Page 1

Ulovlige lønninger er angiveligt blevet en integreret del af dansk fodbold. DBU føler dig magtesløse.

Sorte penge flyder i dansk amatørfodbold Mens landets bedste klubber kæmper med dårlig økonomi, har en række af landets mindre klubber tilsyneladende ingen problemer med at finde penge til store lønudgifter. Massive sejrsbonusser og penge under bordet er her hverdag. Og skattefar, han ser ikke en krone.

Regler for amatørspillere:

Af Andreas Müller, amull09@student.sdu.dk En spiller kan uden tab af status som Amatørfodbold er ikke længere bare hygge og litervis af øl i 3. halvleg. Både hvad angår seriøsitet, organisation og økonomi, er de mindre klubber i dag langt mere ambitiøse end for bare ti år siden. Drømmen om at lave en ”Aarhus Fremad” – som på få år tog turen fra de lavere serierækker til Superligaen – synes at leve i bedste velgående, og det har bevirket, at selv små serieklubber betaler store summer for at lokke de bedste spillere og trænere til.

amatør modtage: (a) et samlet skattepligtigt beløb på 36.000 kr. årligt i et kalenderår. Har spilleren kun amatørstatus i en del af kalenderåret, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. (b) en skattefri befordringsgodtgørelse og/eller anden form for

- Der er klubber helt ned til Serie 1 og nogle få fra serie 2, som

omkostningsgodtgørelse i henhold til de

giver nogen af deres spillere penge, siger fodboldspilleren ”Mark”,

til enhver tid gældende skatteregler.

som stadig modtager sorte penge og derfor ønsker at være anonym.

Kilde: DBU


Han har gennem længere tid fået penge under bordet fra flere klubber i Jylland og på Fyn, og han hævder desuden at have kendskab til ulovlig aflønning i mindst 15 serie- og divisionsklubber rundt om i landet. - ”Lønningerne” lå op til 3000-4000 kr. om måneden i en lille klub, jeg spillede for i Albaniserien (bedste fynske række, red.), fortæller Mark, hvis tal bakkes op af ”Jens”, en anden flittig modtager af sorte penge, som af samme grund også ønsker at være anonym. - Det mest almindelige i Albaniserien er 3000-5000 kr. om måneden. Der er mange klubber, der giver deres spillere et fast beløb om måneden, men der findes også pointbonusser. I Odense skifter spillere rundt blandt klubberne, som vi andre skifter underbukser. Klubberne derinde skiftes til at have penge i perioder, og spillerne skifter efter det. En sejrsbonus kan for en Albaniserieklub lyde på op mod 1200 kr. per vunden kamp, har jeg set eksempler på, fortæller Jens, som ikke ønsker at fortælle, hvilke klubber der er tale om. Han nøjes med at konstatere, at sorte penge er et fænomen, der praktiseres i stor stil og ”forekommer oftere, end man tror.” - En spillers personlige løn kan virke ekstrem voldsom. Så voldsom at folk ikke vil tro det, når man siger, at den kan komme helt op på 100.000 kr. for en sæson i Albaniserien, beretter Jens videre. DBU anerkender problemet I Dansk Boldspil Union kender man til udbredelsen af sorte penge, men erkender samtidig, at det er yderst begrænset, hvad man kan gøre for at stoppe det. - Det er jo problemet med sorte penge, at vi ikke ved, hvor stort omfanget er. Vi er jo ikke mere naive her i DBU, end at vi ved, der florerer sorte penge, siger Peter Ebbesen, leder af DBU’s turneringsudvalg. Han fortæller videre, at problemer med dokumentation og mangel på personoplysninger gør det næsten umuligt for DBU at dømme anklagede i sager om sorte penge. - Vi har jo haft sager, hvor vi mener at have haft den nødvendige dokumentation, men dem har vi ofte tabt, fordi vi mangler dokumentationsgrundlag. Det er jo ofte problemstillingen. Vi har ikke samme muligheder som SKAT og andre instanser af den slags. Det er ikke en gang sikkert, vi kan få oplysninger fra SKAT, hvis vi har en sag. Så på den måde har vi det svært, forklarer Peter Ebbesen. Satser på forebyggelse Netop fordi det er så svært at opdage og senere dømme givere og modtagere af sorte penge, har DBU primært satset på det forebyggende arbejde. Det har resulteret i en række tiltag, som, DBU håber, kan være med til at bremse udbredelsen af sorte penge.


- Vi melder kraftigt ud, at vi er klar til at sanktionere meget hårdt, hvis vi kan dokumentere det, og det agter vi også at gøre. På den måde tager vi kraftigt afstand fra det og markerer det også i alle vores etiske kodeks, siger Peter Ebbesen. Problemer med sorte penge, matchfixing og bedrageri generelt har fået DBU til at oprette en hotline til indberetning af snyd. Håbet er, at personer med kendskab til ulovligheder vil levere den fornødne information, så DBU kan få skredet ind. - Vi har en hotline om al snyd, som bliver benyttet rimelig ofte. Vi undersøger alle de indberettede sager, men kan ikke gøre andet end at kontakte de implicerede klubber og så indkalde en spiller, træner eller en klub til en høring. Det har vi også gjort i nogle tilfælde, men igen har der været problemer med dokumentationen. Men det er jo ikke kun vores problem, det er hele samfundets problem, siger Peter Ebbesen. DBU’s strategi på området er helt forståelig og den eneste mulige, mener Jens. Han forstår udmærket, hvorfor unionen prioriterer forebyggelse over et direkte forsøg på at straffe involverede klubber og spillere. - At komme de sorte penge til livs er næsten umuligt. Hvis man vil af med sorte penge i sporten, er de eneste, der kan gøre det, klubberne selv, men der er så absolut intet, der tyder på, det kommer til at ske foreløbig, siger Jens. Omfanget er ukendt Der findes ingen opgørelser over, i hvilken størrelsesorden der cirkulerer sorte penge i dansk fodbold. Kilder i miljøet fortæller dog, at fænomenet er meget udbredt i specielt de bedste serieklubber og i de lavest rangerede divisionsklubber. Vi har selvfølgelig forsøgt at få en kommentar fra de klubber, som har været sat i forbindelse sorte penge. Ikke overraskende benægter klubbernes repræsentanter et hvert kendskab til brugen af sorte penge og ønsker ikke at udtale sig yderligere. Identiteter på de kilder, der i artiklen optræder under synonym, er kendt af redaktionen.


Når amatørfodbold går i sort Sin unge alder til trods har Jens’ store fodboldtalent allerede bragt ham vidt omkring. Her har han stiftet bekendtskab med fodboldens mange ansigter, og kender derfor kun alt for godt til det, der ifølge ham selv, er en ” trist tendens” i dansk fodbold: Sorte penge Af Andreas Müller, amull09@student.sdu.dk Dobbeltmoralsk? Det kan godt være. Hyklerisk? Måske. Sådan vil nogen nok opfatte det, når en ivrig modtager af sorte penge revser selvsamme fænomen. Men for Jens har sorte penge aldrig været den bærende drivkraft for hans karriere. Blot et frynsegode. Og det er et frynsegode, der på få år er gået fra at være nærmest ikke eksisterende, til pludselig at være en integreret del af dansk amatør og semiprofessionel fodbold. En udvikling, der ikke huer Jens. - Personligt mener jeg, det er helt ude i hampen. Trist at tendensen er blevet sådan ”mere vil have mere” hele tiden. Det har ødelagt rigtig meget i de lavere rækker. Der burde så absolut ingen penge være til spillere, før man ligger i divisionerne og klubberne har tilladelse til at skrive kontrakt med spillere, mener Jens, der samtidig sender en kanonsalve mod de spillere, der skifter rundt fra klub til klub, alt efter hvilken der tilbyder flest penge. ”Gold diggers,” som de kaldes i fodboldmiljøet, og ifølge Jens findes i stor stil i Odense. Kreative klubber I skrivende stund døjer Jens med en længerevarende skade, som har holdt ham ude i godt et år. Inden da, har han repræsenteret klubber i de bedste serierækker i Danmark og også prøvet kræfter med divisionsfodbold. I den tid har han oplevet en voksende originalitet i måden at betale sorte penge på. - Nogen trænere og spillere får udbetalt deres løn som transportudgifter. Man skriver en såkaldt køreseddel, hvori ens ”løn” skal komme til at gå op i de kilometer, man tilsyneladende kører. (…) Så skriver man, at man kører fra f.eks. Svendborg til Hjørring for at se en relevant kamp fra ens række, uden at man i realiteten kører derop. Det forekommer i næsten samtlige klubber i divisionerne med undtagelse af maks. et par klubber, hævder Jens, som langer kraftigt ud efter disse klubbers ledelse: - Der må sidde nogle bestyrelser rundt omkring, som simpelthen må have røvene fulde af penge og ikke er særlig kloge eller dygtige, tordner Jens videre.


Han er i øvrigt snart tilbage på træningsbanen efter sin skade og håber, at kunne være klar til årets første kamp. Der går det igen løs i kampen om tre point... Og 500 kroner i sejrsbonus…

Rapport – håndværk Oprindeligt var mit tema til denne prøveeksamen herrehåndboldlandsholdsspillernes dårlige kampform, og problemet der er forbundet med det op til den forestående slutrunde. Første skridt var at finde ud af, om der reelt var et problem, der var stort nok, til at skrive en nyhedsartikel om. Efter nogen tid måtte jeg konstatere, at det var der ikke. I stedet besluttede jeg mig for at skrive om sorte penge i dansk fodbold, hvilket er et emne, jeg i forvejen havde god indsigt i. Som noget af det første formulerede jeg en mail, som blev sendt til folk, jeg vidste, på den ene eller anden måde har erfaring med emnet. Responsen på disse mails gav mig en del mere eller mindre interessant information, og med disse oplysninger kunne jeg begynde at udforme en egentlig vinkel. Efterfølgende kontaktede jeg uden held SKAT, mens der var lidt mere held hos DBU, hvor jeg lavede et telefoninterview med unionens turneringsleder. Ydermere forsøgte jeg at få kommentarer fra to klubber, som angiveligt benytter sig at sorte penge. Desværre uden et brugbart resultat. Nyhedskriterier og valg af kilder Artiklens tema opfylder i høj grad kravene til en nyhedsartikel. Historien har et element af sensation, da jeg tror, det er de færreste der ved, at sorte penge spiller en anseelig rolle i landets nationalsport. En konflikt er der også, da aflønning med sorte penge naturligvis er i strid med loven. Til sidst har historien også aktualitet, fordi den ulovlige aflønning foregår nu. Jeg har haft både formelle og ”off the record” samtaler med rigtig mange kilder. Den kvantitative fremgangsmåde valgte jeg, dels for at få et overblik over omfanget og formen af problemstillingen, dels for at tjekke sandhedsværdien af kildernes postulater, ved at dobbelttjekke dem med andre uafhængige kilder. I sidste ende valgte jeg de kilder, der virkede mest pålidelige og hvis påstande kunne underbygges af egne eller andre kilders viden. Interviewteknik og problemstillinger Min oprindelige case valgte lørdag eftermiddag - kort inden interviewet - at trække sig. Han var samtidig


eneste person, der var interesseret i at stå frem med navn, og mit interview var bl.a. derfor stærkt vinklet på, hvad han havde af incitamenter for at stå frem. I stedet var jeg nødsaget til at finde en ny case og klare interviewet via mailkorrespondance, hvilket bestemt ikke var optimalt i dette tilfælde. Optimalt var det heller ikke, at denne person også krævede anonymitet. I interviewet brugte jeg konsekvent åbne spørgsmål, for at give casen så frie rammer som muligt. Det havde den ønskede effekt. Jeg fik historier, iagttagelser og personlige holdninger, jeg ikke umiddelbart tror, jeg ville have fået, hvis jeg havde indsnævret interviewets ramme, med et klarere mål for øje. Alligevel var jeg bestemt ikke tilfreds med præmissen for min case. Hans krav om anonymitet fjernede en del af hans troværdighed, og den manglende lyst til at konkretisere egne erfaringer, gjorde ham til en langt fra optimal case. Etiske overvejelser og valg af vinkel Flere af mine anonyme kilder havde ingen betænkeligheder ved at sætte navn på nogle af de klubber, der ifølge dem udbetaler sorte penge. Disse klubber ville jeg gerne have hængt ud, men jeg følte mig ikke i tilstrækkelig grad overbevist om, at de rent faktisk brød loven. Desuden kunne jeg ikke få ledende folk fra de to klubber - som af mine kilder blev nævnt igen og igen – i tale, og det havde derfor ikke været god presseskik, at navngive dem. Jo mere viden jeg fik om mit emne, jo flere vinkler tegnede der sig for mig. I sidste ende valgte jeg dog vinklen, der skulle fortælle historien om et massivt forbrug af sorte penge i en sport, hvis forbund reelt ingen mulighed har, for at gøre noget. Artiklerne er, uden det har været et mål i sig selv, blevet ret centrerede omkring Fyn, da de fleste af mine kilder kommer her fra. Derfor vil jeg mene, at artiklerne egner sig bedst til Fyns Amts Avis eller Fyens Stiftstidende. 

Peter Ebbesen, turneringsleder i DBU – 4325 2222

Ulrik Søsborg Mikkelsen, i artiklen ”Jens” – 2290 2940

Jacob Birk Jensen, i artiklen ”Mark” – 2868 2027

Sorte penge flyder i dansk amatørfodbold  

Idéstyret nyhedsartikel fra 1. semester om amatørfodboldklubbers brug af ulovlig aflønning.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you