Issuu on Google+

NYT

AMPUTATIONS

August 2007

Soldat i Irak Hun sætter amputerede på formel Liner mod fantomsmerter

Nyt C-Leg®– kompromiløst! Efter 9 års erfaring og mere end 13 000 C-Leg-forsyninger har vi gjort de processorstyrede knæled endnu bedre med nye funktioner og nyt design. Læs mere på www.ottobock.se Vælg C-Leg® for bedre livskvalitet!

2

Udgives af Amputationskredsen, Dansk Handicap Forbund. Artikler til næste nummer: Lene Olesen leneolesen@stofanet.dk Indleveres senest 15. sep. 2007 Annoncering: Dansk Handicap Forbund Sponsorafdelingen firma@dhf-net.dk Materialefrist 18. oktober 2007 Næste nummer: Udkommer omkring 12. nov. 2007 Bladet udkommer fire gange om året. Redaktion: Solveig Hansen (Ansv.) Lene Olesen Berit Holm Petersen Formand for Amputationskredsen: Solveig Hansen Herredsvejen 11 A 8883 Gjern Tlf. 98 22 33 89 Mobil: 41 17 29 45 E-mail: sol@dhf-net.dk Abonnement: Dansk Handicap Forbund Amputationskredsen Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø Tlf. 39 29 35 55 E-mail: dhf@dhf-net.dk Hjemmeside: www.dhf-net.dk Forside: Andreas Madsen Hammer har sat sig et mål: At komme til PL i Beijing 2008. Design og produktion: AN Marketing I/S

Indhold Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5 Hun sætter amputerede på formel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6 Kan man på forhånd forudsige, om en person vil kunne have glæde af en protese? Læs om et pilotprojekt på Hvidovre Hospital Soldat i Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10 Nu er næsten alle vore soldater kommet hjem. Men ikke alle kom hjem i hel tilstand. Andreas Madsen Hammer fortæller om sin tid i Irak og hans tanker om fremtiden med løb og uddannelse Hubbe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13 Endnu en dejlig tegning fra Phil Hubbe C-Leg har 10 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 C-Leg er blevet testet af det tyske forbrugerblad HANDICAP. Bestod det prøven? Vurder selv Liner mod fantomsmerter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17 Kan en liner beskytte mod fantomsmerter. Noget tyder på det 4 Verdensrekorder blev det til ved de Åbne Danske Mesterskaber i atletik for handicappede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18 Se resultatlisterne. Ville du have haft en chance? Kort Nyt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20 Generalforsamling og medlemsweekend. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22 16.-18. november er der igen medlemsweekend. Hvad kommer det til at handle om? Nyt fra bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 Hvad rører der sig i bestyrelsen. Hold dig orienteret her Der kan man bare se . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Dobbelt benamputerede René Nielsen holdt foredrag. A-Nyt var med En helt almindelig torsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26 Nogen dage er det bedst slet ikke at stå ud af sengen, eller hvad? Krydstogt i Caribien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 Er krydstogt kun for rige amerikanere, eller kan almindelige mennesker nu også være med. Og endda i kørestol? Test din viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 30 Hvor stor er din viden omkring amputation og AK? Det bliver dejligt at spille på græs… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 Læs portrættet af ildsjælen Joe Amoo fra Ghana Sol og varme på Kreta – en rejsebeskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 32 Drøm dig ned til sydens sol for en stund Kontaktpersoner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34 Har du brug for en snak? A · nyt august 2007

3

Ortopro er et Norsk firma som ble grunnlagt i 2001 av Jørn Kvamme. Ortopro arbeider med forskjellige store og velkjente produsenter av protesedeler. Våre kunder er Ortopediske Verksteder i hele Skandinavia. Jørn Kvamme, Daglig leder

Jørn Kvamme som grunnla Ortopro er utdannet ortopediteknikker i tillegg til selv å være en protesebruker. Dette håper vi i Ortopro er en god ballast for å kunne velge de beste produkter som er tilgjengelig på markedet til glede for deg som protesebruker.

Kristine Tillung, Fysioterapeut

Det arbeider for tiden 6 personer i Ortopro: Helge Reigstad som har ansvar for innkjøp og lagerhold, Øystein Solheim har ansvar for kundeoppfølging og han er eksperten vår på såler og innlegg. Kristine Tillung, salgsansvarlig for ortosemarkedet, Asle Reigstad, økonomiansvarlig, Jan Meurk, selger i Sverige og Jørn Kvamme, daglig leder.

Helge Reigstad, Innkjøp

Silipos Duragel Liner

Øystein Furnes Solheim, Kundeservice

Jan Meurk, Salgssjef Orto Norge AS

Genesis er laget for å etterligne den foten du har mistet. Foten har derfor en bevegelig ankel med bevegelse lik den som er naturlig, i tillegg har den fraspark og en viss mulighet for rotasjon. Denne kombinasjonen gjør det lettere å bevege seg i forskjellig terreng.

Vil du vite mer ta gjerne kontakt med: Jørn Kvamme tlf. 971 60 767.

En Liner for deg som ønsker en behagelig og holdbar gelliner. Alle Linere fra Silipos inneholder stoffer som smører og nærer huden med vitaminer og antioksydanter. Dette hjelper mot sår hud og utslett.

Vil du vite mer ta gjerne kontakt med oss.

ORTOPRO AS 4

MØLLENDALSVEIEN 1 - 5009 BERGEN - NORGE TLF.: +47 55 20 61 00 - FAX: +47 55 20 61 01 E-POST: post@ortopro.no

Frit valg… I Danmark har vi frit sygehusvalg og frit valg af leverandør af hjælpemidler - interessant for os i Amputationskredsen er især det frie valg af bandagist. I forbindelse med den nye struktur oplever imidlertid flere af vores medlemmer, at der sker ændringer, friheden indskrænkes. Et medlem beretter således om sine oplevelser: ”I sin tid fik jeg anvist bandagist A, og det fungerede ikke særlig godt. Han kunne ikke lave en god protese, og efter flere mislykkede forsøg slap han mig med en bemærkning om, at nogle bare må affinde sig med, at der ikke kan laves en protese, der kan give en fornuftig gangfunktion.” Bandagisten har desværre ret, det er ikke alle, der efter en amputation kan blive protesebruger. Vores medlem var nu ikke helt sikker på, at alle muligheder var afprøvet, og hun tog derfor kontakt til bandagist B, der havde et alternativ til det, der allerede var prøvet, og i flere år var vores medlem godt gående, hjulpet til en fornuftig protese af bandagist B - der bare bor lidt

længere væk end bandagist A. ”Nu får jeg pludselig besked om, at jeg ikke kan få kørsel refunderet til bandagistbesøg, medmindre jeg vil benytte bandagist A, der bor tættest på. Er der kommet nye regler?”, spørger vores medlem noget forvirret og ærgerlig. Nej, reglerne er ikke hverken ændret eller strammet, det er blot ”nye” sagsbehandlere, der sidder og administrerer ud fra de nye kommunalpolitikeres anvisninger - og det er hverken ensartet eller optimalt for de amputerede, der pludselig oplever, at deres valgmuligheder indskrænkes. Med en begrænset privatøkonomi kan det blive en uoverstigelig udgift at dække transport frem og tilbage - og der kan blive bandagistbesøg, der derfor udsættes. Det er ikke rimeligt, der ikke foretages en individuel vurdering og kompenseres i fuld udstrækning. På sigt kan gangfunktion og livskvalitet reduceres, så der skal helt anderledes ressourcekrævende tiltag til for at kompensere vores medlemmer.

og dårlige oplevelser kan blive nyttig viden i en eventuel forhandling med de lovgivende myndigheder. Dine oplevelser kan du sende til sol@dhf-net.dk eller til min nye adresse Solveig Hansen, Herredsvejen 11, Holmstol, 8883 Gjern.

Solveig

Alle bedes orientere os om, hvordan de oplever sagsbehandlingen efter strukturændringerne. Både gode A · nyt august 2007

5

Af Mette Vosgerau, mette_vosgerau@yahoo.dk

Hun sætter amputerede på formel Kan man lige efter amputation forudsige, hvor meget gavn patienten vil få af en protese? Det håber fysioterapeut Kajsa Lindberg, der lige nu kører et pilotprojekt på Hvidovre Hospital. det samme papirerne frem om hendes forskningsprojekt, COMPASS. Hun er velforberedt og ved, hvad hun vil sige.

Sideløbende med sit arbejde som fysioterapeut på Hvidovre Hospital afprøver Kajsa Lindberg en helt ny test for ny-amputerede.

Lige ud, lige ud, skarpt til højre, lige ud, skarpt til venstre. Dagafsnit 348. Der finder man Kajsa Lindberg, fysioterapeut på ortopædkirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital og ansvarlig for Gangskolen samme sted. Hun står i skarp kontrast til hospitalets kantede gange og nummererede stedbetegnelser. Stemmen er mild, udstrålingen beroligende. 44-årige Kajsa Lindberg er et menneske, man føler sig tryg sammen med. Vi mødes i en lille gymnastiksal, hvor bænke, barrer og trapper står klar til at hjælpe amputerede med genoptræningen. Dem, der kommer her, er blevet udskrevet, men tager forbi tre gange om ugen for at få styr på protesen og kroppen. Kajsa Lindberg finder med 6

TEST ER IKKE NOK Projektet er uddybet på næste side, men i korte træk forsøger Kajsa Lindberg at udvikle en test, der allerede under indlæggelsen kan forudsige, hvor meget gavn en nyamputeret egentlig vil få af en protese. Til det formål laves en række fysiske test den første måned efter amputationen, som bliver sammenholdt med, hvor meget testpersonerne bruger protesen efter et år. Hvis metoden virker, skal der kunne ses en sammenhæng mellem, hvor godt patienten klarer de fysiske test, og hvor meget vedkommende senere bruger protesen. COMPASS er tænkt som en undersøgelse, der skal bruges på alle amputationspatienter. Men den kan blive særlig nyttig i forbindelse med de patienter, som selv for erfarne læger og fysioterapeuter er svære at vurdere. For eksempel patienter, som op til amputationen er begyndt at gå usikkert. - Som det er nu, giver vi vores faglige vurdering til patienterne. Men det vil være godt at have noget videnskabeligt at understøtte det med. Man vil kunne sige til patienten, at når du

har det her niveau efter operationen, er det sandsynligt, at du vil kunne bruge protese på det her niveau, forklarer Kajsa Lindberg og understreger, at testen hverken kan eller skal stå alene men skal bruges sammen med et skøn baseret på erfaring. - Mennesker er så forskellige, og der kan være alle mulige forhold, der spiller ind, siger hun. For eksempel kan en ung misbruger, der er blevet amputeret på grund af ødelagte årer, klare sig rigtig godt i testen. Men hvis den hårde livsstil fortsætter efter genoptræningen, kan han næppe passe sin protese.

HELT NY FORSKNING Hun fik ideen til projektet, da hun gik på et et-årigt forskerkursus på Rigshospitalet. Fordi fysioterapeuter tit spørger sig selv, hvordan det egentlig går med de tidligere patienters brug af protesen. Og fordi hun har lyst til at ændre ting til det bedre. Det sidste ville hun nok aldrig selv sige – men det ligger i historien. Kajsa Lindberg havde sine første amputerede patienter i 1999. I 2001 fik interessen hende til en konference i Sverige, hvor der var forskere, fysioterapeuter og læger fra hele norden, for at dele erfaringer omkring amputerede.

Hos lægerne har ortopædkirurgi altid været lavstatus, men blandt fysioterapeuter synes mange, at det er spændende forløb. Du starter med et menneske, som knap nok kan flytte sig fra seng til kørestol. Men som på et eller andet tidspunkt kan gå derfra på to ben. Det er jo en forskel, der vil noget, siger hun.

- Det var en åbenbaring. Der mødte jeg folk der forskede og gik ind i det her omkring amputationspatienter. Efter jeg havde været der, skulle der ske noget, siger Kajsa Lindberg. Og der skete i den grad noget. Hun var med til at få indført et kvalitetssikringskoncept på Hvidovre Hospital. Hun arbejdede med at forbedre kompressionsbehandling for nyampute-

rede, og hun var med i den gruppe, der startede Gangskolen op i 2004 – i fællesskab med læger, andre fysioterapeuter, plejepersonale og bandagister, understreger hun flere gange. Nu handler det altså om et forskningsprojekt, der i sidste ende kan munde ud i en hel ny metode. - Der er ikke lavet meget forskning i amputationer, og slet ikke af fysioterapeu-

ter. Men der er ved at komme en kultur, hvor skøn og vurderinger kombineres med evidens, fortæller hun og forklarer, at hun som fysioterapeut har en særlig funktionel tilgang til forskningen. - Det er de færreste ortopædkirurgiske læger der tænker, hvordan har patienterne det et år efter rent funktionelt. Det er jo mere fysioterapeuternes tankegang, siger hun.

Ort. Skomagermester

Aut. Bandagist

Aut. Bandagist

Tina Jensen

Rikke Søgaard

Carsten Olsen

Lundholmvej 7 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 42 74 00 mail@midtvest-ortopaedi.dk A · nyt august 2007

7

DET GÆLDER LIVSKVALITET Der er endnu en grund til, at Kajsa Lindberg fik ideen til projektet. Og det er en fejl at gemme den til sidst, for det kan meget vel være den vigtigste: Livskvalitet. - Det kræver utroligt mange kræfter at blive protesebruger. Der er nogen, der kæmper og kæmper, og man ved aldrig rigtigt, om de får en selvstændig gangfunktion eller ej. Hvis man nu kunne forudsige deres muligheder, kunne man spørge dem, om de virkelig skulle bruge syv måneder af deres liv på genoptræning. Ikke fordi man ikke må prøve – men det er jo ikke alle, der lever så længe, og man skal bruge livet på noget, der har mening. Og ikke mening for terapeuten, men mening for mennesket selv, siger hun. Projektet slutter i februar 2008, og Kajsa Lindberg kender endnu ikke noget til resultaterne. Men hvis COMPASS-testen kan give et ventet fingerpeg om patientens mulighed for at bruge protese, så er næste skridt, at testen skal valideres – altså bevises videnskabeligt. Det vil kræve en stor bevilling af penge, test af flere hundrede amputerede, tilknytning til to til tre store behandlingssteder og mindst et års arbejde på fuld tid. Til pilotprojektet er der cirka 30 patienter, og arbejdet kan klares samtidig med stillingen som fysioterapeut. Kajsa Lindberg må næsten tørre sveden af panden, når hun tænker på det. - Vil jeg virkelig det, siger hun og griner. Men hun giver jo også selv svaret – at det vil hun gerne. - Men skal jeg lave noget stort, skal det være sammen med en makker, slår hun fast. 8

Det giver mig meget at arbejde med amputationspatienter, fordi det er så lange forløb, forklarer Kajsa Lindberg, der her afprøver, om det rigtige ben og protesen bærer lige meget vægt.

KAN MAN FORUDSIGE PROTESEN? • COMPASS er forkortelsen for COMprehensive Predictive Amputee Screening System. Oversat til dansk betyder det noget i stil med et forudsigende, omfattende undersøgelsessystem for amputerede. Det er Kajsa Lindberg selv, der har udviklet metoden som en del af et et-årigt forskerkursus. • Tesen er, at en fysisk test kort efter operationen kan støtte vurderingen af, hvorvidt en amputeret vil have glæde af protese. • Testen består af syv forskellige øvelser – blandt andet at komme op at sidde i sengen, at komme fra seng til kørestol og at gå med træningsprotese. Vurderingsskalaen har tre trin, der hver giver et antal point: Kan selvstændigt, skal have hjælp, kan ikke. • Desuden bliver patientens tidligere funktionsniveau undersøgt, andre sygdomme noteres og den psykiske tilstand bliver undersøgt. • Der bliver testet første gang dagen efter amputationen – derefter en gang om ugen i fire uger. Et år senere bliver der fulgt op på, hvor meget testpersonerne bruger protesen. Hvis testen skal kunne bruges, skal der være en sammenhæng mellem testresultater og hvor meget protesen bruges. • På sigt er tanken, at man kun skal teste en gang under indlæggelse og en gang efter et år. Men i første omgang tester Kajsa Lindberg hver uge, for at finde den dag efter amputationen, der giver det bedste fingerpeg. • Foreløbigt er der tale om et pilotprojekt. Hvis COMPASS skal valideres, så den kan bruges som egentlig testmetode, vil det kræve minimum et års arbejde og flere hundrede testpersoner. • Projektet startede i februar 2006 og varer til februar 2008. Først derefter sammenfatter Kajsa Lindberg resultaterne, så hun kan se, om testen virker.

O

R

T

Århus Tlf. 87 42 51 00

U

Silkeborg Tlf. 86 80 51 77

Randers Tlf. 86 41 56 00

P

Aalborg Tlf. 98 12 07 00

P

Hjørring Tlf. 98 90 23 00

Herning Tlf. 97 14 77 66

B ND GIST N

Bandagist-Centret i Jylland

S

Bandagist-Centret tilbyder alt inden for proteser, ortoser/bandager og ortopædisk fodtøj. Ring til din lokale afdeling og bestil tid eller besøg os på www.bandagist-centret.dk

B

O

D

Y

Vi glæder os til at tage imod dig.

Bandagistprodukter: • Arm- og benproteser • Brystproteser • Bandager f.eks. til støtte af håndled, albuer, knæ og ankler • Fodindlæg • Håndsyede specialsko • Sikkerhedssko • Kompressions- og støttestrømper • Støttekorsetter • Hoftebeskyttere • Underlivsbælter • Brokbandager

Specielt til sportsfolk Bandagisten har et bredt og varieret udvalg af bandager specielt beregnet til idrætsudøvere - såvel eliteidrætsfolk som motionister.

Vælg frit din leverandør Bandagist SYD A/S leverer og servicerer proteser – ortoser – indlæg og sko

Specialbutik - åben for alle • Velsiddende og moderne bh'er samt badetøj til brystopererede - samt til alle, der ønsker god støtte.

Autoriserede bandagister: Ketill Næsborg Mette Minke Christian Vestergaard Jette Skøtt Marna Ottosen Kaj Minke Horsens NY Esbjerg Kolding Haderslev Åbenrå Sønderborg

75 54 21 00 75 45 40 71 75 54 21 00 74 52 88 21 74 63 00 97 74 42 12 00

Se også: www.bandagistsyd.dk

• Sunde og fodvenlige sko i både moderne og klassisk snit - kom ind og se det store udvalg i sandaler, sko og støvler. Åbningstider: Mandag 9-16 Tirsdagtorsdag 8-16 Fredag 8-15

Bandagisten BODY SUPPORT A/S Sundvej 32 C . 8700 Horsens Telefon 75 62 27 00 Fax 75 62 27 10 bandagisten@bodysupport.dk www.bodysupport.dk

A · nyt august 2007

9

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk · Foto: Toke Hege og privat

Soldat i Irak Det kommer som lyn fra en klar himmel. I et splitsekund er alt forandret. Den bageste pansrede GD-er er ramt. Den tredobbelte vejside bombe springer netop, som den danske patrulje kører forbi. En dansk soldat dør. Tre andre er sårede. Vi er i Irak – efteråret 2005. En af de hårdt sårede soldater er Andreas Madsen Hammer. Hans ene arm er sprængt væk ved angrebet. Kun en armstump er tilbage. Den unge mand bliver hurtigt transporteret til det britiske felthospital på Shiba Log Base. Her holdes han i trefire dage, indtil han kan klare transporten hjem til Danmark for videre behandling. Andreas når at være i Irak i seks uger. Den unge 20-årige soldat er udstationeret i Al Harta – en forstad til Basra. 1. oktober 2005 bliver hans soldaterkarriere brat afbrudt.

KENDT RISIKO Risikoen i Irak kendte Andreas godt, men alligevel var han villig til at gøre en indsats, da hans danske kompagni skulle til et af verdens farlige brændpunkter. ”Man har et ansvar for at hjælpe til de steder, hvor der er brug for det”, mener Andreas. ”Vi forventer også at blive hjulpet, hvis det en dag bliver aktuelt”, fortsætter han. Opgaven i Irak gik ud på at være med til at skabe sikkerhed, så man kunne genopbygge landet. ”Oplevelsen var som helhed positiv”, siger Andreas. ”Vi bidrog til, at irakerne kunne få rent drikkevand, og til at der kunne bygges nye skoler”. 10

Hjemme i Danmark er Andreas da også blevet belønnet for sin indsats. Han har fået et par medaljer. En for deltagelse i Første mission, og en anden fordi han blev såret. Desuden har han fået en påskønnelse fra Forsvarschefen, fordi han ”har vist overskud i kamp.”

”Oplevelsen var som helhed positiv” Naturligvis har Andreas også haft krav på en erstatning. Den fra militæret kom hurtig, men han kæmper stadig med arbejdsskadestyrelsen om erstatning herfra. I den forbindelse mener Andreas, at arbejdsskadestyrelsen har været for langsom i deres sagsbehandling, og at deres kompetenceniveau er skræmmende lavt.

AKTIV TILVÆRELSE Allerede på hospitalet begyndte Andreas at lægge planer for sit liv på de nye betingelser. Selvom han kun var indlagt 14 dage herhjemme, nåede han at kontakte landstræneren for det danske handicapatletik hold. Han besluttede sig også for at tage en HFuddannelse. Han forstod, at det var vigtigt for ham at leve et aktivt liv. ”Det er farligt at gå i stå som menne-

ske”, siger Andreas, ”- og ikke mindst som amputeret.” At løbe giver mentalt overskud og underbygger et positivt livssyn, mener han. ”Er alternativet ikke at lave noget?”, spørger han. At det idrætslige valg faldt på atletik var ikke tilfældigt. Andreas har altid været glad for at løbe. Han har tidligere løbet som motionist, og som soldat var han en af de bedste løbere i kompagniet. Hans fine grundform gav ham en kickstart i sin atletik karriere herhjemme. Han meldte sig ind i en almindelig atletik klub og træner nu omkring seks gange ugentlig i en elitegruppe under AGF-atletik. Han konkurrerer mod ”raske” løbere bl.a. i Danmarksturneringen i elitedivisionen, og han klarer sig rigtig fornuftigt. ”Jeg kommer sjældent sidst i mål”, siger han. På spørgsmålet om, hvordan det er anderledes at løbe med en arm i stedet for to, svarer Andreas, at det primært har betydning for tyngdepunktet under løb. Med to arme kan du ved aktiv brug af armene få tyngdepunktet længere op og således løbe hurtigere. At sprinte kræver teknisk snilde og det hænger sammen med, at man primært løber på forfoden

som sprinter. Derfor er det vigtigt, at ens tyngdepunkt ikke ligger for lavt, ellers vil man ikke kunne udnytte ens energi optimalt. Balancen ændres også noget, men ikke så voldsomt meget, mener han.

”Det er farligt at gå i stå som menneske” MÅLET ER PARALYMPICS OG UNIVERSITETET Der, hvor den unge Andreas skal gøre sig gældende for alvor, er selvfølgelig blandt ligemænd indenfor handicapidrætten. Og det gør han godt. Så godt at han har et realistisk håb om at blive udtaget til Paralympics i Kina 2008. Men for at kvalificere sig til PL er der nogle kravtider. Og de skal være opnåede inden 1. november 2007. Kvalifikationstiden til 100 m sprint er 11.60 sek. Og til 200 m er den 23.65 sek. Andreas er ikke dernede endnu, men hans personlige rekord indtil videre er på henholdsvis 11.96 for 100 m og 24.49 sek. for 200m. 400 meteren har han løbet på 54.7 sek. Så han er tæt på. Andreas har valgt sprint som sin løbedisciplin, men i fremtiden kunne han også være interesseret i orienteringsløb. I det hele taget interesser Andreas sig for mange ting. Når han om et år A · nyt august 2007

11

En aften i Irak.

Andreas i fuld udrustnin

g.

Andreas er blevet dekore

er færdig med HF, vil han læse videre på universitetet. ”Det bliver måske statskundskab, eller eventuelt litteratur eller filosofi? Der er så mange spændende fag at vælge imellem”, siger han optimistisk. Rundt om os på stadion er de andre løbere ved at være færdige med opvarmningen. Andreas skal også i gang med at træne. Der bliver lige tid til det sidste retoriske spørgsmål: ”Hvad vil du sige til din lillebror, hvis han kommer og fortæller, at han vil

ret for sin indsats.

tage til et af verdens brændpunkter som soldat?” Andreas sidder eftertænksom. ”Hvis han virkelig ønsker det, skal han gøre det. Det er hans liv, men han skal tænke sig godt om. Det er et farligt job at være soldat, men der er også andre udsatte jobs. Hvor mange kommer ikke til skade i byggebranchen herhjemme for eksempel?” Interviewet er slut, Andreas bevæger sig ud på det røde underlag til de andre veltrænede atleter. Kort tid efter er han seriøst i gang med opvarmningen.

Træningen skal være hård og intensiv, hvis målet om Beijing skal nåes.

RESULTATER FRA PARALYMPICS I ATHEN I 2004: 100 M FOR MÆND, KLASSE T46: Mujaji, Elliot ZIM 11.00 Francis, Heath AUS 11.09 Barc, Sebastien FRA 11.13 Ornem, Serge FRA 11.15 Gaggl, Stefan AUT 11.43 Popov, Mikhail RUS 11.64

12

200 M FOR MÆND, KLASSE T46: Souza, Antonio BRA 22.41 Barc, Sebastien FRA 22.62 Francis, Heath AUS 22.73 Ornem, Serge FRA 22.86 Mujaji, Elliot ZIM 23.00 Wu, Faqi CHN 23.16 Gaggl, Stefan AUT 23.27 Popov, Mikhail RUS 23.73

400 M FOR MÆND, KLASSE T46 Souza, Antonio BRA 48.46 WR Francis, Heath AUS 48.72 Wu, Faqi CHN 49.53 Kone, Oumar Basakoulba CIV 50.72 Polishuk, Aleksandr AZE 50.99 Popov, Mikhail RUS 52.23 Reed, Raphew USA 52.23 Girraj, Girraj IND 53.53

FORÅR! SE BARE HVORDAN ALTING SPIRER OG BLOMSTRER.

A · nyt august 2007

13

Af Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk · Foto: Otto Bock

C-Leg har 10 års jubilæum Otto Bocks C-leg har eksisteret i 10 år, og sidste år kom det i en delvist forbedret udgave. Det tyske blad HANDICAP har testet det sammen med en ny fod, en Trias-Protesefod. C-Leg’et var i lang tid det eneste computerstyrede knæ, og indtil i dag er mere end 13.000 amputerede i verden udstyret med C-Leg. Knæ og fod blev testet over fire uger af en mandlig lårbensamputeret med et højt aktivitetsniveau og med stor erfaring som protesebruger. Selve knæets gangfunktioner er som tidligere: underben og fod sættes til jorden præcis på det rette tidspunkt; knæets styringssystem læser lynhurtigt ændringer i hastighed og indstiller sig blødt efter ændringerne.

FJERNKONTROL Til knæet hører en fjerlet lille fjernbetjening på størrelse med en bilnøgle. Den bruges til at ændre indstillinger i knæet vha. et tryk på en knap – knæet går i ’second mode’. En ortopædtekniker har på forhånd konfigureret fjernbetjeningen, og brugeren kan fx vælge dybere knæbøjninger ved langsomt tempo. Skal man fx cykle, kan man fjerne dæmpningsmodstanden, og har man brug for, at knæet er totalt låst i bøjefunktionen fx ved rulleskøjteløb eller langrend, kan man også bruge fjernbetjeningen. Trias-foden passer godt sammen med knæet; den 14

giver en god energitilbagelevering, og dens gang minder meget om den naturlige anatomiske fods gangmønster. Fjernkontrollens muligheder giver aktive brugere flere individuelle muligheder, men stadig med visse begrænsninger. Det er stadig ortopæd-teknikeren, der via en Bluetooth-forbindelse indstiller knæet efter brugeren.

TRAPPEGANG C-leg´ets dæmpningsmodstand virker som den manglende bøjemuskulatur i det amputerede ben, og det gør det muligt let og naturligt at gå ned ad trapper. Hvis man har god kontrol over sin protese, kan C-leg´et virke for bremsende, når man går ned ad trapper. Benet registrerer også gang på skrånende underlag og indstiller sig herefter med en bremsekontrol, der forhindrer knæet i at knække sammen under brugeren. Ved normalt brug holder batteriet 45 timer, men det anbefales at lade knæet op hver aften. Med til knæet hører også et 12-V-ladekabel til bilen.

Selve knæet skal til service en gang årligt, men der stilles et reserveknæ til rådighed imens.

BENETS UDSEENDE Et af C-leg´ets – og andre computerknæs – svage sider er protesens udseende. Hvis man sætter kosmetik omkring knæ/ben for at få et mere naturligt udseende på protesen, ødelægger man mange af computerknæets finindstillinger. Derfor havde mange brugere håbet, at Otto Bock i anledning af 10-året for C-Leg´et havde fundet en løsning på problemet. Testpersonen oplever fx ikke ”problemer”, når han går i shorts – folk kigger ikke specielt efter ham, men det gør de derimod, når han har lange bukser på. Knæet giver den amputerede en ret naturlig gang, så folk synes, det ser mærkeligt ud med et normalt proportioneret og et ultramagert ben.

OM TRIAS PROTESEFODEN Triasfoden er en ny kulfiberkonstruktion med dobbelt hæl- og dobbelt forfodsfjeder. Disse to elementer er forbundet med en fjeder som fodens bund. Foden er opkaldt efter trekantsformen, fordi denne minder om en almindelig fods hvælving og anatomi og giver en mere naturlig fodbevægelse. Hælen virker stødabsorberende, ruller let hen over foden og giver en høj energi-tilbagelevering til brugeren. Foden tilpasser sig forskellige ganghastigheder.

OM KNÆLEDET C-leg er et en-akslet knæled med elektronisk reguleret svingfasekontrol og ståfasesikring. Sensorer i knæet måler data om bøjemoment og –vinkel og bøjehastighed 50 gange i sekundet. De sendes til en mikroprocessor, der styrer servomotorer i knæet. Disse motorer får ventiler i hydrauliksystemet til lynhurtigt at åbne eller lukke og dermed tilpasse sig gangsituationen. Det nye C-Leg har flere funktions-indstillinger, der kan betjenes med en lille fjernbetjening og således tilpasses den individuelle bruger. C-Leg vejer 1.143 gram. Ud over C-Leg findes der også et C-Leg Compact, der er beregnet til mindre aktive brugere. Det har ikke elektronisk svingfasestyring og heller ingen fjernbetjening, fordi der ikke er flere indstillingsmuligheder.

A · nyt august 2007

15

erimed

Erimed erbjuder ett stort sortiment av ortopedtekniska produkter

Ortos

Protes

Dictus Svensk uppfinning genialisk enkel droppfotshjälp

Venture™ en fusion av energilagring & rörlighet Matrix MAX stabilitet för krävande brukare

A72H innovativt säkerhet länksystem vikt 780 g

ALPS Thermoliner håller formen, sleevar & liners i toppklass

Original CAM Walker

Barnskor

Vuxenskor

Wilma

Weasy

Tiger

WSP post op

Spirit

Baldo

16

www.erimed.se

Af Berit Holm Petersen, berithp@webspeed.dk · Foto: www.medi.de

Linere mod fantomsmerter Firmaet medipro lancerede i 2004 en liner, ”Relax”, som angiveligt skulle virke mod fantomsmerter. Man regner med at ca. 70 % af de amputerede har fantomsmerter. Grunden til fantomsmerter kan være mange og bestå af både kropslige og psykiske årsager. Også ændringer i vejret, der medfører ændringer i elektromagnetiske områder, får skylden for fantomsmerter. ”Relax”-stumpstrømpen har en metalindvævet stofbeklædning over silikone-lineren, som skal afskærme mod elektromagnetiske stråler.

FORSØG MED RELAX-LINEREN Mange brugere oplevede, at deres smerter formindskedes eller helt forsvandt, og derfor har Kai-Uwe Kern, der er speciallæge i anæsthesiologi og medicin på Smertecenteret i Wiesbaden, foretaget såkaldte dobbelt-blind-forsøg med lineren. 30 benamputerede blev delt i to tilfældige grupper. Den ene gruppe var udstyret med Relax-lineren, den anden med en konventionel liner. Efter to uger blev der byttet rundt på det hele, så hverken brugere eller forskere vidste, hvem der gik med hvilken liner.

Efter yderligere to ugers brug var resultatet, at brugerne af Relax-lineren fornemmede færre fantomsmerter end normalt. Desuden var deres almindelige velbefindende forbedret, ligesom deres søvn blev bedre. På baggrund af resultatet har medipro lanceret nye udgaver af lineren. Således er der lavet en Relax Night Care hoftebuks til hofteamputerede, og fra juni kommer der en stumpkompressionsstrømpe. Det skal nok siges, at det er firmaet medipro, der står bag forsøgene med den specielle liner.

A · nyt august 2007

17

Af Toben Koue og Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Foto: Jørgen Gade og Preben Søborg

PRESSE:

4 Verdensrekorder ved de Åbne Danske Mesterskaber i atletik for handicappede De Åbne Danske Mesterskaber afholdt på Frederiksberg Stadion søndag den 15. juli, er det største atletik stævne for idrætsudøvere med et handicap der er blevet afviklet siden 1991. Ca. 80 atletikudøvere fra 7 forskellige nationer jagtede pladser til de Paralympiske Lege, Verdensrekorder og personlige rekorder. To Racerunnere satte verdensrekord. Gert Gregers Hansen, Jyllinge i 100 meter, 22,74 sek., og i 200 meter, 45.64 sek. Nanna Helsholt, Amager i 400 meter, 1:29,12 min. Den lettiske siddende kaster Apinis Algars, i klasse F52, gav sig selv et godt ud-

gangspunkt frem mod de Paralympiske Lege, ved at sætte verdensrekord i diskos, med et kast på 19,52 m. Mikael Krarup Andersen, Blind 1500 meter løber, var endnu engang under det Paralympiske A-krav og sam-

tidig satte han en ny personlig rekord på den traditionelle distance. Dette lover godt for den nære fremtid, hvor formen er sat til at toppe i slutningen af august. Det skal blive spændende at følge hans udvikling. Desværre lykkedes det ikke andre atletikudøvere at klare de vigtige A-krav til PL ved dette stævne. Racerunnerne afholdt derefter deres internationale Racerunning Camp på Frederiksberg Stadion, mens atletiklandsholdet drog til Singen i Tyskland for at deltage i de Åbne Tyske Mesterskaber i atletik.

RESULTATER Alle typer handicap blev slået sammen ved danmarksmesterskaberne. På næste side kan du se udvalgte resultater for amputerede. De samlede resultater kan ses på www.dhif.dk 18

100 M LØB FOR MÆND 1. Nosulenko Yury 2. Grigorev Alexey 3. Popov Mikhail 11. Boginskiy Sergey

RUS RUS RUS RUS

11.11 11.20 11.59 13.97

100 M LØB FOR KVINDER 1. Moguchaya Alexandra 2. Vasilieva Lubov

RUS RUS

13.15 14.20

200 M LØB FOR MÆND 1. Kashkan Dimitry 2. Popov Mikhail

400 M LØB FOR MÆND 1. Nosulenko Yury

800 M LØB FOR MÆND 1. Polyanskiy Alexey 2. Kosmatov Stanislav

RUS RUS

RUS

RUS RUS

1500 M LØB FOR MÆND 1. Conde Jose Havier ESP 2. Kosmatov Stanislav RUS 4. Polyanskiy Alexey RUS

KUGLESTØD FOR MÆND 2. Andis Ozolnieks 6. Prokhorov Nikita

22.92 23.44

LAT RUS

13.34 9.70

KUGLESTØD FOR KVINDER 3. Strode Ivita LAT

7.20

51.02

2:02.37 2:03.98

4:19.51 4:19.67 4:32.26

DISKOS FOR KVINDER 1. Strode Ivita

LAT

21.21

DISKOS FOR MÆND 3. Andis Ozolnieks 4. Larsen Bo

LAT DEN

36.60 23.07

LÆNGDESPRING FOR MÆND 5. Boginskiy Sergey RUS

5.06

SPYDKAST FOR MÆND 1. Gudkov Evgeniey 2. Prokhorov Nikita 3. Larsen Bo

RUS RUS DEN

48.13 33.50 32.30

SPYDKAST FOR KVINDER 3. Gudkova Natalia

RUS

32.81

A · nyt august 2007

19

KORT NYT ”LIVET ER LIVET VÆRD” Dansk Handicap Forbund inviterer til Gratis debataften med Lone Kühlmann. ”Man er selv med til at bestemme, om man vil være tilskuer eller deltager”. 10. september 2007 kl. 19.00 - 21.30 i Kulturhuset i Farum. Alle er velkomne Har du spørgsmål til tilgængeligheden, mulighed for praktisk hjælp eller andet, er du velkommen til at kontakte Marianne Rosenvold Telefon: 44 95 57 20 Mail: rosenvold@mail.tele.dk

”STOFBEN”… Benproteser er virkelig praktiske og kan bruges til meget mere end bare at gå med. Har man en hul protese, kan den fx bruges som ølpokal eller blomstervase. Man kan selvfølgelig også fylde den op med kokain, hvis man har brug for at få den slags uset fra ét land til et andet. Således blev en 57-årig benamputeret mand fra Sierra Leone i juni stoppet i tolden i Københavns Lufthavn med et kilo kokain i sin hule plastikprotese. Han blev sigtet for indsmugling af narko. - Gad vide om det var en underbensprotese? En lårbensprotese vil jo så være mere indbringende… BHP

20

DEN ETBENEDE DANSEDRONNING OG MODEL HEATHER MILLS STEMT UD AF ”VILD MED DANS” Eks-fru-McCartney Heather Mills deltog i starten af året i den amerikanske udgave af Vild med dans. Her fik hun seks uger på dansegulvet med sin dansepartner Jonathan Roberts. Den tidligere fotomodel har protese på venstre underben. Under en forrygende samba væltede hun,

og selv om dommerne indtil denne præstation har rost hendes dans, var det ikke tilstrækkelig til, at parret fik points nok til at klare sig videre i konkurrencen. Ifølge Heather Mills stillede hun op i konkurrencen for at vise, at man kan overvinde ethvert handicap.

IRAKKRIGEN OG AMPUTATIONERNE Mandag den 14. maj i år skete det igen – en dansk patrulje i Irak blev ramt af en vejsidebombe, og kort efter kom en anden patrulje i ildkamp med en gruppe irakere. En dansk soldat blev dræbt og, som det senere lød fra bataljonschefen i Irak, blev en 5-6 soldater behandlet på det britiske felthospital for læsioner på hænder og fødder. Hvad følgerne af disse læsioner kan være – de personlige omkostninger, kan man læse om andetsteds i bladet. I de sidste fire år er der næsten hver uge landet fly med sårede soldater i USA. Januar i år bestod den sørgelige last af bl.a. amputation nr. 500. Det var en 24-årig befalingsmand, der mistede begge ben i en vejsidebombe. Tab af legemsdele har været dobbelt så høj i Irak-krigen som i andre krige, USA har været involveret i – Vietnamkrigen undtaget; og her er tab af fingre og tæer ikke inkluderet. Pga. soldaternes bedre beskyttelsesudstyr af de vitale kropsdele og bedre udstyr til førstehjælp overlever flere soldater i dag end i tidligere krige, når de har været udsat for alvorlige angreb. Men det betyder også, at de overlever med alvorligere mén og blivende handicaps. Arme og ben er efterhånden de eneste kropsdele, der ikke er beskyttede, og således mistede 128 amerikanske soldater mere end én legemsdel sidste år. Antallet af arm-amputerede er steget kraftigt i USA siden krigens start. BHP

KALENDEREN 1. - 2. SEPTEMBER Kursus for kontaktpersoner og pårørendegruppen på Sct. Knudsborg 6. SEPTEMBER ÅRHUS FESTUGE: Kørestolsdans kl. 13 foran Musikhuset. Flisebal kl. 18 foran rådhuset. 16. – 18. NOVEMBER Generalforsamling og medlemsarrangement på Sct. Knudsborg: Individet i centrum – set i en større sammenhæng

Uddrag af pressemeddelelse

ILDSJÆL BAG NYT REJSEBUREAU Det er hverken penge eller prestige, der driver Christel Clausen fra HandiTours ApS. Det er derimod et stort ønske om at arrangere rejser for kørestolsbrugere og gangbesværede. - Vi vil kendes på at sælge den gode oplevelse, fortæller Christel Clausen. Christel Clausen fra HandiTours ApS havde egentlig en drøm om at blive flymekaniker. Hun ville have et udfordrende job, der kunne opfylde hendes ønske om at komme ud og rejse. Det lykkedes dog ikke at finde en læreplads som flymekaniker og efter en periode, hvor hun skruede på store lastbiler, besluttede hun sig for et helt andet spor. Hun ville arbejde med mennesker. - Jeg havde lyst til at gøre en forskel, fortæller 37-årige Christel Clausen, der uddannede sig som social- og sundhedshjælper og siden socialog sundhedsassistent. HÅNDVÆRKSMÆSSIG SNILDE Christel Clausen landede på en stor institution for mennesker med handicap og satte på vegne af beboerne mange initiativer i værk. Et af områderne, hun engagerede sig i, var beboernes ønske om at komme ud at rejse. - Det var en spændende udfordring at finde egnede rejsemål og give beboerne mulighed for at rejse ud og opleve andre kulturer, fortæller Christel Clausen, der bl.a. tilrettelagde rejser til USA med institutionen. Hun skaffede liftbus og var selv chauffør, hun løste alverdens forhindringer, når hun stod på hoteller med

tunge kørestole og erfarede, at der var to trin op til elevatoren, at badeværelsesdøren var for smal til, at en kørestol kunne komme igennem og at sengene var for lave. Og utallige gange er hendes håndværksmæssige snilde kommet hende til gode, når hun fixede en løsning, og turen alligevel blev en god oplevelse. EGET REJSEBUREAU Ideen om at arrangere rejser til kunder med handicap begyndte at tage form, og Christel Clausen satte sig et mål. Hun dygtiggjorde sig, læste markedsføring og organisationsudvikling og fik job i et rejsebureau. Og i takt med at hun så et skrigende behov for troværdige og professionelt tilrettelagte rejsetilbud til kørestolsbrugere og dårligt gående, sprang hun ud som direktør i eget firma under navnet HandiTours ApS. Som rejseagent sætter Christel Clausen en ære i at tingene er, som de skal være. At det er sandt, at man kan komme i swimmingpoolen, at man kan komme med på turene, at el-sengen findes som bestilt, at vaskekummen passer i højden til kørestolen, at der er assistance parat ved gaten til at blive løftet på plads i flysædet, osv. - Jeg bruger megen tid på hver enkelt henvendelse, for jeg ved, hvor vigtigt det er, at man kan få et professionelt svar på de mange spørgsmål, man har, før en rejse købes. Og mange kunder ringer mange gange, før de træffer deres beslutning, fortæller Christel Clausen, som vil kendes på at sælge den gode oplevelse.

SUCCESKRITERIER HandiTours ApS arrangerer både individuelle rejser og grupperejser og tilbyder en lang række tilgængelige destinationer til bl.a. Barcelona, Andalusien, Tenerife, Kreta, Holland og ikke mindst til mere eksotiske rejsemål som safari i Sydafrika og krydstogt til Caribien. Alle destinationer har Christel Clausen selv besøgt og vurderet, og hendes tidligere rejser har givet hende stor erfaring og viden i de mange praktiske detaljer, der er afgørende for om en rejse bliver en succes. Christel Clausens eget succeskriterier er, når hendes kunder vender hjem og er glade og tilfredse. - Jeg lytter gerne til nye ønsker og ideer og ikke mindst kritik, hvis der er ting, der skal rettes, understreger Christel Clausen med et smil. Christel Clausen havde ikke forestillet sig, at hendes ungdoms lyst til at komme ud at rejse skulle gå i opfyldelse med eget rejsebureau. Og det er da heller ikke penge eller prestige, der driver Christel Clausen. Det er derimod hendes indre ildsjæl, der brænder for at give mennesker med handicap gode rejseoplevelser på lige fod med alle andre.

A · nyt august 2007

21

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Generalforsamling og medlemsweekend I weekenden 16. – 18. november 2007 holder Amputationskredsen sin ottende ordinære generalforsamling i forbindelse med en medlemsweekend på Dansk Handicap Forbunds Kursus- og Ferieejendom Sct. Knudsborg, Lille Brogårdsvej 12 i Brenderup på Nordvestfyn. INDIVIDET I CENTRUM – SET I EN STØRRE SAMMENHÆNG Vi vil sætte fokus på os selv denne weekend midt i november. Fredag aften kommer forbundets nye formand, Susanne Olsen og giver et bud på, hvordan vi som individer har betydning for de større sammenhænge rent handicappolitisk. Susanne har, inden hun blev valgt til formand på forbundets kongres i oktober 2006, siddet som næstformand i forbundet i mange år og dermed været forbundets repræsentant i rigtig mange udvalg. Sideløbende er hun politisk aktiv, kvindepolitisk aktiv og med i flere kulturelle sammenhænge. Med en fortid som institutionsbeboer med trange vilkår for udfoldelse har Susanne via forbundets Ungdomskreds og gode netværk været med i bl.a. happenings og højskoleophold og viet sit liv til kampen for bedre og bedre vilkår. Fredag aften slutter af med mulighed for festligt samvær i ”Hulen” med mulighed for en pils, et slag billard og en fortrolig snak i hyggelige omgivelser. Lørdag er vi selv på banen, vi bruger god tid på en grundig præsentation 22

af weekendens deltagere og udveksler fif og ideer til at lette tilværelsen som amputeret. Efter frokost vil Gangskolen i Hammel give os indblik i, hvad deres ekspertise kan føre til af træningsmuligheder. Vi får lov at øve faldteknikker og træner os i at ”komme på benene igen”, vi bliver udfordret i forskellige løbeteknikker og får lejlighed til at justere gangmønstre, siddestillinger og evt. uhensigtsmæssig brug af os selv og vores proteser. I lighed med tidligere års weekendarrangementer vil der være et særligt tilbud til pårørendegruppen. Inden festmiddagen afholdes den ordinære generalforsamling iflg. kredsens love. Her vil vi drøfte det forgangne år og beslutte, hvordan bestyrelsen skal sammensættes, og hvilke områder vi skal prioritere det næste års tid. På valg er bl.a. jeg selv på formandsposten, og jeg har besluttet ikke at genopstille. Jeg ønsker at få større mulighed for at hellige mig lokalarbejde og handicapidræt. Søndag vil vi byde på et foredrag inden den fælles evaluering. Det er ved redaktionens afslutning ikke fastlagt, hvem oplægsholderen bliver.

Deltagelse er gratis, og der udbetales kørepenge efter forbundets gældende regler. Tilmeldingsblanket, program og dagsorden for generalforsamlingen kan fås ved henvendelse til Specialkredsenes sekretær, Lene Bangsgaard mandagtorsdag kl. 9 – 14 på tlf. 39 29 35 55 eller via mail til ak@dhf-net.dk Vel mødt Solveig Hansen, formand

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Nyt fra bestyrelsen MESSEDELTAGELSE Amputationskredsen, AK tog mod tilbuddet om at deltage i en messe på Københavns Rådhus i april måned. Invitationen kom fra Invalideredes Oplysningsforbund, IOF, der med forårsmessen markerede sit 50 års jubilæum med et storstilet program. Desværre stod fremmødet ikke mål med arrangementet, og deltagelsen kunne ikke spores på medlemstallet. I løbet af de to dage valgte bare atten gæster at bruge tid på at besvare et spørgeskema om amputerede. Andetsteds i bladet kan du teste din egen viden. Gevinsterne var et ophold på Feriecenter Slettestrand, en tre måneders afprøvning af en særlig løbecykel, Petra til halv pris og et års medlemskab af Montebellos Vennekreds i provinsen. Vinderne har fået direkte besked. Tak til de tre sponsorer. Senere på foråret deltog amputationskredsen sammen med Dansk Handicap Forbund på den store skandinaviske REHAB-messe, der i år fandt sted i Fredericia. Også her svigtede publikum, og trods en flot stand med en veloplagt bemanding, har heller ikke denne messe betydet medlemsfremgang. Bestyrelsen har derfor planer om at deltage med egen stand og en målrettet medlemshvervning på næste års REHAB-messe. Bestyrelsen havde varslet et medlemsarrangement første weekend i juni, men valgte at udsætte det til generalforsamlingsweekenden midt

i november. For planlægningen af medlemsweekend og generalforsamling står Helle Szydlowski og Solveig Hansen. Se invitation andetsteds i bladet. Kontaktpersonerne har stadig en stor betydning for nyamputerede og andre, og for at ensarte tilbuddet og opkvalificere disse frivillige i deres vigtige arbejde er flokken med pårørende inviteret på kursus første weekend i september. Kurset arrangeres af Henning Baagøe og Hans Ole Hansen med assistance fra Jette Gram Hansen og Søren Linke. Nærmere om dette arbejde i næste nummer af Amputations-Nyt.

ansøgninger om økonomiske midler ikke er tiggeri, men at man giver nogen mulighed for at støtte et vigtigt stykke arbejde. På bestyrelsens vegne Solveig Hansen, formand

FÆLLESNORDISK SAMARBEJDE På sidste års generalforsamling blev et mere formaliseret samarbejde med foreningerne i Norge og Sverige skudt i gang. Der har dog ikke været ressourcer til at gøre meget mere ved dette samarbejde. Vi udveksler blade og inviterer hinanden til deltagelse i vores arrangementer. AKs repræsentanter er Tonny Ploug og Solveig Hansen FUNDRAISING Det har længe været et ønske at skaffe flere midler til kredsens arbejde. Nu har Bjarne Müller og Solveig Hansen påtaget sig at søge en række fonde og legater. På et kursus i fundraising holdt af Center for Frivilligt Arbejde blev det pointeret, at A · nyt august 2007

23

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk · Foto: Jørgen Gade

Der kan man bare se René Nielsen åbnede et fælles arrangement i Viborg, inviteret af Spastikerforeningen og Dansk Handicap Forbunds lokalkredse og –afdelinger, med at fortælle om sine forældres belønningssystem og en forklaring af aftenens tavle-illustration med de fire ord: leg, opdragelse, uddannelse og kærlighed i en kreds om et hjerte. For René har den røde tråd i livet været forskellige former for belønninger, der har resulteret i reguleret adfærd. Fravær af belønninger har selvfølgelig også spillet en rolle, men vigtigt i Renés opvækst var forældrenes kærlighed og opdragelse. Han har holdt fast i legen og uddannet sig til sine skiftende pladser i livet ved at leve livet med disse nøgleord. - Hvad ser I? Det lidt provokerende spørgsmål affødte forskellige reaktioner. Det diplomatiske svar kom først: - En utroligt veltalende mand. Det blev hurtigt efterfulgt af det mere åbenlyse: - Èn i kørestol uden ben. Jeg røbede ikke min private opfattelse af Renés fremtoning: En ualmindelig veltrænet torso og et vindende væsen. Jeg var jo også lidt forudindtaget, for jeg har hørt den paralympiske medaljevinder tale til andre arrangementer og beundret hans præstationer. René Nielsen er den lovende håndboldstjerne, der på mystisk vis fik kørt benene af af et godstog en af24

ten, han tog tidligt hjem fra fest. – men jeg kommer ikke her, fordi jeg ikke har nogen ben, men fordi jeg har noget tilbage! René filosoferer over livet og pointerer: – ligger fokus på mangler, bliver det lidt trist…

i en stol, og hvad der var blevet af mine ben, men næppe var jeg begyndt at svare på den knælende pædagogs politisk korrekte spørgsmål, før han rejste sig igen, greb lejligheden og docerede for flokken: - Dér kan I bare se, hvad der kan ske…

Med udgangspunkt i et møde med en børnehave på bytur illustrerer René sin opfattelse: - Jeg kom trillende lige mod flokken af børn, og var villig til at forklare, hvorfor jeg sidder

René nægter at skjule sit handicap, blandt andet fordi han skelner mellem dem, der færdes i trygge cirkler og dem, der bevæger sig derude blandt dem, vi gerne vil rykke.

Kærlighed er at give plads, rum og mulighed, ikke at begrænse. Vi med funktionsnedsættelser kan det samme som alle andre – hvis vi bliver kompenseret – men politikere m.fl. vurderer anderledes. Da René vågnede op dengang på hospitalet, var det ikke bare begge ben, han havde mistet. Han havde også overlevet at miste to tredjedele af sit blod. Rent statistisk burde han være død, men blev nok reddet takket være sin gode fysik. En læge sag i benenden – ret naturligt, der var jo god plads! – og fjernede gaze i 25 minutter. AV! Og så

skulle René på toilettet. Hmmmmm……. Han satte ind med et frontalt angreb, hentede noget med fra håndboldverdenen og efter femogfyrre minutter lykkedes det. Det blev hans private målsætning at nedbringe tiden til to minutter. Og det lykkedes og gik fint på glatte gulve og med god plads. Efter et år i sin nye situation deltog René i en fest, hvor humøret var lidt nede, og hvor han skulle hente energi fra sin private målsætning. Også her skulle han på toilettet – men stødte på en massiv forhindring. Toiletdøren var for smal! Da han endelig

fandt en løsning, ned på gulvet, ind af døren og op på ”tønden” fik han samtidig løsningen på, hvordan han klarer alle toiletter i verden. Også de italienske stå-toiletter? Nåe, jamen, man behøver ikke ta’ ALLE udfordringer her i livet. Hvad er det værste ved at sidde på gulvet, fortovet og andre steder ude i byen? Tjah, folk kigger – men det gør de jo alligevel. Og man får snavsede bukser.. René hører ofte, at han jo er privilegeret? Han mener selv: - Nej, jeg bruger bare MINE ressourcer!

A · nyt august 2007

25

Af Lene Olesen, leneolesen@stofanet.dk

En helt almindelig torsdag Det er torsdag morgen, og nakken og skulderen driller stadig. ”Nej”, tænker jeg. ”Det skal faneme være løgn. Nu må der gøres noget!” Resolut pakker jeg svømmetasken, tager underbensprotesen på og møver mig ud til bilen. Stående på det ene ben får jeg stolen bakset om bag førersædet, og sætter mig selvtilfreds bag rattet. Nu skal det være! Nu træder jeg i karakter og tager fuldt ud ansvaret for mit velbefindende. Den værste morgentrafik er overstået, så jeg er fremme ved svømmestadion efter et kvarter. Ud kommer stolen, tasken hænges bagpå, kroppen kastes ned i rulleren og afsted. Det nyrenoverede svømmestadion har fået ny indgang. Denne ligger nu længere fra p-pladsen, men pyt jeg er jo rullende i dag, så hvad gør det… Smarte elektriske døre har de også fået, men rigelig hurtige, så jeg får ikke læst den seddel, der er hængt på døren. Nå, der er også en dør i den anden side, så jeg svinger omkring for at læse denne. Måske er jeg lidt sen i det, i hvert fald når jeg heller ikke denne gang at få læst beskeden, før døren står på vid gab. Lige meget, nysgerrigheden er intakt, så sedlen SKAL læses. Det lykkes mig nu at sidde med så lang afstand til den første dør, at denne ikke automatisk 26

går op. I det fjerne kan jeg med mine efterhånden ret langsynede øjne læse beskeden: SVØMMEHALLEN ER LUKKET PGA. TEKNISKE PROBLEMER! Arghh! Nu var jeg lige……. Slukøret triller jeg tilbage til bilen og får bakset hele molevitten ind igen. På vejen ud ad indkørslen overvejer jeg, om jeg nu skal indgyde alle kræfter og tage ind i den anden svømmehal. Jeg ved, at den har en rigtig træls indgang, men jeg kan jo håbe på, at der er nogle forbipasserende, der stiller op til lidt assistance. Hm, jo dæleme. Nu er jeg jo kommet af sted!

Kvikt og endnu mere selvtilfreds over min ansvarsfulde beslutning vender jeg snuden mod øst. Nu ligger jeg snart og sveder i klorvandet…. Sikkert fremme bliver jeg tvunget til at bruge en almindelig p-plads. Der er snævert, men med den gode vilje vil det sikkert gå. Jeg får døren lukket op, rejser mig på protesebenet og skal nu have kørestolen bakset ud. Der er ikke meget plads pga. bilen ved siden af, så jeg har mit bøvl. Pludselig lyder en dyb stemme: ”Nu ridser du ikke min bil, vel?” ”Nej, selvfølgelig ikke”, svarer jeg hurtigt. Mens jeg hurtigt kaster et blik på forskærmen og ud af øjenkrogen aner en ret velvoksen gut. ”Jeg kunne ellers mærke et bump!”, fortsætter den emsige herre.

Hurtigt får jeg tørret det lille mærke fra min bil af, men adrenalinen er begyndt at suse. ”Hvis der er en bule, kan du bare sende regningen til Århus Kommune. Det er dem, der tvinger mig til at parkere sådan”, svarer jeg irriteret, mens jeg endelig får kørestolen presset helt ud. Jeg kaster mig over i den og hjuler af sted, for at komme i vandet, før motivationen er forduftet. ”Sikke en perfektionist”, tænker jeg. ”Det ville den onde lyneme have klædt ham bedre, om han var stået ud af bilen og spurgt, om han kunne hjælpe med noget. Hmm, lidt proportionsforvrængning at gå op i den slags detaljer! Desuden var der ikke sket noget med bilen. Jeg er jo altid forsigtig med den slags!”

Godt gal i skralden sidder jeg så endelig foran den famøse indgangsdør. Der er ingen uheldige forbipasserende, så jeg forsøger selv at få den tunge metaldør åbnet, samtidig med at jeg skal køre op ad en stejl rampe. Det lykkes ikke, men jeg når lige at kalde på en ung mand inde i forhallen. Han springer ud for at hjælpe. ”Skal du ind at svømme”, spørger han.

”Jeps”, svaret kommer prompte. Nu er jeg snart ved målet! ”Svømmehallen er lukket pga. tekniske problemer!” Nakken og skuldrene fik det ikke bedre denne dag, men til gengæld fik huset og haven en større omgang, da jeg kom hjem.

A · nyt august 2007

27

Tekst: Birgitte Bjørkman · Foto: Christel Clausen

Krydstogt i Caribien De 15 etager på krydstogtskibet Navigator of the Seas synes enormt. Et flydende luksushotel midt på Atlanterhavet med kurs mod det caribiske øhav. Her ligger det til bl.a. den tidligere, danske koloni, Sct. Thomas, hvor kan man tage en tur ned ad Dronningens Gade og gå på opdagelse efter gamle, danske minder. Har man aldrig været i Caribien, og fristes man af livet på et krydstogt, så byder Navigator på fuld tilgængelighed ombord. Et krydstogt har jeg ofte forbundet med rige amerikanere, der med et kamera på maven og dollars i lommen, væltede ud af enorme skibe med det alene for øje på kort tid at nå at knipse et par billeder af den Lille Havfrue, slå et smut omkring Tivoli og med et par dollarsedler fra lommen købe en rædselsfuld souvenir.

VOKSENDE INTERESSE Nu er jeg selv blandt dem, der har rejst på krydstogt, og jeg må hurtigt gå til bekendelse: Mine fordomme holder ikke helt stik. I dag er krydstogtrejsende en mere broget flok, om end krydstogtrejser endnu ikke er slået helt igennem blandt danskerne. I følge rejsebureauerne er der dog flere og flere skandinaver, der vælger denne rejseform. Vi mødte da også både danskere og nordmænd på vores krydstogt, som fandt krydstogtets afslappende rejseform tiltalende med sol, badning og et væld af underholdning kombineret med besøg på de caribiske tropeøer med deres palmer, hvide sandstrande, krystalklare vand og historiske byer fra kolonitiden. UNDERHOLDNING TIL SØS Navigator of the Seas ejes af det norske Royal Caribbean. Skibet kan 28

rumme 3500 passagerer og ca. 1500 personaler og er blandt skibene i Voyager Class, der er de største krydstogtskibe på åbent hav. Navigator, som havde sin jomfrurejse i 2002, er over 300 meter langt og 40 meter bredt - og er hele 15 etager højt! Faciliteter og service er ikke mindre end helt i top. For de underholdningsforlystne bydes der på Casino Royale, teatersal med over 1000 siddepladser med broadway-shows og musicals, biografsal, Royal Promenade - en butiksakade på længde med to fodboldbaner, opvisningsshow i skøjteløb, poolparty med caribisk steelband og en lang række barer, pubs og lounges med alt fra pianomusik til salsarytmer. For børn og unge er der lege- og aktivitetsområder samt diskotek.

NYD SOLEN FRA EN DÆKSTOL På dækkene er der store områder med swimmingpools, spabade og soldæk i tre etager med solseng til hver eneste gæst! Med associationer til de romerske tempelbade kan man på et af soldækkene finde ro til fordybelse, hvad enten man blot nyder solen eller en god bog. For dem, der sætter pris på at holde figuren i form – også under ferie – og

hvor poolområdet ikke er nok, er der fitness- og wellnesscenter med bl.a. massage og sauna, 9 hullers miniaturegolfbane, basketballbane og klatrevæg.

GASTRONOMI I SÆRKLASSE Maden er et særligt kapitel. Så et godt råd: Vent med at tælle kalorier, til du kommer hjem! En kulinarisk rejse med smagsoplevelser fra morgen til aften. Hvad enten man er til buffet eller til bordopdækning i Titanicstil med balkoner og prismekroner. Oslofærgens buffet er stor, men Navigators er større, og i restauranten bydes der på gastronomi i særklasse. Imponerende, når man tænker på, hvor mange gæster, restauranten skal betjene. Til Captains dinner anbefales galla, og den aften var jeg glad for, at jeg havde husket at pakke lidt ”galladress” i min kuffert. FULD TILGÆNGELIGHED PÅ SØEN Navigator er fuldt tilgængeligt. Der er rummelige, kørestolstilpassede kahytter med stort bad og toilet, og de findes i flere størrelser og både som indvendige og udvendige kahytter, sidstnævnte med egen balkon. På alle etager i for og agter er der elevatorer og kørestolstoiletter med elektriske døre. Ved alle forlystelser er der

plads til gæster i kørestol og deres ledsagere, og overalt er der ramper ved niveauspring. Hører man til de spillelystne er det heller ikke umuligt, for der er ”accessible Blackjack table” i casinoet. Og i poolen er der hydraulisk liftstol til pool og spabad. Overraskende er alt ikke stort på Navigator. Kahyttens badestol er et lille, miniature klapsæde og uegnet for de fleste. Selv undertegnede havde svært ved at holde mig siddende. Royal Caribbean oplyser dog, at man kan bestille badestol, ligesom det er muligt at bestille toiletforhøjer. Sejladsens største udfordring er skibets tykke gulvtæpper. Promenadedækket og soldækkene er derfor strategisk et godt valg, hvis man skal fra for til agter. Tilføjes skal også, at der altid er behjælpeligt personale, hvad enten man behøver en håndsrækning i buffeten eller et skub over de tykke tæpper i restauranten. (Drikkepenge indgår som en væsentlig del af indtjeningen, så håndsrækningen er også et håb om, at de rejsende vil betale mere end de drikkepenge, der allerede indgår i rejsens samlede pris).

PALMESTRANDE OG GAMLE KOLONIER Med en krydstogtrejse følger besøg i de havne, skibet lægger til. Det er ikke mange timer, man har, men der er tid nok til at snuse rundt i havnebyerne eller om muligt tage en taxa til én af øernes seværdigheder. Navigator sejler fra Miami, og efter en dag på havet ligger den til kaj i San Juan på Puerto Rico. I de efterfølgende dage lægger skibet til kaj i Charlotte Amalia på Sct. Thomas, Philipsburg på St. Maarten og Nassau på Bahamas.

Blandt de mange ”tours”, Royal Caribbean tilbyder på tropeøerne, tæller kørestolstilgængelige ture desværre kun en, og den er på Sct. Thomas. For de øvrige øer må man hoppe i en taxa, hvis man skal udenfor byerne. Men de enkelte havnebyer med deres mix af europæisk og afrikansk kultur og gamle koloniarkitektur har bestemt også noget at byde på. Gå på opdagelse i Charlotte Amalia, der stadig har danske gadenavne fra den danske kolonitid og se Christian Fort, der i dag rummer et museum, hvortil der er adgang i kørestol. Snus rundt i San Juans gamle bydel, som er grundlagt under den spanske kolonitid. Det er en udfordring af passere byens stejle gader og smalle fortove, men der er masser af muligheder for hvil ved byens cafeer. De lange strandpromenader i hollandske Phillipsburg er niveaufri, og her er der rækker af butikker, cafeer og restauranter. Med god hjælp kan man komme ned til strandkanten, men der er ingen særlig kørestolstilgængelighed. I Nassau, hvis hovedgade, Bay Street er flankeret med ægte ”colonialstyle” huse, faldbydes toldfrie varer. Her kan en god handel gøres.

STØRSTE FRYGT Min største frygt inden rejsen var, om jeg ville blive søsyg. Jeg er absolut ikke søstærk og har været søsyg på Oslobåden, Bornholmerbåden og endog flyvebåden til Århus. Men jeg klarede alle syv døgn uden søsygepiller på trods af et uvejr undervejs på vores tur. Selv 10 meter høje bølger gav kun en svag vuggen. Forklaringen er, at disse store skibe er teknologisk udstyret med store stabilisatorer, der modvirker bølgegang. Mine bedste souvenirs fra mit caribiske krydstogt er en kvittering, der hænger på mit køleskab med adressen Dronningens Gade, St. Thomas, og den mørke, lokale rom, jeg købte i et lille supermarked i San Juan. Gode minder om en rejse, som bød på stjerneklare aftener midt på Atlanterhavet, gourmet i bedste Titanic-stil, en helt særlig stemning i Charlotte Amalia med sine danske gadenavne fra en svunden tid og indsejlingen til øerne med de vajende palmer, hvide strande og azurblå hav. Handitours tilbyder krydstogtrejser til Caribien med Navigator of the Seas. Find flere oplysninger på handitours.dk eller ring til Handitours på tlf.: 7022 7252.

Postkort fra Caribien lyver ikke. Her er vejrende palmer, hvide sandstrande og azurblåt hav, og det tropiske klima giver varmt og behageligt vejr året rundt.

A · nyt august 2007

29

Af Solveig Hansen, sol@dhf-net.dk

Test din viden I forbindelse med en messe på Københavns Rådhus i foråret fik messegæsterne lejlighed til at teste deres viden om os amputerede og vores foreningsliv. Der var mange, der fandt spørgsmålene svære – og det gav anledning til mange gode snakke. Her kan du selv teste din viden. Svarene vil blive bragt i næste nummer af Amputations-Nyt. God fornøjelse med testen.

1

X

2

1

I 1700 tallet kunne man amputere et ben på ca 1 minut, hvordan lukkede man såret ?

Ved at sy

Ved at lægge en stram snor om, over amputationsstedet

Ved at brænde stedet med en glohed jernplade

2

Hvor gammel er Amputationskredsen, AK?

3 år

7 år

10 år

3

Hvad hedder AKs formand?

Susanne Olsen

Solveig Hansen

Hans Ole Hansen

4

Hvor mange medfødt amputerede er der i AKs bestyrelse?

1

2

3

5

Hvor mange kontakpersoner er der i AK?

15

25

35

6

Hvad koster et firmaabonnement på AmputationsNyt (5 blade pr udgivelse)?

200

800

1200

7

Hvor mange medlemmer har AK, ca.?

400

600

800

8

Hvor mange amputerede antager AK, der er i Danmark?

5000

15000

25000

9

Hvad er den hyppigste årsag til benamputationer?

Kredsløbssygdomme

Kræft

Færdselsuheld

10

Kan hælhøjden justeres på benproteser?

Nej

Kun af bandagister

Ja, men den type er dyr

11

Findes der proteser, der er knogleforankrede med titanskruer?

Ja, men kun til tænder

Ja, men kun til tænder og armproteser

Ja, også benproteser

12

Hvor mange landsdækkende amputationsforeninger findes der i Norge?

1

2

3

13

Hvor mange andre specialkredse er der i Dansk Handicap Forbund?

1

2

3

TIP EN 13’NER

30

Af Handicapidrætskonsulent Ole Ansbjerg

Det bliver dejligt at spille på græs… Etbenede Joe Amoo både spiller og træner fodbold for amputerede. Her kommer et portræt af en handicapidrættens mange ildsjæle i Ghana. Da Joe var 8 år gammel, mistede han et ben i en trafikulykke. Skolen han gik på, var som de fleste skoler i Ghana, fattig, og man tog ikke særlige hensyn til handicappede i idrætstimerne, hvor drengene spillede fodbold, og pigerne havde dans og musik. Joe måtte bare tage krykkerne med på banen og gøre sig ekstra umage for at være med. ”Det er derfor jeg er blevet så god til at spille fodbold”, smiler han.

DE CYKLENDE TELEFONER Joe er født i Ghanas hovedstad Accra og er i dag 24 år gammel. Han har ingen uddannelse ud over folkeskolen, og fik sit første job, med at sælge fødevarer på gaden, som 14-årig. De sidste mange år har han tjent sine penge ved at være ”telefonsælger” under det ghanesiske handicapforbund GSPD. I Accra er det de færreste, der har telefon, så GSPD har 9 cyklende telefoner i byen, der sælger telefontid til folk, der har brug for at ringe. Joe arbejder de fleste dage op til 12 timer, og selv om han er en af de bedste sælgere, er det stadig en hård branche. Der kommer flere og flere telefonsælgere, og samtidig er mobiltelefoner på hastig fremmarch – også i Ghana.

DET BLIVER DEJLIGT AT SPILLE PÅ GRÆS Joes store passion er fodbold. Han træner 3 gange om ugen på et hold med 13-14 andre med forskellige handicap – nogle har lammelser, nogle er amputerede som Joe, og nogle er døve. Indtil for nyligt har de trænet på det nationale stadion, men for tiden er det under renovation med henblik på Nations Cup 2008 (det afrikanske fodboldmesterskab), hvor Ghana er vært. Derfor træner holdet nu på stranden. ”Det er okay”, siger Joe uden overbevisning i stemmen, og tilføjer: ”Men det bliver dejligt at komme tilbage på stadion, hvor der jo er græs!”. De dårlige træningsforhold er ikke fodboldholdets eneste forhindring. De har kun én bold at spille med, og holdet har ikke haft nogen træner i lang tid. men Joe, der er anfører, har været en god indpisker på holdet, og på det seneste er han blevet udnævnt som ny træner for holdet. SPILLER MOD PIGEHOLD Der er ingen turnering i Ghana for handicaphold, så de arrangerer selv kampe mod både ikke-handicappede pigehold og mod et handicaphold i Kumasi, en by der ligger 6 ti-

mer nord for Accra. Joe synes, det er helt fint at spille mod pigerne. ”Alene det at der er nogen at spille mod, gør det sjovere at træne”, siger han med et stort grin. Holdet har også spillet enkelte opvisningskampe i forbindelse med det lokale mesterholds kampe. ”Det er helt fantastisk at spille for flere tusinde tilskuere, og de jubler lige så meget, når vi scorer, som ved den efterfølgende kamp”, fortæller Joe, der drømmer om, at Ghana Amputee Soccer skal vokse sig så stor, at det bliver muligt at lave en rigtig turnering.

JOES DRØMME • At blive gift og få børn – helst 2 drenge og en pige • At få arbejde som sports manager indenfor handicapidræt i Ghana • At spare op til et hus og til en uddannelse • Selv at kunne bygge eget hus til sin familie A · nyt august 2007

31

Af Ingelise Rohde

Sol og varme på Kreta – en rejsebeskrivelse Det er aften i byen Chania på Kreta. Natten er lun, og der er masser af aktivitet i de mange gadebutikker, hvor ejerne er ude, parate til at slå en handel af. Små kirker på stribe er åbne, og man kan gå ind og opleve smukke ikoner eller søge stilhed i meditation. Man spiser sent i Grækenland. Vi standser op ved en gammel ruin, hvor der er indrettet restaurant. Der er græsk musik og en duft af mad og krydderier. Vi går indenfor og bestiller flere små græske specialiteter, og det smager himmelsk. Grundsubstansen i alle retterne er olivenolien, som grækerne bruger både ind- og udvortes! Stemningen er afslappet blandt de lokale grækere, der tydeligvis hygger sig. Der synges og spilles iørefaldende musik. Børnene er også med, selv om det er sent. En lille fyr – på et par år - med store mørke øjne går rundt og kigger undersøgende på både mennesker og ting. Han får mange smil og kærtegn. Han hedder Antonis, og

32

han er særligt optaget af saltbøsserne på bordene, og må gang på gang forvisse sig om, at når man vender dem på hovedet, drysser der salt ud. Grækerne er imødekommende og hjælpsomme. Vi er ikke ret længe ved en forhindring, før der tilbydes assistance fra flere sider. Jeg skulle have min kørestol op over et par trin ind til restauranten. Dette er en rejsebeskrivelse, hvor jeg gerne vil fortælle om en tur til Eria Resort på Kreta. Turen var tilrettelagt af ChrisTravel, som er et mindre rejsebureau, der i mange år har specialiseret sig i rejser for mennesker med forskellige handicaps.

TRANSPORT Efter 3½ timers flyvetur landede vi i Chanias lufthavn, hvor 2 hjælpere var parat til at assistere med den praktiske del. Udenfor stod Erias liftbus parat, og efter 40 minutters kørsel var vi på Eria Resort i Marleme. Eria Resort er et nyt 4 stjernet hotel med særdeles god tilgængelighed. Alle værelser er med balkon, har elevationsseng og et velindrettet badeværelse for kørestolsbrugere. Der er masser af håndgreb at støtte sig til. Hjælp kan fås hele døgnet, og der er alarmknap for assistance. En skøn swimmingpool er omgivet af en flisebelagt terrasse, hvor man f.eks. kan nyde en god middag eller en kop kaffe.

I kælderen er et træningscenter til fri afbenyttelse. Der kan mod betaling fås massage og fysioterapi. Der er jacuzzi, og der kan bl.a. lejes lift, el-kørestol og mini-scooter. Der er elevator. På 1. sal er restauranten indrettet med god plads til at komme rundt. Der er vinduer på de tre sider og en fantastisk flot udsigt til både bjerge, hav og olivenlunde. I gåafstand gennem den skønneste oliven- og appelsinlund fører vejen ned til Marleme og stranden. Her er massevis af barer, diskoteker og supermarkeder, hvor der er i stor udstrækning er taget hensyn til kørestolsbrugere. I området ligger flere mindre småbyer med imponerende liv og aktivitet.

Nogenlunde midt i Chania ligger den store markedsbygning. Den er bygget i form af et kors med indgange i alle 4 verdenshjørner. På Haniás centrale marked kan man købe faktisk alt, hvad hjertet måtte begære inden for lokale fødevarer: Oste, pølsevarer, fisk, olivenolie, oliven, honning, aromatiske urter, spisekastanjer, valnødder, meget til den søde tand, vin og kretensisk druesnaps. Tag dertil om formiddagen, hvor udvalget af varer er størst - men aldrig om søndagen, hvor der holdes fri. I den tidligere San Francesco kirke er indrettet et arkæologisk museum, hvor vi oplevede en fin samling af minoisk keramik og græsk-romerske skulpturer. Her er et af byens få handicaptoiletter!

CHANIA Chania er en spændende by med mange historiske minder, og den er den største by i den vestlige del af Kreta. Fra Souda bugten udgår færger til Athen og Rhodos. Byen er todelt: Den nye bydel med forretninger, banker, og det kendte indendørs marked mv. Den gamle bydel, som ligger omkring den venetianske havn med dens smalle gader, har en arkitektur, som bærer præg af arabisk, venetiansk og tyrkisk bygningskunst. Desværre blev smukke bygninger ødelagt af tyske bombardementer i 1941.

Omkring Chania - kysten findes der flere laguner, som er fantastiske at svømme i. Vandet er krystalklart, så man både kan se bunden og de mange flotte fisk Omkring havnen ligger restaurationer, barer, taverner, kaffebarer, ouzorier og pubber, der gerne vil have gæster. Vi blev nærmest hentet ind på en sød og behagelig måde. Om aftenen er området oplyst med kulørte lamper. Eria Resort har udarbejdet en guide, som fører til det mest spektakulære i Chania, og vi kunne vælge museer og indkøbsmuligheder, alt efter temperament og smag.

SAMARIA KLØFTEN Det er Europas længste kløft med en slugt på 16 km. Skal man en tur derned, hvilket skulle være en kæmpeoplevelse, er det kun for mennesker med en god fysik. De første 800 meter forceres af en trappelignende skråning, men også området ved Samaria Kløften er absolut et besøg værd. Vi kørte med Erias liftbus op til Omalos sletten i ca. 1200 meters. højde. Ved nedgangen til kløften ligger et cafeteria, hvor vi fik fyldt energidepoterne op. Turen op på højsletten var en stor oplevelse. Skiftende natur med pinje og cypres, og masser af vildtvoksende timian og bjergte. En flok geder krydsede vejen, og kunne kravle næsten lodret op af de stejle skråninger. Eria Resort kan foreslå mange flere udflugter med god tilgængelighed. Det var nogle dejlige dage, vi tilbragte på Kreta, og vi vil gerne på det varmeste anbefale stedet. Det giver energi og lyst til udfoldelse, når man ikke skal slås med praktiske problemer, når man kommer til bestemmelsesstedet. Rigtig god tur til Eria Resort på Kreta! Flere oplysninger fås ved henvendelse til ChrisTravel, tlf.: 4448 2119 eller på www.christravel.dk A · nyt august 2007

33

Kontaktpersoner HAR DU BRUG FOR EN SNAK? En række kontaktpersoner, som selv er amputerede, vil efter aftale komme på besøg til en personlig snak. Tilbudet er først og fremmest rettet mod nyamputerede og hospitals-

indlagte i det område, hvor kontaktpersonen bor, men private besøg og besøg længere væk kan også aftales. En del kontaktpersoner har partnere, der ligeledes stiller sig til rådighed for en pårørendesnak.

SJÆLLAND OG ØERNE

Alex Geertsen Lårbensamputeret Maribo Mobil: 23 30 50 61

34

Føler du dig parat til at gøre en indsats for andre, er du velkommen til at rette henvendelse til Amputationskredsens næstformand, Henning Baagøe Andersen for at drøfte muligheden for at komme med i

MIDTJYLLAND Tonny Pluog Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 44 21 51 Mobil: 20 42 66 68

Bent Dam Nielsen Lårbensamputeret Horsens Tlf. 75 61 00 48

Annelise Hansen Mangler underarm Gilleleje Tlf. 49 71 98 61

Freddie Førster Lårbensamputeret Silkeborg Tlf. 86 80 60 41

Ea Eskildsen Lårbensamputeret Vanløse Tlf. 60 15 91 61

Ib Hoch Amputeret i hofteleddet Horsens Tlf. 86 53 80 85

FYN

Gerda Andersen Underbensamputeret Nr. Alslev Tlf. 54 43 43 15

Arvid Westad Dobbelt benamputeret u/knæ Middelfart Tlf. 64 41 63 16

Michael Soelberg Pedersen Arm- og skulderamputeret Solbjerg, Århus Tlf. 86 16 30 18

Hans Ole Hansen Underbensamputeret Stubbekøbing Tlf. 54 60 03 67

Dora Jensen Underbensamputeret Svendborg Tlf. 62 20 53 90

Solveig Hansen Arm- og benamputeret Silkeborg Tlf. 98 22 33 89

Lillian Larsen Armamputeret Jægerspris Tlf. 47 53 65 17

Henning Baagøe Dobbelt benamputeret u/knæ Odense Tlf. 66 15 09 06

Helle Szydlowski Lårbensamputeret Århus Tlf. 86 26 24 58

Poul Marcussen Lårbensamputeret Næstved Tlf. 55 73 27 15

Jakob Nielsen Lårbensamputeret Svendborg Tlf. 62 22 95 46

Birte Haarbo Lårbensamputeret Fredericia Tlf. 75 91 01 82 Mobil: 50 49 82 88

Bliv medlem Medlemskab af Dansk Handicap Forbund, Amputationskredsen, pris 230,kr. for enkeltmedlemmer, kr. 345 for husstand. Som medlem modtager man både Amputations-NYT og forbundets blad HandicapNYT. Medlemskabet giver adgang til arrangementer i Amputationskredsen og i forbundet, både på landsplan og lokalt. Navn(e): _________________________________________________________ Adresse: _________________________________________________________ Postnr./By: _______________________________________________________ Kommune: _______________________________________________________ vores ”korps” af kontaktpersoner. Ligeledes er fagpersoner velkomne til at kontakte Henning for aftale om foredrag/undervisning. Henning kan kontaktes på 66 15 09 06 og baag@galnet.dk

SYDJYLLAND

Telefon: __________________________________________________________ Evt. mailadresse: __________________________________________________ Fødselsår: ________________________________________________________

■ Jeg er amputeret – angiv hvor: ____________________________________ ■ Jeg har andet handicap – angiv hvilket: ____________________________ ■ Jeg ønsker desuden optagelse i Forældrekredsen (forældre til børn med handicap)

Bjarne Müller Dobbelt knæledsamputeret Sønderborg Tlf. 73 68 50 40 Krista Hansen Underbensamputeret Esbjerg Tlf. 75 45 97 19 Almaz Næsborg-Andersen Dobbelt benamputeret under knæet Haderslev Tlf. 74 52 82 78 Lise Mose Lårbensamputeret Vojens Tlf. 62 66 14 26 Mobil 40 45 14 26

■ Jeg ønsker desuden optagelse i Ungdomskredsen (unge 14 – 35 år) ■ Jeg ønsker desuden optagelse i RYK (kredsen af rygmarvsskadede) Underskrift: ______________________________________________________

Abonner på AmputationsNYT Som noget nyt tilbyder vi abonnement på AmputationsNYT

■ Almindeligt abonnement, kr. 175,- årligt ■ Firmaabonnement, kr. 800,- årligt for fem eksemplarer af hvert blad Navn(e): _________________________________________________________ Adresse: _________________________________________________________ Postnr./By: _______________________________________________________ Telefon: __________________________________________________________ Evt. mailadresse: __________________________________________________ 3/2007

Porto

Kim Brogaard Christensen Dobb. lårbensamputeret Hirtshals Tlf. 96 56 04 22

Amputationskredsen Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1 A, 1. 2100 København Ø

NORDJYLLAND

A · nyt januar 2007

35

Id nr.: 46172 Dansk Handicap Forbund Hans Knudsens Plads 1A 2100 København Ă˜


Amputations-Nyt