Samuels historie

Page 1

ANNEMETTE GRAVGAARD LARSEN

Samuel er en ung mand, som efter en dramatisk flugt fra Eritrea forsøger at finde fodfæste i sit nye liv i Danmark. Samuel er lykkelig, da han endelig får et rigtigt job, men alt går ikke som ventet, og snart må han håndtere både en spirende forelskelse, en voldsom oplevelse og traumer fra flugten. Efter hvert kapitel følger læseforståelsesspørgsmål og diskussionsspørgsmål, ligesom der er mulighed for at arbejde med udvalgte sproglige udtryk. Samuels historie henvender sig til sprogskolernes DU2 modul 3-6, DU3 modul 2-4 samt alle steder, hvor der undervises i dansk og dansk som andetsprog: VUC, efterskoler og højskoler.

SAMUELS HISTORIE ALFABETA www.alfabetaforlag.dk

9788763606172_omslag.indd 1

19/02/2018 09.53


SAMUELS HISTORIE Annemette Gravgaard Larsen © 2018 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Helene Deden og Dea Emilia Beck Grafisk tilrettelægning omslag og indhold: andresen design Omslagsillustration og øvrige illustrationer: Jette Bastian Tryk: BALTO Print 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN: 978-87-636-0617-2 alfabetaforlag.dk alfabetadigital.dk

2

9788763606172_indhold.indd 2

20/02/2018 08.37


KAPITLER 1. Spild af energi

4

2. Et rigtigt job

13

3. Panderynker

22

4. Første dag

28

5. En flod af cola

34

6. Et bankende hjerte

42

7. En fremmed stemme

48

8. Låst inde

54

9. En ægte helt

59

10. Mødet

66

11. Blå blink

72

3

9788763606172_indhold.indd 3

19/02/2018 10.04


Spild af energi

Samuel løber. Hurtigere og hurtigere. Solen glimter smukt i havet, men Samuel ser det ikke. Han ser på skoven længere fremme. Nu er han der snart. Hjertet pumper hårdt i brystet. Endelig løber han ind mellem træerne. Havet kan ikke nå ham nu. Samuel mærker glæden brede sig i kroppen. Skoven er kølig og frisk. De næste 10 km er det kun ham, træerne og fuglene. Samuel elsker at løbe. Det har han altid gjort. At løbe er det eneste, han er god til i Danmark. I sit hjemland, Eritrea, var han god til mange ting. Han var dygtig i skolen, god til fodbold og god til at arbejde i sin onkels butik. Men der var ingen, der forstod, hvorfor 4

9788763606172_indhold.indd 4

19/02/2018 10.04


han løb. ”Det er spild af energi,” sagde hans mor. ”Brug din energi på at arbejde i stedet.” Men i Danmark løber alle. Unge, gamle. Selv børn løber i skoven med deres forældre. I Danmark er det næsten lige så vigtigt at være i god form som at have et arbejde. Samuel bliver glad, når nogen spørger, hvor hurtigt han kan løbe 5, 10 eller 15 km. Når han svarer, spærrer de øjnene op og siger ”Wauw!” eller ”Hold da op, du er hurtig!” Bagefter spørger de ofte, hvad han gør for at være i så god form. Om han spiser noget særligt? Om han styrketræner? Men han løber bare. Hver dag. Da Samuel kommer hjem, er der stadig mørkt i lejligheden. Han stikker hovedet ind ad døren til Filemonts værelse. ”Sover du stadig?” ”Mhm.” ”Der er kun 40 minutter, til skolen starter.” ”Jeg bliver hjemme. Jeg er syg.” ”Du er ikke syg.” ”Jo, jeg er.” ”Hvad fejler du?” ”Jeg har ondt over det hele.” ”Det er ikke nogen sygdom.” Samuel går hen til vinduet og ruller gardinet op. Så hiver han dynen af Filemont. 5

9788763606172_indhold.indd 5

19/02/2018 10.04


”Så står vi op!” ”Nej, lad være, din idiot,” råber Filemont og vender sig ind mod væggen. ”Der er alt for lyst i det her land.” ”Jeg finder morgenmad, hvis du går i bad først,” siger Samuel. ”Men du skal skynde dig.” Filemont kommer fra Den Centralafrikanske Republik. De mødte hinanden første gang hos en sagsbehandler. ”Jeg har en ledig lejlighed. Men I to skal dele den. Hvad siger I til det?” spurgte hun. På det tidspunkt boede Samuel på et vandrerhjem sammen med andre unge flygtninge. Han længtes efter at få sit eget sted. Filemont boede stadig på asylcenter. De sagde begge ja med det samme. Filemont er god nok. Men sommetider drømmer Samuel om at få sin egen lejlighed. Måske en dag. Hvis han finder et arbejde. Arbejde er nøglen til alting i Danmark. Indtil nu har han kun været i praktik. Sommetider tvivler han på, om han nogensinde finder et rigtigt arbejde. De er sent på den, da de lidt efter går hen ad gaden. ”Vi er nødt til at tage bussen, hvis vi skal nå det,” siger Filemont. ”Nej, vi går. Hvis vi skynder os, når vi det.” ”Jeg gider ikke løbe. Vi tager bussen. Se, 10’eren kommer nu!”

6

9788763606172_indhold.indd 6

19/02/2018 10.04


Filemont peger og trækker Samuel med over vejen mod busstoppestedet. Bussen åbner dørene med et støn. Samuel hader busser. De er altid fyldt med mennesker. Men der er ikke så mange med i dag. Måske er det OK at tage bussen i dag. Han stiger på og sætter sig på et klapsæde. Han vil helst være tæt på døren. Filemont sætter sig ved siden af. Ved det næste stop stiger flere mennesker på. Ved det næste endnu flere. Ingen stiger af. ”Ryk bagud i bussen,” siger chaufføren i højtaleren. Samuel rejser sig op. Han vil hen til døren, men han bliver presset bagud af de mange mennesker. Han hiver efter vejret. Det er, som om al luft i bussen er brugt op. Samuels hjerte hamrer som en knytnæve inde i brystet. Han kan ikke se Filemont. Han mærker presset fra alle de fremmede kroppe. Han vender ansigtet opad og gisper. Om lidt begynder vandet at stige op om benene på dem. Snart vil det dække ham og de andre. Han hiver efter vejret og mærker benene forsvinde under sig. Det næste, Samuel ser, er Filemonts ansigt, der svæver over ham. Han ligger på fortovet. Ved siden af holder bussen med dørene åbne.

7

9788763606172_indhold.indd 7

19/02/2018 10.04


9788763606172_indhold.indd 8

19/02/2018 10.04


9788763606172_indhold.indd 9

19/02/2018 10.04


”Hallo, Sami! Er du der? Er du OK?” spørger Filemont og klapper ham på kinden. ”Hvad sker der med dig?” Samuel sætter sig forvirret op. ”Han er OK,” råber en stemme inde i bussen til chaufføren. Det går op for Samuel, at alle i bussen stirrer ud på ham. Så lukker dørene, og bussen maser sig videre i trafikken. ”Du er ikke vild med busser, hva’?” siger Filemont. ”Nej.” Samuel rejser sig op. Hans ben føles usikre. Aldrig mere køre i bus. Aldrig mere være lukket inde, lover han sig selv og følger efter Filemont hen mod sprogskolen.

10

9788763606172_indhold.indd 10

19/02/2018 10.04


Ordforråd Find udtrykkene i kapitlet, og tal om, hvad de betyder. Måske er der flere udtryk i kapitlet, I ikke forstår? s. 5 Det er spild af energi. s. 5 At være i god form. s. 5 At spærre øjnene op. s. 5 Hold da op (du er hurtig). s. 6 Arbejde er nøglen til alting. s. 7 At hive efter vejret. s. 7 Hjertet hamrer som en knytnæve. s. 7 At mærke benene forsvinde under sig. s. 10 Hans ben føles usikre. s. 10 At være lukket inde.

Læseforståelse 1. Hvor kommer Samuel fra? 2. Hvad er Samuel god til i Danmark? 3. Hvad var han god til i sit hjemland? 4. Hvad gør Samuel for at være i god form? 5. Hvor mødte Samuel og Filemont hinanden første gang? 6. Hvor boede Samuel og Filemont før? 7. Hvad drømmer Samuel om? 8. Hvad sker der med Samuel i bussen? Beskriv, hvad han oplever. 11

9788763606172_indhold.indd 11

19/02/2018 10.04


Diskussion 1. Hvad mener I om udsagnet: ”I Danmark er det næsten lige så

vigtigt at være i god form som at have et arbejde.” Er I enige?

Hvorfor/hvorfor ikke?

2. Hvorfor tror I, Samuel bliver glad, når nogen spørger, hvor

hurtigt han løber?

3. I Eritrea forstod ingen, hvorfor Samuel løb. Hvorfor forstod de

det ikke?

4. Er det vigtigt at være i god form/dyrke motion i dit hjemland? 5. Hvorfor tror I, Samuel bliver dårlig i bussen?

12

9788763606172_indhold.indd 12

19/02/2018 10.04


9788763606172_indhold.indd 1

19/02/2018 10.04


ANNEMETTE GRAVGAARD LARSEN

Samuel er en ung mand, som efter en dramatisk flugt fra Eritrea forsøger at finde fodfæste i sit nye liv i Danmark. Samuel er lykkelig, da han endelig får et rigtigt job, men alt går ikke som ventet, og snart må han håndtere både en spirende forelskelse, en voldsom oplevelse og traumer fra flugten. Efter hvert kapitel følger læseforståelsesspørgsmål og diskussionsspørgsmål, ligesom der er mulighed for at arbejde med udvalgte sproglige udtryk. Samuels historie henvender sig til sprogskolernes DU2 modul 3-6, DU3 modul 2-4 samt alle steder, hvor der undervises i dansk og dansk som andetsprog: VUC, efterskoler og højskoler.

SAMUELS HISTORIE ALFABETA www.alfabetaforlag.dk

9788763606172_omslag.indd 1

19/02/2018 09.53