Page 1

nyt

Amputations

November 2008

Miss Landmine En underlig ”kriblen-krablen” At gå i ét med sin cykel


erimed

College Park Accent

TM

Accent, en knapptryckning mellan hรถgklackat och barfota. Sandaltรฅn och ett genialiskt flexibelt ankelblock tar upp rรถrelsen i ankeln.

2

www.erimed.se


Leder Siden jeg som teenager mødte en kammerats lillebror, der havde en misfarvet tand, har jeg spekuleret og fantaseret. Lillebroderen var faldet og havde slået en fortand ud, men snarrådigt havde han samlet den op og presset den på plads, til han kunne få hjælp. Og hjælpen var, at tanden kunne gro fast igen, og eneste ulempe var den lette misfarvning, ellers fungerede tanden ganske som de andre. Mine tanker og fantasier har gået på muligheden for at erstatte manglende fingre, arme og ben. Jeg selv havde en enormt upraktisk armprotese, tung, klodset og kun i vejen. Tænk hvis jeg i stedet kunne få transplanteret en brugbar arm? Men hvor skulle den komme fra? – Dér stoppede spekulationerne så alligevel. Siden har jeg med stor interesse iagttaget, hvordan andre fik smartere og mere brugbare proteser, opøvede dygtighed i at bruge dem osv. I Amputationskredsen har vi videoer

med atleter, der løber, skater og kan alt muligt på særlig gode proteser, men også én med en fyr, der ikke har nogen arme, og hvordan han klarer at montere to armproteser, der er forbundne med remme bag om ryggen, hvordan kan klarer morgentoilette, barbering, påklædning og sin videre hverdag. Hvis økonomien vil, er teknologien langsomt ved at kunne kompensere optimalt for manglende arme og ben. Og pludselig, på Youtube, dukker et filmklip op om en tysk farmer, der efter seks år uden arme har fået transplanteret to nye (brugte) arme, og hvordan han allerede har mulighed for at bevæge og føle en smule… Filmklippet er fra før man véd, om kroppen vil acceptere eller afstøde de 12 kilo store transplantater, men farmeren giver på pressemødet udtryk for, at han allerede kort efter den femten timer lange operation har en oplevelse af, at armene er hans egne. ”Vi har et udmærket forhold til hinanden, og det er jo mit

blod, der flyder i årerne” smiler han til journalister og kameraer. Så nu spekulerer og fantaserer jeg igen…

Solveig Hansen Næstformand

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 1. januar 2009 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 22. januar 2009

Abonnement/Medlemsskab: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Bladet udkommer 4 gange om året.

Næste nummer: Udkommer ca. 10. februar 2009 Redaktion: Lene Olesen, Solveig Hansen og Berit Holm Petersen Fotograf: Jørgen Gade

Formand for Amputationskredsen: Henning Baagøe Andresen (ansv. red.) Tlf. 66 15 09 06 E-mail: baag@galnet.dk Forside: Miss Landminedeltager Maria Fatima da Conceicão A · nyt november 2008

3


Af Signe Kammersgaard

En underlig ”kriblen-krablen” Freddie Førster, 64, har levet med sine fantomsmerter siden 2001, men nu kan en ny behandling være på vej Marts 2008. I hospitalssengen ligger Freddie Førster, 64. Gennem det store vindue kan han se ud på den høje, lyseblå martshimmel. Den udstråler samme nøgterne kølighed som hospitalsstuens apparater og kliniske vægge. Freddie Førster har netop fået foretaget en hudtransplantation fra låret til maven. Gennem de sidste ti år har han gennemgået talrige operationer i maveregionen. Efter den første maveoperation opstod der komplikationer, der førte til infektion i hans venstre ben, og i 2001 blev det amputeret midt på låret.

Freddies fantomsmerter Efter amputationen havde Freddie Førster fortsat ondt i det ben, lægerne havde amputeret. ”Jeg levede videre med de smerter, jeg havde, inden de amputerede mig. Det, der var dårligt, var væk, men det accepterede min hjerne ikke,” fortæller han. Desuden havde Freddie Førster gentagne gange en mærkelig oplevelse med det manglende ben: ”Når jeg lå i min seng på ryggen, føltes det som om, mit ben gik direkte vinkelret ned igennem madrassen, så min fod havde kontakt med gulvet. Hvis den altså var der, men det var den jo ikke.” 4

Forklaring mangler I Danmark får omkring 1000 patienter årligt amputeret en legemsdel, og op mod 80 % af alle amputationspatienter oplever efterfølgende fantomsmerter. Der er endnu ikke fundet en fuldstændig forklaring på, hvad fantomsmerter skyldes, men de fleste forskere er enige om, at der efter amputationen sker nogle ændringer i både nervesystemet og hjernen. Begge kan have svært ved at vænne sig til den nye situation, hvor den tidligere legemsdel ikke længere er forbundet til kroppen. Behandlingen i dag Behandlingen af fantomsmerter er i dag meget mangelfuld. Man forsøger med nervemedicin, antidepressiv og antiepileptisk medicin, samt smertestillende. Desuden benyttes forskellige alternative behandlings-metoder. Efter sin amputation modtog Freddie Førster blandt andet små doser epilepsimedicin som behandling for sine fantomsmerter, men han stoppede efter et halvt år: ”Det hjalp jo ikke. Jeg kunne ikke se nogen grund til at skulle fylde mig med ting, som de ikke vidste om hjalp.”

Freddie Førster har lært at leve med sine fantomsmerter, og i dag oplever han dem kun sjældent. Så føles det som om, der går ”et elektrisk stød” eller en underlig ”kriblen-krablen” gennem det amputerede ben.

Nyt forskningsprojekt I fremtiden behøver amputations­ patienter som Freddie Førster ikke leve med fantomsmerterne. Det håber partnerne på det nye, EU-støttede forskningsprojekt, som netop er skudt i gang og løber over de næste fire år: ”Vi håber, at vi som minimum kan gå ind og minimere eller delvist afhjælpe fantomsmerterne. Kan vi helt fjerne dem, er det vores ultimative mål,” siger Winnie Jensen, lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, der er projektets danske partner. Udover Danmark deltager partnere fra seks andre europæiske lande og en enkelt fra USA. Projektet støttes med godt 27 mio. kroner fra EU. Ideen bag projektet Den nye behandlingsmetode tager udgangspunkt i nervebanerne: ”Vi vil prøve at stimulere nerven elektrisk og sende nogle signaler til hjernen, der modvirker den situation det er, at


legemsdelen er blevet fjernet,” siger Winnie Jensen. Over de næste fire år skal forskerne udvikle elektroder, som kan implan­te­ res i nervebanerne, dér hvor legems­ delen er blevet amputeret: ”Vores mål er at udvikle et system, som er fuldimplantérbart. Det vil sige, det ligger inde i kroppen og kan ikke ses. Der ligger en elektrode i nervebanen, og så skal der typisk sidde en lille boks

oppe i skulderen. Den styrer systemet, så man ikke stimulerer elektrisk hele tiden, men måske 15-20 minutter om dagen,” forklarer Winnie Jensen.

som slet ikke eksisterer i dag: ”Måske kan vi hjælpe en stor gruppe af de patienter, som ikke i dag kan blive hjulpet med almindelig smertestillende medicin,” siger Winnie

Fremtiden I øjeblikket døjer mellem 300.000 og 400.000 europæere med fantomsmerter, og partnerne bag det nye forskningsprojekt håber i fremtiden at kunne tilbyde dem en behandling,

Jensen. Freddie Førster er netop én af disse patienter, og han er glad for, at der fortsat forskes på området. Om projektet siger han med et smil: ”Det lyder utroligt spændende.”

Freddie var min ven Min gode ven gennem seks år – tomrummet vil føles meget længere – døde i august efter flere års svære lidelser, hvor dét at være amputeret nærmest blot var en generende biting. Som ven fik jeg lov at besøge ham under den sidste måneds indlæggelse, - og lov til at tale ved hans bisættelse. I en alder af 65 år sluttede Freddies liv lige så stærkt, som han levede det. En af de ting, jeg nævnte ved bisættelsen, var hans idelige kamp for lige muligheder og hans parathed til at stå frem i medierne, hvad enten det var om kommunens nye handicappolitik, manglende invalideparkeringspladser ved de

kulturelle steder, hærværk i nabolaget eller med egen historie i fagrelevante blade. Derfor har vi også i redaktionen med sindsro valgt at bringe artiklen, hvor Freddie kommer til orde omkring fantomsmerter og forskning. Freddie var blandt sine handicappolitiske poster bisidder i Dansk Handicap Forbund og kontaktperson for Amputationskredsen. Vi er mange, der vil savne Freddies ildsjæl og smittende humør. Æret være hans minde. Solveig A · nyt november 2008

5


Tekst og foto af Peter Helles Eriksen

At gå i ét med sin cykel Lige dele passion og fightervilje får Franz Xaver Kamber til at bruge en stor del af sin pensionist­ tilværelse på at træne cykling og deltage i internationale løb

6

Klokken er lidt over syv, og morgensolen er brudt frem over Nordby på Fanø. En ældre mand i en kørestol ruller ud på en rampe foran sit gule parcelhus. Han er iført tyndt nylontræningstøj og

krop hænger i luften, og han bugserer sig over på racercyklens lille sadel. Nu er han klar. Med hænderne drejer han baghjulene i gang og bakker ud af indkørslen mod endnu en af sine

har en sølvgrå cykelhjelm på. Manden ruller ned mod garagen for enden af indkørslen og trækker sin aflange hånddrevne racercykel frem i lyset. Nu skal han bare op på cyklen. Det kræver ikke kun tålmodighed og præcision, men også en grøn mælkekasse. Med mælkekassen i skødet ruller han helt tæt på racercyklen, hvor han placerer kassen på den modsatte side af cyklen. Nu er han klar til at skifte fra kørestol til racercykel. Han læner sig fra stolen ind over cyklen og støtter sin venstre hånd på mælkekassen. Den anden hånd hviler på kørestolen. Langsomt, men sikkert, spænder han sine armmuskler, så armene strækkes, og overkroppen frigør sig fra kørestolen. Hans muskuløse over-

værdsatte morgenture. - Der er noget specielt ved at cykle om morgenen. Alle er glade. Fuglene er glade. Dyrene er glade, og der er ingen stress. Græsset står friskt, det er ikke væltet af solen. Alt sammen er nyt. Alt er genskabt i løbet af natten, fortæller han begejstret om morgenturene på Danmarks vestligste ø.

Kamber overlevede operationen Manden på cyklen hedder Franz Xaver Kamber og er 67 år. Hans venstre ben har været lammet af polio, siden han var helt lille, men det var det højre ben, han fik amputeret for fire år siden.

Da han var atten år tilbød lægerne ham nemlig en operation, der kunne få ham til at gå normalt. Han fik forkortet det raske højreben til samme længde som det syge, men det kom aldrig til at fungere. Operationen gik galt, og han måttet døje med betændelse i benet de næste 40 år. I 2003 bredte betændelsen sig op over knæet, og Franz Kamber var nær ved at miste livet. Men i elvte time lykkedes det lægerne at fjerne det betændte højreben, så Kamber i dag kan leve videre. Og han lever videre, som om intet var hændt. Et år efter amputationen købte han sin første hånddrevne cykel. - Det gør overhovedet ingen forskel, om man har et eller to ben. Jeg er kortere, men jeg har viljen til at gøre, det jeg vil. Sådan er det bare, erklærer han.


Lykkelig i Berlin Den stålsatte vilje har ført Franz Kamber vidt omkring i livet. Han har blandt andet arbejdet som landmand, fisker og byrådspolitiker, og sidste år var han klar til endnu en udfordring. Han tog til Berlin for at køre maraton mod 200 andre håndcykelryttere. Forud var gået tre års cykelture i eget selskab op og ned ad det vindblæste Fanø, men nu ville han prøve kræfter i en større sammenhæng. Der lyder et sug, når Franz Kamber drøner forbi sammen med en 10-12 andre cykler. Hver især trækker de cyklerne gennem Berlins gader med håndkraft. Det er som et tog, der glider forbi de jublende tilskuere. Franz yder lidt ekstra i dag, for det er specielt for ham at deltage i et stort maratonløb.

- Jeg føler virkelig, at vi er en samling. Nu ruller det. Vi er én sammenhængende rytme. Jeg tænker, at jeg er så skideheldig, at jeg kan være med til Berlin Maraton. Alle de mennesker, der står og klapper, og mig der kører. Det er bare en stor fest! Det er jo ikke alle i min situation, der har så meget frihed, fortæller han lykkeligt.

Den ældste vil være først Kamber sluttede midt i feltet af de 200 ryttere, og han cykler ikke kun for sjov. Han har altid haft en sejrsvilje i sig, og ved en helt bestemt episode i Berlin Maraton fik denne drift fornyet styrke. - Der var fem kilometer til mål, og pludselig blev jeg overhalet af den eneste, der var ligeså gammel som

mig. Men det var en fornøjelse. Det var en fornøjelse at se, hvordan han var én enhed med sin cykel. Alt var dynamisk ved den krop, der suste forbi mig. Oplevelsen gav Kamber endnu mere blod på tanden, og nu skal hans cykel på værksted hos en af hans venner på Fanø. Cyklen skal nemlig bygges om på en helt alternativ måde. Men hvad Kamber præcis har fundet på, vil han ikke ud med, for opfindelsen skal nemlig patenteres. Til gengæld vil han gerne fortælle, hvad opfindelsen kommer til at betyde. Når opfindelsen virker, mener Kamber, at også han kan blive ét med sin cykel. På den måde vil han kunne køre 25 % hurtigere og sænke sin maratontid fra to timer til halvanden. Derfor har den nye opfindelse også skruet hans ambitioner i vejret til Hamborg Maraton. - Helt ærligt, så vil jeg give alle danskere baghjul. Jeg ville nyde at kunne sige: ’Nå knægte, hvor blev I af?’ Men det bliver nok snarere dem, der kommer til at sige: ’Nå, der kom den gamle’, griner Franz Kamber.

A · nyt november 2008

7


Af Berit H Petersen, berithp@webspeed.dk og Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk Foto: Jørgen Gade og Lene Olesen

Proprio foot © Össur

Orthopädie + Reha-technik messe i Leipzig 2008 Proprio Foot fra Össur – foden med bevægeligt ankelled Proprio-foden er mikroproces-styret, dvs. at sensorer 1600 gange i minuttet får besked om fodens bevægelsesmønster. Disse data sætter en lille motor i gang, der tilpasser ankelleddet til brugerens gang. Går man fx ned eller op ad bakke, vipper ankelleddet, så foden følger underlaget, i stedet for at kun hælen eller tæerne berører underlaget, og resten af foden stritter ud i luften, sådan som de fleste protesebrugere kender det. Desuden løfter Proprio-foden

tæerne/forfoden under gang, sådan som ’normale’ tæer gør, og dermed forhindres at man falder. Foden er udviklet til underbensamputerede, men efter ønske fra lårbens­ amputerede arbejder Össur nu med at videreudvikle den. Der skal foretages ændringer som bl.a. at flytte batteriet og ændre indstillinger, før foden er virkelig anvendelig for lårbensamputerede. Foden vil være anvendelig sammen med både mikroproces-styrede og mekaniske knæled.

8

Helix 3D

Helix 3D – nyt hofteled fra Otto Bock Helix 3D er det første kunstige hofte­ led, hvis tredimensionelle bevægel­ ser er hydraulisk styrede. Hofteleddet er udstyret med flere led, der ’efterligner’ det spiralformede kurveforløb, som rigtige hofter bevæger sig i under gang. En ingeniør, der selv er hofteledsamputeret, har været med til at udvikle hofteleddet. Hun bruger Helix 3D sammen med C-Leg og synes, de to komponenter giver hende en mere dynamisk gang; hun går ubesværet i ujævnt terræn og forcerer kantsten og trapper nemmere.

Det er nemmere at sidde og at få sko på, fordi leddet har stor bøjevinkel. Svingfasen bliver forkortet, og det mindsker risikoen for at falde. Bladets udsendte så ”forsøgspersoner” udstyret med C-Leg og Helix-hofteleddet gå på trapper, ramper og i jævnt terræn. Gangmønsteret så faktisk godt ud – mere naturligt og jævnt, ligesom hoften bevægede sig mere naturligt. Det så ikke ud som om, brugeren skulle ”kaste” hoften frem for at få protesen til at gå i samme grad, som man skal ved mekaniske hofteled. Ulempen er måske, at hofteleddet kun kan bruges i forbindelse med C-Leg, og at man får mere teknik at bære på. Begge led skal lades op hver nat.

Magnet-pedal-system Hvis du cykler med click-pedaler, er her måske en nyhed. På


www.magnet-pedal.de kan du se magneter, der kan erstatte click­ systemet i pedalerne. Magneterne gør det muligt at ændre lidt på fodog knæstilling, når man cykler. Det er let at udløse pedalerne, og de er stærke nok til fx mountainbiking i terræn. Hvis du kun træder med et ben eller sætter protesen i en click-

Seal-in line © Össur

pedal, er dette et oplagt alternativ til en nem, sikker og bekvem pedal.

I-Limb hand Næste generation af myo-elektriske armproteser er på gaden. Det irske firma Touch bionics præsenterede den nye i-LIMB Hand. Med den nye hånd har brugeren fået nye greb til

rådighed, som han aldrig har haft før. En af grundene er, at tommelfingeren her har fået forskellige indstillingsmuligheder. Vi håber at kunne bringe en mere beskrivende og udførlig beretning om denne nye hånd i næste nummer af Ampu­tations-Nyt. Kig allerede nu på www.touchbionics.com

Seal-In line Wawe – ny liner med bølgestruktur Ossur har lanceret en ny bølgestruktur i liners, som skulle give mere frihed til at bevæge knæet. Bølgestrukturen gør det lettere at bøje line­ren omkring knæet, idet materialets opbygning betyder, at lineren strækker godt på forsiden og folder på en kontrolleret måde bag knæet. Læs mere på www.ossur.com

Handicapvenligt hotel i Leipzig Skulle din vej slå forbi det østlige Tyskland, nærmere bestemt Leipzig, og har du brug for et kørestolsvenligt hotel, så er B&B et fortræffeligt valg til overnatningen. Prisen er rimelig, og stedet er helt handicapvenligt. Parkering ved døren, niveaufri adgang og et rigtig godt handicapværelse i stueniveau. God plads i værelset og et meget fint badeværelse, hvor selv håndtaget var sat ned i højde, så det matcher en kørestolsbruger. Du finder hotellet ved at søge på Leipzig på www.hotelbb.de Det kan anbefales. A · nyt november 2008

9


Skindhandsker til den kolde tid Mangler du en hånd, men bliver alligevel nødt til at købe en både venstre og højre handske, eller har du mistet nogle fingre eller dele af hånden, eller er du bare anderledes skabt og har svært ved at finde handsker som passer, så var det måske en mulighed at få syet et par hos Claus Schmidt i Magdeburg i Tyskland. På messen var firmaet til stede, og bladets to forfængelige udsendte øjnede straks en chance for at få syet en personlig handske for messetilbud. Vi udvalgte materialer og farver, der blev taget nogle mål og vupti, – en dag lå de i postkassen hjemme i Danmark. Firmaet har en hjemmeside med onlinebestilling. Adressen er: www.handschuhschmidt.de

10

Vores fotograf på sla p line Jørgen Gade gør meget for at forstå os. Og nu fik han også chancen for at prøve at gå på proteser. Det var sjovt at kigge på:


fostermor Dotter

Vælg frit din leverandør

Ryttare

Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko m.m.

Tränare

Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Marna Ottosen Susanne Funk Jette Skøtt Horsens Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

Affärskvinna Brukare

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

R eAL SoLuTionS foR R eAL peopLe

Se også www.bandagistsyd.dk

LimbLogic™ VS Säker vakuum suspension

Leder af den nye afdeling er autoriseret bandagist Henrik Tingleff

Säker, pålitlig suspension tillåter brukare som Stacie att leva livet fullt ut. Tack vare den avancerade vakuum teknologin LimbLogic VS, sitter hennes protes kvar på ett säkert sätt. Systemets “ställ in och tänk inte på” teknologi kontrollerar kontinuerligt vakuum nivån i hylsan så säkerhet är aldrig något problem.

Bandagist-Centret er kommet til Vejle Bandagist-Centret udvider nu sine aktiviteter mod syd og åbner en ny og moderne afdeling i Vindinggård Center i Vejle. Det er Bandagist-Centrets 8. afdeling i Nord- og Midtjylland, hvor vi er markedsledende inden for skomageri- og bandagistopgaver.

Med fjärrkontroll funktion, justerbar vakuum motor, ger LimbLogic VS en överlägsen vakuum suspension. Allt i en liten och kompakt enhet.

AROS KOMMUNIKATION

I Bandagist-Centret arbejder vi hver dag med mennesker, der er ramt af funktionsnedsættelser, traumer, handicaps eller varige sygdomme. Ved hjælp af proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj hjælper og behandler vi både børn og voksne, så deres funktionsnedsættelse mindskes og livskvaliteten forbedres.

Vindinggård Center 9 A · 7100 Vejle · Tlf. 75 42 51 50 · bandagist-centret.dk

För mer inFormation ring ohio WilloW Wood 11 A · nyt november 2008 +46 (0)18 34 92 91 WWW.oWWco.se


Nå, De er altså portrætfotograf? Tjah, jeg fotograferer, hvad der falder mig i øjnene

12


tænk nyt. tænk rheo. Tænk hvis din protese var selvlærende og tilpasser sig dit bevægelsesmønster. RHEO KNEE® lærer hvordan du går, opdager og reagerer umiddelbart på forandringer, f.eks. ganghastighed, vægtforandringer eller gang i ujævnt terræn. RHEO KNEE® er det eneste selvlærende og selvjusterende proteseknæled. Det er enkelt at håndtere og giver dig helt nye oplevelser og hjælper dig til at gå længere. Kontakt din bandagist for at finde ud af, om RHEO KNEE® passer til netop dig. Tænk nyt. Tænk Rheo.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 211 registrerede patenter. Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien. Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er vores motto.

for mere information, kontakt össur nordic info@ossur.com eller mmadsen@ossur.com, telefon 48 24 45 99 – www.ossur.com.

A · nyt november 2008

13


Af Anne-Mette Gravgaard

Den barmhjertige samaritaner – penislægen Jørn Ege Egentlig troede jeg, at jeg havde sluppet historien, men den har tydeligvis ikke sluppet mig – endnu! For gang på gang mindes jeg om den. Historien om den barmhjertige samaritaner. Den miskendte fremmede, som ikke er god nok i det dannede selskab. Ham som ingen vil have som ven. Og som så alligevel bliver den ”næste”, der redder ens liv Som sagt, jeg troede, at jeg havde lagt den bag mig i den version, den har haft for mig i de sidste fire et halvt år. Og at jeg var på vej til en ny og anderledes tilgang til lignelsen om samaritane­ ren og den døende jøde, som der skal prædikes over hvert andet år i kirken. Men så var der en udsendelse i fjernsynet med penislægen Jørn Ege i serien ”Ærlig talt”, hvor Kåre Quist præsenterede lægen for nogle af de fejl, der er sket ved operationer, han havde været ansvarlig for: mænd der efterfølgende måtte gå med ble, og kvinder der havde fået foretaget overdrevne fedtsugninger, som efterlod dem med vansirede kroppe. Desuden fik vi at vide, at en retssag mod Ege for en enorm unddragelse af skat starter i efteråret. Ege har i flere år været på flugt for politiet og har gemt sig med farvet rødt hår i fjerne lande, hvor han havde fortsat sin metier. Ingen tvivl – simpelthen en grænseoverskridende helt igennem ”bad guy”. Så var der et ”Tro og eksistens”- program i radioen, hvor en tidligere 14

kræftpatient, journalisten Flemming Flyvholm, talte om, hvor vigtigt det var ikke at glemme den indsigt, man får undervejs i en livstruende situation, og lektor Henrik Jensen fra RUC talte om skyld og skyldfølelse som to meget forskellige størrelser, den ene som noget helt reelt, den anden som noget generelt, alle normale mennesker har. Noget eksistentielt! Og så er jeg faktisk netop i gang med at læse Camus’ klassiker ”Faldet”. Den bodfærdige dommer, Jean-Baptiste Clamence’s monolog om det at være et skyldigt menneske og have en samvittighed: at være ”god” i verdens øjne, men pludselig ved en uventet hændelse blive klar over, at alle ens handlinger er dikteret af egenkærlighed. Og så at ville forsøge ærligt at vise den egenkærlighed og griskhed, som bor i os alle. Men dermed fremstå som en ”bad guy” og et spejl for en verden, der ikke vil tage én alvorligt i manglende erkendelse af sin egen skyldighed.

Som sagt jeg troede, at jeg havde lagt historien om min ”barmhjertige samaritaner” bag mig. Men disse to DR-programmer og min nattelæsning fik mig overbevist om noget andet. Derfor vil jeg fortælle historien om min barmhjertige samaritaner endnu engang! Scenen er en sensommerdag for snart fem år siden. Solen varmer. Vandet i havnen funkler. Vi er på Sankt Annæ Plads i København. Klokken er 15.29. En kvinde i flagrende laksefarvet kjole er på vej på cykel nede fra Amalieparken op mod Bredgade. En lastvogn med anhænger kommer kørende fra Bornholmerfærgen i samme retning, men i midterbanen. Ingen af dem har set hinanden. Et øjeblik efter suges det lyserøde skørt ind i førerhusets hjul. Lastbilen drejer om hjørnet af Toldbodgade op mod Amalienborg. Kvinden og cyklen hives med rundt i svinget og ind under lastbilen. Kvinden skriger, at chaufføren skal standse. Folk løber til i den grå gade, hvor solen ikke når ind. Kvinden og hendes cykel ligger fastklemt under lastbilen.


Chaufføren prøver at bakke kvinden fri. Hun råber, at der er brug for en kran, og at han skal stoppe, nu! Halvt uden for bilen ligger kvindens arm, uden hud med blottede scener i lyseblåt, lyserødt og lysegult. Den kæmpestore lastvogns ene dobbelthjul står oven på kvindens venstre lår. Hvad der er sket med det andet ben, kan man ikke se, men blodet pulser ud. Pludselig kommer en mand med flagrende gyldent hår, i hvidt tøj og med en operationsmaske for underansigtet løbende. ”Jeg er læge! Af vejen!” råber han. De sammenstimlede giver plads i den grå gade. Jeg – for det er mig, der er kvinden - hører min kjole blive revet i stykker bag mig. Jeg prøver at holde mit ansigt fri af asfalten og har vendt det bort fra den afrevne arm, der ligner muskelplanchen på væggen hos min mensendieck- lærerinde, som jeg var på vej til. Jeg stønner, som når man har veer ved en fødsel og endnu ikke må give los: Åh nej, Åh nej, Åh nej! Så endelig får jeg en sprøjte og er væk. Helt væk. Tre uger senere lever jeg stadig, godt nok uden venstre arm og højre ben og med et knust bækken og et venstre ben uden følelse. Jeg ligger på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling og har været igennem traumecentret med en ti-timers operation, er blevet sprættet op fra brystet og ned, har fået 64 portioner blod, hvoraf de 60 er løbet lige igennem mig, været en lille uge i respirator på intensivafdelingen og gennemgået diverse revideringer på ortopædkirurgisk afdeling, dvs. afskæringer efter salamimetoden af højre ben.

Og nu ligger jeg så her og venter på, om en muskel, man har taget fra min ryg vil vokse sammen med mit højre lår, så knæskallen kan bevares. Det er nat, men for mig er der ingen forskel på dag og nat. Jeg sover alligevel ikke rigtigt på noget tidspunkt. Så kommer en mandlig sygeplejerske ind. Han har en BT i hånden. Han siger, at Jørn Ege er i avisen og fortæller, at han har givet førstehjælp til en ukendt kvinde, som han ikke aner om er levende eller død. Mon ikke det er mig? Kan jeg tåle, at han læser artiklen for mig? Jeg er nysgerrig, ved i øvrigt ikke, hvem Jørn Ege er, og beder sygeplejersken Kjeld om at læse højt. Det fremgår af artiklen, at lægen, Jørn Ege, 12/8 2003 kl. 15.30 var i gang med en fedtsugningsoperation i sin klinik i Toldbodgade, da han pludselig hørte en kvindes ”dødsskrig”. ”Så er det nu”, råbte Eges assistent, og Ege og assistenten lod fedtsugning være fedtsugning og styrtede ned på gaden til den smadrede kvinde, der lå fastklemt under lastbilen. I artiklen beskrev han kvinden som velsoigneret og med en slidt skoletaske, der fik ham til at forestille sig, at hun var universitetsforsker. Han beskrev, hvor maltrakteret hun var, og hvordan han havde ydet førstehjælp til hende, før en pionérbil nåede frem og fik hævet hjulene fra hendes krop. At to ventende patienter takkede nej til en fedtsugning den dag, og at han dermed gik glip af 50.000 kr., fik Ege også nævnt i artiklen. Der er et fotografi af Ege, knælende på hjørnet af Toldbodgade og Sankt Annæplads, og neden­ for på kørebanen er der stadig en mørk plamage fra kvindens blod.

Kjeld fortæller mig, at Jørn Ege er en kontroversiel plastikkirurg og særdeles kendt på afdelingen. Netop nu i denne nat går en kvinde rundt på gangen udenfor. Hun kan ikke sidde ned, fordi Ege har strammet hendes baller for meget op. Ege er ikke persona grata på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling. Men det er han for mig nu. For det er ham, der har reddet mit liv. Uden ham ville jeg ikke have været til i den varme indiansummernat på hospitalet. Selv sygeplejersken må erkende dette. Så snart jeg blev i stand til at sidde op en måneds tid senere, skrev jeg et brev til Jørn Ege og præsenterede mig som den kvinde, hvis liv han havde reddet. I ly af natten kom han senere og besøgte mig, da jeg igen var overført til ortopædkirurgisk afdeling. Han fortalte mig i detaljer om, hvad han havde foretaget sig, f.eks. hvordan han havde slået knude på min arms afrevne årer og strammet mit bælte om, hvad der var tilbage af mit ben. Foden var vist blevet i hjulet! Da jeg spurgte ham, om det ikke havde været en voldsom oplevelse for ham, må jeg erkende min skuffelse. For han svarede mig, at han havde oplevet langt værre ulykker end min, hvor han også havde assisteret: F.eks. en flyvemaskine, som var styrtet ned under looping. - Jeg spurgte ham ikke, om han også havde fået nogen til at overleve her! Man kan ikke vælge sin samaritaner eller sin næste. Jørn Ege er min barmhjertige samaritaner. Uden hans grænseoverskridende indsats havde jeg ikke overlevet. Og der er vi , tror jeg, nogle stykker, der er ham taknemmelige for. A · nyt november 2008

15


MIDTVEST ORTOPÆDI

Aut. Bandagist Carsten Olsen Ort. Skomagermester Tina Jensen

Er et solidt indarbejdet team med mere end 15 års erfaring i fremstilling af ortopædiske hjælpemidler, bl.a.: • • • • • • • • • • • •

Benproteser Benstativer Fodkapsler Dropfodsortoser Knæ-, arm-, og håndledsbandager Specialfremstillede stofstøttekorsetter Plastkorsetter Brokbandager Håndsyet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædiske tilretninger og reparationer Specialfremstillede indlæg

Da du har valgfrihed af leverandør til dine hjælpemidler, kan vi allerede i dag byde dig velkommen hos os. På gensyn hos:

Annonce1/2 f2 side fagblade1.qxd

Armproteser Benproteser Bandager til arme og ben Lycradragter Hårde og bløde korsetter Behandlingsbandager Specialhjelme og halskraver

11/02/08

Ort. Skomagermester Annegrethe Olesen

Aut. Bandagist Rikke Søgaard

13:52

Lundholmvej 7 • 7500 Holstebro Tel 97 42 74 00 • Fax 97 42 74 43 mail@midtvest-ortopaedi.dk Side 1

Vi hjælper dig på vej Hos Ortos AS ved vi meget om, hvordan det er at leve med en protese eller en anden form for kropsbåret hjælpemiddel. Uanset hvilken form for hjælp, du har brug for, så er vi der for dig. Ortos AS er et nyt navn i bandagistbranchen, men du kender os alligevel. I årevis har vi arbejdet i faget som autoriserede bandagister. Vi har stor erfaring med samarbejde i tværfaglige teams på landets sygehuse og institutioner.

Specialsyet fodtøj Specialindlæg 16

• Vi udvikler og tilpasser det hjælpemiddel, som giver dig størst mulig frihed og støtte • Vi lærer dig at bruge og leve bedst muligt med dit hjælpemiddel • Vi finder nye løsninger, når dit behov eller produktmulighederne ændrer sig

Benstativer og kapsler Kompressionsstrømper

• Vi samarbejder med din læge og din fysioterapeut

- Kvalitet i bevægelser Børstenbindervej 12 5230 Odense M Telefon 63 15 05 05 Fax 63 15 05 25 mail@ortos.dk

www.ortos.dk

Sognevej 25 - Bygning 87 2605 Brøndby Telefon 43 53 05 05 Fax 43 53 75 05 mail@ortos.dk


Kort nyt Fra læserne Jeg hedder Lis og er 66, jeg er uddannet pædagog og har været institutionsleder gennem mange år. I min fritid er jeg rytter på højere plan, desuden har vi en stor hund, som også kræver megen fysisk udfoldelse. Desværre lider jeg af slidgigt og har fået udskiftet begge knæ og repareret begge skuldre. Efter operationerne er min bevægelsesfrihed blevet indskrænket, musklerne er blevet stive, ryg og nakke smertede så meget, at det krævede stærk smertestillende medicin. I en lang periode måtte jeg indstille min ridning. Løft og leg med mit barnebarn på 2½ var en smertefuld oplevelse, min livskvalitet var stærkt reduceret. Min jævnaldrende ægtefælle er benamputeret og har ligeledes problemer, dog ikke i så voldsom grad, men alligevel med et knæk på livskvaliteten. På medlemsmødet i maj i Amputationskredsen, kom vi begge tilfældigvis til at prøve en massagestol, der blev demonstreret på mødet. Uden det skal lyde religiøst, blev det et slags vendepunkt i livskvaliteten for os begge. To dage efter vi havde bestilt stolen, blev den leveret og professionelt opstillet. Den blev taget i brug af os begge med det samme. Her tre uger efter er min mand smertefri, og han har fået meget større bevægelighed i ryg og nakke. Jeg selv kunne efter en uge lægge de smertestillende piller væk, skulderog nakkesmerterne er næsten væk, og min ryg er i stærk bedring, samtidig er det, som om mine stive muskler er blevet løst op. Min bevægelsesfrihed er stærkt forbedret, hvilket både har gjort de daglige gøremål og ikke mindst min hobby med hesten til en virkelig fornøjelse.

Forskning søger deltagere til spørge­ skema­undersøgelse Et samarbejde mellem Sahva A/S og Aalborg Universitet fokuserer på forskningen i kontrol og styring af fremtidens armprotese. I denne forbindelse søger vi hjælp fra amputerede til besvarelse af en spørgeskemaundersøgelse. Dette gælder såvel protesebrugere som de personer, der har valgt proteserne fra. Projektet har et stort ønske om, at inddrage amputerede i flest mulige aspekter. Dette gøres for at sikre, at projektet skaber løsninger til réelle problemer, men også for at sikre størst mulig brugervenlighed og intuitivitet. Spørgeskemaundersøgelsen er tilgængelig på projektets hjemmeside, og kan findes på www.hst.aau.dk/ ~djoh/Spoergeskema.html. Alle besvarelser heraf vil være en stor hjælp for projektet. Spørgsmål til projeket eller førnævnte spørgeskemaundersøgelse kan rettes til: Daniel.Johansen@sahva.dk.

Foto: Preben Søborg

For os har det været et stort held, at vi blev opmærksomme på, at der fandtes sådan en stol, og vi kan varmt anbefale den til alle potentielle brugere. Erling og Lis

Generalforsamling Beretning, referat og oversigt over den nye bestyrelse kan læses på dhf-net.dk og rekvireres på kontoret ved Lene Bangsgaard på 39 29 35 55 eller mail ak@dhf-net.dk.

På falderebet Lige før deadline forlød det, at Gangskolen i Hammel lukker pr. 1. januar 2009!

Stort tillykke til Jackie –og de øvrige danske medalje­tagere ved PL. A · nyt november 2008

17


Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

A hvad???? CIRSE er Det Europæiske Selskab for Cardiovaskulær og Interventionel Radiologi I forbindelse med en stor international lægekongres i Bella Centret efteråret 2008 havde CIRSE valgt at invitere til et dansk-sproget patientarrangement om IR, interventionel radiologi.

Et alternativ I al sin enkelhed er IR et alternativ til kirurgiske indgreb. Hver gang professor og radiolog Jim A. Reekers, formand for CIRSE, møder nye mennesker, lyder det ”A hvad????”. Han er vant til at skulle forklare, hvad IR er og kan, da hans fag nærmest er både ukendt og usynligt. IR kan bruges som behandlingsmetode ved en lang række sygdomme, og på patientarrangementet midt

i september var der fokus på muskelknuder i livmoderen, åreforkalkning i benene og kræft.

Ikke helt nyt Overlæge på Radiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Poul Erik Andersen tog os med på et historisk tilbageblik: I 1895 opdagede Wilhelm Conrad Röntgen nærmest ved et tilfælde den teknik, de fleste i dag kender fra røntgenfotos, og de karundersøgelser, der dengang kunne foretages med krudtemulsion i en amputeret hånd blev videreudviklet, så man i 1923 kunne undersøge lemmer på levende personer.

I 1964 var der 50 % succes med at åbne forsnævrede eller lukkede kar med sondekatetre i USA, og i 1977 blev danske ballonudvidelser suppleret med såkaldte stens, et ståltrådsgitter, der indsættes i de udvidede kar, også i hjertet. Denne præcise og målrettede behandlingsmetode har reddet mange patienter med fx muskelknuder i livmoderen, mave-tarmblødninger og traumeblødninger. I forhold til almindelige operationer er det enkle indgreb med sonder gennem lysken eller evt. armen.

Kaffe og Kings Overlæge John Grønvall fra Radiologisk afdeling på Rigshospitalet forklarede, hvordan vores blodårer kan være udsat for fremmedlegemer, være udvidede (grundet nedsat elasticitet), hullede grundet fx vold eller forhøjet blodtryk, lukkede eller forsnævrede på grund af fx fedt, kalk eller tryk. Der var fart på John Grønvalls gennemgang, men han nåede med et smil at nævne, at opskriften på IR ikke længere rummer kaffe og Kings, men stadig er enkel:

En gæst på lægekongressen får lov at teste helt ny simultan-maskine og prøve at følge en imaginær sonde på vej ned til en åre i eget skinneben, som han skanner med højre hånd, mens hans venstre hånd styrer musen med sonden.

18


Der er også gået mode i røntgen-forklæder.

en nål, en ledetråd og lidt kontrast i åren, så kan problemerne lokaliseres - skrumpelever og blodstyrtninger kan være svære at operere, men med lidt ti-sekunders lim kan man isætte en IR-prop, stent eller cols-krøller - et endnu finere netværk af ståltrådsgitter.

Risiko ved ALT - Udvidelse af blodkarrene, ja, det er fx rygning rigtig god til!, forklarede Poul Erik Andersen i en efterfølgende workshop om åreforkalkning i benene - og tilføjede, at der jo er risiko ved ALT. Og som en beroligende bemærkning nævnte han forskellige symptomer i forhold til åreforkalkning i benene. Den erhvervsaktive, der går sygemeldt grundet stærke smerter bliver anbefalet behandling. Vindues­kiggere (os,

der stopper jævnligt på en gåtur for lige at sunde os og samle kræfter) behøver måske ikke behandling for den lette åreforkalkning, men blot en ”garanti” for, at vi ikke risikerer at skulle amputeres. Og det er suverænt patienten, der træffer beslutningen om indgreb - efter vejledning og information om lettelse og risiko. Man bliver garanteret afhjulpet en del af sine symptomer ved ændring af livsstil, dvs. ændring i kost, mere gang/ bevægelse/motion, og som det helt nødvendige: ved at lægge smøgerne på hylden. Bliver man opereret, er det det! Foretages der interventionel radiologi, kan det om nødvendigt gentages. Men ofte ser man efter kort tid en naturlig heling og afhjælpning af problemet. Og rekonvalesensperioden er til at overskue, 12 timer i snit…

A · nyt november 2008

19


Af Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk · Foto: Morten Traavik, Copyright: Miss Landmine 2008

Miss Landmine Under sloganet ”Alle har ret til at være smuk” har en norsk kunstner gennemført Miss Landmine – en skønhedskonkurrence for landmineofre i Angola 10. april 2008 viste DR2 – Udland klip fra Miss Landmine-konkurrencen i Angola og bragte et interview med den norske kunstner og teaterinstruktør Morten Traavik, manden bag

Morten Traavik besøgte Sygeplejehistorisk Museum, i Kolding til et arrangement, hvor der blev sat fokus på miner og deres ofre.

den kontroversielle skønhedskonkurrence. 18 angolanske landmineofre konkurrerede om titlen som Miss Landmine og førstepræmien – en kunstig arm eller ben lavet af Norges førende ortopædiske klinik. Traavik er blevet beskyldt for at afholde et ”freakshow” med ”udstilling og udnyttelse” af fattige kvinder med manglende lemmer. Morten Traavik ville sætte fokus på landmineofrene på en måde, som ikke var en gentagelse af tidligere sete sort/hvide kampagner med triste menneskeskæbner. Som et resultat af 20 års borgerkrig har Angola over 80.000 landmineofre.

Mange af minerne er godt camouflerede. De ligner sten. Andre er mere farvestrålende.

20

Angola har en lang tradition for skønhedskonkurrencer, og Morten Traavik valgte dette til at vise, at ”alle har ret til at være smuk”. I Angola er landmineofre en belastning for samfundet. De er misfostre, der kan bringe folk ulykker, og selv om de fleste mangler en legemsdel pga. markarbejde, tror mange, det er skæbnen eller Guds straf, der er skyld i uheldet.

Hjælpeorganisationerne sagde fra Langt de fleste store hjælpeorganisationer – bl.a. Røde Kors, Unicef, Handicap International, Mine Action

Maria Fatima da Conceicão.


Group, Menschen gegen Minen - var imod projektet. Begrundelserne for ikke at støtte en ”Miss”-konkurrence er, at det er kvindeundertrykkende, og at det er et freakshow. Traavik udnytter og udstiller lemlæstede kvinder til sit ’eget’ show. Til dette siger Morten, at det siger mere om, hvad ’modstanderne’ mener, er freaks, og hvad man mener, freaks må have lov at gøre. Han er også blevet beskyldt for at foregøgle kvinderne en status, som de ikke har, hvortil han mener, han giver dem helt nye muligheder for at blive set og hørt. Som sort handicappet kvinde er ens muligheder lig nul i det afrikanske samfund. De medvirkende kvinder nød at blive set som de smukke, sensuelle og værdige kvinder, de er. Kvinderne har fuld-

Miss Benguela - Ana Diogo, Miss Huíla - Paulina Vadi.

stændigt vidst, hvad de stillede op til, og selv på regeringsniveau har der været stor opbakning om projektet. Morten Traavik har ønsket at fremstille kvinderne som smukke stjerner og ikke som lidende ofre. Morten Traavik siger: ”Kontroverser opstår når etablerede opfattelser udfordres. At sige, at deltagerne ikke er i stand til at vurdere fordele og ulemper ved at deltage, er nedladende og et udtryk for den racisme, kritikerne selv mener, de er modstandere af.” Den cambodianske regering har nu henvendt sig om et lignende projekt, fordi de mener, det er en ny og forfriskende måde at sætte problemet i fokus på.

Vinderen af Miss Landmine blev Agusta Huríca.

Fra venstre mod højre: Miss Malanje - Filomena Domingos da Costa, Miss Uíge - Anita Pedro, Miss Cuanza Sul - Maria Restino Manuel.

A · nyt november 2008

21


Tekst og foto: Jens Thomsen

Fra læserne:

Malta med kørestol og rollator At rejse på ferie til fremmede lande vil normalt være forbundet med forventning, sorgløshed og opstemthed. Men rejser kan også være en stor fysisk belastning, når uheldet er ude. Det handler denne historie om Gennem adskillige år, forår eller efter­ år, tog vi til Malta – nærmest som et must. År efter år har vi nydt husene i Mellieha Holiday Centre, de blomstrende bougainvillea’er i gårdhaven, tagterrassen med udsigt til det blå Middelhav, den utroligt charmerende frokostniche med et storslået kig til kirken i Mellieha by. Vi har slentret i timevis i Valletta, Sliema og Mdina og taget med den gule bus til fjerne steder som Marsaxlokk for at spise stedets fisk. Vi har beruset os i øens klima og robuste skønhed og med Malta langt ind i sjælen, når vi landede i Danmark. Og med et stærkt cementeret ønske om et gensyn næste år. Pludselig en dag var det slut. En meningsløs ulykke på den lokale genbrugsstation foranlediget af en ubetænksom bevægelse med en tung container ramte Kirsten, min kone, så alvorligt, at begge hendes ben måtte amputeres fra knæet. Hun fik proteser og gennem mange måneder, lærte hun langsomt at gå. Men alt var forandret – også muligheden for at rejse til Malta blev lukket de næste par år, vi gik i vinterhi og affandt os 22

med, at det var forbi med de gode, gamle dage. Men efterhånden vågnede ønsket om at se øen igen. Det er en ganske særlig oplevelse at rejse med diverse hjælpemidler for at være så mobil som mulig. Det er slut med de lange vandreture i naturen og i byerne, bevægelserne bliver pludseligt reduceret til, hvad en kørestol kan klare, horisonten snævres ind - det var, hvad vi så for os som det mest sandsynlige på vores næste besøg på Malta, men alligevel – da Mærskflyet kurvede hen over Valletta med kurs mod Luca, følte vi et bevægende sug ved at være der igen. Man forestiller sig nok, at oplevelsesgraden vil blive væsentlig minimeret ved udsigten til det daglige besvær med proteser, og hvad det fører med sig, men det er ikke tilfældet. Det er lige ved , at man kan sige tværtimod. Bevidstheden om reducerede muligheder forhøjer trangen til – med et lidt dramatisk udtryk – at byde skæbnen trods, at skærpe sanserne ekstra.

Så vi oplevede Malta igen under andre forudsætninger. Bedst erindrer vi en dag, hvor vi bestilte en taxa til at køre os til Mdina. Vi nåede vist samtlige gader i den tavse by, vi var næsten alene, Kirsten og kørestolen og skubberen, det var den samme forunderlige fornemmelse af stilhed og fremmedhed, og alligevel helt ulig situationen fra den gang, da vi havde fire raske ben at gå på. Det er sagt om turister, at det er mennesker, der kun bladrer i et fremmed land. Vi har en fornemmelse af, at de indgange, vi har haft til øen i form af dels en rask og rørig medleven, dels den tvungne, mere statiske situation, hvor hver eneste udflugt, stor eller lille, altid var ledsaget af et hjælpemiddel, der satte grænser for, hvad der kunne klares af diverse forhindringer, trapper, dårlige veje og fortove m.m. har givet os – ikke en enkeltstående begivenhed, men en samlet sum af Malta, ulykken til trods, og bundet os stærkt til et sted, hvor man hver gang næsten føler, at man er kommet hjem.


Har du brug for en snak? Sjælland og øerne Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

Erling Heinze Mangler underben Helsinge Tlf. 48 71 18 17

Henrik Elkær Pedersen Lårbensamputeret Måløv Tlf. 40 98 86 23

Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Heidi Christiansen Lårbensamputeret Frederikssund Tlf. 25 30 14 08

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Tonny Ploug Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 44 21 51 Mobil: 20 42 66 68

FYN Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæ Odense Tlf. 66 15 09 06

Jakob Nielsen Lårbensamputeret Svendborg Tlf. 62 22 95 46

Nord- og Midtjylland Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Gjern Tlf. 41 17 29 45

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Sydjylland Bjarne Müller Dobbelt knæleds­ amputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40

Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19

Almaz Næsborg-Andersen Dobb. benamp. u/knæ Haderslev Tlf. 74 52 82 78

Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

A · nyt november 2008

23


Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ø

Talux® –

en alsidig Flex-Foot til brug overalt Alle protesebrugere, uanset alder og aktivitetsniveau, har glæde og nytte af Flex-føddernes unikke funktion. Talux® giver brugeren en behagelig, smidig og stabil gang. Protesefodens evne til at efterligne den naturlige ankels bevægelse giver brugeren god kontrol og sikkerhed i alle situationer og omgivelser. Gå derhen du vil med Talux®.

TALUX® – en alsidig Flex-Foot til brug overalt.

Kontakt din bandagist eller besøg vores hjemmeside, www.ossur.com, for yderligere informationer.

Össur er et internationalt firma på det ortopædiske marked. Vi bruger en stor del af vores omsætning til forskning og udvikling og har for tiden 211 registrerede patenter. Vores mission er at udvikle og finde løsninger indenfor ortopædien. Løsninger, der forbedrer menneskers liv. ”Life Without Limitations”, er vores motto.

amputationsnyt_november_2008  

Miss Landmine En underlig ”kriblen-krablen” At gå i ét med sin cykel November 2008 www.erimed.se Accent, en knapptryckning mellan högklackat...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you