Nødbolig eller lysthus

Målrettet pleje i stedet for farlig medicin Fem kommuner (Faxe, Greve, Hedensted, København og Næstved) er blevet udvalgt af Sundhedsstyrelsen til at afprøve en ny model for målrettet pleje af beboere, som mistrives og både har demens og adfærdsmæssige og psykiske problemer (BPSD). Modellen er inspireret af erfaringer fra Sverige, som har opnået gode resultater. Med et it-værktøj til registrering af symptomer på mistrivsel kan medarbejderne målrette beboernes pleje og forebygge nye symptomer.

Et nyt australsk forskningsprojekt har vist, at antipsykotisk behandling af plejehjemsbeboere i vidt omfang kan erstattes af personcentreret pleje på grundlag af individuelle plejeplaner(44).

Det sygeplejefaglige personale på de involverede plejecentre blev undervist i, hvordan psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser kunne håndteres udelukkende ved hjælp af personcentrerede metoder. Efterfølgende underviste sygeplejerskerne deres kolleger på plejecentrene i disse metoder. Projektet betød, at de fleste beboere kunne trappes ud af medicinen.

Forbruget af antipsykotisk medicin til demente beboere er generelt faldende(37), men en del får det stadig trods svære bivirkninger i form af parkinsonisme, sløvhed, bevidsthedssvækkelse og risiko for død. Medicinen bør kun gives kortvarigt og kan i mange tilfælde erstattes af personcentreret demensomsorg, som det fx sker på det lille demensplejehjem, Dagmarsminde, i Gribskov Kommune.

Multisyge beboere og faste læger De fleste beboere er ”multisyge” med flere forskellige sygdomme, som kræver sygeplejefaglige kompetencer. 30-60 pct. af medarbejderne på danske plejehjem er korttidsuddannede SOSU-hjælpere(45). Med den sygdomsprofil, beboerne har i dag, er der brug for at videreuddanne hjælperne til assistenter, hvad nogle kommuner også er gået i gang med.

146