Page 1

16

SEKTION 1 · Vordingborg · møn · pr æstø · langebæk

TIRSDAG 20. SEPTEMBER

2011

Misbrug: Allerede som tre-årig blev Tine Ambech systematisk voldtaget af sin onkel. Gennem samtaleterapi har hun bearbejdet sin frygt, der har fyldt størstedelen af pigens ungdom. Nu er hun klar til at fortælle sin historie.

Incestoffer fortrængte overgreb Af Sebastian Alsing

H

an lokker mig ned i kartoffelkælderen. Sådan husker Tine Ambech det, da hun som tre-årig første gang bliver voldtaget af sin onkel, der efterfølgende gentagne gange forgriber sig på hende. Som offer for utallige overgreb har nu 44-årige Tine Ambech fra Langebæk haft en svær opvækst, der har fulgt hende hele livet. Psykologhjælp og andre terapiforløb har hjulpet hende med at overvinde frygten for sin onkel og givet hende livsglæden tilbage.

Nu står hun frem og fortæller sin historie for at hjælpe andre, der har været i samme situation.

Hård barndom

Som barn har Tine Ambech det skidt derhjemme og besøger ofte sin moster og onkel på Falster. Hun ser sin moster blive holdt nede af dennes mand og får skyldfølelse. Derfor lægger hun gentagne gange krop til for at beskytte mosteren, når onkelen bliver vred. - Jeg prøver at undgå, at det kommer til at gå ud over min moster og mine to søstre. - Derfor stræber jeg efter at gøre alt perfekt, så min onkel

ikke bliver sur, fortæller Tine Ambech. Hun opfører sig allerede i en ung alder som en voksen for at forhindre, at onkelens voldsomme adfærd ikke går ud over resten af familien. - Det går i en terapisession op for mig, at jeg føler, det er min skyld, at min moster bliver irettesat, fordi jeg ikke er ordentlig - også rent seksuelt. - Så det lægger et meget stort pres på mig. Jeg bliver den voksne i forhold til min moster. Det lykkes jo bare ikke. - Hun får tæsk lige meget hvad, men jeg prøver at gøre alt, for at det skal blive godt igen,

fortæller hun om de skrækkelige oplevelser.

Erkendelse

Først sent erkender Tine Ambech, at der er noget forkert over besøgene hos sin moster og onkel. De forfærdelige overgreb er så traumatiserende, at hun fortrænger mange af oplevelserne. Men har hun hele tiden en underlig fornemmelse i maven af, at der er noget grueligt galt. - Jeg kommer meget hos min moster og onkel. Også mere end mine andre søstre. - Min onkel giver mig nærvær og opmærksomhed, som erstatter noget, jeg savner.

- Og jeg forvekslede det med kærlighed. - Jeg er så ung, at jeg ikke ved, at det er forkert. Misbruget bliver ved, og der kommer også andre mænd ind over, fortæller Tine Ambech, der stadig er mærket af overgrebene. Tine Ambech søger gennem hele sit liv efter en forklaring på, hvorfor hun gør, som hun gør. De perfektionistiske træk sidder stadig så meget i hende, da hun forsigtigt stiller kaffekoppen med hanken rettet mod klokken tre, når hun drikker sin morgenkaffe. - Jeg har altid haft det som om, jeg ikke passede ind. Alt skal være pinligt rent, og min kaffekop skal stå på en bestemt måde. Men hvorfor det er sådan, fandt jeg først ud af gennem terapisessioner sent i livet, fortæller hun. De mange overgreb ødelægger noget inden i Tine Ambech, og det ender med, at hun får en livstruende depression ind på livet. Depressionen trækker hende ned i et dybt sort hul, og det ender med, at Tine Ambech forsøger på at tage sit eget liv.

Angst

Da Tine Ambech op til sin konfirmation første gang får menstruation, stopper overgrebene. Først mange år efter går hun til politiet, men da er sagen forældet. I stedet registrerer politiet onkelen, så de har noget på ham, hvis han igen forsøger at forgribe sig på andre. Det gør han. Onkelen får en ny kone og overgrebene fortsætter - denne gang på sin nye kones datter. Moren opdager overgrebene, og onkelen forsvinder i nogle år fra Falster. Onkelens forsvinden er en befrielse for Tine Ambech. - For første gang kan jeg køre over broen uden at være bange. Det er en befrielse for mig, at han ikke er der mere, og jeg er tryg ved at færdes på Falster i den periode, fortæller Tine Ambech. n

Tine Ambech har kæmpet en lang og hård kamp for at overvinde sin frygt for sin onkel. Nu kan hun for første gang leve et normalt liv. Foto: Sebastian Alsing

Alternativ behandlingsform Af Sebastian Alsing Ulla Jerrebo beskæftiger sig med samtaleterapi, mentaltræning og en alternativ behandlingsform kaldet lydhealing, der blandt andet handler om at sætte navn på, hvor psykiske ar befinder sig på kroppen. Skyldfølelse er centralt for healeren, der bruger lyde til at behandle sine klienter. Hun har efter eget udsagn succes med at få sine klienter på ret køl igen med sin alternative behandlingsform. - Jeg lytter efter, hvor

det er, vedkommende føler sig skyldig. Skyldfølelse er ikke noget, vi mærker, medmindre vi bevidst har gjort noget forkert eller hvis for eksempel politiet kører forbi os, og vi ikke har sele på. Som regel projekterer man skyldfølelsen over på andre, forklarer Ulla Jerrebo.

Livsenergi

Målet for behandlingerne er, at klienten via lyd kommer i kontakt med de underliggende problemer. Derefter arbejder klienten med at forbinde situatio-

nen fra misbruget til i dag, så klienten kan slippe det, der er sket og finde et nyt ståsted, forklarer Ulla Jerrebo. Rent praktisk sender behandleren lyde til kroppen, som opløser blokeringer i kroppen. - Vibrationerne trænger ind i Tine og sætter hende i forbindelse med det, hun har glemt. På den måde kan hun selv udtrykke de følelser, som hun undertrykte, dengang hun blev misbrugt, forklarer Ulla Jerrebo. Den alternative behand-

lingsform er ikke særlig udbredt, men den hjælper ifølge Ulla Jerrebo klienterne til at slippe fastlåste følelser, som får dem til at optræde uhensigtsmæssigt eller at være direkte selvskadende. - Jeg kan se og mærke, hvor meget det hjælper mine klienter. Så kan det godt være, at nogle vil kalde det en form for clairvoyance, men så længe det kan hjælpe en person som Tine med at få det bedre med sig selv, tænker jeg ikke over, hvad folk mener om det, slutter hun.

Samtaleterapi, mentaltræning og lydhealing har hjulpet Tine Ambech til at genopleve sine overgreb hos sin behandler Ulla Jerrebo. På den måde har hun kunnet bearbejde sine oplevelser fra sin barndom. Foto: Sebastian Alsing


NASX1SEK200911P016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you