A F L E NE W INT HE R | F OT O THOMAS LEKFELDT Kulminearbejderne Madinda Siamubotu og Ward Sianaini blev skudt af to kinesiske mineledere den 15. oktober 2010 ved porten foran den privatejede Collum Kulmine i det sydlige Zambia.
Zambia
investeringer, og derfor går de på kompromis”, siger Rayford Mbulu, præsident for fagforeningen for zambiske minearbejdere. Hagl under huden Bliktaget i Ward Sianainis lerhytte skærmer for den hede middagssol. På væggen i den sparsomt indrettede hytte hænger en slidt plakat fra en international hjælpeorganisation, der advarer mod malaria i graviditeten. Ward Sianaini, klædt i orange t-shirt og shorts, er sunket ned i en tung sofa. Med en
dæmpet stemme, hvor en snert af ophidselse enkelte steder får lov til at bryde igennem, fortæller han, hvordan to kinesiske mænd var tæt på at tage hans liv den 15. oktober sidste år. På skulderen og fingeren buler huden en smule ud. Her sidder resterne af de to hagl, der borede sig ind i hans krop. Ved hans side i sofaen holder arbejdskammeraten Madinda Siamubotu sig tavs. Det var ham, som Ward Sianaini troede, var død. Ti hagl sidder stadig i hans krop. Det var rent held, at ingen døde, da to kinesiske mineledere, efter eget udsagn ved et
uheld, åbnede ild og sårede 13 mænd, der var mødt op foran porten ind til minen. Arbejderne var vrede over, at de aldrig kunne regne med at få udbetalt de cirka 500 kroner, som de burde tjene om måneden. Kulminen er privatejet af en kineser, som har flere kinesiske slægtninge og venner til at lede arbejdet, og de fandt hele tiden på undskyldninger for at skære i lønnen. Selv om arbejderne var mødt op i minen, risikerede de at blive sendt hjem uden løn, hvis kullagrene den dag var fyldte. Hvis de brokkede sig, gik det ud over lønnen.
Her ses en af mineskakterne i Collum Kulmine i det sydlige Zambia. Minen er ejet af en kinesisk investor, og arbejderne har gentagne gange protesteret over manglende løn.
A MN E S T Y I 3 3
➜