Issuu on Google+

Vikinger i

De søgte lykken som slavehandlere og Vikingerne rejste langt østpå ad de russiske floder, helt til Særkland – som nordboerne kaldte de muslimske lande. Der solgte de slaver og fik arabiske sølvmønter som betaling. Mange nordboere rejste også helt ned til Konstantinopel – vore dages Istanbul – og blev elitesoldater i den byzantinske kejsers tjeneste. Tek st: Dick Harrison

S

lavinden blev ført frem til en portal, hvor hun blev løftet op tre gange. Hver gang, mente man, kunne hun se ind i De dødes rige. Efter at hun havde sagt et par ord, blev hun sat ned på jorden igen. Derefter fik hun en høne, som hun skar halsen over på. En gruppe mænd førte hende op på det skib, hvor deres afdøde høvding lå. Slavinden fik meget øl at drikke og blev svært beruset ført ind i den dødes telt. Mændene slog med stave på deres skjolde for at overdøve kvindens skrig, for det, der nu skete, var modbydeligt. Seks mænd gik ind i teltet og voldtog hende efter tur. Derefter lagde de hende ved siden af den døde. To mænd tog fat om hændene og to om fødderne, mens en gammel kvinde, der blev kaldt Døds-englen, lagde et reb om hendes hals. To mænd trak i rebet. ➤

Læs mere! Onega

Ladoga

Staraja Ladoga

Birka

Nordsøen

Gnjozdovo

VENDLAND Paris

ERRIGET erne lp

Donau

Karp

Don

Shestovitsa

at

petsheneg

r

Aeifor

er

Sarkel

Aralsøen

Volg a

Kønugård (Kiev) ka

za

r e r Itil

De

Tana Azovsøen

tK

e

A

l

Dnep

rn

ANK

til Kina

Ura

(KIEVRUS) e

Venedig

havet Sorte Sinop

Trabzon

Kaukasus Ku

BLÅLAND

Grundlagde Rurik Rusland? side 25

22  alt om historie  3/09

lhav

et

DET BYZ ANTINSKE RIGE

pi

s

Berda’a armeniere

Miklagård (Konstantinopel)

Midde

as

Baku

ra

v

Rom

T DE RSKE LGA BU RIGE

Ha

ne

til Bukhara, Samarkand og Kina

ke

er

KIEVRIGET r est

Py

Prypjats

Dn

FR re

r

Wisła

SAKSLAND

Bulgar

Desna

Dnep

DAN EL AG EN

VALLAND

Volga

VOLGABULGARERNES RIGE

Moskva

Dvina

Vikingernes rejseruter Internationale rejseruter

Murom

Holmegård (Novgorod)

Gorgan

Tabriz Mosul

Arbil

R SÆ

KL

AN

D

500km

Bagdad

Vikingerne drog helt til Konstantinopel side 25

Nordbo-graffiti i Hagia Sofia side 29


Østerled

soldater

»Vikingerne solgte slaver, pelsværk og andre produkter til arabere, volgabulgarer, byzantinere og kazarer»

Vikinger sælger en slavinde til persiske købmænd. Efter at have drevet handel i øst, vendte mange nordboere hjem til Skandinavien, men nogle blev i Østerled og grundlagde nye byer og riger. TOM LOV ELL / Nat i o nal G eo g r aph i c Sto ck

alt om historie  3/09 

23


Dødsenglen stødte en bredbladet kniv ind mellem slavindens ribben samtidig med, at de mænd, der holdt i rebenderne, kvalte hende. Menneskeofferet blev fuldbyrdet ved, at den døde høvdings nærmeste slægtning stak ild til skibet med en fakkel. På en time havde ilden opslugt skib, telt, høvding, slavinde og alle offergaverne. Dagene derpå skovlede folk jord over asken, så der blev dannet en stor høj.

ko r t: s van t e s t r öm akg /sc an pix

vikinger i Østerled

Var fascineret af ruserne

Vikingernes skibe skildres tit som store krigsskibe. Men for at kunne komme forbi flodernes strømhvirvler var man nødt til at kunne trække skibene på land, måske endog bære dem. Derfor var de ret små, lette og fladbundede. for at købe en slavinde og finder ejeren i gang med samleje med hende, så fortsætter denne, til han har tilfredsstillet sit behov,” fortæller Ibn Fadlan. Bag udtrykket ”ruser” gemmer sig handelsmænd fra Norden. Ordet er formentlig beslægtet med ordene ”Roden” og ”Roslagen” fra Uppland i Sverige, men vi kan ikke udelukke, at også rejsende fra sydligere og vestligere dele af

b r idg em an/ ib l

Manden, der overværede menneskeofringen og skrev om den på denne måde, var araber og hed Ahmad Ibn Fadlan. I begyndelsen af 920erne rejste han til Bulgar, volgabulgarernes hovedstad. Han var udsendt af kaliffen al-Muqtadir i Bagdad for at undervise byens indbyggere i islam, men nu han alligevel var der, benyttede han lejligheden til at skrive om de fremmedes skikke. Allermest fascineret var han af de ”ruser” fra det fjerne Norden, som begravede deres høvding på ovennævnte blodige facon. Ruserne, skriver Ibn Fadlan, er Allahs mest beskidte væsener. De vasker sig ikke efter at have forrettet deres nødtørft, heller ikke efter samleje og måltider. Og så lever de af slavehandel. ”De har skønne slavinder med til slavehandlerne. Én har samleje med slavinden, mens den anden ser på. Ofte opfører en større flok sig sådan i hinandens selskab. Kommer der en købmand

Skandinavien – vore dages Danmark og Norge – også var at finde blandt ruserne.

Sejlede på floder Ruserne rejste østpå i den periode, vi kalder vikingetiden (ca. år 800–1050). Der udgik også andre, langt mere berygtede, handels- og krigstogter fra Skandinavien mod England og Frankrig. Ruserne sejlede på floderne i det nuværende Baltikum, Rusland, Hviderusland og Ukraine i retning mod Sortehavet og det Kaspiske Hav. De nåede frem til de byzantinske kejseres rige, som de kaldte Krikland, dvs. Grækenland, og de muslimske lande, som de kaldte Særkland. Mange vikinger vendte hjem efter at have drevet handel i Østerled, men

Vidste du at...

Moskovitter (russere) bærer på en båd. Illustration fra Olaus Magnus Historia de gentibus septentrionalibus fra 1500-tallet. 24  alt om historie  3/09

I 2004 gennemførte medlemmer af Foreningen Vittfarne en rejse med en hjemmelavet kopi af en vikingebåd. Rejsen gik ad den rute, som Ingvarstoget formodes at have taget i starten af 1000-tallet, gennem Rusland og Kaukasus til Det Kaspiske Hav. www.vittfarne.com


Onega

Ladoga

Staraja Ladoga

Birka

Holmegård (Novgorod)

Nordsøen

r

VENDLAND Paris

Prypjats

KIEVRIGET (KIEVRUS)

at

tr es Dn

Don

Shestovitsa

Kønugård (Kiev) Dne

Aeifor

pr

petsheneg

er

Sarkel

Aralsøen

Vol ga

z ka

are

r

Itil

De

Tana Azovsøen

tK

Venedig

havet Sorte Sinop

Kaukasus K

Trabzon

Baku

ura

Berda’a armeniere

Miklagård (Konstantinopel)

lhav

et

BLÅLAND

D E T BY Z ANTINSKE RIGE

s v

Rom

T DE RSKE LGA BU RIGE

pi

Ha

ne

Midde

as

til Bukhara, Samarkand og Kina

ke

er

Karp

Ur al

e

u

rn

Py

re

A

erne lp

Dona

e

A FR

NKERRIGET

til Kina

Desna

Dnep

Wisła

SAKSLAND

Bulgar

VOLGABULGARERNES RIGE

Gnjozdovo

DA NE L AGE N

VALLAND

Volga

Moskva

Dvina

Vikingernes rejseruter Internationale rejseruter

Murom

Gorgan

Tabriz Mosul

Arbil

RK

D

N LA

500km

Bagdad

Vikingernes ekspeditioner i Østerled førte dem ad floder som Volga og Dnepr helt til det Kaspiske Hav og Middelhavet.

Ge

of

fD

ng Kin

der sley

i Frisland. Rurik skal have gjort karriere i Vesterled for senere at blive hersker over østslaver. Eftersom der er belæg for, at Rörik levede i Frisland i 870'erne, er det gætværk, at han skulle være vendt hjem til Vesteuropa. I virkeligheden er det meget usandsynligt, at Rurik og Rörik er én og samme person, så 1800- og 1900-talshistorikere har formentlig slået dem sammen til én helt for at skabe sammenhæng i en dunkel vikingehistorie.

n

li

Usikkert om nordboere grundlagde Rusland ● Den mest mytomspundne af alle vikinger i Østerled er Rurik. Ifølge Nestors Krønike, som er skrevet i Kiev i starten af 1100-tallet, var Rurik en nordbo, som ca. år 862 blev hidkaldt af slaviske stormænd for at herske over deres land. Rurik Russisk historieskrivning hylder Rurik som landets grundlægger og zarernes stamfader. Passer det så? Nestors Krønike går i bedste fald tilbage til optegnelser fra midten af 1000-tallet. Dermed er den ikke en tidlig nok kilde til at kunne anses for pålidelig. Alligevel har mange identificeret Rurik med Rörik, en dansk viking, der herskede

an

or

i 1100-tallet var ægteskabelige alliancer mellem skandinaviske og russiske fyrstehuse ikke ualmindeligt. Der findes mange spor af vikinger i Rusland. På udgravningssteder som Gnjozdovo, uden for Smolensk, og Staraja Ladoga, nord for Novgorod, har man fundet kæmpestore begravelsespladser og byfundamenter. I Gnjozdovo, som blomstrede i 900-tallet, har man fundet mellem 4 000 og 5 000 gravhøje. ➤

/D

nogle forblev østpå. Sammen med allierede østslaviske stormænd opbyggede de et vidtstrakt politisk og kommercielt netværk med flodbyer som Novgorod (”Holmegård”) og Kiev (”Kønugård”) som centrum. Det endelige resultat var Kievrus, det første russiske rige. Selv efter at ruserne var gået over til at tale et østslavisk sprog og var blevet ortodokse kristne, holdt de længe de gode relationer til Norden ved lige. Helt ind

Sådan kunne en vikingekriger i Østerled have set ud i sin vinter­ udrustning.

alt om historie  3/09 

25


Ch r is t er Åhlin/ h is to r isk a musee t, s to ck h o lm

vikinger i Østerled

Løven i Venedig bærer væringernes budskab

En kopi af Pireusløven findes i dag på Det Historiske Museum i Stockholm.

● Et af de mærkeligste mindesmærker efter nordboernes togter i Østerled findes i dag ved porten til Arsenalet i Venedig. Der står en stor marmorløve, prydet med snørklede runer. Indskriften er dog så slidt, at kun et fåtal af tegnene kan tydes – det er umuligt at udlæse forståelige ord og sætninger. Derimod er det en kendt sag, hvordan løven er havnet i Venedig. Den venetianske feltherre Francesco Morosini erobrede

Intet sted var dog mere imponerende end Kiev, vore dages ukrainske hovedstad. Ifølge den tyske skribent Thietmar af Merseburg (død år 1018) fandtes der over 400 kirker og otte markedspladser i byen. Befæstningsmuren var over tre km lang og omkring 14 m høj.

Gik i tjeneste i Kiev De nordboere, der besøgte Kiev i 1000tallet, er sandsynligvis blevet imponeret over den store by og har spredt rygtet om

den til folk i hjemlandet. Mange unge mænd fra Skandinavien gik i tjeneste hos storfyrsten i byen og tjente store mængder sølv. På Shestovitsagravpladsen på floden Desnas højre bred, i nærheden af Tjernigov i Ukraine, har arkæologer fundet imponerende efterladenskaber fra nordiske krigere og handelsmænd fra den første halvdel af 900-tallet. Nordboerne i Shestovitsa boede dér med deres familier og udgjorde efter alt at dømme en

»Intet sted var mere imponerende end Kiev, vore dages ukrainske hovedstad»

permanent garnison under storfyrsten. Hvordan vores forfædre rejste hele vejen fra Østersøens bredder til Volga, hvor Ibn Fadlan mødte dem, vides ikke. Ingen vej- eller rejsebeskrivelser er blevet nedskrevet og har overlevet. Derimod ved vi, hvordan de kom sydpå via Kiev ad den anden store flod i øst, Dnepr. Målet for disse rejser var Konstantinopel, det byzantinske kejserdømmes vældige hovedstad med hundredtusindvis af indbyggere. b r idg em an/ ib l

Indbyggerne i en slavisk by frembærer gaver til storfyrsten i Kiev. Mange unge nordboere gik i tjeneste hos den mægtige storfyrste.

26  alt om historie  3/09

Athen fra tyrkerne i 1668 og blev imponeret over løven, som dengang stod i havnebyen Pireus. Han fik skulpturen fragtet til sin hjemby, hvor den er blevet. I slutningen af 1700-tallet lagde den svenske diplomat Johan David Åkerblad mærke til, at den havde runeindskrifter. Det blev starten på en lang række forsøg på at tolke tegnene, alle mislykkede. Væringernes budskab, ristet i marmor, er og bliver en gåde.


M ICHAEL HA M PSH IRE / Nat i o nal G eo g r aph i c Sto ck

En af kejserne, Konstantin 7. Porfyrogennetos (død 959), lod sammenfatte en bog, De administrando imperio (”Om at styre riget”), med en udførlig beskrivelse af rejseruten. Skandinaverne, som på græsk blev kaldt rhos, påbegyndte deres rejse forskellige steder i nord, bl.a. i Novgorod, og samledes i Kiev. Tributpligtige slavere fremstillede både og transporterede dem til Kiev, hvor nordboerne købte bådene og udrustede dem inden rejsen. I juni rejste de sydpå mod de frygtede strømhvirvler i Dnepr.

Sloges mod nomadefolk

And r é M a slen niko

Flere runestene bærer vidnesbyrd om togterne østpå. Den her, fra 1000tallet, står ved Gripsholms slot ved Mariefred i Sverige og fortæller om Harald og hans kammerater.

v/ IB L

Forfatteren nævner både de skandinaviske og de slaviske navne på syv af de ni strømhvirvler. Når nordboerne nåede frem til strømhvirvlerne, gik de fleste i land og læssede bådene af, mens de stærkeste gik ned i vandet og skubbede skibene frem ved hjælp af stager. Ved den fjerde og farligste strømhvirvel ved Aeifor måtte de tage sig i agt for petshenegerne, et asiatisk nomadefolk, som kontrollerede steppen og holdt udkig efter rejsende. Vagtposter afløste hinanden, mens de andre trak eller bar bådene hen til mere roligt vand. Hvis nordboerne havde slaver med til salg, gik de – ifølge den byzantinske kejsers skrift – i kæder på en vej langs floden. En gotlandsk runesten, som er rejst ikke langt fra Slite, fortæller om Ravn, en mand fra Gotland, som rejste til netop disse strømhvirvler og tilsyneladende mødte sin skæbne dér. Ifølge det samme kejserlige skrift var vikingernes næste stop på rejsen øerne ved Dneprs munding. Her ofrede nordboerne fugle til guderne, hvorefter de fortsatte til søs langs Sortehavets kyst. Hele rejsen fra Kiev til Konstantinopel tog ca. seks uger. Derefter havde nordboerne et par måneder til at drive handel i byen, inden de måtte begive sig hjemad senest i begyndelsen af september.

Vikinger i kamp mod petshenegere, et nomadefolk ved floden Dnepr. I baggrunden bæres et skib forbi de farlige strømhvivler ved Aeifor.

Hvis ruten ad Dnepr af en eller anden grund ikke var farbar på hjemrejsen, var de nødt til at benytte sig af andre ruter.

Ingen vold i Konstantinopel I 839 dukkede således en flok ”ruser” op ved den frankiske kejser Ludvig den Frommes hof i Ingelheim, i det nuværende Vesttyskland. Nordboerne havde en byzantinsk embedsmand

med, som bad Ludvig om at hjælpe dem hjem, eftersom deres sædvan- Mønt med Ludvig lige rejserute den Frommes blev betragtet portræt. som for farlig. Da Ludvig undersøgte sagen, kom det frem, at ruserne stammede fra Skandinavien. Handelen i Konstantinopel blev i 900-tallet så omfattende, at den resulterede i skriftlige handelsaftaler. Flere af dem er nedskrevet i den russiske Nestors Krønike. I aftalen fra år 907 fastsættes det, at byzantinerne skal sørge for rusernes fornødenheder i de måneder, de bor i byen, givetvis på betingelse af, at de havde medbragt varer til salg. Ruserne slap for at betale told, men til gengæld måtte de ikke bruge vold, og de skulle holde til i Sankt Mamaskvarteret, uden for Konstantinopels mure. De måtte kun gå ind i byen gennem én port, altid ubevæbnede og i følge med en byzantinsk officer. De fleste af de vikinger, som færdedes i Østerled, var med stor sandsynlighed handels- ➤ alt om historie  3/09 

27


Gö r an St r öm

vikinger i østerled

Mosesmønten vidner om religionsskifte ● Den 16. juli 1999 blev der gjort et op-

Dele af Spillingsskatten, der blev fundet på det nordlige Gotland.

sigtsvækkende fund ved gården Spillings på det nordlige Gotland, da en stor sølvog bronzeskat blev gravet op. Alene sølvet vejer ca. 67 kg, mere end andre kendte sølvskatte fra perioden. Blandt genstandene er der forskellige smykker og sølvstumper, men skatten indeholder især mønter – over 14 300, de fleste af dem arabiske. Størst sensation vakte en kazarisk mønt,

mænd. De solgte slaver, slavinder, pelsværk og andre produkter til arabere, volgabulgarer, byzantinere og kazarer. Som betaling fik de sølv. Man har i alt i Norden fundet over 85 000 sølvmønter fra muslimske lande, heraf 95 procent i Sverige. Antallet ser ud til at stige betragteligt, eftersom der hele tiden gøres nye fund. Det hidtil største skattefund blev gjort så sent som i 1999 i det gotlandske Spillings.

præget ca. år 837 med den verdensunikke indskrift Musa rasul Allah, »Moses er Guds sendebud». Man vidste allerede, at dele af kazarerne – der levede mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav fra 600-tallet til 900-tallet – gik over til jødedommen, men før 1999 havde man intet numismatisk belæg for religionsskiftet. Hvordan mønten havnede på Gotland, er uklart, men det drejer sig nok om overskud fra handel i Østeuropa.

Vidste du at... Ifølge et arabisk øjenvidne var de vikinger, som i 943 angreb byen Berda’a (i vore dages Azerbajdzjan) bevæbnet med spyd, skjold, sværd, stridsøkse og et dolkelignende våben. Desuden havde de forskellige redskaber som økse, sav og hammer hængende fra kroppen.

Vikinger som lejesoldater Men nordboere drog også mod øst for at kæmpe. Der var flere magthavere end storfyrsten i Kiev, der aflønnede nordiske lejesoldater med sølv. Den byzantinske kejser havde en elitestyrke bestående af såkaldte barangoi, ”væringer”, fra Norden.

28  alt om historie  3/09

Kriger blev konge Den mest berygtede af alle disse væringer var en nordmand, Harald Sigurdsson, som tjente under kejseren mellem år 1034 og 1042. Derefter drog han nordpå, giftede sig med Elisaveta, datter af storfyrst Jaroslav af Kiev, og gik over i historien som kong Harald Hårderåde af Norge. I byzantinsk historieskrivning er han kendt som Araltes, en dygtig kriger, som var tro mod kejseren, og som steg i graderne, hvilket var velfortjent. Det skete også, at nordboerne gennemførte deres egne krigeriske ekspeditioner i Østerled. Men disse plyndringstogter

akg /sc anpix

Nordiske krigere, væringer, blev ansat af Byzans' kejsere som elitesoldater. På billedet står to væringer uden hovedbeklædning på begge sider af kejser Theofilos (ca. 812–842).

Fra 800-tallet og helt frem til 1200-tallet gjorde adskillige skandinaver tjeneste under kejseren i Konstantinopel eller i hans tropper på Balkan og i Syditalien. Hvis de ellers overlevede, kunne de vende hjem som velhavende mænd. Især i Uppland i Sverige

findes der mange runestene til minde om ”Grækenlandsfarere” som enten var døde langt fra hjemmet eller var vendt hjem med store rigdomme.


var farlige og endte ikke altid godt. Det var tilfældet med den rejse, som blev organiseret af den svenske stormand Ingvar engang i første halvdel af 1000tallet. Rejsen gik gennem Rusland mod Kaukasus og det Kaspiske Hav, men få vendte hjem fra eventyret. I dag minder ca. 25 runestene ved Mälaren om de ulyksalige ynglinge, der døde i kamp eller af sygdom under rejsen i Østerled. På en af disse sten, i dag placeret foran Gripsholms slot, fortæller Tola om sønnen Harald og hans kammerater. Her læser vi følgende verslinjer om den skæbne, som ventede de vikinger, der ikke havde lykken med sig: De rejste mandigt til fjerne lande efter guld og østerud gav ørnen føde. De døde sydpå i Særkland. Læs mere: I vikingernes vide verden (2007) af Richard Hall Vikingerne ved Volga (2004) af Jørgen B. Simonsen

M ICHAEL HA M PSH IRE / Nat i o nal G eo g r aph i c Sto ck

»Rejsen fra Kiev til Konstantinopel tog ca. seks uger»

Et vikingeskib mødes af byzantinere ved sin ankomst til Konstantinopel, vore dages Istanbul.

Halvdan skriblede runer i Hagia Sofia

● Nordboernes togter til Østerled har ført til, at vore dages turister i Sydog Østeuropa indimellem kan støde på runeristninger, hvor de mindst venPå en balustrade i Hagia Sofia i Istanbul ter det. Som eksempel er der indristet »ALFTAN» i runeskrift. kan nævnes en sten, i dag opbevaret på et museum i det ukrainske Odessa, på hvilken Grane fortæller, at han har begravet sin kammerat Karl og rejst en sten til hans minde. Stenen blev oprindeligt rejst på klippeøen Berezanj ved Dneprs munding i begyndelsen af 1000-tallet.

Endnu mere fascinerende er de runeskriblerier, der møder besøgende i Hagia Sofia, de byzantinske kejseres hovedkirke, i dag en af Istanbuls største turistattraktioner. På en marmorbalustrade i sydgalleriet kan man læse ordet »ALFTAN», hvilket formentlig skal tolkes som Halvdan. En anden nordbo har ristet navnet Are i en niche ved balustraden i nordgalleriet. Hvorfor? Måske var væringerne trætte af at høre på den ortodokse messe og begyndte at skrible for at slå tiden ihjel. Eller måske var de så imponerede over bygningen, at de ønskede at indføje deres egne navne i alt det vidunderlige, de så.

alt om historie  3/09 

29


Vikinger