Page 1

Maj 2013 Så er der dømt FÆLLESSAMLING… Den månedlige FÆLLESSAMLING er blevet kult: I april havde vi besøg fra vores venskabs­ skole i Shanghai. Den ­kinesiske nationalhymne blev sunget og kineserne kvitterede med korsang og til alles jubel: En gang afsindig lynkineser Gangnamstyle… Taget lettede… ­Improvisationsteatergruppen

WHAT SHAKESPEARE NEVER DID fik lattermusklerne til at sprænge… & så var der lige Mona Sheik fra Integrationsrå­ det, noget om ID, præmieoverrækkelser og alt det andet… Frygt det bedste i næste sæson af den fortløbende gang ­FÆLLESSAMLING…

AGS

nyt


En perspektivu Lykke Bonde, som gik i 1.g på AGS i skoleåret 2009-10, v ­ algte en internatio­ nal studenter­eksamen på en UWC-skole i Swaziland. Og det har hun ikke fortrudt. Tværtimod opfordrer hun andre til at gøre ligeså. United World Colleges (UWC) er en verdensomspæn­ dende organisation, som hvert år sender unge menne­ sker ud på 13 forskellige skoler rundt om i verden med andre unge mennesker fra hele verden. Dette er gjort i håb om, at man kan opnå forståelse af forskellige kultur­ er, religioner og nationer. Hovedmålet er, at man derved kan skabe fred. Der er skoler i blandt andet Canada, Norge, Costa Rica, Italien og Hong Kong. Man søger om optagelse i foråret, når man går i 1.g. Jeg blev efter mit første år på Alssundgymnasiet optaget på Waterford Kamhlaba, skolen i Swaziland. Swaziland er et lille, grønt, frodigt og bjergrigt land i det sydlige Afrika. Landet er regeret enevældigt af Kong Mswati III, og med undtagelse af nogle få demonstranter er resten af befolkningen ret godt tilfredse med styreformen. Dette

2 Alssundgymnasiet Sønderborg

er på trods af, at landet er blandt de 65 fattigste lande i verden og Kong Mswati er jordens 15. rigeste monark. Udover at lide under fattigdom hærger en HIV-posi­ tiv procent på 33,4, hvilket er den største procentdel i verden. De har en forventet levealder på 32 år. Swa­ zierne er meget stolte af deres konge, land og traditioner. Waterford, min skole blev grundlagt i 1963, som en protest imod Sydafrikas apartheidsystem. På grund af Swazilands politiske stabilitet blev det muligt at byg­ ge en skole på værdier som tolerance og uddannelse uanset hudfarve. Denne politik føres endnu på skolen, hvis elever er fra 50 lande, 80 % af eleverne er fra Afrika, og den socioøkonomiske forskel er enorm. Her sidder kongesønner og børn af toppolitikere i bogstaveligste forstand ved siden af forældreløse børn. Den socioøkonomiske forskel, de mange nationaliteter og de meget anderledes omgivelser i form af landet gjorde det for mig enormt spændende at være på Wa­ terford. Der er rigtig mange elever på skolen, som er på fuldt stipendium, og deres ophold på Waterford er deres eneste skud i bøssen, for at de og deres familier kan komme ud af fattigdom. Der er derfor et kæmpe fokus på det akademiske på Waterford – eleverne er meget målrettede.


dvidelse Jeg blev meget hurtigt vild med dette store personlige engagement indenfor det akademiske, som jeg ikke følte på samme måde på det danske gymnasium. I det dan­ ske skolesystem oplever jeg en ladhed overfor uddan­ nelse – det er gratis, man får SU og det er mere reglen end undtagelsen, at man tager på gymnasiet – det er bare noget, man gør. Sådan er det ikke i det sydlige Af­ rika. Her er uddannelse de fleste elevers topprioritet, og det giver engagement. Jeg tror kun det kan gavne, hvis dette engagement kan finde vej til Danmark. En måde, det kan gøres på, er ved at spørge sig selv: ”Hvad interesserer mig? Er det muligt for mig at optimere tiden med det, jeg synes om? Hvad vil jeg med det, jeg gør eller er god til på længere sigt? Hvorfor går jeg på gymnasiet? Hvad vil jeg opnå i mit liv?” Jeg er over­ bevist om, at hvis man har et mål, kan man nå længere, og man nyder ens udvikling inden for sit felt mere. Engagementet blandt eleverne gjorde også, at alle var vildt dygtige. Det var derfor svært både at komme ind i et engelsktalende skolesystem, anderledes undervisnings­ metoder og være et sted, hvor man ikke altid var en af de dygtigste. Det engelske sprog og fagudtrykkene kom lige så stille, eftersom forummet til at spørge om hjælp og opbakningen var der – både fra lærere og elever. Sam­ tidig har hver elev på Waterford en kontaktgruppe, man

mødes med hver uge, taler om eventuelle pro­blemer og får en følelse af at have et hjem langt væk hjemmefra. Følelsen af venskaber fra hele verden, være i et forum, hvor man kan være sig selv og det, at være en del af et kæmpe fællesskab var det dejligste ved de to år. At eleverne på Waterford kom fra så forskellige bag­ grunde resulterede i meget nuancerede diskussioner i undervisningen – noget jeg fandt yderst lærerigt. Om det så drejede sig om evolutionsteorien er sand eller ej, verdensfred eller om et menneske er undertrykt, hvis det ikke ved, at det er undertrykt, var der altid meget forskel­ lige meninger om og syn på. Dette har gjort, at jeg nu er knap så hurtig om at udtale mig om emner, der kan ses fra flere sider og er opmærksom på, hvor min egen me­ ning kommer fra, og alle ikke har den samme. Jeg kan kun anbefale varmt at søge til UWC, hvis du i vinteren i 1.g har eventyr i blodet, har lyst til at udvide dine horisonter og mener at verdensfred er værd at kæmpe for, så søg til UWC. Læs mere på UWC.dk!

Alssundgymnasiet Sønderborg 3


Anders Petersen har formået at kombinere sport og uddannelse. Læs hans gode råd.

Uddannelse og elitesport Jeg er blevet bedt om at skrive et indlæg vedrørende uddannelse og elitesport. Da jeg spiller håndbold på eliteniveau, vil jeg her fortælle om hvordan jeg kunne få tingene til at fungere med skolegangen på AGS og hånd­ bold på diverse udvalgte hold og fire ugentlige trænings­ pas i Kolding. Da jeg startede på AGS i sommeren 1999, spillede jeg håndbold i Kolding IF, boede i Gråsten og var inde om­ kring ynglingelandholdet, et meget stramt program for en ung fyr. Med de lange køreture, træningerne, lektier, opgaver og afleveringer der skulle passes, krævede det god planlægning af min tid, god opbakning hjemmefra og forstående venner. Det første år på gymnasiet tog jeg på normal tid. Jeg indså dog, at det var for hårdt og valgte herefter at få hjælp af Team Danmark til at kombinere skolen og håndbolden på den mest optimale måde i forhold til min tid. Jeg valgte at sprede de sidste to år ud på tre. Dette medførte færre timer på AGS, mindre lektier og færre opgaver, men samtidig betød det jeg ikke blev student med min daværende klasse, og jeg skulle have fag med årgangen under mig. Uden denne hjælp af Team Dan­ mark kombineret med skolens fleksibilitet tvivler jeg på, jeg var blevet student fra AGS i sommeren 2003 med et resultat jeg havde været tilfreds med. Denne ordning gav mig muligheden for at kunne dyrke sporten og få et fint resultat på skolen, hvorved jeg ikke skulle gå på kompro­ mis med nogen af delene. 4 Alssundgymnasiet Sønderborg

Der er kun et tidspunkt hvor jeg fortrød dette valg, som­ meren 2002, året hvor min stamklasse blev studenter og havde nogle festlige uger. Jeg blev inviteret med til diverse studenterfester og den traditionelle bustur, men uden den eftertragtede hue blev der lagt en lille dæmper på det hele. Dem jeg startede med, skulle starte nye spændende ting, og en del forlod byen, og jeg havde endnu et år tilbage på AGS. Efter sommerferien var lysten ikke speciel stor til at tage det sidste år, men jeg fandt hurtigt sammen med en super gruppe medstude­ rende. Vi gik i tre forskellige klasser, men havde et super hyggeligt år på vores stambænk i gaden, hvor vi stort set altid mødtes i pauserne. Lysten til at gøre skolegangen færdig kom hurtigt tilbage. Her lærte jeg lektien om at ”ethvert valg medfører et fravalg”, jeg skulle sige nej til mange fester, kørte oftest hjem fra byen og stod uden huen da min årgang blev færdig. Men studentereksamen blev bestået året efter, og det var uden at gå på kompro­ mis med hverken min skole eller sporten. Jeg kunne ikke deltage i alle festerne og den sociale hygge der var på skolen, men dog er der en fest, der står meget klart for mig. Vi på AGS skulle spille det årlige håndboldstævne mod byens øvrige videregående uddannelser. Vores hold bestod af spillere der engang havde spillet og til tider stadig spillede lidt, hvorimod flere af handelsskolens spillere var på det daværende elitehold i Hørup. Der var ingen der forventede vi kunne vinde finalekampen mod drengene fra Hørup, men over­ raskende tog vi sejren og vandt turneringen. Da vi senere


på eftermiddagen trådte ind på Sønderborg Handels­ skole for at modtage vores pokal og hyldest, blev der pludselig meget stille, da ingen havde forventet det var os der vandt pokalen. Når jeg i dag, ti år senere, stadig møder nogle af drengene der var med på holdet, kan vi endnu grine over den dag og den efterfølgende fest. Nu hvor jeg havde huen, var jeg klar til at forlade det trygge hjem og flytte til Kolding, hvor jeg stadig spillede bold. Det første år blev brugt på lidt arbejde ved siden af det semiprofessionelle liv som håndboldspiller. Men jeg følte jeg spildte min tid, jeg ville i gang med at tage en uddannelse jeg kunne falde tilbage på når håndboldkar­ rieren en gang er færdig. En oplagt mulighed som mange nuværende og tidligere holdkammerater har fortrudt de ikke benyttede sig af. Sommeren 2004 begyndte jeg på læreruddannelsen i Ha­ derslev. Her havde jeg ikke Team Danmark til at hjælpe mig gennem uddannelsen, men derimod er semi­nariet og andre uddannelsesinstitutioner forpligtet til at hjælpe idrætsudøvere igennem et uddannelsesforløb. Så efter et møde med skolens souschef blev der tilrettelagt en plan, så jeg kunne få min læreruddannelse på seks år, to år mere end normalt. Dette gjorde selvsagt jeg havde tid til skolen, familien og ikke mindst håndbolden. De første fire år gik ganske hurtigt og jeg klarede mig fornuftigt igennem eksamenerne. Men da min stamklasse blev færdig på seminariet, kunne jeg endnu en gang mærke at lysten også forsvandt for mig. Jeg manglede stadig

to år af uddannelsen, to år jeg slet ikke kunne over­ skue på daværende tidspunkt. Men igennem skulle jeg, vigtigheden af at have noget i rygsækken når livet som håndboldspiller er slut, oversteg trangen til at droppe ud. I sommeren 2010 blev jeg endelig uddannet lærer. Jeg forsøger at kombinere jobbet som lærer med kar­ rieren inden for sporten. Mens jeg spillede og studere­ de i Kolding, var jeg ansat på en idrætsefterskole som håndboldlærer, et job som nærmest lå skræddersyet til min situation. I 2011 flyttede jeg til Holstebro for at spille håndbold, og her blev jeg ansat som vikar på en specialskole, hvor eleverne kommer med vidt forskellige forudsætninger. Det er fantastisk at møde på skolen efter en kamp, for eleverne er så umiddelbare og kalder en skovl for en skovl. Samtidig kan det være rart at tænke på andre ting end håndbold. Det at bruge min faglighed og mine kvalifikationer på en helt anden måde, at være sammen med elever og kollegaer der nødvendigvis ikke snakker håndbold, oplever jeg som utrolig god terapi for mit ­vedkommende. Denne sommer står jeg foran endnu et klubskifte. Min familie og jeg har besluttet os for at vende hjem, tilbage til Gråsten og SønderjyskE. En enormt spændende klub som for mig er i udvikling og fremgang, og en klub som jeg ser frem til at blive en del af.

Alssundgymnasiet Sønderborg 5


En dejlig aprilaften løb AGS' årlige Forårskoncert af stablen for fuld musik! Lyd og lys blev med kyndig hånd varetaget af Patrick Mikkelsen fra s14, mens vf15mu-1 og vf15mu-2, skolens kor og utallige frivillige elevbands og -indslag i for­ ening med Patricks flotte setup sikrede publikum en festlig aften af forrygende dimensioner! Sko­ lens billedkunst- og designhold havde i aftenens anledning udstillet deres projekter i Gaden, mens Mogens Winther Observatoriet holdt åbent, så publikum gennem vejledning fra astronomilærer Michael Jensen kunne få et kig på aftenhimlen over AGS (skydækket til trods).

GALLA 2013…

- En uforglemmelig aften med limousiner, store rober, Cocktails & ikke mindst aftenens Lancier… Her er et udvalg af de billeder der ikke kom med i BILLEDBLADET (!)..

Fortsættes på side 15... 6 Alssundgymnasiet Sønderborg


Martin vinder præmie Martin Ryberg Sørensen fra Alssundgymnasiet vandt før­ steprisen inden for "physical science" ved finalestævnet for Unge Forskere på DTU i København den 30.4. Martins vinderprojekt handler om Venuspassagen, idet han har målt afstanden fra jorden til solen - med en usik­ kerhed helt ned til 0,5%. Martins projekt ligger inden for fagene astronomi, matematik og fysik.

Med førsteprisen fulgte en pæn pengecheck. Desuden en plads i den europæiske finale for Unge Forskere, som finder sted i Prag den 20.-25. september. Endelig skal Martin på et senere tidspunkt en tur til Kina til Beijing Youth Science Creation Competition. På billedet ses Martin ved præmieoverrækkelsen på DTU omgivet af børne- og undervisningsminister Christine Antorini og prins Joachim.

Fra BIG BANG til det moderne menneske… Anja Cetti Andersen, Forsker & PhD i astrofysik, Niels Bohr instituttet, gæstede på forskningens døgn AGS med 2 foredrag med temaet FRA DE FØRSTE ATOMER TIL ALTING. Det offentlige arrangement torsdag 2. maj trak mere end 150 til (og der var åbent i Mogens Winther Observatoriet bagefter) og Fællestimen dagen efter hen­ rykkede mere end 500 elever og lærere med en fascine­ rende odyssé i verdensrummets historie.

Alssundgymnasiet Sønderborg 7


”Må jeg måle dine De fleste unge piger er ganske normale, selv om de ikke selv er tilfredse med deres krop. Overlæge, gynækolog ­Annemette Wildfang Lykkebo har sat et større oplysnings­ arbejde i gang for at hindre ­unødvendige kosmetiske operationer.

For bedre at kunne rådgive kvinderne har jeg iværksat en undersøgelse, der har til formål at beskrive kvindernes ydre kønsdele og dokumentere variationerne indenfor det normale. Vi måler kvindernes kønslæber, men vi spørg­ er også kvinderne, om de opfatter deres kønsdele som normale.

Dette spørgsmål møder for tiden de kvinder, der kommer til konsultation i gynækologisk ambulatorium på Kol­ ding Sygehus. De fleste vil nok undre sig, og forvente en forklaring på det særprægede spørgsmål. Forklaringen kommer her. Hvert år henvender flere hundrede kvinder sig til deres læge, fordi de ønsker at få deres kønslæber opereret mindre. Det gør de, fordi de synes, at de ser forkerte ud forneden – at de er unormale. Sandheden er, at rigtig mange af dem er fuldstændig normale. De føler sig blot anderledes. Som med næser, storetæer – og tissemænd – varierer størrelsen helt naturligt fra menneske til men­ neske. Variationen i størrelsen af kønslæberne ligger for de flestes vedkommende indenfor normalområdet, men mange kvinder har fået en opfattelse af, at der er én størrelse, der er den rigtige. F.eks. har mange unge kvin­ der fået den opfattelse, at de små kønslæber skal være dækket af de store kønslæber. Men faktisk er det lige så normalt, at de hænger udenfor. I Danmark er det forbudt at lave kosmetiske operationer på kønsdelene, men hvis en kvinde har fysiske gener, kan en operation komme på tale. De seneste 15 år er antallet af operationer på kønslæberne steget til det tre­ dobbelte og i 2011 blev ca. 500 kvinder opereret. På verdensplan er det en industri i eksplosiv vækst, og i flere lande er antallet af operationer på kønslæberne nu større end antallet af brystoperationer. Dette har over hele verden givet anledning til bekymring blandt gynæ­ kologer, fordi kvinderne ændrer på et organ, der oftest er fuldstændig normalt – og i mange tilfælde er de ikke oplyst om konsekvenserne af en operation. 8 Alssundgymnasiet Sønderborg

Sjovt nok findes der masser af undersøgelser, hvor man har beskrevet mandens kønsdele; der er talrige mål, normalværdier og statistikker, der beskriver størrelse, udseende osv., både i slap og erigeret tilstand. Ja, der findes faktisk – tro det eller lad være - adskillige ”penis­ atlasser”. Kvindens kønsdele derimod, er kun sparsomt beskrevet. På verdensplan findes der kun 2 mindre undersøgelser. Når kvinderne siger ja til at lade sig måle, bidrager de altså med intet mindre end verdensforskning. Heldigvis viser det sig ofte, at mange kvinder, der føler sig unormale, ændrer mening, når de finder ud af, at der ikke er noget i vejen med dem. De vælger simpelthen operationen fra. I min konsultation er det ca. 8 ud af 10, der ombestemmer sig, fordi de ændrer syn på sig selv. Det kan være svært at sige præcist, hvad det er, der har gjort, at kvinder har fået en negativ oplevelse af deres egen krop. En forklaring kan være, at piger i højere grad dækker sig til og skjuler deres kønsdele, så den enkelte kvinde ikke ved, hvordan andre kvinder ser ud. Et sted hvor mange henter deres viden, er i pornofilm, men modellerne de ser her, afspejler ikke den variation, der findes hos kvinder i almindelighed. De lever op til nogle helt bestemte idealer. Et andet eksempel er, at de fleste billeder af undertøjsmodeller er retoucheret ligeså meget mellem benene som på resten af kroppen. Der er ikke den mindste bule at se. Hvis en ung pige er i tvivl om, hvorvidt hun er normal forneden, bliver hun kun bekræftet af mediernes fremstilling af den ideelle kvin­ dekrop. Der er heldigvis flere, der har fokus på at oplyse kvin­ derne om, hvor forskellig man kan se ud og stadig være normal. Bl.a. har ”Kvinde kend din krop” skabt Kussomaten, som er en mobil fotoboks, hvor kvinder kan gå ind og få fotograferet deres kønsdele og dermed bidrage til en billedsamling, der tydeligt viser variationen. På ­kvindekenddinkrop.dk kan man nu se mere en 400 billeder fra Kussomaten. Hvis en kvinde kommer til mig


kønslæber?” med ønsket om en operation, viser jeg hende disse billeder, så hun kan få et indtryk af, hvor forskellig man kan se ud. En operation er ikke uden risiko og kan des­ uden have negative konsekvenser for kvinden på lang sigt. Da kønslæberne er en stor erogen zone, kan man risikere at tabe både lyst og nydelse, hvis de reduceres. I andre kulturer, bl.a. i Uganda, lærer piger faktisk fra de er helt små, at de skal trække i deres små kønslæber for at gøre dem så store så muligt - de øger ganske en­ kelt størrelsen af den erogene zone. For dem ligger det således meget fjernt, at man frivilligt gør kønslæberne mindre. Undersøgelser viser, at 90-95 % af de kvinder, der får lavet operationen, efterfølgende er tilfredse, men det be­ tyder således også, at der er 5-10%, der ikke er tilfredse. De har altså lavet om på, et for de fleste vedkommende normalt organ, og har fået et utilfredsstillende resul­ tat - enten kosmetisk eller pga. fysiske komplikationer. De negative følger kan være, at kønslæberne er blevet reduceret for meget. Kønslæberne har – som alle andre dele af vores krop - en funktion. Populært sagt holder de det ude, der skal holdes ude, og det inde der skal holdes inde. Ved en reduktion kommer nogle kvinder til at føle at ”de står åbne”, hvilket kan medføre, at der lettere opstår ubalance i den naturlige bakterieflora. Derudover kan der dannes ømt arvæv, eller følesansen i kønslæberne kan ændres. Der findes endnu ikke undersøgelser, der siger noget om komplikationer og tilfredshed på lang sigt, men blandt gynækologer oplever man, at der kan være problemer. Arvæv giver sig ikke på samme måde som normalt væv, og dette kan blive et problem, når kvinden skal føde, idet hun lettere går i stykker. Derudover sker der det, at kønslæberne bliver mindre fra tidspunktet omkring over­ gangsalderen, og kvinden kan derfor på det tidspunkt komme til at døje med endnu flere gener. Der er altså mange gode grunde til at tænke sig rigtig grundigt om, før man beslutter sig for en operation. Og det er forklaringen på, hvorfor vi tillader os at stille et lidt særpræget spørgsmål.

Annemette Wildfang Lykkebo (tidl. Johansen) Mail: awl@dadlnet.dk Nuværende arbejdssted:

Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Kolding Sygehus

Studentereksamen:

Sønderborg Amtsgymnasium 1988 1984-85 1.y 1985-86 Udvekslingsstudent i USA 1986-88 2.z, 3.z.

Medicinsk kandidat:

Århus Universitet 1997

Speciallæge i gynækologi og obstetrik:

2009

Overlæge:

2009

Gift med:

Kristian Lykkebo

Børn:

Anton 19 år, Frederik 15 år

Alssundgymnasiet Sønderborg 9


Krudt, Knald & Kugler – 1864 tema som CULTUREprojekter Onsdag den 3. april afholdt AGS en kulturdag for de fem 3.g-klasser, der både har oldtidskundskab og religion. Eleverne oplevede her et heldagsarrangement under det overordnede tema "Kulturmøder", og AGS fik derfor besøg af en del udefrakommende gæster. Gen­ nem gæsterne fik eleverne mulighed for at få indblik i, hvordan verden former sig for Jehovas Vidner, krigsvete­ raner, muslimer, kinesiske udvekslingsstuderende, unge mennesker fra grænselandet og meget mere. AGS´ CULTUREkoordinatorer Henriette Damsbo Da, Hi, Re & Natasja Holm Mathiesen Da. Ol var i den grad sammen med faglærerne med til at skubbe temadagen til en solid succes. Og der bliver sprudlet med nye ideer og temaer til næste skoleårs CULTURE­ arrangementer. Natasja: Vi nærmer os med lyntogsfart 150-året for Slaget på Dybbøl. Og det vil blive markant og frodigt markeret med en række events i 2013-14. Vi har hyret én af vores ”gamle” AGS`ere, forfatteren Tom Buk S ­ wienty ( Slagtebænk Dybbøl & Dommedag Als), til at gi´ et foredrag for hele skolen, hvor han vinkler hændelserne farverigt og engageret. Henriette: Og Ole Bornedal er p.t. i gang med filmatiseringen udfra disse 10 Alssundgymnasiet Sønderborg

bøger i Tjekkiet. Mere end 300 statister & nøjagtige re­ konstruktioner af skanser, Dybbøl Mølle mm.. – Vi håber at kunne arrangere fremvisning af filmen/filmene for alle på skolen, krydret med besøg af instruktøren og/eller nogle af skuespillerne.. Natasja: I det hele taget giver det muligheder for grænseoverskridende initiativer: Udveks­ ling, ekskursioner for lærere og elever, temaer omkring grænselandsproblematikken. Der bliver arrangeret en CAMP på Alsion for ungdomsuddannelserne og KRUDT, KNALD og KUGLER bliver en faglig udfordring i mange fag: Vi håber på gode kollegaers ideer og temaer, fx: Kemi blander krudtet, Fysik bygger kanonerne, støber kuglerne, Historie graver sig ned i kilderne, Dansk & tysk kikker på samtidig litteratur osv osv…. Det kommer ikke til at gå STILLE af … Henriette: Vi er ved at få en aftale på plads, hvor professionelle billedkunstnere udstiller bearbejdede 1864-temaer her på AGS og Vi forventer et nært samarbejde med 1864 Historiecenter omkring en række events der markerer de historiske begivenheder…. AGS bliver ramt af masser af gode, spændende aktivi­ teter til næste år… CULTURE er på sporet & Styrer mod nye ideer til en spændende skole…


SIDSTE SKOLEDAG.. – TISCHRENNEN, den nye grænseoverskridende tradition blev startet op med fantastisk SUCCES. De 7 studie­ retningshold (12 stk. 3.g´ere & 3 ”putter”) gik til makronerne så bordene fløj & benene gik skæve… Tillykke til C13 med den overbevisende sejr.. TISCHRENNEN MEISTER DES JAHRES 2013…..

Alssundgymnasiet Sønderborg 11


Gymnasiekor

Dvorak Astrid Wiewiorra Andersen, a15

Min store interesse har altid været sang, hvilket også fylder en stor del i min hverdag. Da jeg så kom ud på AGS, blev jeg medlem af skolens vokalgruppe, hvor vi er 7 der mødes en gang om ugen og synger og hygger. Vi fik så tilbuddet om at være med i gymnasiepro­ jektet, hvor det skulle ende med, at vi skulle opføre 3 koncerter med symfoniorkestret og 4 dygtige solister. Dette fik mine forventninger og forhåbninger op. Vi fik tilsendt noderne til Dvoraks ”Stabat Mater” og vi begyndte at øve. Jeg har aldrig sunget klassisk musik før, så dette gjorde det svært, udfordrende, men også meget spændende. Desværre nåede vi ikke at øve så meget på egen hånd, før vi blev smidt på hovedet ud i det med en masse andre gymnasier. I starten var jeg meget bekymret for udfaldet, men med tiden og efterhånden som vi fik øvet sammen, blev det rigtig godt. Vi havde en svensk dirigent som hed Niklas, som efterhånden fik os på rette kurs. Det blev et meget spændende projekt, da vi først fik det 100% færdigt da vi skulle synge koncert for første gang, men det overgik mine forventnin­ ger. Det lød meget smukt, og de professionelle solister gjorde et stort og meget imponerende stykke arbejde. Jeg vil sige, efter vi både har sunget i Alsion, Tønder og Flensborg, så var Alsion den første og bed­ ste koncert vi sang. Der var både flest mennesker og akustikken var fantastisk. Det er et projekt jeg helt sikkert vil melde mig til igen næste år, hvor vi skal synge Mozarts ”Requiem”, hvilket jeg har meget store forventninger til, og jeg vil glæde mig til synge med de andre igen.

12 Alssundgymnasiet Sønderborg


AGS deltager i

"Byg det op!" DR og Dansk Arkitektur Center kører i sommerhalvåret en landsdækkende konkurrence, hvor de indbyder danskerne til at udpege lokationer i det danske land, der rummer muligheder, som kan være til gavn for fælles­ skabet. Den invitation har Elevrådet og Miljørådet på AGS taget til sig og har derfor indsendt en video, der rummer deres forslag til områder på AGS, der kan op­ bygges og udnyttes bedre end det gøres nu… I AT2 arbejdede 6 team fra d15 på at få ideer til AGS´ Østfacade, hvor vi gerne ser et grønt miljø opstå.. Under temaet FRA BETON TIL BIOTOP kom en række spæn­ dende og realiserbare forslag… Vi har valgt de bedste ud & arbejder intenst på at føre dem ud i virkeligheden – en sjovere, mere grøn hverdag for os alle. Alssundgymnasiet Sønderborg 13


Indstillet til studentereksamen 2013 A13 Amalie Rehde Anders Jørgensen Annemette Søjdis Nicolaisen Camilla Hjelm Christian Iversen Deichgräber Ebbe Bagge Paulsen Jacob Jensen Christensen Jacob Laue Gustavsen Jeneepan Kamalanathan Jonas Swienty Andresen Kenneth Elimar Christiansen Kirsten Arnoldsen Juhl Klaus Børgesen Bachmann Lasse Terp Laura Methmann Tarpgaard Louise Schütt Mads Frandsen Martin Ryberg Sørensen Mia Kjær Mieritz Michael Provstgaard René Hymøller Frank Sami Ben Mohamed Ghali Sharona-Daneha Ranjitkumar Siganaya Thaneshwaran Sisse Kjer Wacherhausen Sofie Stærk Stefan Bajagilovic Vanathy Yogarajah Walid Hussein Joumaa B13 Ahmad Saad-Al-Dien Charaf Alexander Viktor Eriksen Alexander Wiinholt Anette Rudbeck Schmidt Anne Sofie Iversen Holst Birgitte Bork Diederichsen Charlotte Jessen Christian Olesen Jens Wrang Nielsen Jeppe Kuhlmann Andersen Julius Nielsen Kristian Voigt Lea Rebien Lund Lena Bladt Fink Petersen Mads Nuno Gjelstrup Karlsen Marie Schubert Seekjær Marina Karageorgou Jürgensen Mette Rosenbek Nielsen Mohammad Zubair Nicole Aupke Niels Lintrup Andersen Ninna Victoria Frigaard Pernille Bech Lauritsen Radwan Remmo Sabrina Reinholdt Stiti Søren Jessen Kjær Tanuja Uthayakumaran Trine Frederikke Jepsen C13 Amalie Reid Meyland Anne Krogh Christensen

14 Alssundgymnasiet Sønderborg

Anne Mette Rasborg Claus Thielsen Weinkauf Frederik Ellegaard Miang Jesper Kabell Nissen Kasper Ravnsgaard Kathrine Vanggard Nielsen Laura Vindeløv Bjerkén Lene Dichmann Kornbeck Lotte Pabst Jørgensen Mads Dominicussen Clausen Magdalena Topolska Majbrith Lykke Hiller Martin Rosenørn Eskesen Niels Klindt Andersen Nilushini Kulasegaram Rikke Sparre Iversen Sara Kande Sara Kececi Simon Holm Kristensen Sofie Helstrup Knudsen Stine Lund Bjerringgaard Thanusa Naguleswaran D13 Alexander Augustinus Daabeck Cathrine Gustenhoff Iversen Christoph Ritter Jürgensen Gunnvør Holm Jörn Huwald Kasper Madsen Katrine Refshauge Hansen Kevin Werner Louise Iversen Louise Sørensen Brüssow Michelle Neumann Mikkel Fløe Moesgaard Jørgensen Morten Grau Skriver Nitharsa Jeyakumar Peter Christian Tækker Peter Linnig Thomsen Sarah Neumann Jensen Terese Clausen Tine Bendtsen Watschagan Gioulbekian S13 Alberte Sloth Anders Filtenborg Anne Steenberg Christian Klein Eduard Korsholm Emil Heuck Helena Royal Schmidt Jens Møller Nielsen Jesper Riemann Seelk Kasper Petersen Pekruhn Kathrine Stenderup-Jensen Kathrine Skursch Laura Bang Lenette Rosell Rasmussen Maria Jakobsen Ryberg Hjorth Michelle Lauritzen Mie Nolting Frost Morten Rasmussen

Niclas Hansen Niels Ungermann Fredskild Nikki Bent Christensen Nikolaj Krenzen Rasmus Due Hammershøy Rikke E. Frederiksen Siham Malki Thomas Bitsch Dissing Jensen Thomas Ewers Zena Esskandarani T13 Anne Kathrine Storm Christina Thinka Norup Lockwood Ditte Bonde Riggelsen Fekrije Aliji Helen Maria Kjartansdòttir Jakob Plum Philipsen Janni Callesen Fink Jørgensen Julie Elholm Christensen Julie Lassen Karen Kristine Lüthje Nielsen Kennet Franson Kristian Villy Jensen Kristine Vang Ebbehøj Lærke Nørgaard Jensen Maria Otzen Mia Dall-Andersen Mie Bjerg Andersen Nanna Feddersen Nikolaj Jørgensen Rasmus Elo Jensen Rasmus Fynbo Hansen Regitze Marie Zeuch Rune Høyer Sturm Sanne Lausten Christiansen Stine Visgaard Nielsen Thomas Jørgensen UX13 Anders Lassen Skrydstrup Andreas Elbæk Olesen Anne Jørgensen Christine Louise Bjerregaard Thomsen Clara Margrethe Kaalby Clausen Darlene Dilla Frandsen Emil Bondo Arnelung Eva Cords Pedersen Julia Møller Jørgensen Kristoffer Iden Møller Linette Møller Lassen Marina Mikkelsen Mark Christensen Michael Ehrhorn Michaela van Gellekom Michelle Kofoed Bøttger Rikke Alnor Andersen Rikke Helene Pedersen Sina Marie Kirchhoff Terese Kjær Rasmussen Thomas Davidsen Tobias Brunsgaard Henriksen


Alssundgymnasiet Sønderborg Grundtvigs Allé 86  6400 Sønderborg Hvis du vil I kontakt med skolen så prøv: Tlf.: 7442 0501  Mail til skolen: ags@ags.dk  Skolens webside: www.ags.dk Redaktion Søren Møller Jan Zimmermann Fotos Søren Møller Birthe Zimmermann Hanne Yding m. fl. Oplag: 1.200 stk. Tryk og layout Langenberg Grafisk Trykt med bio-farve

Alssundgymnasiet Sønderborg 15


I marts tilbragte skolens valghold i idræt samt d13 et døgn på Idrætshøjskolen i Sønderborg. Eleverne mødte en lang række spændende udfordringer som fx speedbingo og IHS’ store klatrevæg.

Agsnyt maj13  

Alssundgymnasiet Sønderborg