Issuu on Google+

16

SEKTION 1 · Vordingborg · møn · pr æstø · langebæk

ONSDAG 12. OKTOBER

2011

6/2$).'"/2' Hastighedskontrol Mern: Mandag mellem klokken 16.01 og 19.15 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Ørslevvej i Mern. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 260 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev to målt til at køre for hurtigt. Højeste hastighed blev målt til 61 km/t.

Depotrum på kollegium brudt op Vordingborg: Flere depotrum på kuskevej blev mellem søndag klokken 12 og mandag klokken 18 brudt op af ukendte gerningsmænd. Beboerne på kollegiet tilhørende seminariet har dog endnu ikke henvendt sig til politiet, om at noget er blevet stjålet.

Påhængsmotor stjålet Vordingborg: En 15 fods styrepultsjolle af typen Uttern 4500 blev stjålet mellem 6. oktober klokken 19 og lørdag 8. oktober klokken 10 fra Nordhavnsvej plads 750. Efterfølgende har politiet fundet jollen, men jollens 45 hestekræfters påhængsmotor var desværre pillet af, da politiet fandt båden.

Qaali Schmidt-Sørensen er tildelt Erik Hoffmeyers Rejselegat for sin bog »På taget af dommedag«. Det har en værdi af 25.000 kroner, og hun vil bruge pengene på at genopleve sit hjemland sammen med sin familie. Foto: Sebastian Alsing

Præstø: Qaali Schmidt-Sørensen vandt i år prisen for sin bog »På taget af dommedag«, der handler om hendes flugt fra Somalia. Nu får hun mulighed for et gensyn med sit hjemland.

Rejselegat til Præstøforfatter fra Somalia Af Sebastian Alsing

E

rik Hoffmeyers Rejselegat gik i år til Qaali Ibrahim Schmidt-Sørensen og Sonja Breinholst, der hver har udmærket sig i deres arbejde inden for samfundsvidenskabelige eller musikalske områder. Førstnævnte er forfatter og bor i Præstø. Hun har siden 1993 boet i Danmark og læser for øjeblikket på Aalborg Universitet, hvor hun regner med at være færdiguddannet om halvandet år. Sideløbende med sit studie har hun skrevet tre bøger, og det er også i denne

kategori, at Qaali SchmidtSørensen er blevet tildelt prisen for sin bog »På taget af dommedag«. Bogen handler om hendes barndom og flugt fra Somalia smeltet sammen med hendes oplevelser omkring at blive integreret i Danmark, der i følge hende selv er »mulighedernes land«. - Jeg er meget glad for, at folk sætter pris på mine bøger. Anerkendelsen af mit arbejde giver mig selvtillid, vilje og lyst til at fortsætte med at skrive. Det er et skulderklap fra Nationalbanken og fonden, som jeg er stolt af, siger Qaali Schmidt-Sørensen.

Tilbage til rødderne

Qaali Schmidt-Sørensen blev indstillet til rejselegatet af Center for Kunst & Interkultur. Legatet skal anvendes til rejser eller studieophold, der kan dygtiggøre eller berige modtageren. Erik Hoffmeyers Rejselegat giver forfatteren mulighed for at rejse tilbage til sine rødder i Somalia og genopleve sit hjemland. - Prisen er for mig en måde at blive accepteret i det danske samfund på, lyder det fra forfatteren, der glæder sig til at tage sin familie med til Afrika. Hun har ikke været i landet siden, hun flygtede. Der-

for går rejsen heller ikke til Somalia, men til andre lande i den sydlige del af Afrika. Prisen blev overrakt 3. oktober, og rejselegatet har en værdi af 25.000 kr. Man kan ikke selv søge om legatet, men man skal i stedet indstilles af andre. Prisen er derfor en anerkendelse af forfatterens arbejde. - Det bliver en oplevelse for min mand og mine børn at opleve Afrika, hvor jeg er født og opvokset. - De har ikke været dernede før, så det bliver en stor oplevelse for dem, slutter forfatteren. n

Foredrag i slægtsforskerforening Af Nina Lise VORDINGBORG: Forleden holdt Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn den første rigtige mødeaften i efterårssæsonen. Cirka 30 medlemmer mødte op i ÆldreSagens Lokaler på Kirketorvet til en aften, der primært gik med at sætte nye medlemmer ind i slægtsforskningens mysterier. Først var der via computer og projektor på stort lærred et eksempel på, hvordan en eftersøgning af en persons aner kunne

foregå - blandt andet ved søgning i kirkebøger og folketællinger på internettet. Derefter blev der arbejdet i grupper med at finde sine egne rødder - bistået af foreningens mere erfarne medlemmer - Lokalerne er velegnede til gruppearbejde, og medlemmerne kunne via trådløs internetadgang bruge egne computere. Aftenen var vellykket, tiden gik hurtigt, og de fleste fik noget med hjem, der kan arbejdes videre med, fortæller Preben Hansen fra Slægtsfor-

skerforeningen for Vordingborg og Omegn. Næste møde finder sted torsdag 13. oktober klokken 19 i ÆldreSagens lokaler, Kirketorvet 12 A Vordingborg. Emnet er denne aften slægts- og egnshistorie fra Snesere Sogn ved Povl Henrik Hansen, Vordingborg, som er født og opvokset på Snesere Overdrev. Foredraget handler om Povl Henrik Hansens familie, deres boliger, fæstebreve, skøder, jordebøger samt egnens historie. Alle er velkomne. n

Passager uden bagage Vordingborg: Mellem klokken 14 og 15 torsdag fik en person stjålet sin sportstaske fra banegårdsspladsen på perronen i Vordingborg. Personen skulle mod Nakskov og efterlod sin sportstaske et kort øjeblik på en bænk på perronen, før han skulle med toget. I tasken var der blandt andet bøger og en pc af mærket Acer.

Brun trailer efterlyses Vordingborg: På Hækken 7 ved manøvrebanen blev, der i går morges stjålet en brun trailer med nummerpladen ET5906. Politiet modtager gerne oplysninger fra folk, der har set tyveriet finde sted.

Færdselsuheld på Skovlinjen Mern: Mandag klokken 17.10 kørte en 19-årige kvinde galt på Skovlinien, da hun var på vej fra Møn til Næstved. Politiet forklarer, at aquaplanning kan have været skyld i uheldet. Ingen kom til skade i uheldet, men bilen fik sig nogle buler.

Sprit i blodet Stensved: En mand fra Vanløse blev mandag klokken 18 tjekket for spiritus, da han blev standset af politiet på Vordingborgvej ved Stensved. Politiet anholdte den 51-årige bilist, der efterfølgende fik taget blodprøve og afhørt af politiet. Efterfølgende blev køreren løsladt og politiet venter nu svar på resultatet af blodprøven.

Lars Verdich er kommet i godt selskab med Kurt Mortensen og Rikke Bjerre, når han på fredag gæster Platancaféen i Vordingborg. Pressefoto

Platancaféen byder på »godt selskab« Vordingborg: »Lars Verdich, In Good Company«, er et nyt band skabt på baggrund af en nyligt udkommet CD af samme navn. Genren er rettet mod guitar rag-stilen og den amerikanske folk-blues tradition. Det sker fredag 14. oktober på Platancaféen i Vordingborg. Instrumenteringen består af Lars Verdich på guitar/mundharpe, Kurt Mortensen på violin/mandolin og Rikke Bjerre på cajon/slagtøj. Billetter koster 120 kroner for medlemmer og 135 kroner for ikke-medlemmer. Der er musikstart klokken 19.30 med mulighed for en let anretning fra klokken 18.30. Adressen er Platanvej 8, Vordingborg - se mere på www.platancafeen.dk.


Artikel nummer 27