Page 1

Lufthavnens historie i glimt


Indhold Danmarks og Nordens første flyveplads lå på Kløvermarken ............................................... 2 Forløberen for SAS ........................................................................................................... 3 Københavns Lufthavn blev indviet den 20. april 1925 .......................................................... 5 Pionértiden 1925-1939 ...................................................................................................... 5 Vækstalderen .................................................................................................................... 6 Interkontinental 1940-1972 ................................................................................................ 7 Det europæiske trafikknudepunkt ...................................................................................... 7 Jetalderen - større, bedre og hurtigere .............................................................................. 8 Knudepunkt 1973-1999 ..................................................................................................... 9 Servicealderen - nutidens lufthavn .................................................................................... 9 Lufthavnen i dag 2000+ ....................................................................................................10 Om dette skrift .....................................................................................................................14

1


Danmarks og Nordens første flyveplads lå på Kløvermarken Kløvermarken var en ubebygget del af demarkationsområdet og anvendtes som militært øvelsesareal på Christianshavns Fælled. Området blev fra 1909 brugt som flyveplads, hvortil man opstillede nogle primitive hangarer. I 1917 byggedes militære værksteder, officersmesse og en bygning til passagerbetjening.

Kløvermarken tilhørte militæret og arealet blev brugt til eksercits for soldater fra Amagers og Københavns mange kaserner. Tæt ved Kløvermarken lå Artillerivejens og Bådsmandsstrædes kaserner, men efterhånden var det de luftbårne hestekræfter, der overtog området. I løbet af sommeren 1910 opførte A/S Skandinavisk Aerodrom et etablissement på Kløvermarken med kontorer, restaurant og hangarer. Herefter gik udviklingen hastigt. Af særlige begivenheder kan nævnes luftskibet Hansas besøg i 1912 og stiftelsen af Det Danske Luftfartsselskab i 1918. Aviatikerne, som flyverne kaldtes, var dels officerer fra hæren, der så nogle strategiske muligheder i de lærredsklædte maskiner, og dels var der blandt vovehalsene mange private entusiaster, der dyrkede flyvning som en sport. Men selv om de første flyvemaskiner kun fløj tæt ved jorden var sporten ikke ufarlig. Landingen var en svær kunst og de svage motorer var upålidelige. Styrt forekom så ofte at naboerne i haveforeningen Vennelyst var udsatte. Det var en uskreven lov, at flyverne for enhver pris skulle undgå at havne i haverne, hvis en nødsituation skulle opstå, og i så fald var alternativet landing i voldgraven mod nord eller på den såkaldte radisemark i syd.

2


Efterhånden blev flyene mere pålidelige, og i 1910 fløj automobilforhandler Robert Svensen hele vejen til Malmø. Kløvermarken lagde jord til mange lignende rekordforsøg med deltagelse af hjemlige og udenlandske flyvere fra verdenseliten. Flyvningen på Kløvermarken blev et tilløbsstykke, aviatikerne var stjerner, og dramaet tiltrak tilskuere. Ironiske tilråb haglede nedover aviatikerne, når forsøget på at komme i luften mislykkedes og kun blev til en køretur over græsset.

Flyverstævner blev almindelige, i 1921 gik 50.000 gennem tælleapparaterne, der gik tværs over Kløvermarksvej. Opvisningens højdepunkt var, da en engelsk veteran skulle forsøge at stige ud i det tomme rum fra et fly i 500 meters højde. Knapt 2 minutter senere stod han på jorden.

Forløberen for SAS I september 1920 startede Det Danske Luftfartsselskab med flyvninger af passagerer fra Kløvermarken til Warnemünde i Tyskland. Turen foregik med et Friedrichshafen FF49C (registreret T-DABA) vandfly. Der var to mand i besætningen, og det kunne medføre to passagerer. Regulariteten på denne rute var på 85 procent (de resterende 15 procent var aflyste flyvninger pga. af dårligt vejr), hvilket var en for tiden temmelig høj sats. Den første landflyrute, som selskabet førte var til Hamborg og blev indviet 15. september samme år og fløjet med et De Havilland DH-9 én-motoret biplan med en pilot og plads til tre passagerer. I løbet af 1920 (fra august) blev i alt 83 passagerer og 80.000 breve transporteret på denne rute, med en regularitet på 82%.

3


Disse passagerflyvninger foregik samtidig med træningen i hærens flyveskole, men sammenblandingen af civil- og militær luftfart på Kløvermarken var ikke holdbar. En luftfartskommision under Ministeriet for Offentlige Arbejder blev nedsat og fik til opgave at finde et egnet areal til den civile flyvning i nærheden af København. Det var et krav, at lufthavnen skulle være så stor, at to luftskibe kunne fortøjes samtidig, og at den af hensyn til vandflyverne skulle ligge tæt ved kysten. Kommissionen anbefalede ministeriet et område ud for Maglebylille, to gården blev eksproprieret, og den 20. april 1925 åbnede en ny lufthavn i Kastrup. Under besættelsen brugte tyskerne Kløvermarkens Flyveplads, og 6. maj 1944 lavede BOPA en sabotageaktion mod Flyvetroppernes værksted på Kløvermarken. Tre tidligere hangarer var overtaget af Værnemagten og anvendtes til produktion af patronbælter til maskingeværerne i Luftwaffes fly, og der fremstilledes også værktøjer til dette formål. Alle tre hangarer blev ødelagt. Hele aktionen tog kun 25 min. og er udførligt beskrevet i bogen "Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945" af Esben Kjeldbæk, hvor ovenstående er hentet fra og gengivet hos Grandt.dk Ved Befrielsen 5. maj 1945 befandt der sig skønsmæssigt omkring 230.000 tyske flygtninge i Danmark, indlogeret på skoler, forsamlingshuse og hvor man i øvrigt kunne finde plads. Der blev omgående taget fat på at bygge lejre, så de hidtil benyttede lokaliteter kunne frigives. På Kløvermarken blev der opført en lejr med svenske træbarakker. På sit højdepunkt rummede den ca. 18.000 flygtninge, men allerede i slutningen af maj 1947 var tallet bragt ned på ca. 800. Samme år blev en stor del af barakkerne flyttet til Ellebjergvej i Valby for at tjene som husvildeboliger.

4


Københavns Lufthavn blev indviet den 20. april 1925 Pionértiden 1925-1939 En stor flot terminal opført i træ tegnet af arkitekt Waldemar Jørgensen, et par hangarer, en ballonmast, en vandflyvebro og en række græsmarker, der kunne bruges som landingsbaner. Græsset på banerne blev holdt nede af en fåreflok, der blev gennet væk, når flyene skulle starte eller lande.

Flyvning var populært omend mest blandt vovehalse. I de første år fløj man kun om sommeren og normalt kun i godt vejr. Både piloter og de få passagerer sad ude i fri luft, og navigationshjælpemidler var der ingen af. Trafikken udviklede sig støt og roligt, men i 1930 blev radio- og vejrtjenesten så udbygget, at det var muligt at flyve hele året og endda også om natten. Der blev indsat større fly i trafikken, passagererne kom ind i en lukket kabine (og få år efter også piloterne), og herefter begyndte det at gå stærkt. Det Danske Luftfartsselskab (DDL), verdens ældste, der i dag hedder SAS-Danmark - øgede antallet af ruter, og Københavns Lufthavn blev hurtigt den naturlige transitlufthavn for flytrafikken mellem Norden og resten af Europa.

5


Vækstalderen Flyvning var mondænt - for dem, der havde råd. Fra 1932-39 steg det årlige antal af starter og landinger fra cirka 6.000 til 50.000, og passagertallet blev seksdoblet til 72.000. Lufthavnen var ved at være for lille. I april 1939 blev lufthavnen udvidet med flere græsmarker, et flyholdepladsområde i beton og en ny supermoderne lufthavnsterminal, seks gange større end den gamle, blev taget i brug.

Terminalen, der var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, blev dengang betragtet som banebrydende, ikke alene arkitektonisk og konstruktionsmæssigt, men også hvad angik ekspeditionsprincipper og passagerkomfort. Den 19. september 1999 blev terminalen flyttet og er siden blevet restaureret og ført tilbage til sit oprindelige udseende.

6


1939 blev et trafikalt rekordår. Nye direkte ruter blev åbnet, og DDL erhvervede to nye, store firemotorers Condorfly, der som noget helt nyt havde en stewardesse ombord til at servere forfriskninger under flyveturen. Alt tegnede således mere end lyst, men inden året gik på hæld, startede 2. verdenskrig.

Interkontinental 1940-1972 2. verdenskrig Den 9. april 1940 kom krigen til Københavns Lufthavn. Næsten al civil flytrafik blev indstillet, der blev udstationeret militær-eskadriller og den nye lufthavnsterminal blev ved hjælp af sløringsnet omdannet til Amagers eneste bakke. Lufthavnen undgik egentlige krigshandlinger, og i alle krigsårene var der en del civil flytrafik til Sverige, Berlin, Wien og enkelte andre steder. I foråret 1941 medførte en kombination af store snemasser og pludseligt tøvejr, at flyene kørte fast på lufthavnens græslandingsbaner, og i løbet af sommeren anlagdes derfor den første betonbane, 1400 meter lang og 65 meter bred. Årene efter anlagdes yderligere tre landingsbaner og et system af rulleveje. Da terminalen samtidig stort set ikke var blevet brugt, var resultatet, at ved afslutningen af 2. verdenskrig i maj 1945 var Københavns Lufthavn Europas mest moderne, og uskadte, internationale lufthavn.

Det europæiske trafikknudepunkt I 1946 blev lufthavnen interkontinental. Både American Overseas Airlines og det nydannede SAS startede flyruter til Amerika. I 1948 var lufthavnen Europas trediestørste med mere end 150 daglige starter eller landinger samt næsten 300.000 passagerer. Lufthavnens vokseværk fortsatte. Terminalen blev udvidet flere gange, og nye hangarer blev opført. I 1954 blev Los Angeles bygrænse flyttet til København med åbningen af den første polarrute, og passagertallet steg til 700.000 - så meget, at det blev nødvendigt at bygge et automatisk bagagesorteringsanlæg. Flyvning var nu en nødvendighed for forretningsfolk, og luftfragt fik stigende betydning for den internationale handel; i 1954 passerede 11.000 tons luftfragt og post gennem lufthavnen.

7


Jetalderen - større, bedre og hurtigere I 1950'erne var mottoet: "Større, bedre og hurtigere" - jetflyene var på vej. I 1956 steg passagertallet til over 1 million, og der blev igangsat et stort udbygningsprogram, der skulle gøre Københavns Lufthavn til verdens mest moderne jetlufthavn. Landingsbanerne blev gjort længere og forsynet med avanceret teknisk udstyr, og et stykke fra terminalen var en ny kæmpeterminal med tilhørende fingersystem under opførelse. Det første jetfly, et russisk, landede i 1957, og både SAS og deres udenlandske konkurrenter fik leveret jetfly i et accelererende tempo. Ruteselskabernes udfasede propelfly skabte så basis for en helt ny type flyselskab: Charterselskaberne, der hvert år fløj titusindvis af skandinaver til Sydeuropa. Den 10. maj 1960, da den nye store lufthavnsterminal (nuværende Terminal 2) blev indviet, var antallet af jetflyoperationer steget til 28 om dagen, og trafikken steg og steg. Den store lufthavnsterminal blev snart for lille, og i 1969 startede et stort udvidelsesprogram: Indenrigstrafikken blev flyttet til en ny indenrigsterminal (Terminal 1 østlige del). Den (nu) internationale terminal blev udvidet med yderligere en finger (C) og en separat ankomsthal (bygningen mellem Terminal 2 og 3). Et nyt kontroltårn blev taget i brug sammen med yderligere en 3600 meter lang start- og landingsbane, således at starter og landinger kunne finde sted samtidig.

I 1972, efter at det store udbygningsprogram var afsluttet, var antallet af starter og landinger steget til over 180.000 og passagerantallet rundede 8 millioner.

8


Knudepunkt 1973-1999 Lufthavn på Saltholm - skal/skal ikke Op gennem 1970'erne fortsatte trafikken med at stige, men lufthavnen blev ikke udbygget yderligere. En ny storlufthavn på Saltholm (med tilhørende bro til Danmark og Sverige) var på tegnebrættet. Det var en stor investering, og den blev vurderet grundigt af adskillige eksperter. Resultatet blev i stedet, at det Danske Folketing i 1980 vedtog at udbygge Københavns Lufthavn til en kapacitet på 20-22 millioner passagerer inden år 2000. Det var langt billigere at udbygge en eksisterende lufthavn end at bygge en ny, og desuden havde de nye flytyper en så reduceret støjprofil, at placering af en lufthavn på Saltholm ikke indebar nogen afgørende miljømæssig forbedring. Det internationale trafikknudepunkt Efter en nødvendig planlægningspause gik man i 1982 i gang med at udbygge lufthavnen. Ikke for at udbygge lufthavnen til Europas største, men derimod til transitpassagerernes favoritlufthavn. Et ophold i lufthavnen skulle være en integreret del af selve rejseoplevelsen. Effektivitet og præcision er selvfølgelige krav, men derudover blev vægten lagt på at ombygge det internationale transitområde til en afslappende oase for de internationale rejsende: smuk arkitektur, skandinavisk design, venlige, lyse og komfortable omgivelser med masser af indkøbs- og adspredelsesmuligheder. Ude på lufthavnens østområde - langt væk fra passagerterminalerne - gik man i gang med at bygge nye faciliteter til fragten: nye terminaler, nye flystandpladser (i alt 15) samt andre tekniske anlæg.

Servicealderen - nutidens lufthavn I 1986 blev den gamle Finger B erstattet af en ny, elegant finger anlagt efter de mest moderne ekspeditions- og komfortprincipper, og transithallen blev udvidet og moderniseret – blandt andet med verdens første ’rigtige’ lufthavns-shoppingcenter. Vægten var lagt på at skabe lyse, afslappende omgivelser, der, især hvad angik shopping og adspredelsesmuligheder, i videst muligt omfang gav den enkelte rejsende mulighed for individualisering. I 1989 fulgte en ny hoved-indenrigsterminal (Terminal 1 vestlige del), og udenrigsterminalen blev fortsat udvidet. To store parkeringshuse med tilsammen 2400 P-pladser blev opført, og en ny Finger A erstattede den gamle finger. Endelig i 1998 blev en række vigtige byggeprojekter færdige: en finger, der forbandt indenrigs- og udenrigsterminalerne; en ny ankomsthal; et nyt moderne bagagesorteringsanlæg; en underjordisk international togstation med to store underjordiske parkeringsanlæg og ovenover den store flotte deltaformede terminal (Terminal 3). I foråret 1999 fulgte første fase af en ny Finger D.

9


Lufthavnen i dag 2000+ Tog og motorvejsforbindelse

1. juli 2000 åbnede motorvejs- og togforbindelsen mellem Københavns Lufthavn og Sverige. De mange passagerer fra både Sverige og Danmark ankommer nu til lufthavnen med bil, bus eller tog. Fra Stockholm kan man komme med tog til lufthavnen på 4 timer; fra Göteborg og Aarhus på 2½ time; fra Malmös centrum på 20 minutter og fra Københavns centrum på blot 12 minutter. Fra perronen til check-in skranken er der mindre end 100 meter og efter yderligere nogle få minutter er passageren sikkerheds-checket og kan bevæge sig frit rundt i det store transferområde med over 50 butikker, 15 restauranter og barer, Business Class Lounges, konferencefaciliteter, hotelsektion, sauna og meget mere. Femstjernet lufthavnshotel Et nyt stort Hilton Hotel med 382 værelser i international femstjernet kvalitet blev indviet i foråret 2001. Ligeledes i 2001 blev Finger C udvidet med et nyt, stort område til Non-Schengen rejsende. En af verdens største toldfrie forretninger Lufthavnens shopping center moderniseres løbende. Butikker og restauranter ombygges eller afløses af nye. Den store tax free forretning er i dag blandt verdens største med et meget stort og varieret udbud i parfume og kosmetik.

10


Ét transfercenter for alle I februar 2005 fik lufthavnen et helt nyt transfercenter, hvor alle transferpassagerer kan henvende sig med spørgsmål uanset, hvilket flyselskab de flyver med, da alle handlingsselskaber er repræsenteret hér. Transfercentret er en 1.000m2 stor glasoverdækket atriumgård med skranker og servicepersonale på den ene langside og café, træer og mulighed for internetopkobling på den anden side. Selvom transfercentret ligger i hjertet af Terminal 3 sørger ovenlys for en lys og venlig atmosfære, og der er mulighed for at få sig et hvil eller lidt at drikke, mens man venter. Betjeningen foregår via et nummersystem, som vi kender det fra blandt andet posthuse og apoteker.

Flere tager bilen med til lufthavnen Flere og flere vælger at tage bilen til lufthavnen. Herudover er antallet af lokalt afgående passagerer steget de senere år. Alt i alt betyder det flere parkanter i lufthavnen. For at imødekomme behovet for parkeringspladser har lufthavnen udvidet med to store parkeringsanlæg umiddelbart øst for Terminal 3, parkeringshuse med navnene P10 og P12. Lidt længere væk fra terminalområdet, øst for indkøbsområdet Cirklen, er etableret et helt nyt lavpris parkeringsområde – P15, der i løbet af 2007 udvides yderligere med endnu et lavprisanlæg. Disse lavprisområder betjenes af gratis transitbusser. Tørskoet mellem indenrigs- og udenrigsterminalerne I januar 2007 blev en ny forbindelsesfinger mellem Terminal 1 (indenrigs) og Terminal 2 indviet. I den nye 300 meter lange forbindelsesfinger findes rullefortove i begge retninger på 1. sal med direkte nedgang til loungerne i Terminal 1. Rullefortovene gør det hurtigere og mere bekvemt at transferere mellem indenrigs- og udenrigsterminalerne.

11


Central sikkerhedskontrol En ny, central sikkerhedskontrol åbnede i sommeren 2007. Ved at samle sikkerhedskontrollen i et centralt checksted fik lufthavnen større kapacitet og øget fleksibilitet og kan i dag yde passagererne en bedre service. Med metroen til lufthavnen på bare 14 minutter Fra oktober 2007 blev det muligt at tage metroen direkte til Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavne A/S opførte en metrostation integreret i terminalkomplekset, så passagererne har mulighed for at gå tørskoet mellem lufthavnen og metroen. Turen fra lufhavnen til city tager 14 minutter.

Mere plads og bedre check-in faciliteter i Terminal 3 Forud for sommertrafikken i 2009 ombyggede Københavns Lufthavn Terminal 3’s nordspids for at få et bedre passagerflow og forbedret check-in faciliteter i terminalen til gavn for passagerer og flyselskaber. Op imod 36.000 personer passerer hver dag Terminal 3’s nordspids på vej mellem terminalen og metro, tog, parkeringsplads eller hotel. Især metroens store succes med 3 mio. rejsende til lufthavnen allerede det første år har gjort området til et trafikknudepunkt. Ombygning og kapacitetsudvidelse af Finger C Efter et års ombygning blev den nyistandsatte Finger C taget i brug i august 2008. Kravet om adskillelse af ankommende og afgående passagerer mellem Danmark og nonEU lande betyder, at Københavns Lufthavn har bygget en ny overetage på Finger C, som ankommende non-EU passagerer fremover bliver ledt igennem. Udover at sikre at Københavns Lufthavn lever op til de nye regler om fysisk adskillelse af passagererne, har lufthavnen desuden benyttet ombygningen til også at udvide loungeområderne i Finger C. Ombygningen har også medført, at standpladserne bliver bedre udnyttet. Ombygning af transitområdet I 2008 og 2009 investerede Københavns Lufthavne et trecifret millionbeløb i udvidelser og ændringer af transitområdet med gang- og siddearealer, restauranter og butikker. Formålet med ombygningen var blandt andet at skabe mere plads og bedre faciliteter. Udvidelse af bagageområdet Forud for den travle sommersæson i 2008 udvidede Københavns Lufthavn bagageområdet på udleveringssiden for at forbedre passagertilfredsheden.

12


Bagageudleveringsområdet blev udvidet med ca. 1.300 m2, og der blev etableret to nye bagagebånd – såkaldte race tracks. Udvidelsen indebar desuden etablering af et nyt bagageaflæsningsområde direkte bag de to nye race tracks. CPH Go Den 31. oktober 2010 åbnede Københavns Lufthavne CPH Go, der er en dedikeret lavprisfacilitet, bygget som en integreret del af den eksisterende lufthavn, hvilket betyder, at passagerer, der flyver til og fra CPH Go får adgang til de samme services og faciliteter som alle andre inklusive nem adgang til offentlig transport og et stort og mangfoldigt udbud af butikker, barer og restauranter. easyJet blev første flyselskab, som flyttede al deres trafik til CPH Go. CPH Go blev designet og planlagt i samarbejde med lavprisselskaberne og opfylder med sin indretning disse selskabers særlige operationelle betingelser. Fingeren er i sin arkitektur og indretning moderne og anderledes men med tydelige arkitektoniske og designmæssige referencer til resten af lufthavnen.

13


Om dette skrift Teksten er hovedsagelig redigeret på baggrund af klip fra internettet, herunder CPH’s hjemmeside www.cph.dk. Fotos er dels udlånt af Poul Broholm og dels egne. Enkelte foto er taget af Kurt Petersen og fra internettet. Til trods for ovenstående er der copyright © på hele materialet. Allan Meyer 1. udgave - April 2016

14


15

Foto: Kurt Petersen

Lufthavnens historie i glimt  
Lufthavnens historie i glimt  
Advertisement