Issuu on Google+

Fyn og øerne / SØNDAG

Ung thuriner kæmper mod børnenes voldelige optrin ■ Amalie Pil Sørensen er i Tanzania som volontør for Brødremenighedens Danske Mission. Hun har sendt os dette rejsebrev Tanzania: Vitus. En sød, charmerende og kær dreng, som jeg ønsker at kidnappe med tilbage til Danmark! Jeg står i den brændende sol på den støvede jordgrund, der udgør førskolen Cheke Chea’s legeplads. Det er frikvarter, og rundt omkring mig styrter børnene rundt. Jeg kan høre barnegråd flere forskellige steder fra og en af de andre volontører, der skælder ud på gebrokkent

kiswahili. En dreng farer hen til mig og gemmer sig bag ved mine ben, men for sent: En anden dreng er lige i hælene på ham og slår ham af fuld kraft lige i maven. Den første dreng begynder at græde, mens den anden smiler triumferende og hæver armen til endnu et slag. Jeg tager bebrejdende drengen i armen og siger med seriøst stemmeføring ”Acha (stop)! Sema samahani (sig

undskyld)”, siger jeg gravalvorligt. Drengen kigger på mig og smiler provokerende, mens den første dreng stadig står bag mig og græder. ”Sema samahani”, råber jeg, mens jeg stadig har et fast tag i hans arm. Førstehåndsindtryk Han siger ikke undskyld, men nøjes med at grine mig lige op i ansigtet. Jeg slipper drengen og giver mig til at trøste den anden, mens jeg opgivende tænker, at dette bare er begyndelsen på endnu en dag i Cheke Chea.

Fra allerførste dag i Cheke Chea oplevede vi, at børnene ville os enormt meget, og at de var utroligt kærlige imod os. Når frikvartererne startede, styrtede alle børnene hen til os for at få en plads på vores skød. Der kunne de, hvis de fik deres vilje, sidde hele frikvarteret. Specielt glade blev de, hvis vi krammede dem, nussede dem og aede dem. Børnene slår, skubber og sparker i kampen for at sidde hos os og i øvrigt også i så mange andre sammenhænge. De skyr ingen midler og kan være utrolig hårde ved hinanden.

Børnene anerkender slet ikke muligheden for, at man kan deles om dukken, bolden eller volontøren. De paradoksale børn Børnene i Cheke Chea og i Tanzania generelt er i vores øjne enormt paradoksale, og især i starten af vores ophold var de kilde til megen undren blandt os. Det ene øjeblik sidder man med den kæreste lille dreng på skødet. Det næste øjeblik forvandles et barn som Vitushan til en lille djævel, en rigtig styg ulv, der slår på piger og bagefter bare smiler, når


Redaktion af Fyn og øerne SØNDAG: Redaktør Carsten Olsen, 63 45 21 32, caol@faa.dk

Redaktion: Sankt Nicolai Gade 3, Box 40, 5700 Svendborg. Tlf: 62 21 46 21 Fax: 62 22 81 29 Redigeret af: Martin Juul Madsen

lærere afstraffer børn med vold i skolerne. Det er ikke tabubelagt, men en anerkendt opdragelsesmetode hernede. Børnene følger deres forældres eksempel. Men det er samtidigt klart, at børnene søger kærlighed, omsorg og tryghed hos os.

pigerne græder deres modige tårer. Han tager sig ikke af, at jeg skælder ham ud. Først når jeg nægter at tage ham på skødet igen direkte derefter, forstår han, at jeg er sur. Nu bliver han ked af det, ikke fordi han har slået pigerne, men fordi jeg ikke udviser min sædvanlige omsorg over for ham. Hans store nøddebrune øjne fyldes med tårer, og selvom jeg ihærdigt forsøger at lade være, går der ikke lang tid, før drengen igen sidder på skødet

af mig. Men hvem er barnet? En ulv i fåreklæder eller et får forklædt som ulv? Produkter af samfundet Nogle gange har vi været enormt frustrerede, når vi kom hjem fra Cheke Chea: Hvorfor behandlede børnene hinanden så dårligt, når de behandlede os så godt? Børnene er produkter af det samfund, de er født i. I Tanzania er det stadig normalt, at forældre slår børn i hjemmet. Det er stadig almindeligt, at

Kærlighed er løsningen En stille stund i undervisningen om alfabetet i Cheke Chea. Vi har nu i et par uger kørt et vær-gode-ved-hinandenprojekt i Cheke Chea. Dette projekt indeholder bl.a. en time-out-stol/skammekrog, som kan bruges som et alternativ til at skælde børnene ud. De børn, der er gode mod hinanden, får deres billede hængt op på en venne-væg i klasselokalet. Projektet har hjulpet meget på børnenes adfærd. Men der er stadig børn, som opfører sig enormt voldeligt over for de andre. Vold i konflikter er måden, de reagerer på. Sådan

var det også i Danmark for bare 50 år siden. Jeg føler mig tit magtesløs – hvordan kan jeg få dem til at forstå, at det er forkert at slå. Det kan jeg, men man kan vise dem, at små børn skal mødes med al den omsorg, kærlighed og tryghed, som der er i verden. Hvis jeg giver nok af de tre ting til børnene, kan man håbe på, at de tager det til sig. Af Amalie Pil Sørensen

Baggrundsbilledet af græssende får på en vej mellem Arusha og Loliondo i Tanzania er taget af den internationalt anerkendte fotograf Sven Torfinn. De to små billeder er Amalie Pil Sørensens egne fra børnehjemmet Cheke Chea i Tanzania.


Ung thuriner kæmper mod børnenes voldelige optrin