Issuu on Google+

19/06/08

12:07

Page 4

MODE

MIDO Magnific new: MASTER Optikeren

4

Mido magnific det velorganiserede center, der er godt indrettet og klimatiseret, så solen gerne må skinne fra en høj italiensk forårshimmel.

Af Lars Rindebæk, partner Alivestyle I pinsen løb Mido messen af stablen for 38. gang. Det største arrangement af sin art i verden er samtidig det mest spektakulære. 1.246 udstillere fylder de knap 55.000 m2 messeareal og byder 46.000 besøgende velkommen til et show af mode, ideer, teknologi og design.

Messen afholdtes for anden gang i Fiera Milano i Rho-Pero i udkanten af Milano. Messecentret er et af de nyeste, og det danner en moderne ramme om udstillingen. På trods af den enorme mængde indtryk gæsterne udsættes for, er oplevelsen god. Man mister ikke overblikket i

”Sidste år var den store udfordring for os at flytte messen fra Fieramilanocity til Rho-Pero centret, men det gik godt, og årets messe er endda vokset lidt.” fortæller Midopresidenten Vittorio Tabacchi med et smil. ”Mode, trends, design og forretning er elementerne i det koncept, som har gjort Mido så stor. Det handler naturligvis ikke blot om gode udstillingslokaler. Vi ser hele tiden fremad for at vise vore udstillere og besøgende, at vi formår at forandres og forbedres. Det stigende antal stande og gæster viser, at vi er på rette vej.” mener Vittorio Tabacchi. Helt på linje med en af tidens flere modestrømninger var årets Grand Gala Show fredag aften en retro-oplevelse ud over det sædvanlige. Temaet var sat med en interaktiv oplevelse gennem The World of Cinema. Gæsterne blev budt velkommen som stjerner på den røde løber blandt look-alike skuespillere, statister, paparazzi’er med kameraer og håndholdte blitzer og journalister i bedste 50’er Hollywood stil. Scenariet kryd-

ret med gamle Vespa scootere ved indgangen kunne få enhver til at føle sig som Gregorey Peck eller Audrey Hepburn i filmen ”Roman Holiday”. I aftenens løb gjorde selveste den italienske filmdronning Sophia Loren entré – måske det var en look-alike – og et fantastisk akrobatik show af gruppen Flic trak opmærksomhed på denne storslåede aften.

Tre haller husede Midos ”core business”, nemlig de store italienske leverandører af stel som Luxottica – som fyldte en fjerdedel af hal 1 – Marcolin, Safilo, Marchon, De Rigo m.fl. I hal 5 kunne man gå på opdagelse blandt hovedsageligt asiatiske brilleproducenter fra bl.a. Taiwan, Kina og Hong Kong. Under navnet Mido Tech var hal 7 omdannet til et forum for teknik, maskiner og råvarer i alle afskygninger. Mido Education i samme hal gav rum til indlæg og diskussioner om branchens behov for udvikling indenfor optometri, marketing, mode og management. Mido Design Lab var genopstået i hal 6, hvor man fandt de mest innovative design produkter. En hal fyldt med danske og udenlandske design firmaer, som gav deres bud på brillemoden i de kommende sæsoner.


19/06/08

12:07

Page 5

MODE

MIDO Magnific new: MASTER Optikeren

5

Et betragteligt udbud af kraftige ”fullbody” briller overbeviser om, at branchen vil fremad på markedet for personlige accessories. En brille må gerne være stor og udtryksfuld, blot den samtidig er æstetisk og nytænkt.

Modens forskellighed Efter en periode med en ensartet linje i modebilledet, oplever man i Design Lab, at der igen er givet frit løb for individualitet med skøre som geniale påfund til følge. Ved første indtryk er den spændende hal 6 et overflødighedshorn af nyskabte stande. Her er overdådige, farverige firmapræsentationer og stringente, stilrene stande. Mangfoldigheden afspejler de mange retninger brillemoden bevæger sig i. Det er blevet sjovere at komme på messe – og det vil blive sjovere at købe briller i butikkerne.

Som dansker falder man hurtigt over en original bybus, som Bellinger har lakeret kulsort og taget med til Milano for at danne en spektakulær ramme om præsentationen af den nye, seje Blac kollektion. Blac kendetegner en ny tid ved at vælge nye materialer som kul- og glasfiber i kombination med titanium. I den anden ende af skalaen hersker retro-bøljen – i takt med galaaftenens tema. Mange orienterer sig bagud og resultatet er en elegant, moderne retrostil. Inspirationen er fundet i de klassiske catseye og panto former, som er opdateret elegant, sobert passende til den enkelte designers udtryksform. På samme måde finder aviator og pilotfaconerne genanvendelse i mange kollektioner. Acetat indtager scenen med et gennemgående blødt aldrig aggressivt farvevalg. Man søger de raffinerede farver som sand, creme, perlemor, mørk og lys brun, lys grå, dyb rød og lavendel i en kombination af forslag fra fortiden og forventninger til fremtiden.

Den sofistikerede vintage-stil med former fra 50’erne og 60’erne findes på mange stande. Igen har flere producenter formået at kombinere nutidens materialer og udtryk med den gamle stil, som man i årtier blot har trukket på smilebåndet af. Metropolitan look inspireres af datidens og nutidens ikoner som Sophia Loren, Woody Allen og Dalai Lama. Nye forarbejdningsteknikker forfiner de traditionelle materialer. Således ser nye overfladebehandlinger, laminater, mønstre og montagesystemer dagens lys for at modernisere og i denne tid blødgøre de hårde elementer.

Naturlige – miljørigtige – materialer er stærkt i trend. Vi finder mange fine briller i horn, guld, træ og læder. Ingen tvivl om, at producenterne er blevet teknisk dygtigere gennem tiden og kan nu ramme en meget høj kvalitet i disse følsomme materialer.


19/06/08

12:07

Page 6

MODE

MIDO Magnific new: MASTER Optikeren

6

Honoreres begreberne pureness og comfort er næsten alt tilladt i de kommende sæsoner. De fleste designs bliver bredere, dybere, rundere og blødere i facon som i farve. Samtidig er der plads til kollektioner med stærke, klare farvevalg i frække kombinationer af metal og acetat. Der er rum for fast-living-style og rum for slow-living-style. Mangfoldigheden gør det muligt for forbrugeren at tage stilling og træffe bevidste stilvalg. En tydelig trend er, at logo’er bliver mindre eller forsvinder helt fra brillernes udvendige sider. Den voldsomme overeksponering af brand names er ved at være passé, og æstetikken vinder frem.

Fremtidens Mido Fra 2009 ændres tidspunktet for Mido til 6.-9. marts og afholdes samtidig med den internationale messe for sko, læder og pelse.

”Vi gør det således for at betone, at vi er med i modeudviklingen. Milanos fashion week ligger tæt op ad, og det vil skabe en slags World fashion accessory week” fortæller Vittorio Tabacchi. I samme åndedrag arrangeres Mido Business Forum i Rom i september næste år.

”Markedet har ændret sig de seneste år” beretter Mido’s vice president Dan Emanuel Levi. ”Globaliseringen og den teknologiske udvikling har ændret branchens mønster. Vore udstillere efterspørger en mere forretningsorienteret messe. Marts og september er bedre tidspunkter for mange firmaer at præsentere deres modeaccessories. Mido Business Forum får ikke samme målestok som Mido i Milano, men bliver et forum, hvor branchen får mulighed for at mødes og diskutere erfaringer på tværs.” siger Dan Emanuel Levi.


http://www.alivestyle.dk/User_files/db16c112fd806d8370a525c410953ef8