskattes altid uanset ejertid,

indgangsværdi opgøres for selskabets samlede

Selskabers aktier i andre selskaber

og beskatningen sker som hovedregel efter et

beholdning af porteføljeaktier under et. Hvis den

Skattereformen opdeler selskabers aktier i andre

lagerprincip. Efter dette princip beskattes vær-

samlede handelsværdi primo 2010 er lavere

selskaber i datterselskabsaktier/ koncernsel-

distigninger – også de urealiserede – løbende,

end den samlede faktiske anskaffelsessum for

skabsaktier og porteføljeaktier. Datterselskabsak-

ligesom tab fradrages. Beskatningen sker som

samme beholdning, opstår en nettotabssaldo

tier defineres som aktier, hvor der ejes mindst

almindelig selskabsindkomst, og fradraget

som forskellen mellem de to beløb. Saldoen

10 procent af det andet selskab. Udbytter og

indrømmes i samme.

nedsættes dog med den skattefri del af udbytter,

avancer fra datterselskabsaktier er skattefrie

som selskabet i 2007–2009 har modtaget af ak-

uanset ejertid. Fra og med indkomståret 2010

De ændrede regler gælder fra og med ind-

tierne. Nettotabssaldoen kan fremføres til mod-

findes der med andre ord ikke længere nogen

komståret 2010, og der findes særlige over-

regning i kommende års avancer. Konsekvensen

tre-års-regel i relation til selskabers aktieavancer.

gangsregler for de porteføljeaktier, som et

heraf er, at der ikke sker beskatning af avancer,

Alle andre aktier er porteføljeaktier. Det vil som

selskab har anskaffet før starten af indkomståret

før kursværdien af den samlede aktiebeholdning

hovedregel sige aktier, hvor ejerandelen er

2010.

overstiger den samlede anskaffelsessum. For at undgå omgåelse er det bestemt, at hvis

Skema 1: Personers investering

selskaber i perioden fra 25. maj 2009 til starten på indkomståret 2010 sælger aktier ejet over tre

FØR skattereform

EFTER skattereform

• Afkast, der beskattes som kapitalindkomst, eksempelvis renter, visse kursgevinster og aktier i investeringsselskaber

• Afkast, der beskattes som kapitalindkomst, eksempelvis renter, visse kursgevinster og aktier i investeringsselskaber

men på disse fortsat indgå på nettotabssaldoen.

• Positiv kapitalindkomst, laveste marginal, ekskl. kirkeskat 38%

• Positiv kapitalindkomst, laveste marginal, ekskl. kirkeskat ca. 36,5%

sådanne aktier med gevinst skattefrit og eventu-

• Positiv kapitalindkomst, højeste marginal, ekskl. kirkeskat 59%

• Positiv kapitalindkomst, højeste marginal, ekskl. kirkeskat 51,5%

• Negativ kapitalindkomst ca. 33,5%.

• Negativ kapitalindkomst ca. 33,5%/25% (2019)

år, skal anskaffelsessummen og afståelsessumPå den måde undgås det, at selskabet sælger elt beholder aktier med tab, således at dette tab medtages på nettotabssaldoen.

• Positiv nettokapitalindkomst op til DKK 40.000 pr. person/ægtefælle beskattes med 36,5%, svarende til en obligationsinvestering i niveau DKK 800.000 (5%)

Løn eller udbytte

• Fra 2019 vil renteindtægter reelt alene beskattes med 25%, når personen også har renteudgifter.

skal hæve midler ud af selskabet som løn eller

Når man skal vurdere, om en hovedaktionær udbytte, skal man se beskatningen i selskabet og hos aktionæren under et. Efter skattereformen vil udbytte ved laveste marginal blive beskattet med i alt 45 procent og 56,5 procent

Aktier

Skema 2: Personers aktieinvestering

på højeste marginal.

FØR skattereform

EFTER skattereform

• Aktieindkomst, 28%/43%/45% skat, såvel udbytter som avancer.

• Aktieindkomst, 27%/42% skat, såvel udbytter som avancer.

• Kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier.

• Kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier (»aktier optaget til handel på reguleret marked«).

Aktier i eget Holdingselskab (ikke omfattet af ABL $ 19)

• HUSK indberetning af køb betingelse for senere fradrag for tab.

20

• Holdingselskabets aktier realiseres skattefrit efter 3 år, og provenu udloddes til personaktionær • Samlet skat på marginalen 45%.

• Datterselskabs- og koncernaktier er skattefrie

• Holdingselskabets aktier realiseres skattepligtigt (mindre end 3 års ejertid), avance beskattes med 25%, resultat efter skat udloddes til personaktionær

• Holdingselskabets porteføljeaktier beskattes med 25% (lagerbeskatning), såvel udbytter som værdistigninger.

• Porteføljeaktier: Resultat efter skat på 25% udloddes til personaktionær

• Samlet skat på marginalen 58,75% • Holdingselskabet modtager udbytte af aktierne, 66% heraf beskattes med 25%, resultat efter skat udloddes til personaktionær • Samlet skat på marginalen, 54,1%.

• Samlet beskatning på marginalen, 56,5% (45% ved laveste udbytte skat) • Holdingselskabet modtager udbytte af aktierne, 100% heraf beskattes med 25%, resultat efter skat udloddes til personaktionær • Samlet skat på marginalen, 56,5%.

| Erhvervsforum 6/09 |

• Samlet skat på marginalen 42%.

Til sammenligning vil løn på laveste marginal blive beskattet med cirka 40 procent og cirka 56 procent på højeste marginal, begge inkl. AM-bidrag og kirkeskat. Beskatningen er således stort set ens, uanset om midlerne hæves som løn eller udbytte. Der er med andre ord ikke længere nogen fordel ved at hæve udbytte frem for løn. Reglerne er meget komplekse, og der er mange hensyn, der skal tages og mange overvejelser at gøre sig, hvorfor det under alle omstændigheder må anbefales at søge konkret rådgivning – i Andelskassen eller hos sin revisor – i hver enkelt situation.


Skattereformen

- de væsentligste ændringer i moms og afgifter Af Jane Hurup, Revisonsfirmaet Beierholm

En af skattereformens væsentligste finansieringskilder er ophævelsen af nogle momsfritagelser. Også øgede miljø- og energiafgifter og mindskelse af erhvervslivets refusionsmuligheder for samme afgifter er i høj grad med til at finansiere skattereformen. Jane Hurup ridser her de væsentligste ændringer på moms og afgiftsområdet op.

der skal betales moms af fortjenesten af de

Energiafgifter

enkelte rejser. Når rejsen anvendes til brug for

De vigtigste ændringer fremgår i oversigtsform

momspligtige formål, vil køber have fradragsret

af skemaet.

for momsbeløbet. Virksomhederne har altså kun fradragsret for moms af rejsebureauydelser, når

Miljøafgifter

der er tale om udgifter af streng erhvervsmæs-

Fra 1. januar 2010 ændres beskatningen af biler.

sig karakter. Det er kun rejser inden for EU,

Vægt- og ejerafgift på dieseldrevne personbiler

der bliver momspligtige. Rejser uden for EU

samt på nye varebiler fra den 18. marts 2009

bliver momsfritaget med en nul-momssats, der

eller senere - uden partikelfilter - forhøjes med

medfører, at momsen kan trækkes fra.

1.000 kroner om året. Nye varebiler beskattes af bilernes brændstofforbrug i stedet for efter bilens

Administration af fast ejendom (Gældende fra

vægt. Fremover gælder således samme satser

1. januar 2011)

som for personbiler, hvilket medfører en årlig

Den nuværende fritagelse for moms af

meromkostning på 2.000–3.000 kroner pr. bil.

administration af fast ejendom ophæves pr. 1. januar 2011. Som en konsekvens af indførelsen

Sundhedsfremmende afgifter

Moms- og lønsumsafgift

af momspligt for administrationen ophæves

Med virkning fra 1. januar 2010 indføres

Levering af fast ejendom (Gældende fra 1.

lønsumsafgiften.

herudover stigninger på en række sundheds-

januar 2011)

fremmende afgifter. Det gælder bl.a. afgift

Som udgangspunkt vil salg af fast ejendom sta-

Lønsumsafgift for den finansielle sektor

på chokolade- og sukkervarer, is, sodavand,

dig være fritaget for moms, men levering af nye

(Gældende fra 1. januar 2013)

cigaretter og tobak.

bygninger og byggegrunde bliver dog omfattet

Virksomheder i den finansielle sektor – herunder

af momspligten. Det betyder, at der pr. 1. januar

pengeinstitutter og forsikringsselskaber – betaler

Som det fremgår af ovenstående gennemgang

2011 bliver indført moms på erhvervsmæssigt

nu lønsumsafgift med 9,13 procent af den

får skattereformen stor økonomisk betydning

salg af fast ejendom i form af nye bygninger

samlede lønsum i virksomhederne. Efter

for mange danske virksomheder. Det er derfor

med tilhørende jord og byggegrunde.

ændringerne forhøjes denne lønsumsafgiftssats

vigtigt allerede nu at inddrage de nye moms- og

til 10,5 procent.

afgiftsregler i overvejelserne vedrørende den

Rejsebureauer (Gældende fra 1. januar 2011)

økonomiske planlægning. Vores opfordring er,

Med skattereformen ophæves momsfritagelsen

Miljø- og energiafgifter

at du afholder et møde med Andelskassen eller

for rejsebureauvirksomhed. Også lønsums-

Erhvervslivet kommer til at mærke afgiftsstignin-

din revisor, hvis du ikke allerede har gjort det.

afgiftspligten ophæves. Rejsearrangører og

ger inden for miljø og energi, og desuden bliver

rejsebureauer skal fra 1. januar 2011 betale

mulighederne for afgiftsrefusion færre efter

moms efter en særordning, som medfører, at

skattereformen.

Energiafgifter fra 1. januar 2010

Godtgørelse – momsregistrerede virksomheder

1. januar 2010

Afgift på smøreolie på 205,6 øre pr. l

Ingen godtgørelse

1. januar 2010

Generel forhøjelse af afgifterne på brændsel på 15%

Ja, efter de alm. regler

1. januar 2010

Generel forhøjelse af afgifterne på elektricitet på 5%

Ja, efter de alm. regler

1. januar 2010

Ingen godtgørelse af energi der anvendes til aircondition/køling til komfort

Ingen godtgørelse

2010 – 2012

Godtgørelsen af afgifter på brændsel til proces nedsættes med DKK 4,5 pr. GJ

Godtgørelsen reduceres fra 100% til ca. 92%

2013 -

Godtgørelsen af afgifter på brændsel til proces nedsættes med DKK 15 pr. GJ

Godtgørelsen reduceres fra 100% til 75%

2010 – 2012

Indførelse af tillægsafgift på el på 1,6 øre pr. kWh

Ingen godtgørelse

2013 -

Tillægsafgiften på el øges til 6,2 øre pr. kWh el

Ingen godtgørelse

| Erhvervsforum 6/09 |

21


Læs her, hvad de nye regler betyder for dig! Pension er en personlig ting. Det handler om at skrue sin pensionsordning sammen, så den passer til ens forventninger i fremtiden og til ens aktuelle situation. Dine pensionsbehov er forskellige alt efter, om du er midt i 30’erne eller midt i 50’erne, om du har familie eller om du er single. Af Birgitte Normann , Pensionschef, Danske Andelskassers Bank A/S Uanset, hvor du er henne i dit livsforløb, er

indbetalingen ligger ud over 100.000 kroner.

det en god ide med jævne mellemrum at få

Der er fortsat fuldt fradrag for indbetalingen.

set din pensionsordning igennem. Her kan du læse lidt mere om, hvad du som selvstændigt

Hvad er en livsvarig livrente?

erhvervsdrivende skal være opmærksom på.

Livrente er, kort fortalt, en pensionsordning, som sikrer dig en indkomst så længe, at du er i live.

Nye regler for ratepension

Du sikrer derfor, at du ikke løber tør for penge.

Lønmodtagere og selvstændige med eget ApS

Læs eventuelt mere på www.andelskassen.dk.

og A/S bliver fra 2010 omfattet af nye regler for indbetaling på ratepension. Fra 2010 er det

Husk skattefordelene på indbetalingerne!

nemlig kun muligt at indbetale i alt 100.000

2009 er sidste chance for store pensionsindbe-

kroner (108.695 kroner på en arbejdsgiver

talinger på arbejdsgiver-ratepensioner. Næste

ordning) på ratepension.

år falder skattefradraget for indbetalinger på ratepension nemlig fra 59% til 51,5%.

Du har mulighed for at oprette en ratepension frem til du fylder 75 år. 31. maj blev seneste udbetaling af kapitalpension ændret, således at den senest skal være udbetalt ved 75 år (efterlønsalderen + 15 år) Fra 1. januar 2010 kan man oprette nye kapitalpensioner frem til man fylder 75 år. (efterlønsalderen + 15 år)

I Andelskassen har du fortsat mulighed for at indbetale mere end 100.000 kroner på pension.

Så det kan være en rigtig god idé, at benytte dig

Det kan ske ved at indbetale på kapitalpension,

af muligheden for at spare tusindvis af kroner

hvor grænsen for indbetaling ligger på 46.000

ved at indbetale på ratepension i år.

Prøv Andelskassens pensionsberegner

kroner. Derudover kan man indbetale på livsvarige livrenter via Andelskassen.

Nye muligheder

Skatteværdi af pensionsindskud Indkomst

2009

2010

Selvstændigt erhvervsdrivende

> 389.000

59 %

51,5 %

På www.andelskassen.dk kan du fra den 1.

Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter

347.200-389.000

59 %

36,5 %

november prøve vores nye, pensionsbereg-

42.900-347.200

38 %

36,5 %

sig af virksomhedsskatteordningen, har fortsat mulighed for at indbetale på ratepension via 30%-ordningen for selvstændige.

Indbetalinger på private ratepensioner må

ner. Så kan du beregne, om din nuværende pensionsordning passer til dine ønsker i fremtiden.

ikke overstige 46.000 kroner i 2009. Kontakt Du kan derfor indtil 31. december 2014 fortsat

Andelskassen og få pensionsrådgivning, som

indbetale på en ratepension – også selvom

passer til din situation.

22

| Erhvervsforum 6/09 |

| Fakta |


Kort Nyt Agromek messe i Herning Kvægbrugere, svineproducenter og andre husdyrbrugere får rig lejlighed til at få inspiration og nye idéer, når Agromek-husdyr for første gang bliver gennemført i dagene 24. - 28. november i Messecenter Herning. Det nye navn – Agromek-husdyr – markerer, at Agromek nu er forskellig fra år til år.

Overlad opkrævninger til PBS Andelskassen anbefaler, at din virksomhed bruger PBS’ opkrævningsløsninger for at sikre, at dine kunder betaler til tiden. Få desuden en mere effektiv faktureringsprocedure, der kan frigive flere ressourcer til din kernekompetence, hvor du samtidig sparer penge og kan fastholde dine kunder i længere tid. Ring til PBS og hør mere på tlf. 44 89 75 00.

Andelskassens aktieteam anbefaler:

Køb Vestas

Vi anbefaler at købe Vestas på kort sigt, idet opmærksomheden omkring de ”klimavenlige aktier” vil være stigende op til og i forbindelse med FN’s Klimakonference, der holdes i København i december. I Danmark er der flere gode bud på ”klimavenlige aktier”, herunder Danisco, Novozymes og Rockwool. Vi tror dog på, at Vestas i denne sammenhæng vil stjæle meget af opmærksomheden, da selskabets produkt er nemt at forstå i forhold til klimadebatten. Endvidere er Vestas i forvejen blandt de mest eksponerede klimavenlige selskaber i verden. Vores tidshorisont på denne kortsigtede købsanbefaling er frem til slutningen af klimakonferencen i december 2009. Læs mere på www.andelskassen.dk under ”Investering” eller rådfør dig med din investeringsrådgiver i Andelskassen.

Pressefoto: Vestas

| Erhvervsforum 6/09 |

23


Andelskassen Alssund

Andelskassen Nordøstjylland

Kærup-Janderup Andelskasse

Augustenborg • telefon 87 99 35 00

Rostrup • telefon 87 99 54 30

Janderup • telefon 87 99 52 90

Sundeved • telefon 87 99 36 45

Arden • telefon 87 99 35 55

Nordborg • telefon 87 99 59 59

Hadsund • telefon 87 99 36 25

Løgstrup Andelskasse

Gråsten • telefon 87 99 38 38

Hobro • telefon Tlf. 87 99 53 35

Løgstrup • telefon 87 99 57 40

Klejtrup • telefon 87 99 53 50

Viborg • telefon 87 99 57 25

Andelskassen Frederiks

Aalborg • telefon 87 99 57 60

Skive • telefon 87 99 59 80

Frederiks • telefon 87 99 38 00



Haderup • telefon 87 99 38 18

Andelskassen Sydvestjylland

Næsbjerg Andelskasse

Agerbæk • telefon 87 99 35 90

Næsbjerg • telefon 87 99 53 10

Andelskassen Fyn

Årre • telefon 87 99 35 75

Kværndrup • telefon 87 99 52 60

Esbjerg • telefon 87 99 36 10

Oure-Vejstrup Andelskasse Oure • telefon 87 99 53 90

Stenstrup • telefon 87 99 55 10

Svendborg • telefon 87 99 53 80

Ringe • telefon 87 99 55 40

Andelskassen Sønderjylland

Gislev • telefon 87 99 35 20

Tandslet • telefon 87 99 56 00

Odense • telefon 87 99 59 30

Sønderborg • telefon 87 99 55 85

Outrup Andelskasse

Tinglev • telefon 87 99 55 55

Outrup • telefon 87 99 54 10

Andelskassen Himmerland

Rens • telefon 87 99 55 50

Hvilsom • telefon 87 99 39 60

Høruphav • telefon 87 99 55 70

Andelskassen Varde Nordenskov • telefon 87 99 56 70

Mejlby • telefon 87 99 39 75 Aars • telefon 87 99 39 85

Andelskassen Østjylland

Ansager • telefon 87 99 57 05

Brøndum • telefon 87 99 53 20

Hammershøj • telefon 87 99 39 00

Grindsted • telefon 87 99 35 35

Hvam • telefon 87 99 39 70

Harridslev • telefon 87 99 52 45

Skovlund • telefon 87 99 54 65

Randers • telefon 87 99 38 55

Varde • telefon 87 99 56 90

Andelskassen MidtVest

Silkeborg • telefon 87 99 59 60

Ølgod • telefon 87 99 54 55

Ikast • telefon 87 99 37 00

Thorsager • telefon 87 99 56 15

Billum • telefon 87 99 36 80

Bording • telefon 87 99 37 15

Ørum • telefon 87 99 39 05

Alslev • telefon 87 99 36 55

Vorgod • telefon 87 99 37 45

Århus • telefon 87 99 38 80

Oksbøl • telefon 87 99 36 65 Thorstrup • telefon 87 99 56 35

Tarm • telefon 87 99 39 30 Bork • telefon 87 99 39 20

Horne Andelskasse

Skjern • telefon 87 99 37 85

Horne • telefon 87 99 39 50

Vammen-Rødding Andelskasse Vammen • telefon 87 99 56 55

Holstebro • telefon 87 99 53 00 Jernved-Rømø Andelskasse Andelskassen Midtthy

Gredstedbro • telefon 87 99 52 25

Midtthy • telefon 87 99 54 80

Bramming • telefon 87 99 39 95

Rødding • telefon 87 99 56 45

Egebæk-Hviding • telefon 87 99 52 10 Andelskassen Norddjurs

Ribe • telefon 87 99 52 20

Voldby • telefon 87 99 35 10

Rømø • telefon 87 99 54 40 Tønder • telefon 87 99 57 85

www.andelskassen.dk

Erhvervsforum, Oktober 2009  

Andelskassens erhvervsmagasin, Erhvervsforum