Issuu on Google+

2011

Vordingborg · møn · pr æstø · langebæk ∙ SEKTION 1

FREDAG 16. SEPTEMBER

17

Vordingborg: For Lars Jønner Alving er den direkte respons fra sit børnepublikum altafgørende. Smil, overraskelser og indlevelse er vigtigt for musikeren, der har flyttet fokus over på fortællingen.

Fortællingen i fokus Af Sebastian Alsing

F

ortællingen er kommet i centrum for den sydsjællandske børnetroubadour Lars Jønner Alving, der med otte cd'er i ryggen og tidligere vært på børneprogrammet »Hvaffor en hånd«, er blevet en erfaren herre inden for børneunderholdning. Entertaineren har med

sin ottende cd fundet tilbage til det, der startede musikkarrieren - at fortælle historier. - Teksten er kommet i fokus på min nye cd, hvor jeg har fået chancen for at komme i dybden med mine fortællinger. - Jeg bruger meget tid på at gennemprøve mit materiale i klasselokalet. På den måde ved jeg, hvad der

fungerer, fortæller den 48årige sanger. Han underviser folkeskoleelever på Kastrup Skole.

Fokus flyttet

For musikeren er den direkte respons drivkraften bag værket, der har ændret fokus fra opmærksomhed gennem tv-genren med »Hvaffor en hånd« til inti-

me koncerter med måbende, skrigende og smilende børn. - Første gang jeg skulle optræde, var jeg ved at skyde grønne grise, selvom det kun var små børn, der sad foran mig, fortæller Jønner. Sangeren var dengang ikke mentalt klar til opgaven, hvor alt skulle læres udenad. Musikeren savnede

Den sydsjællandske børnetroubadour Lars Jønner Alving ses her under en optræden fornylig i Bon Bon Land sammmen med Shu-Bi-Dua-musikeren Ole Kibsgaard. De to sang og spillede sammen i forbindelse med Hjerteforeningens årlige familieløb og gennemførte bl.a. »Ole og Jønners ønskekoncert«, hvor børnene kunne ønske en hvilken som helst børnesang. Privatfoto spontanitet i sit arbejde. - Alt skulle gennemspilles hundrede gange, før det kom i kassen. - Manuskriptet skulle læres udenad, og det hele var meget omstændigt, siger musikeren. Han finder sig bedre tilpas blandt sit børnepublikum og bag katederet, når nyt materiale skal prøves af for sine elever, end han gjorde bag kameralinsen. - Foran videokameraet stod jeg helt alene og skulle forestille mig, at jeg talte til min dreng og ikke den gamle, kedelige kameramand bag linsen. - Jeg manglede gnisten til at tale til kameraet, som jeg har tilegnet mig gennem årene, fortæller Jønner, der dog gerne vil prøve chancer med tv-genren, hvis muligheden byder sig.

Smilende hawaiiskjorte

Lars »Jønner« Alving er aktuel med sin ottende plade, hvor fortællingen er kommet i centrum. Foto: Sebastian Alsing

Jønner turnerer landet rundt for at give børn og unge en musikalsk oplevelse. Responsen er altafgørende for musikeren, der kan skeje mere ud som sanger, end som undervi-

ser for sit faste publikum i klasselokalet. - Når jeg er ude og optræde er børnene altid enormt spændte. - Det er anderledes i undervisningslokalet, for de børn kender jeg. - De ved, at jeg kan finde på at gøre underlige ting. På den måde kan jeg skeje meget mere ud som sanger og entertainer, end jeg kan som lærer, lyder det fra musikeren, der overlader opgaven med at få børnene ned i gear til andre, når han færdig med en koncert. De fleste børn bliver overrasket, når der kommer en fyr i hawaiiskjorte. Men med forældre til stede tør de ifølge Jønner ikke at være sig selv. - Børn er fuldstændig spontane, mens det er svært at få deres forældre ud over kanten. - Jeg elsker den spontanitet, der er blandt børnene, for man kan virkelig mærke, at de får noget ud af koncerten. - Det er deres respons, der gør, at jeg bliver ved med at have lyst til at underholde. n

PRÆSTØ: Dansk-svensk besøg på Kirsebærkroen.

Stor musikalitet og megen humor Af Jens Bjerre T ybjerg ANMELDELSE: En grænseoverskridende musikalitet og en vidunderlig, smittende humor åbnede tirsdag aften vintersæsonen i Præstø Viseforening på Kirsebærkroen. Og de var kun to mand om at skabe én af de bedste aftener i viseforeningen. De to var svenske Lars Holm på harmonika og dansk-svenske Mikael Neuman på guitar og med sang. Musik og tekst var svensk, dansk, argentinsk og brasiliansk. Naturligvis var Evert Taube på programmet. Først med »Byssan Lull« og »Ânglemark«, som er en protestsang, siden den danske »I Skovens dybe stille ro« og Carl Nielsens »Jeg bærer med smil min byrde«. Ulrik Neumanns »Forårsglæde« samt »Pølsesnak«, som Ulrik Neumann skrev sammen Svend Asmussen til filmen »Ballade på Bullerborg«. Lars Holm spillede Carl Schewens Vals«, og her viste han sin meget store musikalitet.

Det var ikke harmonika eller dragspel. Det var accordian. Publikum kunne lide hans spil. Der var en lydhørhed, der var en mester værdig. Mikael Neuman viste sin rige humor, da han fortalte om Paparoti i koncert i Göteborg. Undervejs fik tenoren besøg af først Bob Dylan, siden Joe Cocker. Og så sang han »My blue Heaven«, som den ville lyde på gammel 78'er lakplade. Eventyrligt morsomt: »Blue Heaven - Blue Heavn Blue Heaven«. Han sang en tankevækkende vise om barpianisten. Og humoren var intakt, da han sang Paul McCartneys »When I 64«, der blev til »Når jeg er 103«. Afslutningen var brasiliansk, men publikum ville have et ekstranummer. - Heldigt at vi har ét« smilede Mikael Neumann. Og det vaar Evet Taubes »Min älskling, du är som en Rose«, oprindeligt en skotsk sang, som Taube har oversat. En fantastisk aften på et højt musikalsk plan var til ende. n

Lars Holm og Mikael Neumann befandt sig godt i viseforeningen. Foto: Jens Bjerre Tybjerg


Artikel nummer 54