Page 1

FOKUS:PRAKTIKPANIK

LIXEN | april 2013 | 17

Grund til pa-pa-panik? I øjeblikket stresser de studerende på fjerde semester over den snarlige Store Matchdag og deres dertil kommende praktiksted. Spiller de deres praktikkort rigtigt, har de måske ikke grund til at være nervøse - i modsætning til mange af de andre praktikansøgere i Danmark.

Amalie Pil Sørensen

Med alle de penge, de fjerde semesterstuderende fra Medietorvet i øjeblikket kaster efter hjemmesidedomæner og professionelle fotografer, kunne man tro, at de praktikhungrende journalistspirer er i fare for at blive en del af de op mod 10.000 unge i Danmark, der ikke kan få en praktikplads. Men det er ikke tilfældet. For selv om der historisk set ikke har været helt nok pladser til alle praktikansøgere på Store Matchdag, er de studerende fra SDU gået fri af praktikpladsmangel. Det fortæller praktikantvejleder ved Center for Journalistik Karen Løth Sass: »Vi får næsten hver gang afsat alle. Dog er der en til tre, der står over. Som regel fordi de ønsker noget helt specifikt. Der er hver gang pladser til overs på Store Matchdag, men nogle studerende vil måske have TV, og så tager de chancen med orlov,« siger

hun og understreger, at hun aldrig anbefaler studerende at tage orlov grundet kræsenhed. Vær fleksibel Sidste år var der tre personer fra Center for Journalistik, der søgte orlov efter Store Matchdag, da de ikke fik deres ønskede praktiksteder. Det er ikke givet, at praktikansøgerne direkte har afvist medier på Store Matchdag. Det kan også være i perioden op til, at de studerende har spændt ben for sig selv ved at søge for smalt. Derfor anbefaler praktikantvejleder Karen Løth Sass de studerende at søge mindst syv forskellige medier og generelt være mindre kræsne i op-

takten til Store Matchdag. »Der findes ingen helgardering, sådan er det. Men en slags helgardering kunne være at gå udenom de pladser i København, som alle søger. Er man geografisk kræsen, bliver det svært fra begyndelsen,« siger Karen Løth Sass og fortæller, at der er gode odds for at få et godt praktiksted, hvis man bare er en smule fleksibel: »Uanset hvor udskældt ordningen er, så er det fakta, at 70 procent får noget af det, de har ønsket, næsten alle får en plads inden for tre timer, og at der er pladser til overs. Måske ikke smarte, men alligevel rigtig gode pladser til overs. Det er der nok mange tømrer- og murerlærlinge, der godt kunne tænke sig.«

Praktikpladsansøgere

Praktikpladser

300

250

200 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Målingen er gennemført over forårets Store Matchdag i alle pågældende år. Målingen tager ikke højde for, at der hvert år er pladser tilovers ved afslutningen af Store Matchdag.

PERSPEKTIV: Antal praktiksøgende pr. praktikplads Forår 2010 Forår 2011 Forår 2012

Journalistik

Erhvervsuddannelser

1,15 1,11 1,07

2,3 2,1 3,2

Målingen for journalistik er foretaget over forårets Store Matchdag, mens målingen for erhvervsuddannelserne er foretaget i marts måned i alle pågældende år. Kilde: Det Centrale Praktikudvalg og AE-rådet Hver tredje praktikløs Netop tømrer- og murerlærlinge har sammen med deres medstuderende på landets erhvervsskoler et helt andet forhold til praktikpladser. På erhvervsskolerne får kun hver tredje en praktikplads, og derfor går bekymringen blandt eleverne mere på, om de kan komme i praktik, end hvor de kan komme i praktik. Kasper Sand Kjær er ungdomskonsulent ved LO og repræsentant for eleverne på erhvervsskolerne. Han har svært ved at sætte sig ind i, hvordan man som journaliststuderende kan tillade sig at vælge og vrage mellem praktikpladserne: »Nu er det jo meget forskellige brancher, og derfor skal man selvfølgelig anskue det forskelligt. Når det er sagt, lyder det da en tand forkælet at lade sig forsinke, fordi man ikke får den ønskede praktikplads,« siger han og tilføjer, at hans medlemmer først og fremmest ville være enormt lettede og taknemmelige, hvis de stod i en situation, hvor der var praktikpladser til alle.

Tag hvad I kan få Ud af de knap 10.000 unge mennesker på landets erhvervsskoler, der lige nu mangler en praktikplads, er det lykkedes for nogle at komme i

Praktik - en kort, en lang Praktikordningen på SDU’s journalistuddannelse skal tages op til diskussion. Centerleder Peter Bro kalder ordningen for et mudret politisk problem.

Pernille Baden Obelitz, 2. semester

Et år eller halvandet. Opdelt eller samlet. Alt er i spil, når det kommer til diskussionen om SDU’s journalistuddannelses fremtidige praktikordning, og meningerne er forskellige. Står det til KaJO, kredsen af journaliststuderende i Odense, skal der ikke pilles ved praktikkens længde, mens Dansk Journalistforbund mener, at praktikken skal deles op. Centerleder Peter Bro taler om ændringer i både længde og indhold. Præget af politik »Det er en del af et meget mudret og politisk problem,« understreger Peter Bro. I Dansk Journalistforbund mener man, at praktikanternes lange prak-

tik tager jobs fra de arbejdsløse journalister, og at flere medier kun ønsker at have praktikanterne ude i længere tid, så de kan benytte sig af den billige arbejdskraft. »Det er sindssygt politisk. Der er virkelig mange spillere rundt om i branchen, der har en interesse i det her. Man kan sige, at vores interesse selvfølgelig er det rent studiemæssige, altså hvordan vi kan sikre os, at de studerende lærer rigtig meget, imens de er på studiet,« fortæller centerlederen.

Praktik er mere end produktion Næstformanden i Dansk Journalistforbund, Lars Werge, ønsker, at praktikforløbet skal sættes sammen på en helt ny måde. Han foreslår, at man lader sig inspirere af håndværkeruddannelserne og i stedet løbende skifter mellem praktik og studie. »Jeg synes godt, at man kunne prøve at tænke nyt. Det kan nogle gange virke som om, journalistuddannelserne næsten glemmer de studerende, i den periode de er i praktik,« siger Lars Werge og fortsætter: »Der er ikke rigtig nogen forventninger til, hvad de studerende kan, når de kommer tilbage fra praktikken, og hvad det er, praktikstederne skal

forsyne praktikanterne med udover praktisk erfaring.« Hos KaJO er man dog uenig i forslaget om at dele praktikken op. Formand Christina Krogh Lauritzen frygter, at forløbet vil blive for usammenhængende. »Hver gang du kommer ud igen, skal du bruge tid på at sætte dig ind i praktikken en gang til, hvorimod det går mere gnidningsfrit, når du er ude i et helt år,« fortæller formanden, som generelt mener, at man ikke bør ændre i praktikkens længde. »Det er ude i praktikken, at vi virkelig lærer håndværket. Det handler om at få fingrene i mulden og grave i det selv. Det er jo det, vi lærer af, så det ville være en dårlig idé at dele praktikperioden op,« pointerer formand Christina Krogh Lauritzen. Forandringer skal fryde Praktikken er et brandvarmt emne, når styrelsen ved Center for Journalistik samles til sommermødet i juni. Her skal hele praktikpakken op at vende. Hvorvidt længden af praktikken skal ændres, om der skal stilles højere krav til praktikstederne eller om de journaliststuderende skal rustes på en anden måde, inden de bliver

sendt ud i marken, ved styrelsen endnu ikke. »Det skal være en afklaring af, hvordan vi får det bedst mulige ud af praktikordningen for alle parter,« fastslår centerleder Peter Bro. Han vil ikke ud med, hvilke ændringer han selv har tænkt sig at være fortaler for, men han garanterer, at der vil være delte meninger. »Hvad, der er helt rigtigt, kommer an på en masse faktorer, der skal stilles op mod hinanden.« peobe12@student.sdu.dk

skolepraktik. De sidste 6000 elever kan ingen praktikplads få overhovedet og kan derfor ikke færdiggøre deres uddannelse. Kasper Sand Kjær og andre LOansatte møder ofte elever, der er på deres tredje eller fjerde grundforløb, fordi de er blevet forsinket og derfor nødsaget til at skifte uddannelse grundet manglen på praktiksteder. Ofte er disse elever særligt nervøse forud for praktiksøgningen. Derfor løfter Kasper Sand Kjær lige en håndværkerfinger over for de journaliststuderende: »Det er et sundt princip, at mange uddannelser i Danmark sender eleverne, de studerende eller lærlinge i praktik. Men det forpligter også de studerende, som må tage en del af ansvaret på sig og anskue praktikperioden som det, den er – nemlig en del af deres uddannelse,« siger han og fortsætter: »Her har man som studerende en forpligtelse til at gennemføre sin uddannelse så hurtigt som muligt, også selvom det betyder, at man ikke kan vente på et opkald fra Politiken, men derimod tage, hvad man kan få her og nu.« asoer12@student.sdu.dk

Styrelsen for Center ved Journalistik Styrelsens medlemmer repræsenterer det samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet, de ansatte, de studerende og mediebranchen.

Blandt medlemmerne er ansvarshavende chefredaktør på Fyens Stiftstidende og formand, Per Westergaard, centerleder Peter Bro og næstformand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge. De mødes 2 gange pr. semester for at diskutere uddannelserne.

Næste mødedato er 6. juni 2013, hvor praktikordningen skal diskuteres.

Praktik. Styrelsen skal diskutere længden af praktikken. Foto: Malte L. Nørgaard

Grund til pa-pa-panik?  

I øjeblikket stresser de studerende på fjerde semester over den snarlige Store Matchdag og deres dertil kommende praktiksted. Spiller de der...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you