__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Viden i NetvĂŚrk 12.12.12 1


VIDEN I NETVÆRK 12.12.12

En konferenece om hvordan tværgående netværk kan skabe viden og innovation. Magasinets layout er designet af Katja Gry Birkegård Carlsen Foto: Allan Alfred Indhold er skrevet af deltagerne Magasint er udgivet under CC licens

2


Indhold 32 15

18

4 21

24

Velkommen

4

Dagens Program

7

OplĂŚgsholderer

9

Collaboration, Social Computing and Novozymes

13

Hvordan bruger man QR koder

15

CIEL- Create the future

17

Kollaboratoriet

18

Helene Elsass Center

21

The students guide to entreprenurship

24

Roskilde Universitet

27

Aftenes talere

29

Unilyze

31

Egne Noter

32

Deltager listen

47

17 13

27

3


4


VELKOMMEN

F

inanskrisen har vist os, med alt tydelighed, at tiden med kortsigtig tænkning og hurtige smarte investeringer, er slut. I stedet, vil de fleste nok være enige med os i, at grundig bearbejdet viden og gennemførsel af nye idéer som opfylder reelle behov er vejen frem. Det gælder ikke kun for at positionere Danmark som et af verdens førende videnssamfund, men også for at kunne løse nutidens komplekse udfordringer, som, finanskrisen og klima og energiproblematikker. Men innovation kommer ikke af enighed, flotte politiske hensigtserklæringer eller af gode tanker alene. Udvikling skabes af evnen og modet til at stille kritiske spørgsmål, af nysgerrighed og udholdenhed i det hårde arbejde, der følger med, når ideer skal omsættes til praksis. Vores udgangspunkt er, at den nødvendige viden for at skabe nye tiltag og innovative løsninger allerede findes. Men den skal bringes i spil og kombineres på nye måder. Spørgsmålet er om der kan udvikles en vidensinfrastruktur, som effektivt kan bringe den nødvendige viden de rigtige steder hen? I så fald peger det i retningen af et samarbejde på tværs af systemer og organisationer, idet hverken politikere, forskere, erhvervsliv eller NGO’er har den tilstrækkelige viden eller kompetencer til at løse nutidens problemer alene. Rygraden er vidensdeling og samarbejde på tværs, og vi vil på wecollaborate.org efter konferencen fortsætte networking og vidensdeling blandt eksperter, virksomheder, sociale entreprenører og universiteter. Men internettet kan ikke bære dette alene og det fysiske face2face møde kan noget andet end Facebook.

Vi har derfor udvalgt hver eneste af jer til at deltage i arrangementet i dag. Vi har sammensat jer ud fra jeres specifikke kompetencer og fordi, vi har et fælles mål med jer, nemlig at søge forståelse for, og handling i forhold til, hvordan nye kommunikations-teknologier fundamentalt set er ved at ændre spillereglerne for indlæring, vidensskabelse og organisationsdesign. En ændring der, set i lyset af at vi skal leve af viden og innovation, er afgørende for morgendagens samfund.

5


Overskriften er som sagt interdisciplinær forskning og tværgående samarbejde, og målet er kollaboration. Potentialet er stort, men mindst lige så stor er udfordringen i at få det indfriet, og det er afgørende at få italesat, diskuteret og brudt med fordomme, interne stridigheder og strukturelle begrænsninger, der hersker blandt forskere, virksomhedsledere, entreprenører og politikere. Denne tankegang er ikke ny, men for alle os som i længere tid har arbejdet med dette, viser det sig yderst vanskeligt at omsætte til praksis. I norden har vi dog særlig gode forudsætninger for at skabe disse løsninger og dette samarbejde, da forskning netop har vist, at skandinaviske lande adskiller sig fra andre lande ved at borgerne har en grundliggende tillid til hinanden og deres samfund. Vores mål er nået, hvis vi kan være med til at søsætte en nordisk kultur, hvor naturvidenskabsforskere, humanister, entreprenører, vidensvirksomheder og ambitiøse studerende bliver forbundet i netværk af gensidig skaberkraft og passion for at reagere på tidens muligheder og problemstillinger. Vi har tilladt os at tænke stort, men netværks og kollaborations tankegangen kan være fuld af blindgyder, forhindringer og afgørende små detaljer, som vi i vores stræben efter sammenhæng, ikke har fået med i regnestykket. Så hvis vi må tillade os at fremsætte en indledende tese, så må det være at innovation handler om at tage risici og holde sig åben for nye perspektiver. Om ikke andet, så har vi samlet et netværk af interessante mennesker med meget forskellige indsigter og ideer, hvilket gerne skulle inspirere til at tænke nyt, samt til at bygge nye broer. God fornøjelse!

Katja, Kristian, Mette & Allan Alfred

” 6

En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som er muligt at begå inden for et begrænset område.” Niels Bohr


Dagens Program 13.30 - 13.40 Velkomst af Kristian M. Martiny & Allan Alfred & Søren Riis. 13.40 - 14.00 Christian Waldstrøm: Netværk. 14.00 - 14.20 Jens Bo Nielsen: Hjernens plasticitet giver os nye muligheder. 14.20 - 14.35 Maja Horst: Tværgående videnskab og kommunikation. 14.35 - 14.45 Pause 14.45 - 15.05 Benedikta Hedegaard & Thomas Schäfer: Radikal innovation og kollaboration. 15.05 - 15.25 Thomas Howard: Cognitive psychology in collaboration (eng). 15.25 - 15.40 Hanne Leth: Hvordan kan vi lære at lære? 15.40 - 17.20 Kollaboratoriet: Afprøvning af metoder til samskabelse. 17.20 - 18.20 Fremlæggelse af resultater fra Kollaboratoriet. 18.20 - 18.35 Luise Noring Henler: Partnerskaber på tværs. 18.35 - 18.50 Jakob Wested: Åben innovation inden for rammerne af IPR. 18.50 - 19.05 Peder Esben Bilde: Innovation er en nødvendighed. 19.05 - 20.00 Middag 20.00 - 20.15 Birger L. Møller: Lykke og Blue Sky. 20.15 - 20.30 Julie Serritslev: REBBLS. 20.30 - 20.45 Michael Wolffhechel: Kunstens rolle i innovation. 20.45 - 21.00 Anders Hvid: Den nye teknologi. 21.00 - 22.00 Jazz og hygge..

7


8


Oplæg 13.30-13.40 Velkomst af Kristian M. Martiny, Søren Riss, Allan Alfred B. Hansted 13.40-14.00 Netværk af Christain Waldstrøm Hvis man for alvor skal gøre noget ved sine medarbejderes samarbejde,videndeling og innovation, er det nødvendigt først at forstå, hvorfor folk netværker med hinanden, som de gør. Hvorfor opstår der flaskehalse omkring nogen? Hvorfor er der specialister, der ikke bliver brugt ret meget? Hvad hvis netværkene af relationer mellem de ansatte nogle gange er problemet og ikke løsningen? På oplægget vil Christian beskrive, hvordan man med fordel kan tænke netværk som noget en organisation er– ikke noget den har. 14.00-14.20 Neuroplasticitet, læring og neurorehabilitering af Jens Bo Nielsen Neurobiologien har inden for de sidste få årtier dokumenteret at al læring og etablering af hukommelse sker på baggrund af fysiske forandringer i hjernen. Når vi lærer noget nyt er det fordi forbindelserne mellem specifikke nerveceller i hjernen styrkes eller svækkes på baggrund af deres aktivitet. Disse ændringer og hjernens evne til at tilpasse sig og lære nyt på baggrund af erfaringer betegnes generelt for neuroplasticitet. Vi beskæftiger os i et tværfagligt samarbejde mellem idrætsfysiologer, neurobiologer, psykologer, ingeniører, læger og fysioterapeuter med neuroplasticitet i forbindelse med hjernens styring af bevægelser.

9


14.20-14.35 Tværvidenskabelig aktivisme af Maja Horst Der er mange undersøgelser, som kortlægger problemer og barrierer i forhold til at arbejde tværvidenskabeligt i forskningsverden. Maja Horst starter et andet sted og fortæller om et konkret projekt, der har indsamlet gode råd og historier om den tværvidenskabelige forskning, som allerede findes og fungerer. Med udgangspunkt i et igangværende 'organisations-aktivistisk' projekt internt på KU argumenterer hun for, at selvom tværvidenskab er svært, så er vi i Danmark ikke er helt så dårlige til det, som vi nogen gange fortæller os selv.

14.45-15.05 Radikal Innovation og Kollaboration af Thomas Schäfer & Benedikta Hedegaard Fortæller om hvordan sociale medier kan anvendes til at dele viden og skabe ny viden i sociale netværk. Tager udgangspunkt i platforme fra Novozymes derbliver brugt vidensdeling og vidensskabelse. Introducerer (højst sandsynligt) den nye BioInnovation Platform som NZ skal have implementeret snarest. Platformens formål er at linke intern og ekstern innovation.

10


15.05 -15.25 Cognitive psychology in collaboration (eng) af Thomas Howard Gennem sin forskning indenfor mechanical engineering er Thomas flere gange stødt på at der er nogle ting som ingeniørfaget ikke har kunne besvare. Sammen med psykologer og neurologer er han begyndt på at forske i kognitiv psykologi. Det som han undersøger er, hvad sker der i vores hjerne når vi samarbejder? Hvilke impulser og synapser bliver aktiveret? Er det et mønster i den måde vores hjerne reagerer på?

15.25 - 15.40 Hvordan kan vi lære at lære af Hanne Leth Hvordan kan vi lærer at lære? Hvordan kan vi forblive åbne for ny læring eller blive genåbnet for det? Hvilke barrierer er det, der hindrer os i at byde ny viden velkommen? I sin præsentation vil Hanne berører emner som læringsmiljø, kultur og uddannelse i forhold til hvordan vi lærer at lære.

11


Novozymes’ interest in the WeCollaborate conference relates to 5 main topics: • • • •

12

To ensure a more sustainable future, a change of status quo is needed. We need to think and act differently, and we need to do so together. Diversity is an enabler for radical innovation. Understanding what the optimal cognitive distance is for successful collaboration while ensuring an added-value for all players. • Tapping into and further understanding the new opportunities for collaboration with the emergence of social computing tools • Insights into what the next generation of collaboration holds.


Collaboration, social computing and Novozymes Collaboration across organizational functional areas, universities, research institutes and organizations is a key driver for the way Novozymes works and innovates, and with the emerging impact of social computing, new opportunities for collaboration are taking the scene. Drawing on the quote “No one is as smart as everyone� as stated by Larry Keely (Doblin Group), the WeCollaborate conference aims to highlight and discuss some of the challenges and opportunities of collaboration and social computing in an era where drawing upon and co-creating with the global pool of talent is of growing importance. Growing populations and increasing wealth combined with ongoing constraints on natural resources and oil scarcity creates an increasing global need for innovative alternatives. The industrial revolution opened up for great developments and changes that have shaped our economy and society as we know of it today. However, a continuance of this status quo is no longer a viable option; the once so plentiful global resources are being depleted at an immense speed.

“A

ction needs to be taken now, and an alternative approach is needed: An alternative means of thinking, an alternative means of approaching given challenges and issues at hand and alternative solutions.

Novozymes are leading experts at bioinnovation. This means we apply biotechnology to challenge and complement traditional thinking and applications to find sustainable solutions for forward-looking companies; working with solving the problems of tomorrow. The transformation that is needed to move the conventional industries that had their production facilities built during the times when natural resources where abundant, will take more than a small group of single companies and research institutes.

13


To solve the problems of tomorrow we need to begin already today. For Novozymes, working towards a more sustainable tomorrow means working together across all relevant players to ensure the right level of diversity, inter-disciplinary research across basic science, applied science and market needs to support solving the problems of tomorrow. In order to be successful with collaboration to foster open innovation of that magnitude, it is important to tap into and understand the complexity of collaboration across disciplinary areas; a diversity of players with varying drivers for collaboration, varying modes of incentives, short-term and long-term visions. All of these similarities and difference must be brought into account when engaging in collaborative activity. To add to the complexity of this, we are simultaneously faced with the recent developments and opportunities emerging from information technology, namely social computing. Social computing has become an enabler for “smarter” collaboration, overcoming barriers of time and geographical proximity, enabling more efficient and faster communication, etc. Already at Novozymes are we witnessing the effects of social computing tools, and experiencing how social computing tools have enabled and given rise to new processes of collaboration and innovation. This has further stirred our interest for the WeCollaborate conference. On our journey to understand how the complexity of collaboration and innovation can be an enabler in working towards tomorrow’s solutions, and the role that social computing tools’ play, more and more questions begin to arise as we acknowledge that the full potential of social computing tools has not yet been tapped into.

14


Hvordan bruger man QR Koder

1. Find din favorit Qr kode scanner på din tlf eller ipad. Android og Nokia symbiom har dem indbygget, ellers så download en fra din app-store.

2. Tage et billede (SCAN) QR koden ved at bruge din QR scanner.

3. Vent indtil aplicationen har fremkaldt informationen.

3. informationen eller websiden vil nu blive vist på din telefon. Vi hjælper gerne hvis der er nogen spørgsmål.

15


“

Our mission is to develop a collaborative university alliance, where students and staff across academic disciplines are engaged in knowledge-based value creation.

16


CIEL

Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab er en samarbejdsplatform som fremmer innovation og entreprenørskabs i undervisning og forskning på tværs af fagligheder og universiteter. CIEL fremmer entrepre nørskabsundervisning gennem Entrepreneurship Excellence Programmerne (EEP), der lægger på både CBS, KU og DTU, og bygger på det tværfaglige samarbejde mellem undervisere fra alle tre universiteter. Den EEP, som er udviklet med udgangspunkt i CBS, hedder Green Innovation in Cities. I Green Innovation in Cities har vi samlet undervisere og studerende fra CBS, DTU og KU, som mødes i tværfaglige grupper for at løse virkelige problemstillinger udviklet i samspil med vores offentlige og private samarbejdspartnere. Der udvikles undervisningsmateriale til de enkelte fag i Green Innovation in Cities, der er opdelt i tre tematiske kategorier: Urban Greening, Urban Flows og Green Energy. For eksempel inden for Urban Greening behandler undervisere og studerende udfordringer omkring Stormwater Management. Her kan KU Science byde ind med organiske betragtning omkring by, land og vand, DTU kan komme med tekniske hydrauliske betragtninger, og CBS kan sætte projektet i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv. I Green Innovation in Cities stiler vi mod at bygge bro mellem de tre store universiteter i Storkøbenhavn, styrke innovation og entreprenørskab gennem tværfagligt samarbejde, og engagere danske virksomheder i udviklingen af danske talenter til fremme for dansk industri og iværksætteri. Beijing-Copenhagen Urban Challenge er et fag, som indgår i Green Innovation in Cities programmet for master studerende. Med Beijing-Copenhagen Urban Challenge har vi til hensigt at udbygge ovenstående fokusområder med en international dimension, og derved styrke universiteternes, de studerendes og virksomhedernes internationale position gennem etableringen af stærke samarbejdsrelationer i Beijing. Set ud fra dette perspektiv, har vi i CIEL brug for nære og tætte samarbejdsrelationer med undervisere, forskere, andre universiteter, virksomheder og offentlige institutioner - både nationalt og internationalt. I CIEL skabes der nye muligheder hver dag, når vi forsøger at bane vejen for en ny måde at undervise og forske på. Og i kølevandet på de nye muligheder og relationer, kommer en række udfordringer, som vi kan tage ved lære af og styrke den kraft, hvormed vi fremover udvikler undervisning og forskning.

17


Kollaboratoriet

18


Kollaboratoriet 15.40-17.20

A collaboratory is more than an elaborate collection of information and communications technologies; it is a new networked organizational form that also includes social processes; collaboration techniques; formal and informal communication; and agreement on norms, principles, values, and rules” -Cogburn (2003)

Gruppe 1: Hvordan bygger man et netværk bedst? Gruppe 2: Hvordan kan viden skabes mellem mennesker via digitale medier? Gruppe 3: Hvorfor kan diversiteten i et tværgående samarbejde være afgørende for at skabe innovation? Gruppe 4: Hvad er kollaboration og hvordan adskiller det sig fra cooperation/co- creation? Gruppe 5: Hvordan kan man motivere til samskabelse og hvordan kan man bedst muligt fordele afkastet? Gruppe 6: Kan man opbygge en kultur af gensidig skaberkraft imellem naturvidenskab og humaniora og virksomheder? Gruppe 7: How can we create incentives within an organization that empowers collaboration, and why does current incentives work aginst it? Gruppe 8: hvordan kan vi kende forskel på en god ide og en dårlig ide? Kan en godt netværk være nøglen til dette? Gruppe 9: Hvorfor er nogen kreative og hvordan kan vi øge vores kreative evner? Gruppe 10: En præmis for videndeling på tværs er kommunikation, Hvordan kan vi bruge f.eks. bruge filmmediet aktiv til at skabe en kommunikations bro? 17.20-18.20 fremlæggelse af resultaterne

19


20


Helene Elsass Center (HEC) Baggrund

Ludvig & Sara Elsass Fond besluttede i 2004 at etablere et center med det formål at fremme udvikling og forskning for mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse). Centret er opkaldt efter stifteren af Ludvig og Sara Elsass Fond, Helene Elsass, der selv havde cerebral parese. Hovedformålet for centerets virke er at arbejde for at forbedre mulighederne for mennesker med cerebral parese samt familierne og de pårørende. Helene Elsass Center er registreret som en erhvervsdrivende fond. Bygge bro

Helene Elsass Center fungerer som et testlaboratorium, hvor der forskes i udviklingen af praktiske metoder, redskaber og teknologier, der er baseret på nyeste tilgængelige viden fra forskningen. Målet er – i et ”legende”, innovativt miljø - at udvikle best practice metoder, der kan højne hjernens og kroppens abilitet. Første trin i denne brobygning er at afkode det videnskabelige råstof. Dette gøres i tæt samarbejde med de involverede forskere. Dernæst begynder den egentlige udviklingsproces, dvs. innovation, ”leg”, afprøvning af forskellige løsninger, tilbage-til-tegnebordet m.v.. Her er tale om en dynamisk proces, der inddrager faglighed, nytænkning, brugere – alt, hvad der behøves for at nå et resultat, der kan optimere træning og læring hos den enkelte. Ny viden giver nye muligheder

Helene Elsass Center bygger på nyeste tilgængelige viden indenfor forskning. Den basale teoretiske ramme tager udgangspunkt i neuroscience, dvs. viden om hjernens og centralnervesystemets udvikling og funktion. Særlig opmærksomhed er rettet mod neuroplasticitet , dvs. viden om hjernens basale funktionalitet, nemlig: at den ændres og forbedres med erfaring, læring og træning. Viden er en nødvendig komponent for udvikling. Det er ikke tilstrækkeligt at satse på, at feedback fra praksis skaber et fyldestgørende vidensniveau. Hvis udviklingen af duelige og kvalificerede metoder indenfor rehabilitering, træning og læring skal

21


være så effektiv som mulig, skal denne proces ske i et gensidigt samarbejde mellem forskning og praksis. Det er netop en sådan funktion som ”brobygger”, der er Helene Elsass Centers fokusområde. Innovation i nødvendighedens perspektiv

At tage udgangspunkt i patologien (i dette tilfælde cerebral parese) har gjort det nødvendigt at have et særligt fokus på evidensgrundlaget for de metoder og teknologier der udvikles til læring og træning, idet der skal foreligge sikkerhed for at indsatsen har effekt, hvilket sikres gennem kontinuerlig testning. Helene Elsass Center anvender og udvikler kun metoder med dokumenterbar virkning – patologien betinger så at sige metoden, fordi indsatsen SKAL virke. Learn to train – train to learn

Kernen i de anvendte teknologier og metoder tager afsæt i forståelsen af, at bevidsthed, kognition og bevægelse helt konkret er uadskillelige, og at læring kræver en integreret aktiv medvirken fra den lærende og dennes hjerne i forhold til samtlige facetter af det, der skal læres.

22


18.20-18.35 Partnerskaber på tværs af Luise Noring Henler Hvorfor bruger arbejdspladser så mange penge på efteruddannelse? Hvorfor er det svært at skabe succesfulde og berigende samarbejder mellem universiteter og erhvervsliv? Luise har stor erfaring med at bygge bro mellem erhvervsliv og universiteter.

18.35-18.50 Åben innovation inden for rammerne af IPR af Jakob Wested Inspireret af sit nyligt afsluttede speciale om, hvorledes ”åben innovation”-modeller udfordrer de traditionelle forretningsmodeller og deres afhængighed af IPR. Hvorvidt er det muligt at skabe juridiske strategier i forhold til crowdsourcing af R&D-aktiviteter?

18.50-19.05 Når innovation er en nødvendighed Peder Esben Bilde HEC skaber innovation fordi det handler om nødvendighed. Peder fortæller om HEC og præsenterer maden som vi skal spise, Food for Brains. HEC har forsket i, hvordan man kan spise således at ens hjerne boostes til at fungere optimalt.

23


24

PARTNERS


SE DEN

INTERAKTIVE

GUIDE

HER

25


26


Roskilde University

Be as much as you can be: Collaborate with others!

W

e want to work with WeCollaborate, because we think that collaboration is indispensable for success and satisfaction in academia and life in general. Since the founding of Roskilde University in 1972, collaboration has been a hallmark of our education. From the very first days at Roskilde University, students are challenged to think like researchers and to investigate real world problem together with their fellow students.

Our Program

Over the past 40 year many things have happened at Roskilde University. Today we have gained much more experience and insight into how students learn and collaborate in fruitful ways. In the first week of their study we challenge the new students to think about the concerns that they confront in contemporary society at the same time as we challenge them with conceptionally and historically different mindsets. Soon hereafter students will have to articulate in written and in oral discourse an increasingly concise problem that they want to investigate with a group of other students throughout a full semester. During the initial phase of articulating a concise problem or a thesis, a number of different faculty researchers will debate with the students in order to nuance the scope of their research. As these discussions take place, students will start to gather in groups around a set of topics and increasingly definite problems. When firm groups have been shaped, they are assigned a personal instructor/supervisor for an entire semester. Instead of just getting feedback from the a member of faculty at the very end of the semester, students participate in an ongoing dialogue with the other group members and their supervisor all the way to the end of the final examine and beyond. We believe that this is one of the best ways to sharpen students thinking and to encourage them to do research. 27


Two Future Challenges

Many of the supervisors who are in fact experts on group learning often write their research alone. What we teach the students to do, namely to collaborate in well-structure processes, could be developed further and refined even further among the researchers themselves.

“

There is no really good reason, why the same kind of intensive learning processes belonging to organized collective work at student level could not take place at a more advanced level as well.

Furthermore, if we add the eagerness and help of students to the more advanced project based research, we may not only get very helpful assistance, but also a fruitful cross-fertilization among actual researchers and potential researchers. We strive not only to do research based teaching, but also teaching based research. And apropos collaboration and cross-fertilization, it is important to recognize that the University is a privileged source of knowledge production, but today by far not the only one. The second challenge of the university is to seek collaboration with the best partners outside of the university. This way the university may get a number of important challenges, new sources of inspiration and funding. For such collaboration to work, it is essential to recognize and respect the different partners involved. Faculty and students are already participating in this kind of collaboration research through the new public-private financed PhD scholarships. However, this way of doing research has a far greater potential, which needs to be explored!

28


Aftenens talere 20.00 - 20.15 Birger L. Møller: Lykke og Blue Sky. Forskning handler om at undersøge noget der ikke fungerer. Blue Sky er det område, hvor forskere ønsker at kunne skabe resultater, men ikke tror det er muligt for dem at lykkes. Det viser sig overraskende nok, at forskere er bedre til at skabe resultater i Blue Sky end der hvor de umiddelbart er specialiserede. Birger fortæller om hvorfor lykken findes i at finde noget nyt – at have succes i Blue Sky.

20.15 - 20.30 Julie Serritslev: REBBLS. Julie er en del af den stiftende gruppe bag REBBLS – Rising Entrepreneurs in BioBusiness and Life Sciences. REBBLS er et netværk for nyuddannede i life sciences, og netværket har et skarpt fokus på samarbejde på tværs af kompetencer. Julie fortæller om hvordan deres netværk kan bygge bro mellem akademia og erhvervsliv, og derved forberede nyuddannede på hvad der forventes af dem

20.30 - 20.45 Michael Wolffhechel: Kunstens rolle i innovation. Michael vil fortælle om hvordan vi kan åbne sindet for de mere abstrakte tanker om cocreation, inklusion, handling og visualitet. Hvordan kan kunst skabe en platform hvor vi får mulighed for at sætte sig os ud over de fordomme og personlige filtre vi har i forhold til, at vi skal skabe viden i netværk.

20.45 - 21.00 Anders Hvid: Den nye teknologi. Anders kridter banen op for hvad teknologi er (teknologisk udvikling og teknologisk tankegang). Der er teknologi i alle brancher og teknologi er med til at accelerere brancher. Vi er i dag vidner til en eksponentiel udvikling inden for teknologi. Inden for bioinformatik er der ved at ske en udvikling der går hen mod DIY (do it yourself). Som virksomhed er man nødt til at tænke nyt og være innovativ for at kunne følge med

29


Connect the....

::+

25 24

26

23

27

37

38

22

28

21

29 39

36 35

20

30

40

19

31

18

34

17 9 8

16

14

15

10 11

12

7

6

1

30

32

33

2

3

13 5 4


Unilyze

U

nilyze er Skandinaviens førende konsulentvirksomhed inden for netværksanalyse med en bred erfaring indenfor virksomhedsrådgivning samt afvikling af workshops og foredrag. Gennem en tæt kontakt til forskningsmiljøet sikrer vi, at Unilyze er blandt pionererne indenfor netværksrådgivning på verdensplan. Vores primære metode er netværksanalyse som vi bruger til at kortlægge, analysere og visualisere de eksisterende relationer mellem fx ansatte, afdelinger eller samarbejdspartnere. Med den viden kan man for alvor designe organisationen til performance og vækst. Vi har blandt andet hjulpet nogle af Danmarks største virksomheder med at effektivisere samarbejde, gennemføre fusions- og sammenlægningsprocesser, frigøre ressourcer til innovation og med at sætte fokus på nøglemedarbejderes særlige netværksrolle. Unilyze er i konstant interaktion med virksomheder, organisationer, NGO’er og diverse initiativer som WeCollaborate for at udfordre os selv ved at sætte vores viden og erfaring i spil - og sammen skabe nye produkter og løsninger til gavn for vores kunder. Unilyze er stiftet af ph.d. Christian Waldstrøm og M.sc. Jens Martinus Pedersen. Læs mere om vores tilgang på www.unilyze.dk, hvor der også ligger en masse inspiration og forskellige cases om virksomheder vi har hjulpet med at forbedre deres organisationer - fx Grundfos, Arla, Novo og Jyske Bank

31


32


33


34


35


36


37


38


Unknown

39


K n o

w

40

n


41


42


43


44


45


46


Allan Alfred Birkegaard Hansted

Skriver ph.d. hos Novozymes og Roskilde Universitet og er for øjeblikket udstationeret i Berkeley. Jeg er ligeledes en del af teamet bag konferencen og håber derved at dagen kan gøres os klogere på, hvad der skal til for at bygge bro mellem humanistisk og naturvidenskabelig forskning. To systemer, som i dag langt hen ad vejen opererer adskilt, men som jeg i ph.d. projektet argumenterer kan få meget ud af at kollaborerer.

A Anders Bech Bruntse

Anders er studerende på DTU og leder af Biotech Academy, en non-profit studenterorganisation, der udvikler case-basseret undervisningsmateriale til grundskoler og gymnasier. Tidligere har han udviklet undervisningsmateriale for Biotech Academy. Materialet tager udgangs-punkt i anvendelsen af bioteknologi og laves i samarbejde med industrien.

Anders Hvid

Anders Hvid har som en af få danskere deltaget i et Graduate Studies Program på Singularity University (USA).Anders Hvid skaber netværk, virksomheder og projekter omkring ny teknologi og teknologiudvikling. Han er futuristog elsker at holde foredrag om hvordan ny teknologi påvirker fremtiden. Hans hovedområde er forretningsudviklings innovation og konceptudvikling omkring informationsteknologi.

47


Andre Sjørup Anker

Andre har arbejdet med kommunikation og kollaboration.

A Andreas Laustsen

Andreas finished his bachelor studies in Human Life Science Engineering in 2010 and his master studies in Advanced and Applied Chemistry in 2012 (DTU, Université Pierre et Marie Curie, Paris) – specializing in drug discovery in relation to psoriasis. While studying, Andreas worked as the Managing Director of Biotech Academy, started Stella Cancaris.

Anja Maier

Jeg er lektor ved Institut for Management Engineering på DTU og har en ph.d. i konstruktion og produktudvikling fra Cambridge Universitet i Storbritannien. I mit arbejde beskæftiger jeg mig med Design Communication, Human Behaviour in Design og Design Theory, Methods and Tools. Jeg interesserer mig især for de neurobiologiske processer, der påvirker kommunikation og kollaboration.

48


Anne Sejten

Anne beskæftiger sig med humanistisk forskning i krydsningsfeltet mellem litteratur, kunst og filosofisk æstetik.

A Balder Onarheim

Balder arbejder primært med forskning og undervisning indenfor Applied Creativity og NeuroDesign.

Benedikta Hedegaard

Project Manager for Innovation Office i Novozymes.Benedikta arbejder på et projekt der søger at skabe og øge ekstern innovation i Novozymes. Centralt for dette arbejde er, at udnytte det potentiale som Web 2.0 har. Web 2.0 muliggør kollaborativt engagement og inklusion på trods af tid, sted og andre barrierer.Benedikta er uddannet cand.merc i Management of Innovation and Business Development fra CBS.

49


Betina Rasmussen

Arbejder på Helene Elsass Centeret med udvikling af virtual reality træningsprogram til mennesker med cerebral parese, opbygget som individuelt, justerbart hjemmetræningsprogram administreret og kontrolleret af terapeuter. Programmet er udviklet på baggrund af nyeste viden om neuroplasticitet.

B Birger Lindberg Møller

Professor på Institut for Plantebiologi & Bioteknologi, Københavns Universitet. Birger har en Ph.d og en Dr.scient fra Københavns Universitet og flere end 300 publikationer. En af BLMs hovedinteresser inden for plantebiokemi er bio-aktive naturstoffer. I 2011 blev BLM udpeget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab som deres repræsentant i EASAC, European Academies’ Science Advisory Council.

Christian Ingemann

Christian er entreprenør og konsulent. Han arbejder i SoloBeta:“Our ambition is quite simply to create awareness and nurture collective imagination. About the challenges to society and the possible futures. About the alternative nows, and the people sustaining them. About the solutions that are so many local experiments gaining worth and coming to us from around the world.

50


Christian Waldstrøm

Christian Waldstrøm er cand. merc. og ph.d. og har siden 2000 beskæftiget sig indgående med netværk i mange afskygninger og er i dag en af ‘de førende danske forskere inden for netværk ’og netværksanalyse. Han er lektor på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, hvor han i 2006 blev kåret som Årets Underviser. I 2007 modtog Christian derudover Hede Nielsen Fondens Pris for sin forskning.

C

David Budtz Pedersen

David Budtz Pedersen er ph.d. i filosofi og projektleder ved Humanomics Research Centre, Aarhus Universitet. Han har sammen med Jan Faye redigeret bogen ”Hvordan styres videnssamfundet? Demokrati, ledelse og organisering”, der udkom den 27. april på Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Hans ekspertområder dækker forsknings- og innovationspolitik, videnskabsteori og videnskabs- og teknologistudier.

Ejner Bech Jensen

My interest is research in the field of industrial biotechnology. I have worked with research and technology strategies and development for more than 25 years in Novo Nordisk and Novozyme. I am facinated by working with different groups across the world and utilize the strength of using diversity in creating better research.

51


Emil Daniel Lambreth Polny

Tværfagligt samarbejde er centralt i både mit professionelle liv og i mit frivillige arbejde med at udvikle makerspacet Labitat til Skandinaviens første folkeforskningscenter. Jeg har beskæftiget mig med biologi både fra et ingeniørsynspunkt på DTU, et historisk synspunkt på KUA samt fra et medicinsk synspunkt på Panum Instituttet.

E Emil Søgaard

In my PhD-project I am part of the NanoPlastproject. The Lotus effect is used as inspiration for the fabrication of injection molded of hierarchical polymer surfaces with selfcleaning properties. Injection molding is a prevalent method for mass production of plastic items. Surface functionalization is t raditionally done by potentially toxic and expensive chemical coatings.

Emilie Hein Petersen

Jeg er kandidatstuderende på medicinstudiet i København. Studentermedhjælp på Steno Diabetes Center, er her aktuelt med på to forskningsprojekter om hhv. compliance og senkomplikationer til diabetes. Skal læse på University of Sydney fra februar, hvor fokus også vil være på diabetes.

52


Gitte Larsen

Gitte er fremtidsforsker, forfatter, redaktør og direktør i House of Futures. Hun interesserer sig for interdisciplinært samarbejde, “big picture thinking”, mindset-shift og bæredygtighed bredt forstået – dvs. økonomisk, miljømæssigt, socialt, kulturelt og spirituelt. House of Futures arbejder i det interdisciplinære krydsfelt mellem fremtidsforskning, performance kunst og kommunikation.

G Hanne Leth Andersen

Prorektor ved Roskilde Universitets Center og professor i universitetspædagogik med særligt henblik på kommunikation. Hanne L. Andersens karriere tæller en lang række artikler i danske og internationale publikationer inden for sprogdidaktik, universitetspædagogik og uddannelsesforskning.

Hans Skytte Pedersen

Hans Skytte Pedersen er Direktør for Ludvig og Sara Elsass Fonden. Han sidder i bestyrelsen for Helene Elsass Fonden.

53


Helene Maria Gylling

Helene læser en kandidat i Molekylær Biomedicin på Københavns Universitet. Sidste år var hun i Vancouver, hvor hun læste og forskede ved University of British Columbia i samarbejde med Womens and Children Hospital, Vancouver. Helenes store interesser er forskning indenfor epigentik, kræft, stamceller og RNA.

H Henrik Kongsbak

Jeg er partner i Resonans A/S, hvor vi arbejder med organisations- og lederudvikling. Jeg er levende optaget af, hvordan organisationer kan revitalisere deres ledelsespraksis på måder, som skaber mere innovative og adaptive kulturer, der i stadig højere grad er behov for.

Inge Wilms

Arbejder med erfaringsbaseret plasticitet og neurale læringsmodeller. Interesserer sig for brug af computerbaseret træning og spil i genoptræning efter hjerneskade, påvirkning af hjernens plastistiske processer gennem ekstern stimulering, samt kognitiv færdighedslæring.

54


Jacob Fuglsang Mikkelsen

Jacob Fuglsang Mikkelsen er kunstner og arbejder bl.a. med projektet CO2 Green Drive.

J Jakob Wested

Iværksætter med uddannelse i filosofi og jura fra Københavns Universitet. Jakobs interesser spænder fra intellectual property rights (IPR), corporate social responsibility, åben innovation og patentpolitik. Hans speciale fra juridisk fakultet ved KU handlede om, hvordan ændringer i vidensproduktionsog innovationsprocesser påvirker IPR-strategier og forretningsmodeller.

Jens Bo Nielsen

Professor ved Institut for Idræt på Københavns Universitet og forskningskonsulent på Helene Elsass Centeret. Jens Bo Nielsen har en doktorgrad inden for medicin (Dr.Med.) og en Ph.D. Han forsker i hjernens plasticitet og rehabilitering af hjernen. Forskningen viser blandt andet at der er et tæt forhold mellem ernæring, kognition, motion og følelser.

55


Jens Christian Castenshiold Gjerrild JJens studerer en cand.merc i Finance & Strategic Management på CBS. Gennem sit arbejde i Deloitte Consulting indgår han (som en del af et team) i strategiprojekter for nogle af Danmarks største virksomheder. Derudover er han meget interesseret i entreprenørskab og har som regel mindst ét sådant projekt kørende på sidelinjen.

J

Jens Martinus Pedersen

Jeg er interesseret i social network analysis og har arbejdet professionelt med området i 10 år. Jeg er partner i Unilyze, som rådgiver virksomheder om samarbejde, innovation og organisationsdudvikling – med afsæt i forståelse af organisationer som netværk. Designing Organizations for performance and growth!

Jeppe Lajer

Arbejder med facilitering, procesledelse, spil og nye medier. Public cocreation, kreativ brugerinddragelse og distribution af magt og dannelse i det offentlige rum er blandt de ting jeg er optaget af.

56


Jesper Eugen-Olsen

Jesper forsker i prognose og har udviklet nye metoder. Han har skrevet en del patenter og artikler omkring emnet. Derudover har han startet et videnskabeligt filmproduktionsselskab for at skabe interesse og kapital til de mange spændende projekter, der foregår i Region Hovedstaden.

J Jesper Zuschlag

Jeg tager en kandidat i psykologi med fokus på arbejds- og organisationspsykologi samt social-, udviklings- og integrationspsykologi. Derudover arbejder jeg som skuespiller på film og tv og træner professionelle i at udvikle sig som skuespillere.Mit ønske er at kunne implementere dette arbejde i virksomheder.

Johannes Lockwood

I øjeblikket interesserer Johannes sig meget for videndeling: Hvordan man nedriver folks forestilling ofte med frygt som fundament omkring, at folk stjæler ens idé/ kører free-rider-mode, og hvordan man rekanaliserer den energi til i stedet at omhandle, hvor positivt, konstruktivt og progressivt det er, at agere åbent overfor at folk tager del i ens ideer og projekter.

57


Jonas Holm

Jeg arbejder som konsulent indenfor kommunikation- og innovations-ledelse og er i øjeblikket engageret i 2-3 projekter omkring strategiske partnerskaber. Jeg arbejder med projekter, der fokuserer på virksomheder og organisationers relationer med omverden – ofte i et entrepreneurshipperspektiv med fokus på dynamikkerne mellem kollektiv og individuel værdiskabelse.

J Julie Serritslev

Bachelor i bioteknologi og er i gang med at afslutte sin kandidat i systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet. Julie er med i den stiftende bestyrelse af REBBLS. Et netværk for Rising Entrepreneurs in BioBusiness and Life Sciences. Julie har tidligere været meget engageret i Biotech Academy på DTU, der udvikler undervisningsmateriale til gymnasier.

Jørgen Husbond

Jørgen mener at kollaboration er vejen frem. I øjeblikket arbejder han med netværk, kulturer og transformativ ledelse i store virksomheder.

58


Karin Tybjerg

Jeg arbejder i de sumpede mellemrum mellem veldefinerede vidensområder. Min baggrund kombinerer uddannelse i fysik og filosofi, en ph.d. og fellowship i videnskabsfilosofi og -historie ved Cambridge Universitet og museumserfaring fra National Museet og nu som lektor ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet.

K Karina Riiskjær Raun

Arbejder på Helene Elsass Centeret med ‘ etablering/udvikling af ny, faglig afdeling i organisationen.

Kasper Dam Mikkelsen

Kasper arbejder med strategisk energiplanlægning og mobility management. Begge dele komplekse opgaver, der kræver involvering og især engagering af en lang række nøgleaktører.

59


Katja Gry Birkegaard Carlsen

Katja er projektleder på konferencen "Viden i netværk". Hun er uddannet indenfor design, har en BA i kunsthistorie og en ‘kandidat i Visuel kultur med speciale i webdesign og interface design. Hun arbejder pt. freelance med design af web 2.0, facebook sider, websider, grafik samt film dokumentar.

K Kristian M. Martiny

Kristian Moltke Martiny er PhD-studerende i filosofi og neurovidenskab på KU - på Center for Subjektivitetsforskning (CFS) og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi . Hans PhD-projekt er samfinansieret af HEC og projektets fokus er på hvordan filosofi som et konceptuelt udgangspunkt for forståelse af Cerebral Parese kan være med til at nytænke lærings- og træningsstrategier og teknologier for folk med hjerneskade.

Lars Frølund

Jeg arbejder med samarbejde mellem forskning og erhvervsliv med fokus på strategiske samarbejder.

60


Lone Frank

Jeg er videnskabsjournalist ved Weekendavisen, forfatter og foredragsholder – i Danmark og udlandet. Den samlende interesse i forhold til mit arbejde er at iagttage og beskrive, hvordan ny viden og indsigt påvirker vores kollektive tankegang og dermed kultur.

L

Luise Noring Henler

Senior Project Manager hos Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL), CBS. Luise har en række af publikationer bag sig, samt en Ph.D. i tværindustrielle partnerskaber og alliancer fra CBS. Hun har arbejdet i udlandet i mange år, taler fem sprog og har startet to virksomheder op i henholdsvis Argentina og Frankrig. Luise har stor erfaring i ndenfor samarbejde mellem erhvervsliv og den akademiske verden.

Maja Horst

Leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Som forsker interesserer hun sig for forholdet mellem videnskab og samfund – specielt for den offentlige debat om ny viden og teknologi.  For tiden beskæftiger hun sig med videnskabens sociale ansvar, forskningslederes kommunikation, etik i forskningskommunikation og vidensskabssociologiens politiske bidrag.

61


Malene Beck

Malene er i gang med sin Ph.D “Madro – bedre måltider på neurologisk afdeling”. Formålet med hendes forskning er at forbedre måltidet for neurologiske patienter. De seneste år er der gjort en betydelig indsats for at forbedre ernæringstilstanden hos patienter på hospitaler, men i følge Malene, er de relationelle og æstetiske aspekter as måltidet imidlertid ikke inddraget.

M Maria Carlsen

Maria er netop blevet færdig med sin kandidat på Copenhagen Business School, hvor hun har læst en cand.merc i Strategy, Organization & Leadership. Marias speciale handlede om inventor diversity and its implications for idea development. Maria har været med til at stifte netværket REBBLS, og arbejder i øjeblikket på at udvikle dette.

Martin Malthe Borch

Jeg arbejder for åben vidensdeling og folkeforskning gennem Biologigaragen.org som jeg er med stifter af, og gennem folkeforskningscentret og hackerspacet Labitat. Jeg er specialiseret i industriel mikrobiologi og fermenteringsprocessor. Jeg er interesseret i at få forskning og viden ud af universiteterne og anvendt i den bredere befolkning, i en hverdag hvor det vedkommer borgerne.

62


Martin Bayer

Leder af Institut for Kultur og Identitet på RUC. Martin Bayers karriere tæller en lang række artikler i internationale publikationer indenfor didaktik og curriculumforskning. Senest har han i forbindelse med regeringens ”Rejsehold”, der har skullet lave et 360 graders eftersyn af den danske folkeskole, arbejdet på et forskningsprojekt om læreruddannelserne i henholdsvis Singapore, Canada, Finland og Danmark.

M Martin Munk

Jeg er filosof og driver i dag EPISTEMA, en filosofisk innovationsvirksomhed. Mit arbejdsfelt er, qua filosofiens natur, bredt. Hvorfor det at implementere og innovere filosofisk tænkning, i beskeden og bred forstand, er omfattet af kreativitet, kritik, undersøgelse og afklaring til konstruktivt at kunne udvikle alt fra indsigt i menneskets samtidsforståelse til en virksomheds konkrete produkt.

Martin Spang Olsen

Jeg arbejder med altings iboende sammenhæng – navnlig sammenhængen mellem lyd, følelse og fysisk bevægelse, som jeg har udviklet flere koncepter omkring. Min tilgang er kreativ, spirituel og filosofisk, men forankret i videnskabelig forskning. Min baggrund er i de klassiske kunstarter, især inden for musik, billedkunst og martial arts, men jeg er udøvende inden for alle kunstarter.

63


Mette Drabæk

Mette læser en cand.merc i Management of Innovation and Business Development på Copenhagen Business School. I øjeblikket er hun i gang med at tage en minor i BioBusiness and Innovation. Mette interesserer sig især for tværfunktionelle teams, og hvordan diversitet i teams bidrager til personlig læring og udvikling af ny viden. Dette søger hun at skabe i sit arbejde i DANSIC – Danish Social Innovation Club, hvor hun er næstformand.

M Mette Kliim-Due

Arbejder på Helene Elsass Centeret med udvikling af virtual reality træningsprogram til mennesker med cerebral parese, opbygget som individuelt, justerbart hjemmetræningsprogram administreret og kontrolleret af terapeuter. Programmet er udviklet på baggrund af nyeste viden om neuroplasticitet.

Michael Rasmussen

Michael arbejder med sundhedsinnovation.

64


Michael Wolffhechel

Siden 2009 har Michael arbejdet som projektleder for kunst-, klima- og teknologiprojektet CO2 Green Drive, der er et selvstændigt initiativ støttet med sekretariat af Det Danske Kulturinstitut. Med udgangspunkt i kunst som et universelt forenende værktøj og en co-creative/samskabende indfaldsvinkel er formålet med CO2 Green Drive at skabe en bred platform, hvor befolkningen aktivt involveres i skabelsen af et kunstværk i byrummet.

M Morten Friis-Olivarius

Jeg er neurobiolog og studerer de hjerneprocesser, der ligger til grund for kreativitet. Dvs. hvad det er i hjernen, der gør, at man kan være kreativ, hvorfor nogle er mere kreative end andre, og hvordan man kan øge sine kreative evner (både psykologisk og biologisk).

Muniza Rehman

Jeg har selv en naturvidenskabelig baggrund og har nu bevæget mig ind i videnskabsteori og filosofi. Mit interesseområde er indenfor ingeniørarbejde. Specifikt hvordan ingeniører arbejder med matematiske modeller og simuleringer, hvad de bruges til, hvordan de udvikles og de typer af udfordringer der kan være i forbindelse med det.

65


Nanna Heinz

Mit interesseområde i denne sammenhæng er at forstå, hvordan vi kan overføre lidenskaben samt den innovative styrke fra åbne tværfaglige samarbejdsnetværk uden konventionelle videnskabelige strukturer (f.eks Biotek / synbiohackerspaces samt borger Science) til en ny akademisk kulturinklusiv tilknyttede interessenter. Professionelt arbejder jeg som forskningskoordinator ved Center for Syntetisk Biolology som er baseret på et tværfagligt forsknings tilskud (UNIK).

N Niels Boje Lund

I mit arbejde med venture kapital beskæftiger jeg mig især med: Hvordan man kontinuært optimerer forretningsmodeller gennem pragmatiske test af løsninger. Hvordan man bedst håndterer transitionen fra at tro at vide noget til at eksekvere, accelerere og skalere på baggrund af en oparbejdet viden. Hvordan man bedst undgår faldgruber / håndterer risici.

Peder Esben Bilde Peder Esben Bilde er direktør for Helene

Elsass Centeret. I sit arbejde på Helene Elsass Centeret har Peder Esben Bilde forsket i neuroplasticitet og været med til at udvikle programmet Mitii, der står for “Move it to improve it”.

66


Rebekka Bentzen

Jeg er uddannet scenograf fra Statens Teaterskole 2011. Jeg har i de sidste par år skabt rum og kostumer til film og teater i rundt omkring Danmark. Som scenograf arbejder jeg ikke kun med det visuelle og rumlige udtryk - men i høj grad også med idé- og konceptudvikling, helhedsoplevelser og historiefortælling. Vores processer starter ofte på det helt abstrakte plan for til sidst at ende ud i et superkonkret slutprodukt.

R Sofie Rye

Jeg har primært beskæftiget mig med politik og viden på ungeområdet. Har siddet i bestyrelsen hos flere ungdomsforeninger, i formandsnetværk, arbejdet med uddannelsesvejledning, enkeltstående events og projekter, ungdomskommission ved Københavns Kommune, Ligebehandlingsudvalg ved Inst. for Menneskerettigheder mm.

Steffan Rasmussen

Specialestuderende på Københavns Universitet. Arbejder med neuroplasticitet. Undersøger hvordan vi bedst muligt styrker indlæring for børn med cerebral parese. Steffan er tidligere musik producer og lydteknikker.

67


Steffen Fjordside

Som Centerdirektør på Helene Elsass Center, er mit primære interessefelt direkte habiliteringstilbud til mennesker med cerebral parese samt kursus og kompetenceudvikling til professionelle, der arbejder inden for feltet. Derudover er jeg optaget af mulighederne for forpligtigende samarbejder på tværs af sektorer mellem offentligt myndigheder og civilsamfundsorganisationer med det formål at bringe ny viden i spil, for herigennem at opnå øgede muligheder for mennesker med cerebral parese.

S Søren Carlsen

Efter 20 års forskning og forskningsledelse i Novo Nordisk og Novozymes har jeg de seneste 12 år kastet mig over små biotek virksomheder i europa og USA. Vi har nu partnere i CPH, London og San Francisco hvis opgave det er at finde de mest spændende life science virksomheder, investere i dem samt via bl.a. bestyrelsesarbejde at medvirke til deres videre udvikling.

Søren Riis

I øjeblikket arbejder Søren med at undersøge, hvordan nye teknologier finder vej ind i folkeskolen, og hvordan de påvirker læringsmiljøet der. Derudover er han optaget af at finde ud af, hvordan artefakter kan virke som samlingssteder og navigationspunkter for mennesker – dvs. hvordan mennesker og ikke-mennesker indgår i konkrete praksisser sammen. Endelig er Søren interesseret i at forstå koblingen mellem tid, hastighed og erfaring.

68


Tanja Bengtsson

Arbejder ved Innovation Office i Novozymes. Jeg arbejder primært med administration og kommunikation (bl.a. strategisk kommunikation & sociale medier).

T Thomas Howard

Lektor ved Institut for Mekanisk Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Thomas har en kandidat og Ph.D fra University of Bath i Mechanical Engineering. Han har efterfølgende specialiseret sig inden for I nnovation and Design Creativity; Design Theory; Information Management, og Engineering Design Methods and Tools.

Thomas Schäfer

Vice President for Novozymes R&D "The Innovation Office" as well as for "Microbial Biotechnology R&D". Microbial Biotechnology is our R&D organisation within "living non-GMO microbes" for a variety of applications like Agriculture, Household care, waste water Solutions, biogas etc.

69


70


71


Stor tak til Helene Elsass Centret Novozymes Roskilde Universitets Center Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab Unilyze

72

Profile for Allan Alfred

Viden i Netværk 12.12.12  

Magasin udgivet til konferencen Viden i netværk.

Viden i Netværk 12.12.12  

Magasin udgivet til konferencen Viden i netværk.

Advertisement