Pjæk - og lidt mere

Pjæk – og lidt mere er et FVU-materiale, der giver kursisten gode strategier til læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

De utraditionelle, interessante og sjove emner bidrager til et bredt og nuanceret ordforråd: • • • • • •

Sprog Tattoo Cykelkultur Genbrug Pjæk Rygning

Pjæk – og lidt mere er en grundbog til FVU trin 3 og er det tredje materiale i Alfabetas FVU-serie, som består af: • Kaffe – og lidt mere til trin 1 • Løgn – og lidt mere til trin 2 • Pjæk – og lidt mere til trin 3

9788763606035_omslag.indd 1

22/01/2018 13.32

Pjæk – og lidt mere Carina Bagge og Anna Soele Zachau Johansson © 2018 Alfabeta, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.

Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Helene Deden og Dea Emilia Beck Grafisk tilrettelægning, omslag og indhold: Jakob Brandt-Pedersen Vignetter: Jakob Brandt-Pedersen Tryk: Balto Print 1. udgave, 1. oplag 2018 ISBN: 978-87-636-0603-5 www.alfabetaforlag.dk www.alfabetadigital.dk Kildehenvisninger bagerst i bogen.

Forlaget har gjort sig den størst mulige indsats for at skaffe tilladelser til alle anvendte tekster. Det er dog ikke i alle tilfælde lykkedes at finde indehaveren af ophavsretten. Dersom nogen har krav at gøre gældende i denne sammenhæng, bedes de rette henvendelse til forlaget.

9788763606035_indhold.indd 2

22/01/2018 13.54

INDHOLDSFORTEGNELSE Sprog................................................................................................. 5 Tattoo.............................................................................................. 21 Cykel............................................................................................... 35 Med

mere Pjæk........................................................................................ 54 Genbrug.................................................................................. 62 Gravid ryger............................................................................ 70

Teksttyper

Teksttyper og tekstgenrer........................................................ 76

Kommentar/læserbrev............................................................. 77

Klagebreve.............................................................................. 81

Formelt skriftligt sprog............................................................. 82 Orddannelse

Orddannelse – morfemer........................................................ 86 Lyd.................................................................................................... 89 Endnu mere

Adjektiver................................................................................ 96

Kommatering – basisregler..................................................... 99

Statistikker............................................................................... 99 Facitlister til diktaterne..........................................................101

9788763606035_indhold.indd 3

24/01/2018 09.48

Forord

Oversigt over undervisningselementer (FVU trin 3)

Pjæk – og lidt mere henvender sig til andetsprogede kursister, der deltager i undervisningen på FVU-læsning trin 3, hvor formålet er, at deltageren udvikler sit mundtlige ordkendskab og tilegner sig færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Morfemer • Afledning af rodmorfemer • Danske præfikser (forstavelser) • Danske suffikser (afledningsendelser)

Ordforrådet har en altafgørende betydning for læsekompetencen, og i materialet lægges derfor stor vægt på arbejdet med og opbygningen af et ordforråd, både med hensyn til at opnå et bredere og mere nuanceret ordforråd.

Der anbefales at arbejde med førlæsestrategier, inden teksterne læses, ved fx at aktivere kursisternes baggrundsviden og lade dem overveje tekstens opbygning og forfatterens hensigt med teksten. Teksterne er af varierende sværhedsgrad, hvilket kan give underviseren en mulighed for at arbejde med dem på forskellige niveauer.

Der er varierende opgaver inden for områderne læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Der er ingen progression i materialet, dels for at kunne tage det emne op, der fanger kursisternes interesse, og dels for at kunne vælge den disciplin, som kursisterne har behov for at træne.

Opgaverne på hjemmesiden www.alfabetadigital.dk er tænkt som hjemmearbejde eller som ekstra arbejde til de kursister, der har en hurtigere progression eller har brug for repetition.

Stavning • Stærkt uregelmæssige ord (brug af det morfematiske princip) • Lydfølgeregler Læse/forstå • Forskellige tekster (artikler, kommentarer, skemaer, brugsanvisninger, breve osv.)

• Læseteknikker Skriftlig fremstilling • Udfylde skemaer • Skrive forskellige tekster (fx læserbrev, klagebrev) Prøvekrav på trin 3 • Diktat: morfologiske stavemønstre • Tekst som cloze: syntaktisk/grammatisk viden • Tekstlæsning: forskellige teksttyper med tilhørende forståelsesspørgsmål • Skriftlig fremstilling: udfylde skema og skrive en sammenhængende tekst

Det må understreges, at Pjæk – og lidt mere er en grundbog, som ikke kan stå alene. Således bør man inddrage tekster og skrift fra hverdagen, relevante grammatikøvelser, lydmateriale osv. som supplement til bogen.

4

9788763606035_indhold.indd 4

24/01/2018 09.48

SPROG

9788763606035_indhold.indd 5

24/01/2018 09.48

Sprog

ORDCHEF ord sb., -et, ord, -ene; komme til orde, tage ordet

almindelig -> urnordisk *alamanniralika – ’fælles for alle mennesker’

En af Anita Ågerup Jervelunds arbejdsopgaver er at vurdere, hvor holdbart et ord er. Hun er redaktør af den danske retskrivningsordbog og kan indstille ord, der holder, til optagelse i Retskrivningsordbogen – og det er den, som afgør, hvordan du skal stave. Hendes eget favorit­ ord er på 18 bogstaver.

Hvornår er et ord et ord?

Et ord kommer med i Retskrivnings­ ordbogen, når det har været brugt noget tid, og er blevet et almindeligt ord i sproget. En del slangord er populære i noget tid og forsvinder så igen, så det er også en vurdering af, hvor holdbare ordene er.

Retskrivningsordbogen skal dække det almindelige ordforråd, så helt bevidst er der ikke så mange fagord eller slangord med.

Hvornår er et ord for gammelt?

Den første retskrivningsordbog udgivet af Sprognævnet er fra 1955, og mange af de ord, der kom med dengang, er der stadig i dag. Man gennemgår ikke bogen fra A til Å, hver gang der kommer en ny. Det blev senest gjort i udgaven fra 1986, men vi er faktisk i gang med en hovedrengøring nu, så i den næste retskrivningsordbog vil mange af de gammeldags ord og udtryk være taget ud.

Vi får mange nye ord fra især engelsk, men hvornår bliver et ord dansk?

De engelske ord beholder som regel den fremmede stavemåde, men de får meget hurtigt dansk bøjning, og så er de faktisk danske. Når ord fra andre sprog bliver brugt normalt i en

sætning og følger den danske struktur, er det dansk – eller i hvert fald et fremmedord i dansk.

chef sb., -en, -erne; i sms fx chefforhold chefstol

Kan vi lære noget fra Norge, hvor ord jo konsekvent staves, som man siger dem?

Det har vi sådan set forsøgt, og det er ikke gået særlig godt. Vi har fundet ud af, at der på det punkt er en kulturel forskel mellem Danmark og Norge. Vi har forsøgt os med forskellige ord. ’Cognac’ har fx været stavet ’konjak’, ’café’ har været stavet med K osv., men der er ingen, der vil bruge det, så vi har taget mange af de fordanskede former ud igen.

Hedder det så ’yoghurt’ eller ’jogurt’?

Sådan som det er nu, er begge stavemåder korrekte. Jogurt er en fordansket stavemåde, men i den næste retskrivningsordbog fjerner vi ’jogurt’. Grunden er, at folk simpelthen ikke har taget den danske stavemåde til sig. Nu har den været i ordbogen siden 1986, så den har fået chancen.

Hvad er dit favoritord?

Ja, det er altså lidt et nørdet ord, men jeg kan godt lide ordet fagfællebedømmelse. Det er en rigtig god dansk udgave af et svært engelsk udtryk. På engelsk hedder det ’peer review’. Ordet er både svært at stave, udtale og bøje. Og det ord har Sprognævnet selv været med til at få frem.

peer review = fagfællebedømmelse, dvs. forskning behandles af fagfæller

Hvad er dit hadeord?

Mit hadeord er ’ejerskab’ i forbindelser som fx ’tage ejerskab’ og ’føle

6

9788763606035_indhold.indd 6

22/01/2018 13.54

Sprog

ejerskab’. Ordet bruges i mange forskellige sammenhænge, og indimellem er det uklart, hvad det betyder. Det er den uklarhed, jeg ikke kan lide.

Kan du løfte sløret for nogen ændringer i den næste retskrivningsordbog?

Folk vil hellere have én rigtig måde at stave et ord på, så der vil være færre ord, der kan staves på to måder. Des-

uden er der en række af de ord, der ender på -ium, der arbejdes med. Vi vil gerne have lavet det, så man også kan skrive det med -ie, fordi de ord i talesproget ofte udtales med -ie, så det virker helt forkert, at man skal skrive -ium. Det gælder ord som fx ’gymnasium’, ’akvarium’, ’ministerium’ og ’studium’ Frederik Nørby Ud & Se

Læseforståelse 1. Hvornår er et ord et ord?

2. Hvornår bliver et fremmedord til et dansk ord?

Kan du give nogle eksempler?

3. Artiklen nævner, at suffikset –ium er problematisk. Hvorfor, og er det stadig problematisk?

Tjek med DDO eller Retskrivningsordbogen.

4. Hvad er Anita Ågerups stillingsbetegnelse, og hvad laver hun?

5. Hvad er hendes favoritord, og hvad betyder det?

6. Tidligere har det været muligt at stave yoghurt, som det lyder – jogurt. Den samme mulighed har vi haft med ordet mayonnaise, altså at stave det, som det lyder. Hvordan synes du, det lyder? Prøv at stave det sådan, som du synes, det lyder.

Ordkendskab Sammensatte ord. Følgende ord består af flere rodmorfemer. Arbejd parvis med at finde rodmorfemerne, og forklar for hinanden, hvad de betyder, og hvad det sammensatte ord betyder.

•

retskrivningsordbogen

•

arbejdsopgave

•

favoritord

•

slangord

•

hadeord

•

gammeldags

•

gennemgår

•

stavemåde

•

fagfællebedømmelse

OM DET DANSKE SPROG ”…de nedlader sig ikke til at tale som andre, men presser ordene foran, som om de vil hoste, og ser ud til dels med vilje at vende ordene rundt nede i halsen, før de kommer ud af munden, dels at misforme munden, når de taler, vrider ordene frem og tilbage og rynker på næsen, så de trækker overlæben til venstre side og underlæben til den højre side i den tro, at det ’ser godt ud’.”

– ærkebiskop Hemming Gadh, ca. 1510

7

9788763606035_indhold.indd 7

22/01/2018 13.54

TAT TOO

9788763606035_indhold.indd 21

22/01/2018 13.54

Tattoo

HUDEN SOM KANVAS Henning Jørgensen er anerkendt i internationale tatovørkredse for sine kunstværker på menneskekroppe. Tre gange i træk er han blevet kåret som årets tatovør på den største tatoveringskongres i verden, der afholdes hvert år i Seattle.

Hvorfor tatovør?

Jeg har været besat af tatoveringer, siden jeg var 10-12 år og fik en fuld tatovør til at lave en tatovering, selvom jeg ikke var gammel nok.

I samme periode begyndte jeg at designe tatoveringer for mine jævnaldrende venner. Hvis jeg kunne overtale en tatovør, jeg var jo ikke gammel nok, fik jeg selv en tatovering i belønning. Senere begyndte jeg at hænge ud i Istedgade, fik lavet større tatoveringer og kom i lære. Det sagde mig ikke noget at gå i byen, jeg ville bare være i tatovørbiksen til langt ud på natten.

Hvad er dit forhold til de tatoveringer, du selv har?

Jeg har jo krims-krams-arme, en lille fisk der, en påfugl her og pludselig en skorpion, men du har ingen idé om, hvad der foregår. Det blev lavet i min tid på Istedgade, og det er lige præcis sådan, man ikke skal gribe det an. Det hænger jo ikke sammen. Det vidste jeg ikke, og det vidste ham, der lavede de tatoveringer, åbenbart heller ikke – og kunne ikke råde mig. Det har helt klart lært mig, at sådan skal man ikke gøre det.

Hvordan var det første gang at stikke nålen i en anden?

Første gang var jeg bange og usikker. Men nu er det ligesom med andre kunstformer, du er stresset og bruger enormt meget tid på at planlægge den mindste detalje.

Den værste tid er, når du kreerer tatoveringen og skal have nøjagtig det frem, som du selv og kunden ønsker.

Belønningen kommer, når kunden efter flere måneders og til tider års arbejde står som et stort maleri og er stolt og glad. En stolthed, der især kommer til udtryk, når de oplever, at folk på tatoveringskongresser flår tøjet af dem, som om de var rockstjerner.

Hvordan har du det med, at der ikke er nogen fortrydelsesret?

I takt med min erfaring er jeg blevet en menneskekender, der i løbet af to sekunder kan se, om kunden kan bære

den tatovering, de ønsker. Det værste, der kan ske, er, at en kunde prøver at overtale mig til noget, som de senere kommer til at fortryde. Jeg kan jo med det samme spotte, at det ikke giver nogen mening. Hvis der kommer en og dikterer for meget, så siger jeg stop. For selvfølgelig har jeg ret, der er ikke mange ting, jeg har ret i, men her ved jeg, hvad jeg snakker om. At jeg har et godt ry, skyldes også, at jeg en gang imellem nægter.

Er der noget, du aldrig ville lave?

Hagekors eller white power-symboler. Det skal være en fornøjelse at lave. Der er en masse, som jeg ikke synes er pænt, men der er mange forskellige stilarter, og det skal der også være, for folk er for­skellige. Det vigtigste er, at det bliver udført rigtig, og at der er styr på hygiejnen.

Hvad er dit drømmekanvas?

Kronprins Frederik. Han har nogle i forvejen, men ikke i den størrelse, jeg laver. Det ville være meget blæret at have ham på kundelisten. Men det er ikke så vigtigt, hvem det er, snarere at det er nogle fede og dejlige mennesker, og at vi sammen kan finde ud af at lave et fælles projekt. Man kommer tæt ind på livet af hinanden, med nogle taler man om alvorlige emner, og andre gange hygger man, og til sidst kommer forløsningen, når arbejdet bliver færdigt.

Maren Urban Swart Ud & Se

22

9788763606035_indhold.indd 22

22/01/2018 13.54

Tattoo

Læseforståelse 1. Hvad er der sket flere gange for Henning Jørgensen i Seattle?

Præfikser Match præfiks og rodmorfem. an sikker

2. Hvorfor gik han ikke i byen som ung?

u går

3. Er han stolt over de tatoveringer, han selv fik som ung?

fore erkender

4. Hvem river tøjet af hvem til kongresserne?

5. Hvad synes han er det sværeste, når han skal i gang med en ny tatovering?

Find 3 ord med præfikser •

____________________________________________

7. Bestemmer kunden altid, hvad han/hun vil have tato­ veret?

•

____________________________________________

8. Hvem vil han gerne kunne prale med at have tatoveret?

•

____________________________________________

6. I hvilke situationer vil han sige stop?

9. Marker i teksten, hvor han fortæller om kundekontakten.

God som dårlig!

Ordkendskab

Suffikser Suffikset –ør betegner en person med bestemt uddannelse eller arbejde, fx en tatovør.

Find mindst 5 andre stillingsbetegnelser, der også ender på –ør.

Sammensatte ord Det første rodmorfem mangler i disse sammensatte ord.

Find det manglende rodmorfem i teksten “Huden som kanvas”.

•

____________________________________________

•

____________________________________________

_________________________________________ kanvas

•

____________________________________________

_________________________________________ ret

•

____________________________________________

•

____________________________________________

_________________________________________ kroppe _________________________________________ biks ________________________________________ stjerner _________________________________________ kredse

Match rodmorfem og suffiks

_________________________________________ listen

nøj eri

________________________________________ kongres

åben lig

_________________________________________ arter

aldr agtig

_________________________________________ værker

stør(r) bar mal ende alvor ing tatover else

23

9788763606035_indhold.indd 23

22/01/2018 13.54

Tattoo

Læseteknik Læs teksten, og indsæt de uregelmæssige adjektiver fra boksen de rigtige steder. Se s. 96 om adjektiver. veludstyret

dekorerede detaljerede

velbeskyttet

bevarede

komplicerede

mumificerede

2.500 ÅR GAMLE TATOVERINGER FUNDET PÅ MUMIE Permafrost har sikret en unik bevaring af tatoveringerne på en mumie, som måske har været en sibirisk prinsesse. Det er et helt utroligt niveau af tatoveringskunst, siger russisk arkæolog.

Det kommer måske ikke som en overraskelse, at

Kvinden tilhørte det uddøde Pazyryk-folk i Sibirien og

tatoveringer ikke er en ny opfindelse. Men arkæologer

var mellem 25 og 28 år, da hun døde for cirka 2.500 år

tabte alligevel kæberne, da de fandt en sibirisk mumie

siden. Hun blev fundet i en meget _______________

med tatoveringer på et niveau, som selv moderne

grav sammen med seks heste og tilhørende seletøj,

teknikker ville have svært ved at leve op til.

et måltid bestående af fåre- og hestekød og smukke klædningsgenstande af filt, træ, bronze og guld.

Den _______________ krop tilhørende en sibirisk, adelig kvinde, som levede for 2.500 år siden, er for nylig blevet

To mænd blev fundet i jorden i nærheden af kvinden og

bragt tilbage til sit oprindelige fundsted i Altaj-republikken

kan have været krigere fra samme periode.

i Sibirien. I den forbindelse har arkæologer og andre

Mændene var ligeledes _______________ med lignende

videnskabsfolk ved Arkæologisk og Etnografisk Institut i

tatoveringer af mytiske dyr på store dele af kroppen.

Sibirien frigivet en række billeder af kvinden. Billederne

»Sammenlignet med tatoveringer fundet af arkæologer

viser blandt andet, at kvinden, som meget vel kan have

rundt omkring i verden er dem, som vi har fundet på

været prinsesse, bar meget smukt udførte tatoveringer af

Pazyryk-folket, de mest _______________ og samtidig

fantasidyr på skuldre, arme og hænder.

de smukkeste,« siger Natalia Polosmak.

De smukkeste tatoveringer i verden

Tatoveringer viste status

»Det er et helt utroligt niveau af tatoveringskunst,« siger

Det er takket være en meget omhyggelig mumificering

den russiske arkæolog Natalia Polosmak, som opdagede

en meget _______________ grav og ikke mindst

mumiegraven på en arkæologisk ekspedition i 1993.

permafrost, at de kunstneriske Pazyryk-mumier er så godt _______________ i dag.

24

9788763606035_indhold.indd 24

22/01/2018 13.54

CYKEL

35 9788763606035_indhold.indd 35

22/01/2018 13.54

Cykel

SÅ TAGER VI CYKLERNE FREM! KLEM CYKLERNE SAMMEN I SOL, REGN OG MODVIND På landsplan er særligt de yngre ligeglad med vejret. 41 procent af de 18til 34-årige cykler uanset vejret, mens det kun er 29 procent af de 35- til 55-årige og 16 procent i alderen 56 år og derover.

Københavnere cykler i alt slags vejr. 40 procent af cyklisterne i hovedstaden erklærer sig enig eller meget enig i, at de cykler i alle vejrforhold. Kun 20 procent af resten af Sjælland gør det samme.

Du kan parkere syv cykler på samme plads som én bil.

HVEM HUSKER CYKELHJELMEN? Børn er bedst til at køre med hjelm. 88 procent af børn i alderen 6 til 9 år kører med hjelm, mens det blandt de 10- til 12-årige er 64 procent og 31 procent af børn over 12 år.

Hvis alle brugte cykelhjelm, ville mellem 5 og 10 cyklister redde livet hvert år, og 800 ville undgå alvorlige hovedskader.

HÅNDEN OP OG MOBILEN NED

De voksne halter stadig bagefter. Kun 28 procent i alderen 26 til 60 år kører med cykelhjelm. Et tal, der dog er steget fra blot 6 procent i 2004.

Lad mobilen blive i tasken, hvis du ikke vil have en bøde. Det koster 1.000 kroner at tale i håndholdt mobiltelefon, mens du kører på cykel.

Det er lovpligtigt at give stoptegn, når du standser eller hurtigt nedbringer hastigheden. Så op med armen.

Kør med begrænset gods på cyklen. Du må ikke have ting på din cykel, som er mere end tre meter langt eller en meter bredt.

Bliver din cykel stjålet, skal du anmelde tyveriet på borger.dk

GRÆSK TO-RING Ordet cykel er en forkortelse af det oprindelige bicykel, som i 1868 blev hentet fra det engelske bicycle, der har sin oprindelse fra græsk: bi = to og cyklus = ring eller kreds.

36

9788763606035_indhold.indd 36

22/01/2018 13.54

Cykel

JEG ER SÅ GLAD FOR MIN CYKEL Vi cykler mere end de fleste.

Sammen med Holland er Danmark det land i verden, hvor vi transporterer os mest på cykel. I gennemsnit cykler danskere i alderen 10 til 84 år 0,43 cykeltur om dagen, som gennemsnitligt er 3,5 kilometer.

Cykelture udgør i dag 17 procent af alle personture i Danmark og 3,9 procent af transporten i kilometer.

SÅ MANGE HAR EN CYKEL Sådan ser danskernes cykelpark ud: 87 procent har en tohjulet cykel. 2 procent har en elcykel. 1 procent har en ladcykel, Christianiacykel eller lignende. 12 procent har ingen cykel.

Nogle cykler sjældent. Så mange svarer ja til spørgsmålet: ”Jeg har ikke cyklet i den seneste måned”: Midtjylland: 44 procent. Nordjylland: 40 procent. Syddanmark: 35 procent.

Hovedstaden: 22 procent.

CYKL EN FADØL ELLER EN STOR IS En time på cyklen i roligt tempo forbrænder en stor fadøl eller en Magnum-is.

Hver gang du hopper på cyklen, sparer du staten for syv kroner på grund af færre udgifter til sundhedssektoren, transportsektoren og miljøet.

LØBEMASKINEN FRA 1817 Den første cykellignende opfindelse var ’løbemaskinen’, som tyskeren Karl Friedrich Drais von Sauerbronn fremviste i 1817. Det tohjulede køretøj havde dog ingen pedaler, men mindede meget om nutidens løbecykler til små børn.

HJULHJÆLP Salget af el-cykler er steget fra 0,5 procent i 2007 til 4 procent i 2013.

Stine Daugaard Søndagsavisen

37

9788763606035_indhold.indd 37

22/01/2018 13.54

9788763606035_indhold.indd 1

22/01/2018 13.54

Pjæk – og lidt mere er et FVU-materiale, der giver kursisten gode strategier til læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

De utraditionelle, interessante og sjove emner bidrager til et bredt og nuanceret ordforråd: • • • • • •

Sprog Tattoo Cykelkultur Genbrug Pjæk Rygning

Pjæk – og lidt mere er en grundbog til FVU trin 3 og er det tredje materiale i Alfabetas FVU-serie, som består af: • Kaffe – og lidt mere til trin 1 • Løgn – og lidt mere til trin 2 • Pjæk – og lidt mere til trin 3

9788763606035_omslag.indd 1

22/01/2018 13.32