Fremtidsstudiet 2015 by Ældre Sagen

ALDER INGEN HINDRING Fremtidsstudiet 2015: Et studie af livet, forventningerne og Ă¸nskerne til fremtiden blandt danskere mellem 50 og 89 ĂĽr

FREMTIDSSTUDIET 2015 Udgivet af Ældre Sagen November 2016 Tlf. 33 96 86 86 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk Tekst: Ann-Sophie Borgermann, analysekonsulent, og Anna Sophie Debel, økonom Redaktør: Ann-Sophie Borgermann, analysekonsulent Ansvarshavende: Michael Teit Nielsen, underdirektør

Design og ombrydning: GrafikDesign/Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Toptryk Grafisk 1. oplag: 2.500 stk. november 2016 ISBN 978-87-89084-68-8 Angiv venligst kilde, hvis der citeres fra bogen

541-658 Svanemærket tryksag

Indhold Forord 1 Om Fremtidsstudiet 2015 2 Livskvalitet – Lykken lever 3 Alder – Vi føler os yngre, end vi er 4 Helbred og sundhed – De fleste har et godt helbred 5 Bolig – Den trygge base 6 Det sociale netværk – Familien og vennerne 7 Hverdagshjælp – Generationerne gør meget for hinanden 8 Økonomisk hjælp – Generationerne hjælper gerne med penge 9 Ensomhed – Op mod 120.000 ensomme mellem 50 og 89 år 10 Arbejdsmarkedet – Flere år i arbejde 11 Forskelsbehandling pga. alder – Når alder gør en forskel 12 Ny teknologi – I hælene på teknologien 13 Økonomi – Kommende pensionister er økonomiske pessimister 14 Frivillighed – Interessen driver værket 15 Hjemmehjælp – Kommunen er den foretrukne leverandør 16 Værdighed – En værdig behandling 17 Velfærd – Stor opbakning til velfærdsstaten 18 Arv – Hver anden planlægger at efterlade en arv

4 7 13 25 31 41 49 59 67 75 81 89 95 103 109 117 125 130 145

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Forord Et flertal af danskerne mellem 50 og 89 år mener, at vel færdsstaten enten skal udbygges, eller at den nuværen de balance skal opretholdes. Det er blot ét af de mange spændende resultater i vores Fremtidsstudie 2015, som jeg har hæftet mig ved. Et andet er, at mere end hver fjer de sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og ple je, de måtte få brug for i fremtiden. Det er tankevækken de. Med Fremtidsstudiet 2015 tager vi i Ældre Sagen tempe raturen på nuværende og kommende ældre – både dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem, der er gået på pen sion; det mindretal, der modtager hjemmehjælp, og det flertal, der ikke gør. Fremtidsstudiet er en opfølgning på Fremtidsstudiet fra 2010 – og det femte store studie af nuværende og kommende ældre, som Ældre Sagen gen nemfører. Fremtidsstudiet 2015, der bygger på interview med 4.000 danskere mellem 50 og 89 år, viser, at livet efter de 50 år

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

for mange er langt bedre end sit rygte. Livstilfredsheden er høj, selv når man kommer langt op i alderen, og et stort flertal oplever, at livet er fuldt af muligheder. Det er glædeligt. Men det er ikke alle, for hvem livet er en ubesværet dans på roser. Ifølge Fremtidsstudiet har hver femte mellem 50 og 89 år et mindre godt eller dårligt selvvurderet hel bred. Omkring 120.000 danskere er ensomme. Hver tred je af dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarked et, ville godt være fortsat længere – men mere end halv delen af dem har været nødsaget til at stoppe pga. hel bredet. Og op mod hver tredje mellem 80 og 89 år mod tager hjemmehjælp. I Ældre Sagen arbejder vi for, at flest muligt kan leve et godt og langt liv. Vi støtter, forsvarer og beskytter ældre, der er svækkede eller under pres. I en tid præget af ned skæringer i den offentlige sektor og udsigt til stigende pensionsalder er der grund til at holde et særligt vågent

øje med udviklingen. Vi arbejder for et rummeligt ar bejdsmarked med gode vilkår for såvel seniorer som for mennesker med helbredsproblemer eller andre særlige behov. Sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed har vi et mål om at halvere antallet af ensomme danske re inden 2020. Vi arbejder for, at svækkede ældre, der er afhængige af hjælp, får en værdig pleje og omsorg. For bare at nævne et par eksempler. Ældre Sagens Fremtidsstudie har for mig altid stået som noget af en kronjuvel i dokumentationen af ældres til værelse, ressourcer og behov. Studiet bugner af værdi fuld viden. Viden om den ældre del af befolkningen – om livet, forventningerne og ønskerne til fremtiden og om holdninger på centrale velfærdsspørgsmål. Viden, der kan gøre samfundet klogere på, hvor vi er på vej hen. Og viden, vi i Ældre Sagen har kunnet bruge til at udvikle vores forening og organisation.

Jeg er glad for endnu en gang at kunne løfte sløret for, at det for flertallet af danskerne slet ikke er så tosset at passere de 50 år – og samtidig give stof til eftertanke, når det handler om, hvordan vi ønsker at indrette fremtidens velfærdssamfund. Denne sammenfatning af resultater er baseret på analy ser af tallene, udført af mange af medarbejderne i Ældre Sagens sekretariat. Først og fremmest vil jeg dog frem hæve Ann-Sophie Borgermann, der som projektleder har haft et stort ansvar og derfor skal takkes for en flot sty ring af forløbet.

Bjarne Hastrup adm. direktør i Ældre Sagen ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Fremtidsstudiet giver et billede af nuværende og kommende ældres liv og hverdag Mere end 4.000 danskere mellem 50 og 89 år har i 2015 svaret på en række spørgsmål om bl.a. boligforhold, livskvalitet, sociale netværk, frivillighed og holdninger til velfærdssamfundet Fremtidsstudiet 2015 er en opfølgning på Fremtidsstudiet fra 2010. Det giver bl.a. mulighed for at se, om der er forskelle i svarene over tid

OM FREMTIDSSTUDIET 2015

KAPITEL 1

Om Fremtidsstudiet 2015 Med Fremtidsstudiet ønsker vi i Ældre Sagen at tegne et billede af nuværende og kommende ældres liv og hver dag. Hvilke ressourcer og behov har de, og hvad er deres ønsker og forventninger til fremtiden?

-- Hvilket billede tegner sig i 2015: Hvad svarer dan

4.000 danskere mellem 50 og 89 år har i 2015 besvaret en lang række spørgsmål om bl.a. boligforhold, livskvalitet, helbred og sundhed, socialt netværk, arbejdsmarked, fri villighed, økonomi og holdninger til vores velfærdssam fund.

-- Er der forskel på generationer: Hvordan ser svarene

skerne mellem 50 og 89 år i 2015, og er der forskel på, hvad mænd og kvinder og forskellige aldersgrup per svarer?

fra en bestemt aldersgruppe, fx de 50-54-årige, ud i 2015 sammenlignet med, hvad de 50-54-årige svare de i 2010? -- Svarer man anderledes, når man bliver ældre: Hvad

Fremtidsstudiet er et forløbsstudie, der har til hensigt at følge de samme personer over tid. På den måde bliver det muligt at se, hvordan deres livssituation udvikler sig, og om deres forventninger til fremtiden viser sig at holde stik. Med Fremtidsstudiet har vi mulighed for at under søge følgende:

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

svarer de interviewpersoner, der både har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i 2010 og 2015, og som i 2015 altså er blevet fem år ældre? Fokus i denne bog er på resultaterne for 2015 og på ud viklingen fra 2010 til 2015, dvs. de to første punkter oven for. Fokus er altså ikke på, hvordan det er gået de inter viewpersoner, der både har deltaget i undersøgelsen i 2010 og 2015, dvs. det tredje punkt ovenfor.

En opfølgning på Fremtidsstudiet 2010 Fremtidsstudiet 2015 er en opfølgning på Fremtids studiet 2010. Her blev 4.000 danskere i alderen 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år interviewet af Danmarks Statistik via web og telefon. Vi tilpasser løbende spørgsmålene i Fremtidsstudiet til samfundsudviklingen. Det er derfor ikke alle spørgsmål, der gentages fra måling til måling. Nogle spørgsmål fra 2010 er udgået i 2015; andre spørgsmål er kommet til. Det gælder fx spørgsmål om ensomhed, livstilfredshed, værdighed i relation til ældrepleje og hospitalsbehand ling samt en række velfærdsspørgsmål. Desuden er de fleste spørgsmål vedrørende det sociale netværk helt nye i forhold til 2010.

Sådan har vi målt I stedet for i 2015 udelukkende at følge op på de fire al dersgrupper, der blev undersøgt i 2010 (50-54, 60-64, 7074, 80-84 år), og som i 2015 er blevet fem år ældre, har vi

valgt at interviewe et repræsentativt udsnit af alle dan skere mellem 50 og 89 år, dvs. personer, der er født mel lem 1926 og 1965. Det giver mulighed for at drage kon klusioner om hele den danske befolkning i alderen 5089 år, fordi der ikke som i 2010 vil være ”huller” i data grundlaget, hvor fire aldersgrupper – de 50-54-årige, 60-64-årige, 70-74-årige, 80-84-årige – ikke bliver under søgt i 2015. Det giver os samtidig mulighed for at sam menligne, hvad en given aldersgruppe, fx de 50-54-årige, svarede i 2015, og hvad samme aldersgruppe svarede fem år tidligere i 2010. Endelig giver det mulighed for, at vi kan sammenligne, hvad de interviewpersoner, der deltog i Fremtidsstudiet i 2010, svarer, efter at de i 2015 er ble vet fem år ældre. De 55-59-årige, 65-69-årige, 75-79-årige og 85-89-årige er udtrukket fra stikprøven i Fremtidsstudiet 2010 på en så dan måde, at stikprøven er repræsentativ for aldersgrup perne i 2015. De 50-54-årige, 60-64-årige, 70-74-årige og 80-84-årige er nye interviewpersoner i 2015.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Tabellen nedenfor viser de fire aldersgrupper, der blev undersøgt i 2010, og de i alt otte aldersgrupper mellem 50 og 89 år, der er blevet undersøgt i 2015. De grønne kasser indikerer, at der er tale om den samme stikprøve i 2010 og 2015. Her er aldersgrupperne fra 2010 blot fem år ældre i 2015. De røde kasser viser de fire aldersgrup per i 2015, hvor der er trukket en ny stikprøve.

svarpersoner i hver af de fire undersøgte aldersgrupper. I 2015 er der ca. 500 svarpersoner i hver af de otte under søgte aldersgrupper mellem 50 og 89 år.

Også i 2015 har Danmarks Statistik stået for indsamling af data via web og telefon. I alt 4.135 personer har del taget i spørgeskemaundersøgelsen. I både 2010 og 2015 opererer vi med aldersgrupper, der dækker et femårs interval, eksempelvis 50-54 år. I 2010 var der ca. 1.000

Særlige opmærksomhedspunkter Alle grafer er opgjort i procentandele beregnet på det vægtede antal besvarelser. Procentandelene er angivet i hele procenter. På grund af afrundinger summer andele ne ikke altid til præcis 100 procent.

Gennem opregning og vægtning af data har Danmarks Statistik sikret, at data er så repræsentativt og validt som muligt1.

Stikprøven i Fremtidsstudiet 2010 og 2015

2010 2010 2010 2010

2015

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

1 Du kan læse mere om metoden bag Fremtidsstudiet 2015 her: www.aeldresagen.dk/fts2015

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Resultaterne for Fremtidsstudiet 2015 er som udgangs punkt opgjort for følgende fire aldersgrupper: 50-59-årige, 60-69-årige, 70-79-årige og 80-89-årige. I alt-søjlen refere rer derfor til det vægtede gennemsnit for de 50-89-årige2. Når resultaterne for Fremtidsstudiet 2015 sammenlig nes med resultaterne for Fremtidsstudiet 2010, vedrører sammenligningen de fire aldersgrupper, der blev under søgt i 2010, dvs. de 50-54-årige, 60-64-årige, 70-74-årige og 80-84-årige. Her refererer i alt-søjlen til det vægtede gennemsnit for disse fire aldersgrupper i både 2010 og 2015. Det fremgår af figurerne, hvorvidt det er resultater fra 2015 alene, der præsenteres, eller om det er sammen ligningen af 2010 og 2015. Der er derfor ikke nødvendigvis overensstemmelse mel lem, hvad resultaterne viser, når vi udelukkende ser på svarene fra 2015, og når vi ser på svarene fra 2015 sam menlignet med 2010. Det skyldes, at resultaterne fra 2015 alene og for 2010-2015-sammenligningen er opgjort for forskellige aldersgrupper.

Fremtidsstudiet gennem tiden Ældre Sagens Fremtidsstudie har en lang forhistorie. Det første Fremtidsstudie blev gennemført i 1987 i form af 1.200 personlige interviews blandt et repræsentativt udsnit af danskerne i følgende tre aldersgrupper: 40-44 år, 50-54 år og 60-64 år. Ti år senere – i 1997 – blev studiet gentaget med 907 interviews blandt de personer, der havde deltaget i 1987, og der blev suppleret op med en ny gruppe af 40-44-årige. Dvs. at følgende fire aldersgrupper blev undersøgt i 1997: 40-44 år, 50-54 år, 60-64 år og 70-74 år. Fem år senere – i 2002 – blev det tredje og sidste Fremtidsstudie i den første runde gennemført som en opfølgning på de to forrige. Her blev 1.600 personer interviewet i følgende fire aldersgrupper: 45-49 år, 55-59 år, 65-69 år og 75-79 år. Dataindsamlingen blev gennemført af analyseinstituttet AIM i 1987 og ACNielsen AIM i 1997 og 2002. Alle interviews blev gennemført som personlige interviews ved hjælp af spørgeskema på de interviewedes bopæl.

2 I enkelte tilfælde er aldersopdelingen anderledes, når resultaterne fra 2015 præsenteres. Det gælder fx i Kapitel 11 – Når alder gør en forskel, hvor der skelnes mellem personer over og under 65 år, som er den nuværende folkepensionsalder. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

LIVSKVALITET

KAPITEL 2

LYKKEN LEVER

 Livstilfredsheden er dog markant lavere for hjemmehjælps modtagere, personer med mindre godt eller dårligt selv vurderet helbred og ensomme  Hele 90 pct. mener, at livet er fuldt af muligheder i 2015, hvor det i 2010 var 85 pct.  Familien er den største lykkebringer – og en større lykke bringer i 2015 end i 2010  Helbredet forhindrer især de 80-89-årige i at gøre, hvad de vil – for de 50-59-årige er det mangel på tid og penge

LIVSKVALITET

 Vi er lykkelige! På en skala fra 0 til 10 lander de 50-89-årige på et gennemsnit på 8,3, når det handler om tilfredshed med livet

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

LIVSKVALITET

Lykken lever Verdens lykkeligste Danskerne kåres igen og igen som verdens lykkeligste folkefærd1. Spørger man danskerne, hvor tilfredse de er med deres liv på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’, lander man som regel på et gennemsnit på omkring 8. Og sådan har det faktisk set ud de sidste 40 år2. På linje med andre målinger viser Fremtidsstudiet et gennemsnit på 8,3 for alle mellem 50 og 89 år. Overraskende nok har de tre ældste generationer et gen nemsnit på 8,4 og ser dermed ud til at være mere lykkeli ge end de 50-59-årige, der har et gennemsnit på 8,0. Der er ikke forskel på den gennemsnitlige livstilfredshed for mænd og kvinder.

Lykken lever – og den bliver ikke mindre med alderen (2015) 10 9 8 7

8,0

8,4

8,3

60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt

6 5 4 3 2 1 0

50-59 år

Vi har spurgt de interviewede, hvor tilfredse de alt i alt er med deres liv nu og her på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet. Figuren viser det vægtede gennemsnit for hver aldersgruppe. 1 Se eksempelvis World Happiness Report (2016), Eurobarometer (2012), Gallup World Poll (2011) og European Social Survey (2008). 2 Institut for Lykkeforskning og Danica Pension (2013), ”Der er et yndigt land – en kortlægning af årsa gerne til danskernes lykke”.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ikke alle giver livet topkarakter Bag et pænt gennemsnit gemmer sig dog ofte også et mindretal, for hvem virkeligheden er mere bister. Det er også tilfældet for den gennemsnitlige livstilfredshed, for ikke alle giver livet topkarakter. Ser man eksempelvis på hjemmehjælpsmodtagerne, gruppen af personer med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred og grup pen af ensomme, er livstilfredsheden markant lavere end blandt det store flertal. For de seks pct. af danskerne mellem 50 og 89 år, der iføl ge Fremtidsstudiet er ensomme, er den gennemsnitlige livstilfredshed helt nede på 5,6. For de 94 pct. af dansker ne mellem 50 og 89 år, der ikke er ensomme, er den gen nemsnitlige livstilfredshed på 8,6. På samme måde har de 20 pct., der har et mindre godt eller dårligt helbred, en score på livstilfredshedsskalaen på 6,8, hvor de 80 pct., der har et fremragende, vældig godt eller godt helbred, har en score på 8,6. Og hvor den gennemsnitlige livstil fredshed lander på 7,3 for de seks pct., der modtager hjemmehjælp, er den 8,3 for de resterende 94 pct., der ikke modtager hjemmehjælp3. 3 Se også Kapitel 4 – De fleste har et godt helbred, Kapitel 9 – Op mod 120.000 mellem 50 og 89 år er ensomme og Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Markant lavere livstilfredshed for udvalgte mindretalsgrupper MINDRETALLET

FLERTALLET

Ensomme:

Ikke-ensomme:

5,6

8,6

Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred:

Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred:

6,8

8,6

Hjemmehjælpsmodtagere:

Ikke-hjemmehjælps modtagere:

7,3

8,3

Flere mener, at livet er fuldt af muligheder i 2015 end 2010 50 Pct. 45 40

45 40

35 30 25 20 15 10

5 0

8 3

Passer i høj grad på mig

Passer i nogen grad på mig 2010

Passer i mindre grad på mig

Passer slet ikke på mig

2015

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de føler, at livet er fuldt af muligheder. To pct. har i 2010 svaret ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

Livet er fuldt af muligheder Langt de fleste mener, at livet er fuldt af muligheder – og faktisk flere end i 2010. Op mod hver anden mener i høj grad, at livet er fuldt af muligheder i både 2010 og 2015. Yderligere 45 pct. mener, at det i nogen grad er tilfældet i 2015, hvor det i 2010 var 40 pct. Kun de 80-89-årige oplever ikke i lige så høj grad, at li vet er fuldt af muligheder. Hver femte (20 pct.) i denne aldersgruppe mener, at livet i mindre grad eller slet ikke er fuldt af muligheder, hvor det er omkring hver 10. af de 50-79-årige (10 pct. for de 50-59-årige, ni pct. for de 60-69-årige og 12 pct. for de 70-79-årige). Det hænger alt andet lige sammen med, at helbredet i højere grad be gynder at sætte begrænsninger for den ældste genera tion, hvor hver tredje, ifølge Fremtidsstudiet, modtager hjemmehjælp, mens hver fjerde har et mindre godt el ler dårligt selvvurderet helbred4. Der er ikke forskel på mænd og kvinders oplevelse af, i hvilken grad livet er fuldt af muligheder.

4 Se også Kapitel 4 – De fleste har et godt helbred og Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Familien er nr. 1 på lykkelisten Lykken er familieliv, et godt helbred og friheden til selv at vælge. Faktisk betyder familielivet mere i 2015 end i 2010, mens helbredet betyder en anelse mindre. Resultaterne vidner om, at lykken i høj grad er givet ved de menne sker, vi har omkring os, og et velfungerende helbred, der får os til at føle os uafhængige og ubegrænsede.

Familielivet er den største lykkebringer i 2015 80 Pct.

70 60

72 66

40 40

30 25 25

22 20

10 0

Helbredet Familielivet

Venner

Økonomi 2010

Arbejde Friheden til selv at vælge

Andet

2015

Vi har spurgt de interviewede, hvad de tænker på, hvis de tænker på, hvad der gør dem lykkelige. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. To pct. har i 2010 svaret ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 5054 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hvor familieliv og venner betyder omtrent det samme for alle fire aldersgrupper, er helbredet måske ikke så over raskende i mindre grad en lykkebringer for de 80-89-åri ge end for de tre øvrige aldersgrupper. 52 pct. af de 80-89-årige tænker på helbredet, når de tænker på, hvad der gør dem lykkelige, mens det er mellem 64 og 69 pct. af de 50-79-årige. Igen peger det i retning af, at alderen i højere grad har sat sine spor på helbredet for den ældste aldersgruppe. At mere end hver anden af de 80-89-årige alligevel peger på helbredet som lykkebringer, viser, at både den mentale og fysiske kapacitet er stor, og at de i høj grad accepterer alderens slid på helbredet.

På samme måde betyder friheden til selv at vælge mindre med alderen. Arbejdet bety der selvsagt mest for den yngste aldersgrup pe, hvor flertallet stadig er på arbejdsmar kedet, ligesom økonomi betyder mest for de 50-59-årige og de 60-69-årige, mens den ikke har lige så stor betydning for de 80-89-årige.

Hver anden mellem 80 og 89 år peger på helbredet som en lykkebringer (2015) 80 Pct. 70 60 50

69 64

75 71 70

44 37

30 27

26 27 26

22 21

Familielivet ser ud til at betyde mere for kvin der end for mænd. 75 pct. af kvinderne peger på familielivet som lykkebringer, hvor det er 68 pct. af mændene.

40 34

13 9

Helbredet

Familielivet 50-59 år

Venner 60-69 år

Økonomi 70-79 år

6 2 1 7

Arbejde 80-89 år

4 3 5

Friheden til selv at vælge

Andet

I alt

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Helbredet er i højere grad en forhindring i 2015 end i 2010 50 Pct. 45

35 30 25

28 24

20 18 19

10 5 0

6 Mangel på penge

Mangel på tid Mit helbred 2010

Omsorgsforpligtelser

Andet

Nej

2015

Vi har spurgt de interviewede, om der er nogen forhold, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil. Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Lykkens forhindringer Livet er dog ikke helt uden forhindringer. Spørger man interviewpersonerne, om der er noget, der forhindrer dem i at gøre, hvad de vil, svarer flere bekræftende i 2015 end i 2010. Især helbredet er den udslagsgivende faktor. En ud af fire mener, at helbredet er en forhindring i 2015, hvor det var en ud af fem i 2010. Samtidig er der sket et fald i andelen, der ikke føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil, fra 46 pct. i 2010 til 41 pct. i 2015.

De travle 50’ere Fremtidsstudiet afslører store forskelle på aldersgrup perne, når det handler om hverdagens forhindringer. Ikke så overraskende er det især de 80-89-årige, der fø ler sig forhindret af helbredet. Samtidig er det også den aldersgruppe, hvor flest ikke føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil. Det afspejler alt andet lige, at mange tilpas ser sig og ser mere forsonligt på livets barrierer, når de kommer op i alderen.

De 50-59-årige skiller sig ud fra de tre øvrige aldersgrupper ved i højere grad at føle sig for hindret af forskellige forhold. Mindre end hver tredje føler sig ikke forhindret overhovedet. Til gengæld føler hver tredje sig forhindret af mangel på henholdsvis penge og tid, ligesom hver 10. føler sig forhindret af omsorgsforplig telser. Man kan kalde dem de travle 50’ere. De er stadig aktive på arbejdsmarkedet, de har måske både børn og forældre, som de hjælper i fritiden5 - udover deres egne fritidsaktivite ter, der skal passes. Måske derfor er den gen nemsnitlige livstilfredshed også lidt lavere for de 50-59-årige. Mænd føler sig i højere grad forhindret i at gøre, hvad de vil, pga. mangel på tid end kvin der. 21 pct. af mændene føler, at mangel på tid er en forhindring, hvor det er 15 pct. af kvind erne.

De 50-59-årige føler sig i højere grad forhindret i at gøre, hvad de vil (2015) 60 Pct. 50 48

40 35

33 30 26

22 18

29 25

10 7

30 20

9 3

Mangel på penge

Mangel på tid 50-59 år

Mit helbred 60-69 år

Omsorgsforpligtelser 70-79 år

5 4

Andet

80-89 år

Nej

I alt

5 Se også Kapitel 7 – Generationerne gør meget for hinanden. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Alder ingen hindring Der er ikke meget i Fremtidsstudiet, der peger i ret ning af, at det at blive ældre i sig selv er forbundet med tab af livsindhold og kvalitet i livet. Faktisk er til fredsheden med livet lavere blandt de 50-59-årige end blandt de 80-89-årige, ligesom en større andel i denne aldersgruppe føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil. Fremtidsstudiet viser dog samtidig, at faktorer som et dårligt helbred og ensomhed er forbundet med en mar kant lavere livstilfredshed. Resultaterne afspejler måske mest af alt, at livskvalitet, og hvad man forstår som ”det gode liv”, ikke er en fast størrelse. Opfattelsen af livskvalitet er individuel og kan ændre karakter gennem livet. Eksempelvis kan livskva litet dække over noget forskelligt for en person i 50’erne og en person i 80’erne. Trods skavanker eller sygdom formår de ældre generationer ofte at tilpasse sig mange af de begrænsninger, som alderen kan efterlade sig, og i stedet fokusere på de ting, de kan, og som skaber glæde i livet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

VI FØLER OS YNGRE, END VI ER  Hver anden føler sig yngre end sin alder i både 2010 og 2015  Knap hver 10. føler sig ældre end sin alder – det gælder uanset alder og køn

ALDER

KAPITEL 3

ALDER

Vi føler os yngre, end vi er Flere gode leveår Hvis vi venter længe nok, kommer alderen helt af sig selv. I hvert fald den helt objektive, kronologiske alder, som alene afhænger af tiden, der går. Mere interessant er det derfor at se, hvordan vi rent psykologisk oplever vores al der, og hvordan vores biologiske alder skrider frem, når vores helbredsmæssige tilstand tages med i betragtning.

Vi bliver ældre 84 År

82,5

80,2

80 78

77,5

75,6

76 74

Mennesker, som passer godt på sig selv og lever sundt, har større chancer for at opnå en høj kronologisk alder, uden at kroppen viser alvorlige tegn på aldring. En per son på 60 år kan eksempelvis godt have et helbred, der er lige så godt som de fleste 45-åriges, mens en person på 35 år kan have et helbred som de fleste 50-åriges. Selvom det er umuligt helt at undgå slid, kan vi altså gøre meget selv for at undgå rust i systemet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

78,6

77,9

71,6

72,7

70 68 66

1985

1995 Mænd

Kilde: www.statistikbanken.dk HISB7

2005 Kvinder

2015

Levealderen er stigende, og det samme er heldigvis an Pct. tallet af gode leveår1. På bare 30 år er den gennemsnitlige levealder steget fra 71,6 til 78,6 år i 2015 for mænd og fra 77,5 til 82,5 år for kvinder.

Hver anden føler sig yngre end sin alder i både 2010 og 2015 50 Pct. 45

Vi føler os yngre Fremtidsstudiet viser, at næsten hver anden føler sig yngre end sin kronologiske alder i både 2010 og 2015. De oplever måske, at de kan mere og lever anderledes, end de forestiller sig, at man skal i deres alder. 42 pct. mener i 2015, at deres alder passer godt til dem, hvor det i 2010 var 46 pct. Omvendt er der sket en lille stigning i ande len, der føler sig ældre, fra fem pct. i 2010 til otte pct. i 2015.

42 36

30 25 20 15 12

5 0

4 Jeg føler mig lidt yngre

Jeg føler mig meget yngre

Jeg føler mig lidt ældre 2010

2015

Jeg føler mig meget ældre

Jeg føler, min alder passer godt til mig

Vi har spurgt de interviewede, hvilket af følgende udsagn de synes, passer bedst på dem, når det handler om deres nuværende alder. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 i 2015. To pct. svarede i 2010 ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

1 Se fx European Health and Life Expectancy Information System, EHLEIS, (2014), “Health Expectancy in Denmark – Country Report”. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Knap hver anden mellem 80 og 89 år føler sig yngre end sin alder (2015) 60 Pct. 50 45

40 36

48 41

20 17

10 7

5 6

0 Jeg føler mig lidt yngre

Jeg føler mig meget yngre

50-59 år

Jeg føler mig lidt ældre

60-69 år

70-79 år

2 2 2 1 2

Jeg føler mig meget ældre 80-89 år

Jeg føler, min alder passer godt til mig I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvilket af følgende udsagn de synes, passer bedst på dem, når det handler om deres nuværende alder. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

Op mod hver anden mellem 80 og 89 år føler sig yngre Der er ikke nogen bemærkelsesværdig forskel på alders grupperne, når det handler om at føle sig ældre end sin alder. Til gengæld mener de ældste generationer i høje re grad, at deres alder passer godt til dem, mens de yngre generationer i højere grad føler sig enten lidt eller meget yngre end deres alder. Det hænger givetvis sammen med, at alderen ikke er begyndt at bide på de yngre generati oner endnu, og evt. funktionsnedsættelser er til at over skue. De 80-89-årige kender i højere grad til funktions nedsættelser og sygdom. Når hele 45 pct. i denne alders gruppe alligevel føler sig yngre end deres alder, peger det i retning af, at både den mentale og den fysiske kapacitet er stor. Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinders oplevelse af alder. Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan man ser på sin alder, og hvordan man vurderer sit helbred2. Hele 87 pct. af dem, der føler sig enten meget eller lidt yngre end deres kronologiske alder, har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, mens 13 pct. har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. 2 Se også Kapitel 4 – De fleste har et godt helbred.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Alder er mere en følelse Der var en gang, hvor man var gammel, når man ramte en bestemt alder. Hvor det at være gammel var forbun det med gråt hår, stok, lænestol og strikketøj. Den tid er for længst forbi. I dag er alder mere en flydende størrelse, mere en følelse end et bestemt tal. Mange er aktive langt op i alderen, og pensionisttilværelsen bruges ofte på rej ser, motion og fritidsinteresser. Takket være sund livsstil, motion, indhold i tilværelsen, en god økonomi og et sundhedsvæsen, der kan mere og mere, har alderen fået nye og langt bedre betingelser. For 25 år siden var den ældre patient typisk 70 år og derover. I dag er grænsen rykket til 80 år. Selv blandt de 80-89-åri ge føler 45 pct. sig, ifølge Fremtidsstudiet, yngre end de res alder. Hele synet på alder og hvilken livsstil, der er forbundet med en bestemt alder, har med andre ord ændret sig. Mere end nogensinde er vi bevidste om, at aldring er på virkelig og afhænger af, hvordan man lever, og ikke kun, hvornår man er født.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

DE FLESTE HAR ET GODT HELBRED  Syv ud af 10 frygter sygdom i 2015, hvor det i 2010 var seks ud af 10  Knap hver anden frygter afhængighed af andre i både 2010 og 2015  De 80-89-årige frygter mindst for fremtiden  Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred i både 2010 og 2015  Helbredet vurderes dårligere, jo ældre man er  Mere end hver anden mellem 50 og 89 år er slet ikke begrænset af sit helbred  Hver anden angiver at være fysisk aktiv mindst en halv time hver dag  Personer med et dårligt selvvurderet helbred har en markant lavere livstilfredshed

HELBRED OG SUNDHED

KAPITEL 4

HELBRED OG SUNDHED

De fleste har et godt helbred Hvad kan man ønske sig mere? Helbredet er ofte noget, vi tager for givet, så længe det er godt. Men hvis først helbredet svigter, og vi begynder at føle os begrænset i forhold til det, vi gerne vil, så står det gode helbred ofte øverst på ønskelisten. Et godt helbred er for langt de fleste en af de vigtigste forudsætninger for en god livskvalitet. Et dårligt helbred og de følgevirkninger, det har, er om vendt noget, vi frygter. Faktisk viser Fremtidsstudiet, at sygdom er det, vi frygter mest for vores fremtid. Syv ud af 10 frygter sygdom. Det er en væsentlig stigning i forhold til i 2010, hvor seks ud af 10 frygtede sygdom. Næsten hver anden frygter afhængighed af andre, mens en ud af fem frygter utilstrækkelig pleje. De forhold, vi især fryg ter i fremtiden, relaterer sig altså til vores helbred. Vi øn sker at være raske og rørige og ubegrænsede i vores fysi ske udfoldelsesmuligheder – og vi ønsker mindst af alt at blive syge og afhængige af andres hjælp og pleje.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Flere frygter sygdom i 2015 end i 2010 80 Pct. 70 68 60

50 40

44 45

30 20 18

10 0

22 23

3 4 Ja, Ja, afJa, utilJa, Ja, dårlig sygdom hængighed strækkelig ensomhed økonomi af andre pleje 2010

Ja, andet

Nej

2015

Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold i fremtiden, de især frygter. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. To pct. svarede i 2010 ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

De yngre generationer frygter mest Frygten for sygdom er størst blandt de yng re generationer. Syv ud af 10 mellem 50 og 79 år frygter sygdom, hvor det er knap hver an den mellem 80 og 89 år. Hver tredje 80-89-årig har til gengæld ingen frygt for, hvad fremtiden måtte bringe, hvor det kun er hver ottende mellem 50 og 59 år.

Hver tredje mellem 80 og 89 år frygter ikke noget (2015) 80 Pct. 70

71 70

60 50

50 50

46 42 37

At være 80+ år betyder som regel, at man har prøvet det meste og overlevet alligevel. For denne aldersgruppe er sygdom og afhængig hed af andre i højere grad et livsvilkår end hos de yngre generationer1. Fremtidsstudiet peger i retning af, at de 80-89-årige i højere grad ac cepterer disse realiteter – mens det omvendt er en kilde til bekymring hos de generationer, der stadig befinder sig på afstand af alder dommen.

25 21

20 16

10 0

9 3

Ja, sygdom Ja, afhængighed Ja, Ja, ensomhed af andre utilstrækkelig pleje 50-59 år

60-69 år

70-79 år

Ja, dårlig økonomi 80-89 år

4 3 4

14 14

Ja, andet

Nej

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om der er forhold i fremtiden, de især frygter. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

1 Se også Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Flere kvinder end mænd frygter afhængighed af andre og utilstrækkelig pleje. Hver anden kvinde (50 pct.) frygter afhængighed af andre, hvor det er 42 pct. af mændene. Hver fjerde kvinde (25 pct.) frygter utilstrækkelig pleje, hvor det er hver femte mand (19 pct.).

Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred i både 2010 og 2015 45 Pct. 40

42 37

35 30

32 29

Det selvvurderede helbred er generelt godt Fire ud af fem vurderer deres helbred som godt, vældig godt eller ligefrem fremragende i 2015. Det er den sam me andel som i 2010. Der er dog den forskel, at lidt flere i 2015 vurderer deres helbred som enten vældig godt eller fremragende i forhold til 2010, mens der er sket et fald i andelen, der vurderer deres helbred som godt. En ud af fem vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt i både 2010 og 2015. Det selvvurderede helbred ser altså ud til at være en tand bedre i 2015 end i 2010. Alderen sætter sine naturlige aftryk på helbredet. Det af spejler sig også i, at helbredet vurderes dårligere blandt de ældste generationer. Hvor det i 2015 er en ud af fire af de 80-89-årige, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, er det for de 50-59-årige en ud af fem.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

20 15 10

16 10

5 0

4 Fremragende

Vældig godt

Godt 2010

Mindre godt

Dårligt

2015

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de synes, deres helbred er alt i alt. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

Hver fjerde mellem 80 og 89 år har et mindre godt helbred (2015) 50 Pct. 45

35 33

31 28

15 10 5 0

16 13

11 8

17 15

3 3 3 3 3

Fremragende

Vældig godt

50-59 år

60-69 år

Godt 70-79 år

Mindre godt 80-89 år

Fremtidsstudiet bekræfter også, hvad vi allerede ved: At der er social ulighed i sundhed. Personer med en lang uddannelse har et væsentligt bedre selvvurderet helbred end personer med en kort uddannelse. Hele ni ud af 10 (89 pct.) af de 50-89-årige, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, har et fremragende, væl dig godt eller godt selvvurderet helbred, hvor det er tre ud af fire (74 pct.) af dem, der har grundskolen som høj est gennemførte uddannelse. Omvendt har en ud af fire (26 pct.) af dem, der har grundskolen som højst gennem førte uddannelse, et mindre godt eller dårligt selvvurde ret helbred, hvor det er en ud af otte (12 pct.) af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Dårligt I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de synes, deres helbred er alt i alt. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Mere end hver anden føler sig slet ikke begrænset af helbredet (2015)

70 Pct. 60

58 59 50

52 44

40 38 32 33

42 35

20 14

10 9 0

Ja, meget begrænset 50-59 år

Ja, lidt begrænset 60-69 år

70-79 år

Nej, slet ikke begrænset 80-89 år

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de på grund af deres helbred er begrænset i deres daglige aktiviteter. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Skavanker, der begrænser Mere end hver anden mellem 50 og 89 år føler sig slet ikke begrænset af helbredet i de daglige aktiviteter. Andelen falder dog i takt med alderen. Hvor seks ud af 10 af de 50-59-årige og de 60-69-årige slet ikke er begrænset af helbredet, er det kun fire ud af 10 mellem 80 og 89 år. Omvendt føler 14 pct. af de 80-89-årige sig meget be grænset af helbredet, mens 44 pct. føler sig lidt begræn set. For de 50-59-årige er det henholdsvis ni og 32 pct.

De, som er meget begrænset af deres helbred, har også et dårligere selvvurderet helbred. Hele fire ud af fem af dem, der er meget begrænset af helbredet i deres daglige aktiviteter, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, mens en ud af fem har et fremragende, vældig godt eller godt helbred. Det peger i retning af, at det i mindre grad er en højere alder i sig selv, der er årsag til, at man føler sig begræn set. Snarere ser der ud til at være en stærk sammenhæng mellem oplevelsen af at være begrænset af sit helbred og det selvvurderede helbred.

Fire ud af fem, der er meget begrænset af helbredet, har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (2015) 60 Pct. 55

51 46

40 38 30

30 26

10 0

11 1 2 Fremragende

3 Vældig godt

Ja, meget begrænset

Godt

Ja, lidt begrænset

Mindre godt

2 0 3 Dårligt

Nej, slet ikke begrænset

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de synes, deres helbred er alt i alt, og om de på grund af deres helbred er begrænset i deres daglige aktiviteter. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hver anden er fysisk aktiv hver dag (2015) 70 Pct. 60 58 55

40 30 20 13

10 0

6 4 5

Ingen dage

7 3 3 4 3

1 dag

7 7 7 6

2 dage 50-59 år

10 9

9 5

3 dage 60-69 år

8 9 8

8 5

4 dage 70-79 år

10 7

10 5

5 dage 80-89 år

6 6

6 dage

Alle dage

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og har bedt dem medregne både arbejde og fritid. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

Motion skal der til En hovedingrediens i forhold til et godt hel bred er motion. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv 30 minutter om dagen, for voksne moderat til hård motion, for ældre moderat motion2. Fremtidsstudiet viser, at hver anden mellem 50 og 89 år er fysisk aktiv hver dag i mindst 30 minutter. Overraskende nok stiger ande len af fysisk aktive i takt med alderen. 45 pct. af de 50-59-årige er fysisk aktive hver dag mod 58 pct. af de 80-89-årige. Det kan skyldes, at de yngre generationer i højere grad forbin der begrebet fysisk aktivitet med motion af en højere intensitet, mens de ældre generation er også tænker aktiviteter som fx havearbej de, gåture, indkøb og rengøring med. Uanset hvad, så vidner resultatet om, at der blandt majoriteten af de ældste generationer er en selvoplevet daglig fysisk aktivitet. 2 http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De, der er meget begrænset af deres helbred, er også mindst fysisk aktive. En ud af fire af de meget begrænse de (25 pct.) er slet ikke fysisk aktive. Til sammenligning er det en ud af 50 af dem, der slet ikke er begrænsede (to pct.). Omvendt er mere end hver anden af dem, der slet ikke er begrænset af helbredet, fysisk aktive hver dag (55 pct.), hvor det er hver tredje af dem, der er meget begrænset (35 pct.). Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt man ge, der trods helbredsmæssige begrænsninger, er fysisk aktive hver dag. Det peger på en stor motivation og vilje til at være aktiv på trods af et skrantende helbred.

Markant lavere livstilfredshed blandt personer med et dårligt helbred Fremtidsstudiet viser, at personer med et dårligt selv vurderet helbred er mindre lykkelige end personer med et godt selvvurderet helbred. På en skala, der går fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’, har de, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, en gennemsnitlig livstilfredshed på 6,8. Til sam menligning har de, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, en score på 8,6. Ser man kun på dem, der har et dårligt selvvurderet hel bred, er den gennemsnitlige livstilfredshed helt nede på 5,1, mens den er 9,1 for dem, der har et fremragende selvvurderet helbred. Det er en markant forskel, der ty der på en stærk sammenhæng mellem helbredsstatus og generel tilfredshed med livet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

KAPITEL 5

DEN TRYGGE BASE Syv ud af 10 mellem 50 og 89 år har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år

Hver tredje bor alene – andelen stiger i takt med alderen En ud af syv, der ikke bor sammen med en ægtefælle eller samlever, er i et fast forhold, hvor man bor hver for sig Den nuværende bolig er den foretrukne, hvis det på et tidspunkt bliver svært at klare sig selv Flyttelysten, hvis det bliver svært at klare sig selv, er generelt størst hos de 50-59-årige

BOLIG

Hver anden bor i parcelhus, og hver fjerde bor i lejlighed

BOLIG

Den trygge base Langt fra nomadetilværelse Vores bolig afspejler, hvem vi er. Den er vores identitet, vores helle – dér, hvor vi kan være helt os selv, hvor vi kan lade paraderne falde og lade batterierne op. Fremtidsstudiet viser, at hele syv ud af 10 mellem 50 og 89 år har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år. Jo ældre man er, jo længere har man typisk boet i sin bo lig. Omkring hver tredje af de 50-69-årige har boet i deres bolig i mellem 21 og 40 år, og mere end hver fjerde af de 70-89-årige har boet i deres bolig i over 40 år. Kun tre pct. er flyttet inden for det sidste år, mens en ud af syv er flyt tet inden for de sidste fem år. Det gælder stort set uanset alder og køn.

Syv ud af 10 har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år (2015) 40 Pct. 37

35 33

24 24 22

20 15

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

16 13 14

13 14

5 4 4

3 2 3

Under 1 år

Vi bliver altså helst, hvor vi er. Det kan blandt andet hænge sammen med, at langt de fleste bor tæt på fami lie og venner. Mere end to ud af tre (68 pct.) mellem 50 og 89 år bor i nærheden af deres familie, ligesom to ud af tre (66 pct.) bor i nærheden af deres venner. Det gælder stort set uanset alder og køn. Kun 13 pct. bor hverken i nærheden af familie eller venner.

1-5 år 50-59 år

6-10 år 60-69 år

11-20 år 70-79 år

21-40 år 80-89 år

Over 40 år I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

Parcelhuset hitter Hver anden mellem 50 og 89 år bor i par celhus, og hver fjerde bor i lejlighed. For de 80-89-årige bor 41 pct. i parcelhus, mens knap hver tredje bor i lejlighed. En forsvindende lil le andel bor i bofællesskab, sommerhus eller kolonihavehus som helårsbolig eller i ældreeller plejebolig.

Hver anden mellem 50 og 89 år bor i parcelhus (2015) 60 Pct. 50

51 52

30 23

19 16 17 13

15 11 9

8 7

Parcelhus

Række/ dobbelthus

Etagebolig/ lejlighed

50-59 år

60-69 år

Landbrugsejendom - stuehus 70-79 år

0 0 1 0 0

Bofællesskab

80-89 år

2 1 2 1 1

2 4 1 0 0

Sommerhus/ Ældre- eller kolonihavehus plejebolig som helårsbolig (tidligere beskyttet bolig)

Hvor der er en overvægt af mænd, der bor i parcelhus, er der omvendt en overvægt af kvinder, der bor i lejlighed. 54 pct. af mænd ene bor i parcelhus, mens det er 47 pct. af kvinderne. Hver fjerde kvinde (26 pct.) bor i lejlighed, hvor det er hver femte mand (20 pct.).

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvilken type bolig de bor i. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hver tredje bor alene Hver tredje mellem 50 og 89 år bor alene. Ikke så over raskende stiger andelen med alderen. Hvor hver fjerde af de 50-59-årige bor alene, gælder det to ud af tre af de 80-89-årige. Flere kvinder end mænd bor alene. Hele 39 pct. af kvinderne bor alene, hvor det er 26 pct. af mæn dene. Det kan hænge sammen med, at en større andel af særligt de ældste kvinder er enker.

Hver tredje bor alene (2015) 90 Pct. 80 76

70 65

60 50 40

Langt de fleste (86 pct.) af dem, der ikke bor alene, bor sammen med en ægtefælle eller samlever. For de 50-59-årige gælder det dog kun 71 pct. Til gengæld bor hver femte i denne aldersgruppe (22 pct.) sammen med en ægtefælle eller samlever samt hjemmeboende børn, mens en ud af otte (13 pct.) bor sammen med hjemme boende børn uden en ægtefælle eller samlever.

67 61

30 20

30 24

10 0

Bor alene 50-59 år

Bor ikke alene 60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de bor alene. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Et par - to hjem: Hver sjette, der ikke bor sammen med en ægtefælle eller samlever lever et COLA-liv (2015) 100 Pct. 96

Et par – to hjem Couples Living Apart – forkortet COLA – refererer til den samlivsform, hvor et fast par bor hver for sig. Her er parforholdet valgt til, men det fælles hjem er valgt fra. Fremtidsstudiet viser, at 15 pct. af de 50-89-årige, der ikke bor sammen med en ægtefælle eller samlever, le ver et sådan COLA-liv i 2015. Det er omtrent den samme andel som i 2010, hvor 17 pct. var i et fast forhold, men havde hver sin bolig. Andelen er lavest for de 80-89-årige, hvor kun fire pct. er i et fast forhold, men bor hver for sig.

20 18

Er i et fast forhold, hvor man har hver sin bolig 50-59 år (288)

60-69 år (320)

Er ikke i et fast forhold, hvor man har hver sin bolig 70-79 år (413)

80-89 år (638)

I alt (1.659)

Vi har spurgt de interviewede, der ikke bor sammen med en ægtefælle eller samlever, om de er i et fast forhold, hvor de har hver deres bolig. 1.659 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

To ud af tre mellem 80 og 89 år foretrækker at blive i deres nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv (2015) 70 Pct. 64

60 50 47

40 36

30 20

35 30 30

25 20

19 15

15 11

10 1 0 0 0 1

0 Nuværende bolig

Mindre bolig

Større bolig

Mere praktisk bolig

50-59 år

5 1

8 3

1 0

12 8

0 0 1

Billigere bolig Sommer/kolonihavehus Bofællesskab Ældre- eller plejebolig Bolig i udlandet med mulighed for (tidligere beskyttet bolig) helårsbeboelse

60-69 år

70-79 år

80-89 år

2 2 2 2 2

Andet

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvordan de helst vil bo, hvis de på et tidspunkt får svært ved at klare sig selv. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hvis det bliver svært at klare sig selv Den nuværende bolig er den foretrukne, også selvom det på et tidspunkt bliver svært at klare sig selv. Mere end hver tredje mellem 50 og 89 år foretrækker at blive i de res nuværende bolig. Flyttelysten er størst hos den yng ste generation. Her er det kun hver femte, der ønsker at blive i deres nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv, mens hver tredje enten foretrækker en mindre bolig eller en mere praktisk bolig. Omvendt er det hele 64 pct. af de 80-89-årige, der ønsker at blive boende i deres nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig selv. Knap hver femte mellem 50 og 89 år foretrækker at flytte i en ældre- eller plejebolig, mens en ud af fem mellem 50 og 59 år foretrækker at bo i et bo fællesskab. Der er ikke nogen nævneværdig forskel på mænd og kvinders boligpræferencer, hvis det på et tids punkt bliver svært at klare sig selv.

Vi flytter i utide Flyt i tide - inden haven gror til, huset bliver for stort og trapperne uovervindelige, og mens helbredet og over skuddet er til det. Sådan lød et råd til ældre for år tilbage. Fremtidsstudiet peger dog mere i retning af, at vi – hvis vi endelig flytter – snarere flytter i ”utide”: Når vi er så svækkede, at vi ikke længere kan klare os selv i egen bo lig. For vi elsker vores bolig. Den er som en gammel ven, det er svært at skille sig af med. Måske derfor er det ikke så overraskende, at flyttelysten daler med alderen, som Fremtidsstudiet viser. Omkring hver anden mellem 70 og 89 år har boet i de res nuværende bolig i mere end 20 år, og mange sidder i en pasningskrævende ejerbolig. Dertil kommer, at hver anden mellem 70 og 79 år og hele to ud af tre mellem 80 og 89 år foretrækker at bo i deres nuværende bolig, hvis det bliver svært at klare sig selv. Det peger i retning af, at man – snarere end at flytte i tide – foretrækker enten at indrette boligen til alderdommens ønsker og behov eller vælger at leve med boligens eventuelle fejl og mangler. Hellere det end at flytte fra den trygge base, der har dan net rammen om ens liv i årevis. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

FAMILIEN OG VENNERNE  Langt de fleste har familie, og hele 96 pct. mellem 50 og 89 år har venner eller bekendte  Den nærmeste familie betyder mest, men vennerne følger lige efter, hvis man ser på hyppigheden og typen af kontakt  Den personlige kontakt er den mest udbredte kontaktform, efterfulgt af telefonsamtalen og til sidst den digitale kontakt på fx Facebook, som især anvendes af de yngre generationer  Mere end seks ud af 10 har fået nye venner eller bekendte inden for de sidste fem år

DET SOCIALE NETVÆRK

KAPITEL 6

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

DET SOCIALE NETVÆRK

Familien og vennerne Familien er en hjørnesten i vores tilværelse Danmarks Statistik opererer i dag med hele 37 familietyper1. Selvom der altså efterhånden er mange alternativer til den traditionelle ker nefamilie med far, mor og to børn, og selvom mange familier bliver opløst ved skilsmisse, så viser Fremtidsstudiet, at netop den nærmeste familie betyder allermest for os.

Otte ud af 10 peger på familien som det vigtigste for, hvem de er (2015) 90 Pct. 80

84 84 83 83

70 60 50 48

49 44

46 37

Familien er absolut topscorer, når det handler om vores identitet, og hvad der gør os lykkeli ge. Mere end otte ud af 10 (83 pct.) mellem 50 og 89 år mener, at familien er vigtigst i forhold til hvem, de er, og syv ud af 10 (72 pct.) peger på familielivet som lykkebringer2.

39 35

10 0

Arbejde

Familie 50-59 år

Venner eller bekendte 60-69 år

Livsværdier 70-79 år

Interesser

80-89 år

Andet

I alt

Vi har spurgt de interviewede, hvad der er vigtigst for dem, hvis de tænker på, hvem de egentlig er. Det har været muligt at angive op til tre svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

1 www.statistikbanken.dk BRN12 2 Se også Kapitel 2 – Lykken lever. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Langt de fleste har da også en familie. Knap ni ud 10 af de 50-89-årige (87 pct.) har børn/svigerbørn, mens seks ud af 10 (63 pct.) har børnebørn/oldebørn. Mere end hver tredje (36 pct.) har stadig deres forældre/svigerfor ældre. Det er dog især tilfældet for de 50-59-årige og de 60-69-årige. Men ikke alle har børn og børnebørn. Mere end hver 10. (13 pct.) har ikke børn/svigerbørn, og mere end hver tredje (37 pct.) har ikke børnebørn/oldebørn. For de 50-59-årige er det ikke så overraskende syv ud af 10 (68 pct.), der ikke har børnebørn/oldebørn.

Venner i medgang og modgang Ved siden af familien udgør venner eller bekendte en betydelig del af vores sociale netværk. Stort set alle har venner eller bekendte – 96 pct. alt i alt. Selv blandt den ældste generation, de 80-89-årige, har ni ud af 10 (90 pct.) venner eller bekendte. Vores venner har stor betydning for, hvem vi er, og hvor dan vi har det. De giver os anerkendelse og velment

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

modstand og supplerer på den måde familien. Rigtige venner kan være livsvidner og loyale samtalepartnere; nogle man kan snakke med og stole på. De er der både, når livet varmer, og når det smerter. Fremtidsstudiet viser med al tydelighed, at venskaber – trods individualisering, travlhed, skiftende arbejdsplad ser, flytninger, skilsmisser og andre brud på hverdagens stabilitet – er en vigtig bestanddel i vores liv. Vennerne indtager en klar andenplads næstefter familien, når man spørger interviewpersonerne, hvad der er vigtigst for dem i forhold til, hvem de er. Næsten hver anden (46 pct.) mellem 50 og 89 år peger på vennerne. Venner er med til at styrke livskvaliteten og endda hel bredet. Undersøgelser viser, at gode sociale relationer hænger sammen med, hvor godt man kan bevare helbre det sent i livet3. Fx afhænger evnen til at komme til hæg terne efter sygdom ofte af, om der er venner eller fami lie til at hjælpe og opmuntre. Omvendt er ensomhed ofte forbundet med dårligere livskvalitet og et dårligere hel bred4. 3 Antonucci, T. C., K. S. Birditt og N. J. Webster (2010), “Social Relations and Mortality”, Journal of Health Psychology. 4 Se også Kapitel 9 – Op mod 120.000 ensomme mellem 50 og 89 år.

Vi er ofte i kontakt med familie og venner Kontakten til den allernærmeste familie er størst, men Fremtidsstudiet viser samtidig, at venner eller bekendte placerer sig lige i slipstrømmen af den nærmeste familie – og foran børnebørn/oldebørn – i forhold til kontakt hyppighed.

Syv ud af 10 har kontakt med deres børn/svigerbørn flere gange om ugen (2015) 80 Pct. 70

60 50

Børn og svigerbørn placerer sig på en klar førsteplads, når man ser på, hvor stor en andel, der har kontakt med deres familie og venner flere gange om ugen. Hele syv ud af 10 mellem 50 og 89 år har kontakt med deres børn/svi gerbørn flere gange om ugen. Forældre/svigerforældre indtager en andenplads. Hver anden mellem 50 og 69 år, der stadig har deres forældre/svigerforældre, har kontakt med dem flere gange om ugen. Venner eller bekendte lander på en tredjeplads, mens børnebørn/oldebørn ind tager fjerdepladsen, og anden familie placerer sig ned erst på kontaktstigen. Fremtidsstudiet afslører ikke de store aldersforskelle i forhold til, hvor ofte man har kontakt med familie og venner. Til gengæld er der en tendens til, at kvinder i høj ere grad end mænd har kontakt med de forskellige relati oner flere gange om ugen.

50 44

10 0

30 20

46 41

2 1

4 1 1

Børn/svigerbørn (3.426)

Forældre/ svigerforældre (1.146)

2 1

1 0

Venner Børnebørn/ Anden familie eller bekendte oldebørn (2.856) (3.566) (3.932)

Flere gange om ugen Flere gange om måneden

Flere gange om året Sjældnere

Aldrig

Vi har spurgt de interviewede, der har de pågældende relationer, hvor ofte de er i kontakt med familie, venner og bekendte personligt, pr. telefon, via e-mail, Skype eller Facebook mv. Antal svar for hver relation er vist i parentes. 50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Vi foretrækker at ses Ny teknologi har givet nye, flere, hurtigere og billigere kontaktmuligheder. Computer, internet, mobiltelefon og ikke mindst tablets og smartphones gør det muligt at komme i kontakt nærmest overalt på kloden, hvis der ellers er netforbindelse – og det er der som regel. Det er med til at styrke relationerne til familie og venner også over lange afstande.

Den personlige kontakt er topscorer (2015) 100 Pct. 90

80 70

80 73

60 56

50 40

31 24

20 10 0 Venner eller bekendte (3.919)

Børnebørn/ oldebørn (2.819)

Personlig kontakt

Forældre/ svigerforældre (1.132)

Telefonsamtale

Børn/ svigerbørn (3.405)

Anden familie (3.448)

Pr. sms, Skype, Facebook mv.

Vi har spurgt de interviewede, der har de pågældende relationer, og som er i kontakt med dem, på hvilken måde de er i kontakt med dem. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. Antal svar for hver relation er angivet i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De nye kontaktmuligheder skal i højere grad ses som et supplement – snarere end en konkurrent – til det per sonlige møde eller telefonsamtalen. Et supplement, der giver mulighed for at holde kontakt på steder og tids punkter, hvor kontakten måske tidligere slet ikke var der. Fremtidsstudiet viser, at den personlige kontakt klart er den mest foretrukne kontaktform – i hvert fald når det handler om kontakten til venner eller bekendte, børnebørn/oldebørn og forældre/svigerforældre. Telefonsamtalen kommer lige efter, mens kontakten via sms, e-mail, Skype, Facebook mv. fylder mindst. En del af forklaringen er, at det primært er de 50-69-årige, der be nytter sig af de nye kontaktmuligheder.

Samtidig anvendes sms, e-mail, Skype, Facebook mv. i højere grad i kontakten til yngre generationer. De nye kontaktmuligheder topper i relationen til børn/sviger børn, hvor i alt 56 pct. har kontakt over sms, e-mail, Skype, Facebook mv. Til sammenligning har kun 24 pct. kontakt med deres forældre/svigerforældre via disse me dier.

Venner eller bekendte ligger i top Den personlige kontakt fylder måske ikke så overrasken de mest i forhold til den nærmeste familie og vennerne. Faktisk er den personlige kontakt mest udbredt i relation til venner eller bekendte. Hele 91 pct. har personlig kon takt med deres venner eller bekendte.

Hvis man ser bort fra de nye kontaktmuligheder, hvor brugen af sms, e-mail, Skype, Facebook mv. falder mar kant i takt med stigende alder, er der ikke de store for skelle mellem aldersgrupperne i forhold til kontaktform. På samme måde er der ikke de store forskelle på mænd og kvinder, når det handler om den personlige kontakt. Til gengæld er kvinderne generelt mere flittige brugere af telefonen og de nye kontaktmuligheder end mændene, og det gælder uanset hvilken relation, der er tale om.

På trods af, at man ikke har nær så hyppig kontakt med sine børnebørn/oldebørn, som man har med sine børn/ svigerbørn, forældre/svigerforældre eller sine venner el ler bekendte, så er langt hovedparten i personlig kontakt med dem. Næsten ni ud af 10 er i personlig kontakt med deres børnebørn/oldebørn.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Seks ud af 10 har fået nye venner eller bekendte inden for de sidste fem år (2015)

80 Pct. 70 60 50 40

73 65

63 59

55 45

30 27

20 10 0 Fået nye venner

Ikke fået nye venner

50-59 år (1.061)

70-79 år (1.009)

60-69 år (1.005)

80-89 år (857)

I alt (3.932)

Vi har spurgt de interviewede, der har venner eller bekendte, om de har fået nye venner eller bekendte inden for de sidste fem år. 3.932 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er angivet i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Nye venner langt op i alderen Det er aldrig for sent at skabe nye bekendtskaber, og det sker faktisk i høj grad – også når man kommer op i alde ren. Seks ud af 10 har fået nye venner eller bekendte ind en for de seneste fem år. For de 50-59-årige er det hele tre ud af fire, mens det er to ud af fem af de 80-89-årige. Der er ikke forskel på andelen af mænd og kvinder, der har fået nye venner eller bekendte inden for de seneste fem år.

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

GENERATIONERNE GØR MEGET FOR HINANDEN  Seks ud af 10 mellem 50 og 89 år har inden for den sidste måned hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med  Langt de fleste hjælper deres børn/svigerbørn og dernæst deres venner eller bekendte  Vi hjælper mest af alt vores børn/svigerbørn med børnepasning – og de andre relationer med hus og have  De fleste hjælper 1-2 timer om ugen  Hver fjerde mellem 50 og 89 år har inden for den sidste måned selv fået hjælp af familie, venner eller bekendte

HVERDAGSHJÆLP

KAPITEL 7

HVERDAGSHJÆLP

Generationerne gør meget for hinanden Seks ud af 10 har hjulpet familie, venner eller bekendte med praktiske ting inden for den sidste måned (2015) 90 Pct. 80 77

70 60 50

66 59 53 46

30 20

10 0

Har hjulpet

Har ikke hjulpet

50-59 år (1.094)

70-79 år (1.046)

60-69 år (1.034)

80-89 år (952)

I alt (4.126)

Vi har spurgt de interviewede, om de inden for den sidste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med. Der er tale om hjælp af praktisk karakter, herunder hjælp i hus og have, børnepasning, kørsel mv. 4.126 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Vi hjælper gerne Hver dag er der mange, der giver hinanden en hjælpen de hånd. Voksne børn hjælper deres forældre med haven, boremaskinen eller elektronikken, bedsteforældre hjæl per med børnepasning, naboer hjælper med indkøb, og nogle pårørende hjælper endda med den personlige ple je. Og vi hjælper gerne hinanden – også familie og ven ner, vi ikke bor sammen med. Når vi hjælper, er vi noget for nogen, vi føler os nyttige, og vi skaber resultater. Det kan berige tilværelsen. Fremtidsstudiet viser, at seks ud af 10 mellem 50 og 89 år har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, inden for den sidste måned. Det er især de yngre generationer, der hjælper. Op mod syv ud af 10 mellem 50 og 69 år har hjulpet andre, mens det er en ud af fem af de 80-89-årige. Der er ikke forskel på an delen af mænd og kvinder, der har hjulpet familie, ven ner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, inden for den sidste måned.

Børn og svigerbørn får mest hjælp Næsten syv ud af 10 har hjulpet deres børn og svigerbørn, der dermed bliver den største aftager af hjælp. Venner eller bekendte pla cerer sig på andenpladsen, efterfulgt af for ældre/svigerforældre, børnebørn/oldebørn og anden familie. Især de 50-59-årige hjælper mange relationer udover deres børn og svi gerbørn. Det gælder ikke mindst venner eller bekendte og deres forældre og svigerforældre, som en væsentlig del stadig har i denne al dersgruppe.

To ud af tre har hjulpet deres børn/svigerbørn (2015) 80 Pct.

67 63

50 40

44 38

30 20

33 27

27 21

19 14

12 3

Forældre/ svigerforældre 50-59 år (744)

38 38

31 26

10 0

Kvinder hjælper i højere grad børnebørn/ol debørn, mens mænd hjælper venner eller bekendte. Knap hver tredje kvinde (30 pct.) har hjulpet deres børnebørn/oldebørn, hvor det er hver femte mand (19 pct.). Hver anden mand (50 pct.) har til gengæld hjulpet venner eller bekendte, hvor det er hver tredje kvinde (33 pct.).

Børn/ svigerbørn 60-69 år (683)

Børnebørn/ oldebørn 70-79 år (553)

Anden familie 80-89 år (204)

Venner eller bekendte I alt (2.184)

Vi har spurgt de interviewede, der inden for den sidste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, hvem de har hjulpet. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 2.184 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Vi hjælper mest af alt med hus og have Ses der på, hvad man har hjulpet de enkelte relationer med, tegner der sig et klart mønster. Hjælp i hus og have samt kørsel er absolutte topscorer, næsten uanset hvil ken relation man har hjulpet. Børnepasning ligger dog i top, når det handler om at hjælpe sine børn/svigerbørn.

Det hjælper vi med Hjælp i hus og have Kørsel Børnepasning Hjælp til computer, tv mv. Kontakt til myndigheder Personlig pleje

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Det er forholdsvis begrænset, hvor meget man hjæl per familie, venner eller bekendte, man ikke bor sam men med, med personlig pleje. Andelen er størst, når det handler om at hjælpe sine forældre/svigerforældre. 12 pct. af de 50-69-årige, der stadig har deres forældre/svi gerforældre, har hjulpet med personlig pleje. Mænd er ikke så overraskende til arbejdshandsker og muskelstyrke og hjælper i højere grad med hus og have, computer, tv mv. og kørsel end kvinder. Kvinder hjælper til gengæld i højere grad med børnepasning og personlig pleje end mænd.

De fleste hjælper 1-2 timer om ugen De fleste – 38 pct. – hjælper 1-2 timer om ugen, mens hver fjerde (26 pct.) hjælper 3-5 timer, og 8 pct. hjælper hele 6-10 timer om ugen. Der er ikke den store forskel på, hvor mange timer hjælpen tager, når man ser på de fire aldersgrupper. De 60-69-årige ser dog ud til at hjælpe flest timer. Nok hjælper færre blandt de ældste generationer, men hjælper man først, har hjælpen et timemæssigt om fang, der ikke er langt fra niveauet blandt de yngre generationer. Kvinder ser ud til at hjæl pe lidt flere timer end mænd.

De ældste generationer hjælper omtrent lige så mange timer som de yngre (2015) 45 Pct. 40

42 41

35 32

30 25 20

30 27 24 20

24 21

15 10

5 0

8 5 2

Mindre end 1 time

1-2 timer

50-59 år (744)

3-5 timer

60-69 år (683)

6-10 timer 70-79 år (552)

3 1

11-20 timer 80-89 år (204)

Mere end 20 timer I alt (2.183)

Vi har spurgt de interviewede, der inden for den sidste måned har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, hvor mange timer de i gennemsnit har hjulpet pr. uge. 2.183 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Især de 50-59-årige hjælper både “opad” og “nedad” i generationerne (2015) 50 Pct. 45 40

35 30 25 20 20

15 10

5 0

7 50-59 år (462)

60-69 år (506)

Hjælper både børn/svigerbørn og forældre/svigerforældre Er forhindret i at gøre, hvad de vil pga. omsorgsforpligtelser

Figuren viser andelen af 50-69-årige, der både har hjulpet børn/svigerbørn og forældre/svigerforældre inden for den sidste måned samt andelen af disse, der føler sig forhindret i at gøre, hvad de vil pga. omsorgsforpligtelser. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Sandwich-generationen Selvom vi gerne hjælper hinanden, kan det for nogle bli ve en belastning. Det er eksempelvis tilfældet, hvis hjæl pen får karakter af at være en nødvendig pligt, som det kan være tilfældet for pårørende til et familiemedlem med behov for pleje. Fremtidsstudiet viser, at én ud af 10 (10 pct.) mellem 50 og 89 år, der har en ægtefælle el ler samlever, har hjulpet denne med personlig pleje ind en for den sidste måned. Det er cirka samme andel som i 2010 (13 pct.). På samme måde kan det at hjælpe opleves som en be lastning for de mennesker, som både hjælper deres for ældre/svigerforældre og børn/svigerbørn, mens de ty pisk stadig har et job at passe. De har fået betegnelsen sandwich-generationen, fordi de kan blive klemt mellem to generationer, der begge har brug for hjælp. Fremtidsstudiet viser, at 44 pct. af de 462 interviewper soner mellem 50 og 59 år, der har hjulpet deres børn/svi gerbørn inden for den sidste måned, også har hjulpet de

res forældre/svigerforældre. Af de 206 interviewperson er, der både har hjulpet deres børn/svigerbørn og foræl dre/svigerforældre, oplever 14 pct. at være forhindret i at gøre, hvad de vil pga. omsorgsforpligtelser. Generationerne giver mere, end de modtager Hver fjerde mellem 50 og 89 år har inden for den sidste måned selv modtaget hjælp fra familie, venner eller be kendte, som de ikke bor sammen med. Der er altså klart færre, der har modtaget hjælp i forhold til hvor mange, der omvendt har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med (59 pct.). En del af forkla ringen er, at de 50-89-årige hjælper ”nedad”, dvs. de hjæl per yngre generationer, særligt børn og svigerbørn, som ikke er repræsenteret i Fremtidsstudiet. Denne hjælp ”re gistreres” derfor ikke som modtaget hjælp i undersøgel sen. Hver fjerde kvinde (25 pct.) har modtaget hjælp fra familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, hvor det er hver femte mand (21 pct.).

Hver fjerde har selv fået hjælp fra familie, venner eller bekendte (2015) 90 Pct. 80 77

74 67

60 50 40 30 20

33 23

26 19

10 0

Har fået hjælp

Har ikke fået hjælp

50-59 år (1.094)

70-79 år (1.046)

60-69 år (1.034)

80-89 år (952)

I alt (4.126)

Vi har spurgt de interviewede, om de inden for den sidste måned selv har fået hjælp fra familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med. Der er tale om hjælp af praktisk karakter, herunder hjælp i hus og have, børnepasning og kørsel. 4.126 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

GENERATIONERNE HJÆLPER GERNE MED PENGE  Knap hver anden har hjulpet familie, venner eller bekendte økonomisk i både 2010 og 2015  De yngre generationer, der stadig er erhvervsaktive, hjælper mest  Fire ud af fem mellem 80 og 89 år har hjulpet børn/svigerbørn  Pengebeløb er den mest udbredte måde at hjælpe på  Kun en ud af 10 mellem 50 og 89 år har selv fået økonomisk hjælp

ØKONOMISK HJÆLP

KAPITEL 8

ØKONOMISK HJÆLP

Generationerne hjælper gerne med penge Knap hver anden har hjulpet familie, venner eller bekendte økonomisk i både 2010 og 2015 60 Pct. 50 40

52 45

30 20 10 0

1 Har hjulpet økonomisk

Har ikke hjulpet økonomisk 2010

Ved ikke

Nægter at svare

2015

Vi har spurgt de interviewede, om de inden for de sidste fem år har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, økonomisk. 4.081 personer har svaret i 2010 og 2.041 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Op mod hver anden har hjulpet økonomisk Økonomisk hjælp mellem generationerne er udbredt. Op mod hver anden har hjulpet familie, venner eller bekend te økonomisk inden for de sidste fem år i både 2010 og 2015. Resultatet afkræfter opfattelsen af, at vi ikke hjæl per hinanden med penge, fordi vi med god samvittighed kan henvise til det offentlige system, som vi betaler ind til via vores skattesystem.

De yngre generationer hjælper mest Det er især de to yngste generationer, hvor de fleste fort sat er på arbejdsmarkedet, der har hjulpet familie, ven ner eller bekendte økonomisk. 51 pct. af de 50-59-åri ge og 50 pct. af de 60-69-årige har ydet en økonomisk håndsrækning, hvor det er 37 pct. af de 70-79-årige og 29 pct. af de 80-89-årige.

De 50-69-årige hjælper mest (2015) 80 Pct. 70

60 50

63 51

50 45

Der er ikke forskel på andelen af mænd og kvinder, der inden for de sidste fem år har hjulpet familie, venner el ler bekendte, som de ikke bor sammen med, økonomisk. Til gengæld stiger andelen, der har hjulpet med penge, i takt med indkomsten1. En ud af tre (33 pct.) i den lave ste indkomstgruppe, der tjener under 150.000 kr. om året efter skat, har hjulpet familie, venner eller bekendte øko nomisk, mens det gælder knap to ud af tre (59 pct.) i den højeste indkomstgruppe, der tjener mere end 300.000 kr. om året efter skat. Trods forskellen er det dog værd at bemærke, at en lav indkomst langt fra afholder folk fra at hjælpe økonomisk.

37 29

20 10 0

Har hjulpet økonomisk

Har ikke hjulpet økonomisk

50-59 år (1.094)

70-79 år (1.046)

60-69 år (1.034)

80-89 år (952)

I alt (4.126)

Vi har spurgt de interviewede, om de inden for de sidste fem år har hjulpet familie, venner eller bekendte, som de ikke bor sammen med, økonomisk. 4.126 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

1 Den personlige disponible årsindkomst. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Otte ud af 10 har hjulpet deres børn og svigerbørn økonomisk (2015) 90 Pct. 85

81 76

60 50 40

20 18

10 0

12 3

0 0

Forældre/ svigerforældre

Børn/ svigerbørn

18 14

Børnebørn/ oldebørn

50-59 år (563)

70-79 år (396)

60-69 år (532)

80-89 år (284)

Anden familie

13 8

Venner eller bekendte

I alt (1.775)

Vi har spurgt de interviewede, der inden for de sidste fem år har hjulpet familie, venner eller bekendte økonomisk, og som har de pågældende relationer, hvem de har hjulpet. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes. 1.775 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hjælpen går især til børn og svigerbørn Det er især børn og svigerbørn, der nyder godt af den økonomiske hjælp. Hele otte ud af 10 har hjulpet deres børn og svigerbørn økonomisk. Det kan hænge sammen med, at de befinder sig i den fase i livet, hvor de enten er under uddannelse eller etablerer sig, og hvor der der for kan være et ekstra behov for en hjælpende hånd rent økonomisk. Der er stort set ikke forskel på de enkelte aldersgrup per, når det handler om at hjælpe børn/svigerbørn øko nomisk. Det er der til gengæld, når det kommer til bør nebørn/oldebørn, hvor andelen, der har hjulpet øko nomisk, stiger i takt med alderen. Hele 43 pct. af de 80-89-årige har hjulpet deres børnebørn/oldebørn øko nomisk, hvor det er fire pct. af de 50-59-årige. Dette af spejler dog mest af alt blot, at langt flere i de ældste al dersgrupper har børnebørn/oldebørn end i de yngste grupper.

De to yngste generationer hjælper i højere grad end de ældre venner eller bekendte og anden familie. Knap en ud af fem af de 50-59-årige har hjulpet disse, mens det er hver 20. mellem 80-89 år. Der er ikke forskel på, hvilke re lationer mænd og kvinder har hjulpet økonomisk. Man hjælper primært med pengebeløb Pengebeløb ud over almindelige gaver er den mest ud bredte måde at hjælpe på. Tre ud af fire af dem, der har hjulpet familie, venner eller bekendte økonomisk, har hjulpet i form af pengebeløb. For de 80-89-årige er det hele 85 pct., der har hjulpet med pengebeløb. Herefter kommer lån, som en ud af tre har hjulpet med. Andelen er væsentligt lavere for de 80-89-årige, hvor en ud af otte har hjulpet med lånebeløb. En mulig forklaring er, at den ældste aldersgruppe foretrækker at hjælpe med penge beløb som en slags arveforskud frem for lån, der skal be tales tilbage. En ud af otte har hjulpet med større køb, fx lejlighed eller bil. Der er ikke forskel på karakteren af den økonomiske hjælp, når der ses på mænd og kvinder.

Tre ud af fire har hjulpet med pengebeløb (2015) 90 Pct. 85

80 70

75 74

60 50 40 34

13 13 11 11 12

0 Pengebeløb ud over almindelige gaver

Større køb, fx lejlighed eller bil

50-59 år (563)

70-79 år (396)

60-69 år (532)

80-89 år (284)

Lån

14 9

Andet

I alt (1.775)

Vi har spurgt de interviewede, der inden for de sidste fem år har hjulpet familie, venner eller bekendte økonomisk, på hvilken måde de har hjulpet. 1.775 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Generationerne hjælper mere, end de modtager Det er langt færre, der selv har fået økonomisk hjælp fra familie, venner eller bekendte sammenlignet med hvor mange, der har ydet økonomisk hjælp inden for de sidste fem år. Kun én ud af 10 (ni pct.) mellem 50 og 89 år har fået en eller anden form for økonomisk hjælp fra fami lie, venner eller bekendte, mens det er knap hver anden (45 pct.), der har ydet økonomisk hjælp. En del af forkla ringen er, at langt den meste økonomiske hjælp går til børn/svigerbørn, som typisk tilhører aldersgrupper, der ikke er repræsenteret i Fremtidsstudiet. Denne hjælp ”re gistreres” derfor ikke som modtaget hjælp i undersøgel sen. Desuden er de 50-89-årige typisk fuldt etablerede og har derfor som oftest ikke det samme behov for økono misk hjælp.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Flere blandt de yngre generationer har fået økonomisk hjælp. 15 pct. af de 50-59-årige har fået økonomisk hjælp af deres familie, venner eller bekendte, mens det gælder otte pct. af de 60-69-årige og kun henholdsvis fire og tre pct. af de 70-79-årige og de 80-89-årige. Der er ikke for skel på andelen af mænd og kvinder, der inden for de sid ste fem år har fået økonomisk hjælp af familie, venner el ler bekendte, som de ikke bor sammen med.

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

KAPITEL 9

 Op mod 120.000 mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme  Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 50-59-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige  Ensomhed er mere udbredt blandt personer, der bor alene, og personer med dårligt helbred  Ensomme har en markant lavere livstilfredshed end personer, der ikke er ensomme

ENSOMHED

OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 50 OG 89 ÅR

ENSOMHED

Op mod 120.000 ensomme mellem 50 og 89 år Når ensomheden flytter ind Op mod 120.000 danskere mellem 50 og 89 år – eller seks pct. - er ensomme. Det viser Fremtidsstudiet, der som noget nyt har målt forekomsten af ensomhed i den ældre del af befolkningen. Ensomhed er en individuel oplevelse. Man kan godt være ensom, selvom man har et godt socialt netværk, ligesom man ikke nødvendigvis er ensom, hvis man kun har få sociale relationer. Fremtidsstudiet viser, at andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe efterfulgt af den ældste. Syv pct. af de 50-59-årige og seks pct. af de 80-89-årige er ensomme. Den laveste andel findes blandt de 70-79-åri ge, hvor fire pct. er ensomme. Der er ikke den store for skel på forekomsten af ensomhed blandt mænd og kvin der mellem 50 og 89 år. Fem pct. af mændene er ensom me, hvor det er seks pct. af kvinderne.

Sådan har vi målt Hvor mange, der er ensomme, afhænger af, hvordan man definerer og måler ensomhed. Vi har taget udgangspunkt i den internationalt anerkendte metode til måling af ensomhed – den såkaldte Three-Item Loneliness Scale1 – og stillet følgende tre spørgsmål: -- Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? -- Hvor ofte føler du dig udenfor? -- Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? Svarkategorierne er (1) ”Næsten aldrig eller aldrig”, (2) ”En gang imellem” og (3) ”Ofte”. De tre spørgsmål lægges sammen til et samlet mål for ensomhed. Man kan score mellem 3 og 9 på ensomhedsindeks et. En score på 7, 8 eller 9 betegnes som ensom.

1 Se eksempelvis Hughes, M. E., L. J. Waite, L. C. Hawkley og J. T. Cacioppo (2004), ”A Short Scale for Measuring Loneliness in Large Surveys”, Research on Aging, Vol. 26 No. 6.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ensomhed er mest udbredt blandt de 50-59-årige (2015) 10 9 8 7

6 6

3 2 1 0

Ensom 50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt

Knap 45.000 ensomme over 65 år Flere undersøgelser har søgt at belyse ensomhed blandt personer over 65 år2. Fremtidsstudiet viser, at fire pct. mellem 65 og 89 år er ensomme. Det svarer til omkring 45.000 mennesker. Andelen af ensomme er højst blandt de ældste ældre, hvor seks pct. af de 80-89-årige altså er ensomme mod fire pct. af de 65-79-årige. Det kan hæn ge sammen med, at en stigende andel ældre mister deres ægtefælle og bor alene, ligesom man i højere grad kan opleve, at familie og venner går bort. Samtidig kan hel bredet begynde at sætte begrænsninger for det sociale liv uden for hjemmet. Ensomhed ser ud til at være mere udbredt blandt kvin der mellem 65 og 89 år end blandt mænd. Fem pct. af kvinderne er ensomme, mens det er tre pct. af mændene.

4.108 personer har svaret på de tre ensomhedsspørgsmål.

2 Se eksempelvis Lasgaard, M. og K. Friis (2015), ”Ensomhed i befolkningen – Forekomst og metodiske overvejelser”, Temaanalyse, vol.3 ”Hvordan har du det?”, Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Lauritzen, H. L. (2014), ”Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012 – Nyeste viden på baggrund af Ældredatabasen”, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Marselisborg (2012), ”Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta”, Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Knap hver tredje, der har et dårligt selvvurderet helbred, er ensom (2015) 30 Pct.

25 20 15 12

10 5

5 0

2 Ensom

Fremragende (438)

Godt (1.606)

Dårligt (121)

Vældig godt (1.249)

Mindre godt (692)

I alt (4.108)

4.108 personer har svaret på de tre ensomhedsspørgsmål. Antal svar for hver helbredsgruppe er vist i parentes.

Ensomhed hænger ofte sammen med et dårligt helbred Fremtidsstudiet viser da også en tendens til, at ensom hed er mere udbredt blandt dem, der bor alene. 11 pct. af dem, der bor alene, er ensomme, mens kun tre pct. af dem, der bor sammen med nogen, er det. På samme måde er der en tendens til, at ensomhed er mere udbredt blandt personer med et dårligt selvvurderet helbred. Op mod hver tredje af dem, der har et dårligt selvvurde ret helbred, er ensomme, mens kun en og to pct. af dem med henholdsvis et fremragende eller vældig godt selv vurderet helbred er ensomme3. Forekomsten af ensomhed ser ud til at være lidt stør re blandt personer med en kort uddannelse. Seks pct. af danskerne mellem 50 og 89 år, der enten har grundsko len eller en kort videregående, gymnasial eller erhvervs faglig uddannelse som højst gennemførte uddannelse, er ensomme, mens det gælder fire pct. af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

3 Der skal tages forbehold for, at antallet af svar er begrænset, for så vidt angår svarkategorien ”dårligt helbred”.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Markant dårligere livstilfredshed blandt ensomme Langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for vores livskvalitet og helbred. Hvorvidt der er tale om langvarig ensomhed for de ca. 120.000 danskere mel lem 50 og 89 år, der ifølge Fremtidsstudiet har ensom hed inde på livet, er ikke til at sige. Men det er tydeligt, at mennesker, der er ramt af ensomhed – uanset om den er langvarig eller forbipasserende – er markant mindre lykkelige. På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’fuldt ud tilfreds’, har de, der er ensomme, en gennem snitlig livstilfredshed på 5,6. Til sammenligning har de ikke-ensomme en score på 8,6. Ensomhed har betydning for vores psykiske såvel som vores fysiske velbefindende. Derfor kæmper vi i Ældre Sagen sammen med en lang række andre organisationer i Folkebevægelsen mod Ensomhed om at nedbringe an tallet af ensomme i Danmark4.

4 Du kan læse mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her: http://modensomhed.dk/ ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

FLERE ÅR I ARBEJDE  Den forventede tilbagetrækningsalder er steget fra 63 år i 2010 til 65 år i 2015  Hver fjerde erhvervsaktiv ønsker at fortsætte med at arbejde så længe som muligt  Lysten til at stoppe og helbredet er de to primære årsager til, at man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet  Hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, ville gerne have fortsat længere

ARBEJDSMARKEDET

KAPITEL 10

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

ARBEJDSMARKEDET

Flere år i arbejde Vi regner med at blive længere på arbejdsmarkedet Vi tilbringer en stadig større del af vores liv på arbejds markedet, og vores arbejde og tilknytning til arbejdsmar kedet er vigtigt for os – både for vores identitet og øko nomi.

Markant stigning i den forventede tilbagetrækningsalder 66 Alder 65 65 64

Ifølge Fremtidsstudiet forventede de 50-54-årige og 60-64-årige i 2010 i gennemsnit at holde op med at arbej de som 63-årige. I 2015 regner de først med at forlade ar bejdsmarkedet i en alder af 65 år. Det er en markant stig ning i den gennemsnitlige forventede tilbagetræknings alder på bare fem år. En væsentlig del af forklaringen er givetvis, at en stor del af de 50-54-årige i dag ikke læn gere er medlem af efterlønsordningen, der med tilbage trækningsreformen fra 2011 er blevet gjort langt mindre attraktiv. De kan dermed først trække sig tilbage, når de når folkepensionsalderen, der i øjeblikket er 65 år. Den senere tilbagetrækningsalder kan dog også skyldes en generel forventning eller et ønske om at arbejde længere hos de yngre generationer.

62 61 60

Gennemsnitlig forventet tilbagetrækningsalder 2010 (885)

2015 (460)

Vi har spurgt de interviewede, der er erhvervsaktive i mindst 20 timer om ugen, ved hvilken alder de forestiller sig at holde op med at arbejde, forudsat nogenlunde uændret helbred. Udover at kunne angive en specifik alder, har de interviewede også kunnet svare ’Jeg vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt’ og ’Ved ikke’. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år og 60-64 år. 885 personer har svaret på spørgsmålet i 2010 og 460 personer i 2015 ved at angive en specifik alder. Figuren viser det vægtede gennemsnit af disse besvarelser. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hver fjerde erhvervsaktiv mellem 50 og 69 år vil arbejde så længe som muligt (2015) 70 Pct. 60 50

59 54

40 30

30 25

26 17

0 Har angivet specifik alder 50-59 år (981)

Jeg vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt 60-69 år (424)

Ved ikke

I alt (1.405)

Vi har spurgt de interviewede, der er erhvervsaktive i mindst 10 timer om ugen, ved hvilken alder de forestiller sig at holde op med at arbejde, forudsat nogenlunde uændret helbred. De interviewede har enten kunnet angive en specifik alder eller svare hhv. ’Jeg vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt’ eller ’Ved ikke’. Figuren viser andelen af svar i de forskellige svarmuligheder. 1.405 personer mellem 50 og 69 år har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hver fjerde ønsker at arbejde så længe som muligt Hver fjerde af de 50-69-årige, som stadig er aktive på ar bejdsmarkedet i 2015, ønsker at arbejde så længe som muligt. Desuden har seks ud af 10 angivet en specifik al der for, hvornår de forventer at holde op med at arbejde. De forventer i gennemsnit at stoppe som 65-årige. De 60-69-årige forventer at blive længere på arbejdsmar kedet end de 50-59-årige. Knap hver tredje mellem 60 og 69 år vil fortsætte med at arbejde så længe som muligt, mens det samme gælder for hver fjerde mellem 50 og 59 år. Desuden regner de 60-69-årige, som har angivet en specifik alder for, hvornår de forventer at holde op med at arbejde, først med at stoppe, når de i gennemsnit er 66 år. De 50-59-årige forventer at slutte arbejdslivet som 65-årige.

Lysten og helbredet får os til at stoppe med at arbejde Lysten til at stoppe med at arbejde og helbredet er de to primære årsager til, at man trækker sig tilbage fra ar bejdsmarkedet. En markant større andel har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet af lyst i 2015 end i 2010. I 2010 stoppede 32 pct., fordi de havde lyst, mens det i 2015 var 42 pct. Både i 2010 og 2015 er hver tredje holdt op med at arbejde på grund af helbredet. Når det kommer til årsager til at stoppe, gælder det, at jo ældre man er, jo større andel er stoppet med at arbejde, fordi det var økonomisk gunstigt, på grund af ægtefællen eller på grund af aldersgrænser. Omvendt er de yngre ge nerationer i højere grad stoppet på grund af helbred og ændringer på arbejdspladsen.

En større andel trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet af lyst i 2015 end i 2010 45 Pct. 42

40 35 30

34 32

25 20 15

16 15

10 5 0

7 4

13 10

Havde lyst Det var Pga. til at økonomisk ægtestoppe gunstigt fælle

11 7

Pga. Pga. Blev helbred ændringer sagt op på arbejdspladsen 2010

Pga. aldersgrænse

Andet

2015

Vi har spurgt de interviewede, der er holdt op med at arbejde inden for de sidste 10 år, hvilke forhold der havde den største indvirkning på, at de holdt op med at arbejde. Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 936 personer har svaret i 2010 og 471 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hver tredje, der er holdt op med at arbejde, ville gerne have fortsat længere (2015) 70 Pct. 65 66

50 40 30

34 30

33 27

20 19 10 0

Jeg ville gerne have fortsat længere 50-59 år

Det var et godt tidspunkt at stoppe på 60-69 år

13 2 2 2 3

Jeg ville gerne have stoppet tidligere 70-79 år

80-89 år

3 2

5 4

Andet

I alt

Vi har spurgt de interviewede, der er holdt op med at arbejde, hvordan de i dag ser på deres afgang fra arbejdsmarkedet. Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 2.404 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hver tredje ville gerne have fortsat med at arbejde Hver tredje mellem 50 og 89 år, der er holdt op med at ar bejde, ville godt have fortsat længere. 61 pct. synes, at de stoppede deres arbejdsliv på et godt tidspunkt. Andelen af personer, der gerne ville have fortsat længere, falder med alderen. Omvendt stiger andelen, som stoppede på et godt tidspunkt, med alderen.

Helbredet siger stop Fremtidsstudiet viser, at især problemer med helbredet er årsagen til, at hver tredje af de 50-89-årige har forladt arbejdsmarkedet tidligere, end de egentlig ønskede. Over halvdelen af dem, der gerne ville have fortsat længere på arbejdsmarkedet, er stoppet på grund af deres helbred. En femtedel er stoppet på grund af ændringer på ar bejdspladsen, mens 14 pct. er stoppet, fordi de blev sagt op. Det vil sige forhold, som de har haft ingen eller be grænset indflydelse på.

Helbredet får folk til at stoppe tidligere end ønsket (2015) 60 Pct. 50

40 37 32

30 20

20 16

10 6

8 3

7 7

Havde lyst Det var Pga. til at økonomisk ægtestoppe gunstigt fælle

14 7

Pga. Pga. Blev helbred ændringer sagt op på arbejdspladsen

Jeg ville gerne have fortsat længere (722)

Pga. aldersgrænse

7 7

Andet

I alt (2.404)

Figuren viser, hvilke forhold der havde den største indvirkning på, at de interviewede holdt op med at arbejde, for hhv. de 722 personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og som gerne ville have fortsat længere, og for alle 2.404 personer, der har svaret på spørgsmålet: ’Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde’. Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

NÅR ALDER GØR EN FORSKEL  Godt syv ud af 10 oplever ikke at blive forskelsbehandlet pga. deres alder i 2010 og 2015  Hver sjette oplever at blive forskelsbehandlet negativt pga. deres alder i både 2010 og 2015  Oplevelsen af negativ forskelsbehandling pga. alder er mest udbredt på arbejdsmarkedet  Hvor 46 pct. følte sig forskelsbehandlet negativt på arbejdsmarkedet i 2010, er det i 2015 reduceret til 39 pct.

FORSKELSBEHANDLING PGA. ALDER

KAPITEL 11

FORSKELSBEHANDLING PGA. ALDER

Når alder gør en forskel Op mod hver femte oplever negativ forskelsbehandling pga. alder i både 2010 og 2015 80 Pct. 74

Hver sjette føler sig forskelsbehandlet negativt på grund af alder Hver sjette oplever at blive forskelsbehandlet negativt eller både positivt og negativt på grund af deres alder i både 2010 og 2015. Næsten tre ud af fire oplever til gen gæld ingen form for forskelsbehandling.

50 40 30 20 10 0

Ja, positivt

Ja, negativt

12 4

Både positivt og negativt 2010

Nej

Ved ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, om de oplever at blive forskelsbehandlet pga. deres alder. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på retur Oplevelsen af negativ forskelsbehandling på grund af al der er mest udbredt på arbejdsmarkedet, men det sker i mindre grad i 2015 end i 2010. To ud af fem af dem, der føler sig forskelsbehandlet negativt eller både positivt og negativt, oplever det på arbejdsmarkedet i 2015. I 2010 gjaldt det næsten hver anden.

Negativ forskelsbehandling sker hyppigst på arbejdsmarkedet i både 2010 og 2015 50 Pct. 45 40 35

46 39

Fremtidsstudiet viser også, at det særligt er dem under folkepensionsalderen, der oplever at blive negativt for skelsbehandlet på arbejdsmarkedet i 2015. Det kan hæn ge sammen med, at de fleste over 65 år har forladt ar bejdsmarkedet.

30 28

22 17

15 10

5 0

På arbejdsmarkedet

Udviklingen kan skyldes, at ledigheden og risikoen for at blive afskediget er mindre i 2015 sammenlignet med 2010, men også et øget fokus på, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet bl.a. som følge af den stigende folke pensions- og efterlønsalder.

I sundhedsvæsenet

Som forbruger

2010 (643)

Andre områder

Ved ikke

2015 (339)

Vi har spurgt de interviewede, som oplever at blive forskelsbehandlet hhv. negativt og både positivt og negativt pga. deres alder, inden for hvilke områder de oplever at blive forskelsbehandlet negativt. 643 personer har svaret i 2010 og 339 personer i 2015. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De 65-89-årige oplever i højere grad end de 50-64-årige at blive forskelsbehandlet i sundhedsvæsenet, som forbru ger og på andre områder. Oplevelsen af forskelsbehand ling i sundhedsvæsenet kan hænge sammen med, at re lativt flere i denne aldersgruppe har kontakt med sund hedsvæsenet som følge af dårligere helbred. Mænd oplever i højere grad end kvinder at blive forskels behandlet negativt pga. deres alder på arbejdsmarkedet. To ud af fem mænd (43 pct.) oplever det, mens det kun er 32 pct. af kvinderne. Omvendt oplever en større del af kvinderne at blive forskelsbehandlet negativt i sund hedsvæsenet. Næsten hver tredje kvinde (30 pct.) ople ver at blive forskelsbehandlet i sundhedsvæsenet. For mændene er det knap hver femte (19 pct.).

Seks ud af 10 mellem 50 og 64 år oplever negativ forskelsbehandling pga. alder på arbejdsmarkedet (2015) 70 Pct. 60

50 44

40 37 30 28 20 10 0

32 22

29 24

9 10 10

På arbejdsmarkedet

I sundhedsvæsenet

50-64 år (288)

Som forbruger 65-89 år (423)

Andre områder

Ved ikke

I alt (711)

Vi har spurgt de interviewede, som oplever at blive forskelsbehandlet hhv. negativt og både positivt og negativt pga. deres alder, inden for hvilke områder de oplever at blive forskelsbehandlet negativt. Det har været muligt at angive flere svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 711 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

I HÆLENE PÅ TEKNOLOGIEN  Syv ud af 10 kan følge med udviklingen inden for ny teknologi i både 2010 og 2015 – men det bekymrer i højere grad i dag, hvis man ikke kan følge med  Jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for, at man ikke kan følge med – og jo mindre bekymrer man sig  Mænd er mere på forkant med den teknologiske udvikling end kvinder  Personer med lange uddannelser kan bedre følge med end personer med korte uddannelser

NY TEKNOLOGI

KAPITEL 12

NY TEKNOLOGI

I hælene på teknologien Flere kan følge med udviklingen i 2015 Digitaliseringen har indtaget Danmark. I dag skal man – i hvert fald som udgangspunkt – kommunikere digi talt med de offentlige myndigheder, ligesom flere og fle re funktioner i vores hverdag flytter over på computer, smartphones og tablets. Netbank, handel på internettet, mobilbetaling i butikker og streaming af musik, film og serier er eksempler på den stadig mere digitale hverdag, vi lever i. Digitaliseringen rejser dog også spørgsmålet, om der blandt alle disse nye muligheder også er barrie rer, der skal tages alvorligt: Kan alle – også de ældre ge nerationer, der ikke som de unge har fået digitaliserin gen ind med modermælken – følge med udviklingen, el ler er der nogen, der mister pusten i farten? Fremtidsstudiet viser, at tre ud af fire (74 pct.) i 2015 kan følge med udviklingen inden for ny teknologi i en ten høj grad eller nogen grad. Det er en lidt større andel end de 70 pct., der i 2010 kunne følge med udviklingen. Ændringen skyldes, at andelen, der i høj grad kan føl ge med udviklingen er steget fra 26 pct. i 2010 til 32 pct. i

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Flere kan følge med udviklingen i 2015 end i 2010 50 Pct. 45 44

35 30 25

32 26

20 18

5 0

9 1

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

2010 (643)

Slet ikke

Ved ikke

2015 (339)

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de føler, at de i dag kan følge med udviklingen inden for ny teknologi, fx computer, internet, Ipad/tablets, mobiltelefon, tv mv. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

2015. Samtidig er der siden 2010 sket et lille fald i ande len, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med udvik lingen inden for ny teknologi.

To ud af fem mellem 80 og 89 år kan slet ikke følge med udviklingen (2015) 50 Pct. 48

45 40

De ældste er mest udfordrede Ikke så overraskende er det de ældste generationer, der har sværest ved at følge med udviklingen inden for ny tek nologi. Hele 38 pct. af de 80-89-årige kan slet ikke følge med, hvor det er tre pct. af de 50-59-årige. Omvendt kan fire ud af 10 af de 50-59-årige i høj grad følge med udviklin gen, mens det kun gælder en ud af 10 mellem 80 og 89 år.

35 30

26 24 23

20 15 10

17 15

13 10

5 0

I høj grad

I nogen grad

50-59 år

60-69 år

I mindre grad 70-79 år

Slet ikke 80-89 år

1 0 1 2 1

Ved ikke I alt

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de føler, at de i dag kan følge med udviklingen inden for ny teknologi, fx computer, internet, Ipad/tablets, mobiltelefon, tv mv. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Mænd kan i højere grad end kvinder følge med udviklin gen inden for ny teknologi. En ud af tre mænd (34 pct.) kan i høj grad følge med udviklingen, mens det er en ud af fire kvinder (25 pct.). Knap hver anden kvinde (46 pct.) kan i nogen grad følge med udviklingen inden for ny tek nologi, hvor det er to ud af fem mænd (40 pct.). Der er dog ikke forskel på andelen af mænd og kvinder, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med udviklingen.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Også uddannelse betyder en del for oplevelsen af, om man mestrer teknologien. En ud af fem (20 pct.) af dem, der har grundskolen som højeste gennemførte uddan nelse, kan i høj grad følge med udviklingen inden for ny teknologi, mens det gælder to ud af fem (40 pct.) af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddan nelse. Næsten en ud af fem (18 pct.) med kortest uddan nelse kan omvendt slet ikke følge med udviklingen inden for ny teknologi, mens det kun gælder en ud af 50 (2 pct.) med længst uddannelse.

Flere bekymrer sig over ikke at kunne følge med udviklingen inden for ny teknologi i 2015 end i 2010 60 Pct.

50 48 40

28 20

21 11

13 1

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad 2010

Slet ikke

Ved ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med udviklingen inden for ny teknologi, i hvilken grad det er noget, der bekymrer dem. 1.388 personer har svaret i 2010 og 590 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 7074 år og 80-84 år.

Større bekymring i 2015 Er det så noget, der skaber bekymring, hvis man ikke fø ler, man kan følge med udviklingen inden for ny teknolo gi? Svaret er ja. Faktisk bekymrer det i højere grad i 2015 end i 2010. Siden 2010 er der sket et fald i andelen af dem, der slet ikke er bekymrede over ikke at kunne følge med i udvik lingen inden for ny teknologi. Næsten hver anden var slet ikke bekymret i 2010, hvor det i 2015 er knap hver tredje. Omvendt er der sket en stigning i andelen, der i høj eller nogen grad er bekymrede over ikke at kunne følge med fra 32 pct. i 2010 til 41 pct. i 2015. Denne negative udvikling kan hænge sammen med, at kravene til digital kommunikation med det offentlige si den 2010 er blevet skærpet. Pr. 1. november 2014 har det eksempelvis været et krav, at alle som udgangspunkt skal modtage sin post via Digital Post, ligesom der på flere områder er indført obligatorisk digital selvbetjening.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De yngre generationer bekymrer sig mest Det er især de yngre generationer, der bekymrer sig. Mere end hver anden mellem 50 og 69 år er i høj eller no gen grad bekymrede over ikke at kunne følge med udvik lingen inden for ny teknologi, mens det er en ud af fem af de 80-89-årige. Hele 57 pct. af de 80-89-årige bekymrer sig slet ikke, hvor det er 13 pct. af de 50-59-årige. Noget tyder på, at de ældre generationer har levet et langt og godt liv uden computer, internet mv. og derfor heller ikke bekymrer sig om ikke at kunne følge med ud viklingen inden for ny teknologi. De yngre generationer har omvendt en oplevelse af, at digitaliseringen ikke læn gere er til at komme udenom – og derfor bekymrer det i højere grad, når man føler, man ikke kan følge med ud viklingen.

Især de 50-69-årige er bekymret over ikke at kunne følge med udviklingen (2015) 60 Pct. 57

40 39 38 33

30 29 26

30 27

29 22

27 21

1 1 1 1 1

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

50-59 år (157)

70-79 år (392)

60-69 år (198)

80-89 år (596)

Slet ikke

Ved ikke

I alt (1.343)

Vi har spurgt de interviewede, der i mindre grad eller slet ikke kan følge med udviklingen inden for ny teknologi, i hvilken grad det er noget, der bekymrer dem. 1.343 personer har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes.

100

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

101

KAPITEL 13

 50 pct. af de erhvervsaktive i alderen 50-54 år og 60-64 år forventer en dårligere levestandard som pensionist i 2015, mens det var 44 pct. i 2010  De erhvervsaktive kvinder forventer i højere grad at gå ned i levestandard end de erhvervsaktive mænd  Mere end syv ud af 10 pensionister mellem 70 og 74 år har en uændret levestandard, efter de har forladt arbejdsmarkedet, i både 2010 og 2015

ØKONOMI

KOMMENDE PENSIONISTER ER ØKONOMISKE PESSIMISTER

ØKONOMI

Kommende pensionister er økonomiske pessimister Flere i 2015 end i 2010 forventer en dårligere levestandard, når de går på pension 60 Pct. 50 48

48 44

40 30 20 10 3 0

Bedre

5 Uændret 2010

Dårligere

Ved ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, der arbejder mindst 20 timer om ugen, hvordan de tror, deres levestandard bliver, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 1.253 personer har svaret i 2010 og 650 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år og 60-64 år.

104

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Dårligere levestandard forude? Fremtidsstudiet viser, at halvdelen af de erhvervsakti ve i alderen 50-54 år og 60-64 år forventer at gå ned i le vestandard, når de forlader arbejdsmarkedet. Det er en stigning i forhold til 2010, hvor 44 pct. forventede en dår ligere levestandard, når de tog hul på pensionisttilværel sen.

Hver anden erhvervsaktiv mellem 50 og 64 år forventer en lavere levestandard som pensionist (2015) 50-54 år 4 (428)

55-59 år 3 (457)

60-64 år 1 (222)

I alt 3 (1.107) 0%

10%

20%

Fremtidsstudiet afslører ikke de store aldersforskelle, hvis man ser på henholdsvis de 50-54-årige, 55-59-årige og de 60-64-årige, der var erhvervsaktive i 2015. Der er til gengæld en vis kønsforskel. Mere end hver anden kvinde mellem 50 og 64 år (53 pct.) forventer at få en dårligere levestandard, når de går på pension, mens det er 45 pct. af mændene. Yderligere 45 pct. af kvinderne forventer en uændret levestandard, hvor det er 51 pct. af mændene.

30% Bedre

40%

50% Uændret

60%

70%

80%

90%

100%

Dårligere

Vi har spurgt de interviewede, der er erhvervsaktive og arbejder mindst 20 timer om ugen, hvordan de tror, deres levestandard bliver, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 1.107 personer mellem 50 og 64 år har svaret på spørgsmålet. Antal svar for hver aldersgruppe er vist i parentes. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

105

De færreste pensionister har oplevet fald i levestandard Det er måske ikke så overraskende, at man forventer en lavere levestandard, når man trækker sig tilbage fra ar bejdsmarkedet, da indkomsten typisk falder. Hvordan fremtiden faktisk bliver for de kommende folkepensioni ster, ved vi naturligvis ikke. Noget tyder dog på, at de er hvervsaktive er lige lovligt pessimistiske i deres forvent ninger til pensionisttilværelsens levestandard, for hoved parten af de nuværende folkepensionister vurderer, at deres levestandard er uændret i forhold til før pensione ringen1.

Syv ud af 10 af de nuværende pensionister mellem 70 og 74 år har en uændret levestandard i både 2010 og 2015 80 Pct. 70

60 50 40 30 20 10 0

21 16 10

Bedre

Uændret 2010

Dårligere

Ved ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, der er folkepensionister uden supplerende arbejdsindkomst, og som har trukket sig tilbage inden for de seneste 10 år, hvordan deres levestandard har været, siden de trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet i forhold til før. 362 personer har svaret i 2010 og 238 personer i 2015. Sammenligningen vedrører kun de 70-74-årige.

1 Det skal bemærkes, at vi har spurgt til levestandard og ikke til indkomst. Det kan derfor godt være, at oplevelsen af en uændret levestandard som pensionist dækker over en reelt mindre indkomst, lige som det kan være vanskeligt at huske, hvordan levestandarden var for flere år siden.

106

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Mere end syv ud af 10 af de nuværende folkepensionister i alderen 70-74 år, der har trukket sig tilbage fra arbejds markedet inden for de sidste 10 år, og som ikke har sup plerende arbejdsindkomst, har ikke oplevet nogen æn dring i deres levestandard, efter de er gået på pension. Det gælder for både 2010 og 2015. Knap en ud af 10 har faktisk oplevet en stigning i levestandarden, mens om kring hver femte er gået ned i levestandard2. Ser vi på gruppen af 65-69-årige i 2015, der er gået på pension inden for de sidste 10 år, er billedet det samme som for de 70-74-årige. 71 pct. har en uændret levestan dard, mens seks pct. har en bedre, og 23 pct. har en dår ligere levestandard, efter de er gået på pension. Der er heller ikke nogen nævneværdig forskel på mænd og kvin ders vurdering af deres levestandard, efter de er gået på pension.

Et kig i krystalkuglen De kommende pensionister ser altså ud til være no get mere pessimistiske, når det handler om, hvad man kan forvente af levestandard som pensionist, end der er grund til. Hvis man antager, at de kommende pensionister ligner de nuværende, der har trukket sig tilbage inden for de seneste 10 år, peger det i retning af, at en stor del af dem kan se frem til en positiv overraskelse, når de tager hul på pensionen: Langt de fleste vil ikke opleve at få en dår ligere levestandard. Tværtimod vil de have en uændret levestandard. Hvis de kommende pensionisters forvent ninger omvendt holder stik, vil vi muligvis komme til at se store grupper af pensionister, der, i modsætning til år gangene før, vil gå ned i levestandard, når de om nogle år forlader arbejdsmarkedet. Det virker dog ikke sandsyn ligt i betragtning af, at langt flere af de kommende pensi onister vil have en arbejdsmarkedspension som supple ment til folkepensionen.

2 Resultaterne er ikke dækkende for alle pensionister, da vi kun har mulighed for at sammenligne gruppen af 70-74-årige, der er gået på pension inden for de sidste 10 år, i 2010 og 2015. Der skal derfor tages forbehold for antallet af svar. Resultatet kan dog give et fingerpeg om oplevelsen af levestandar den som pensionist. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

107

INTERESSEN DRIVER VÆRKET  Knap hver fjerde er frivillig i både 2010 og 2015  De fleste er i gennemsnit frivillige 1-2 timer om ugen  Interessen er først og fremmest drivkraften i det frivillige arbejde efterfulgt af fællesskabet, oplevelsen af at gøre en forskel og muligheden for at kunne være frivillig i sit lokalområde  Hver anden vil bestemt eller måske være frivillig i løbet af de næste fem år i både 2010 og 2015 – men en større andel svarer måske i 2015, mens en mindre andel svarer bestemt

FRIVILLIGHED

KAPITEL 14

FRIVILLIGHED

Interessen driver værket Knap hver fjerde er frivillig At være frivillig er en udbredt måde at hjælpe andre på og samtidig give sit eget liv et meningsfuldt indhold. Ifølge SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd var 38 pct. af danskerne over 16 år frivillige i 2012. Det er samme andel, som var frivillige i 20041. Danmark er fak tisk et af de lande i verden, hvor den største andel af be folkningen engagerer sig frivilligt2. Fremtidsstudiet viser, at knap hver fjerde dansker mel lem 50 og 89 år – eller 23 pct. – er frivillige. Det er nøjag tigt den samme andel som i 2010. Andelen af frivillige er lavest for de 80-89-årige, hvor hver sjette er frivillig.

Knap hver fjerde er frivillig (2015) 90 Pct. 80 78

83 75

60 50 40 30 20

23 17

10 0 Frivillig 50-59 år

Ikke frivillig 60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de på nuværende tidspunkt er aktive som frivillige. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

1 Fridberg, T. og L. S. Henriksen (2014), ”Udviklingen i det frivillige arbejde 2004-2012”, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 2 Educational, Audiovisual & Culture Executive Agency (EAC-EA), Directorate General Education and Culture (DG EAC), (2010), “Volunteering in the European Union”.

110

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De fleste er i gennemsnit frivillige 1-2 timer om ugen Hver tredje frivillig mellem 50 og 89 år er i gennemsnit aktiv som frivillig mellem en og to timer om ugen, mens mere end hver fjerde er frivillig i tre til fem timer om ugen. På trods af, at en lavere andel af de 80-89-årige er akti ve som frivillige, er det den aldersgruppe, der lægger flest timer som frivillige om ugen. De 50-59-årige, der typisk stadig er på arbejds markedet, lægger omvendt færrest.

De ældste generationer lægger flest timer om ugen som frivillige (2015) 45 Pct. 40

25 20 15 10

28 24

12 7

5 0

Mindre end 1 time

1-2 timer

50-59 år (359)

3-5 timer

60-69 år (338)

6-10 timer 70-79 år (375)

11-20 timer 80-89 år (233)

Mere end 20 timer I alt (1.305)

Vi har spurgt de interviewede, der enten er frivillige eller har været frivillige inden for de seneste fem år, hvor mange timer de i gennemsnit er frivillige om ugen. 1.305 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

111

Interessen er motoren i den frivillige indsats i både 2010 og 2015 60 Pct.

50 47

40 33

33 30

20 18 18

2 0

At du ikke At det At det er At det giver At du gør At du kan behøver at foregår noget, der dig et en forskel bruge dine binde dig i dit lokal- interesse- socialt kompetencer område rer dig fællesskab 2010

Andet

2015

Vi har spurgt de interviewede, der er frivillige, hvilke forhold der er vigtigst for dem, når de er aktive som frivillige. Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 920 personer har svaret i 2010 og 473 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

112

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Interessen er drivkraften Det er først og fremmest interessen, der driver den frivil lige indsats. I både 2010 og 2015 mener tæt på hver an den, at interessen er det vigtigste, når de er aktive som frivillige. Fællesskab, oplevelsen af at gøre en forskel og muligheden for at være frivillig i lokalområdet indta ger en delt andenplads. Hver tredje mener, at disse tre forhold er vigtige motivationsfaktorer bag den frivillige indsats. Det gælder både i 2010 og 2015. En større andel tillægger dog lokalområdet betydning i 2015 end i 2010, hvor kun hver fjerde mente, at lokalområdet var et vig tigt forhold. Især de 80-89-årige lægger vægt på fællesskabet, når de er frivillige. Hele 42 pct. i denne aldersgruppe peger på det sociale fællesskab som et vigtigt forhold, hvor det er mellem 29 og 35 pct. af de 50-79-årige. Omvendt er det kun otte pct. af de 80-89-årige, der finder det vigtigt, at man ikke behøver at binde sig, hvor det er mellem 17 og 20 pct. af de 50-79-årige.

Interesse, fællesskab og det at gøre en forskel driver det frivillige arbejde (2015) 60 Pct.

50 46 44

47 42

38 32

33 31 31

30 29

33 33 31 25 25

19 20

18 17 18 17 18

10 8 2

At du ikke At det foregår At det er At det giver behøver i dit lokalområde noget, der dig et socialt at binde dig interesserer dig fællesskab 50-59 år (359)

60-69 år (338)

70-79 år (375)

At du gør en forskel

At du kan bruge dine kompetencer

80-89 år (233)

Fremtidsstudiet afslører også væsentlige for skelle på, hvad der driver de frivillige mænd og kvinder. Mere end hver anden mand (51 pct.) lægger vægt på, at den frivillige indsats er noget, der interesserer ham, hvor det er 42 pct. af kvinderne. Hver femte mand (20 pct.) mener, det er vigtigt, at man ikke behøver at binde sig, mens det er hver syvende kvinde (14 pct.). Omvendt peger mere end hver tred je kvinde på det sociale fællesskab (36 pct.) og det at gøre en forskel (37 pct.) som vigtige for hold, når hun er frivillig. For mændene er det ca. hver fjerde (hhv. 27 og 24 pct.).

Andet

I alt (1.305)

Vi har spurgt de interviewede, der er frivillige, eller som har været frivillige inden for de sidste fem år, hvilke forhold der er vigtigst for dem, når de er aktive som frivillige. Det har været muligt at angive op til to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. 1.305 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

113

Hver anden vil bestemt eller måske være frivillig i løbet af de næste fem år i både 2010 og 2015 40 Pct. 35 34 30 29

24 20 15

10 5 0

Ja, bestemt

Ja, måske 2010

Nej, sandsynligvis ikke

Nej, bestemt ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, om de i løbet af de næste fem år vil være aktive som frivillige. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

114

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Flere ’tvivlere’ i 2015 Fremtidsstudiet peger i retning af, at det kan blive svære re at rekruttere frivillige i fremtiden. I hvert fald er ande len af ’tvivlere’ – de, der enten svarer ’ja, måske’ eller ’nej, sandsynligvis ikke’ på spørgsmålet, om de i løbet af de næste fem år vil være aktive som frivillige – steget mar kant fra 2010 til 2015. Hvor knap hver anden tvivlede i 2010, er det i 2015 hele to ud af tre. Samtidig er andelen af ’afklarede’ – de, der enten svarer ’ja, bestemt’ eller ’nej, bestemt ikke’ – faldet fra 2010 til 2015. Hvor hver femte dansker mellem 50 og 89 år i 2010 svarede ’ja, bestemt’, er det i 2015 hver sjette. Og mens hver fjerde i 2010 svarede ’nej, bestemt ikke’, er det i 2015 hver femte. Det skal dog bemærkes, at det fortsat er ca. hver anden, der bestemt eller måske vil være frivillige i løbet af de næste fem år, om end en større andel svarer ’ja, måske’ i 2015 end i 2010.

Fremtidens frivillige er 50-69 år Måske ikke så overraskende er det især de 80-89-åri ge, der er helt afklarede omkring, at de bestemt ikke vil være aktive som frivillige i løbet af de næste fem år. Hele to ud af tre i denne aldersgruppe har svaret ’nej, bestemt ikke’, hvor det er 11 pct. af de 50-59-årige og 14 pct. af de 60-69-årige. Især er det de to yngste aldersgrupper, der vil være aktive som frivillige i fremtiden. Mere end hver anden mellem 50 og 69 år vil bestemt eller måske være frivillige i løbet af de næste fem år.

Mere end hver anden mellem 50 og 69 år vil bestemt eller måske være frivillig i fremtiden (2015) 70 Pct. 65

60 50 40 36 36

29 21

21 17

14 9

20 10

35 31

Ja, bestemt 50-59 år

Ja, måske 60-69 år

Nej, sandsynligvis ikke 70-79 år

80-89 år

Nej, bestemt ikke I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de i løbet af de næste fem år vil være aktive som frivillige. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

115

KOMMUNEN ER DEN FORETRUKNE LEVERANDØR  Omkring 130.000 danskere mellem 50 og 89 år modtager, ifølge Fremtidsstudiet, hjemmehjælp i 2015  Det er især de 80-89-årige, der modtager hjemmehjælp, hvor knap hver tredje er hjemmehjælpsmodtager  En ud af 10 har selv betalt for hjemmehjælp – for de 80-89-årige er det en ud af fem  Kommunen er klart den mest foretrukne leverandør af såvel praktisk hjælp som hjælp til personlig pleje

HJEMMEHJÆLP

KAPITEL 15

HJEMMEHJÆLP

Kommunen er den foretrukne leverandør Markant fald i hjemmehjælp Seks millioner. Så meget er antallet af visiterede hjem mehjælpstimer faldet fra 2008 til 2015, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Alene fra 2014 til 2015 er antallet af hjemmehjælpstimer faldet med 300.000 timer1. Samtidig er antallet af visiterede hjemmehjælpsmodtagere over 65 år faldet fra knap 155.000 i 2008 til 123.000 i 2015. Det svarer til et fald på 20 pct. I samme periode er antallet af personer over 65 år vokset med 198.000 svarende til 23 pct. Hvor en ud af fem 65+åri ge (18 pct.) var visiteret til hjemmehjælp i 2008, var det i 2015 en ud af otte (12 pct.). Det svarer til et fald i andelen af visiterede hjemmehjælpsmodtagere på 35 pct.2 For de personer, der modtager hjemmehjælp, ligger det gennemsnitlige antal timer dog på samme niveau som i 2008. I gennemsnit modtog en hjemmehjælpsmodtager over 65 år hjælp 3,6 timer om ugen i både 2008 og 201534. 1 www.statistikbanken.dk AED022 (Visiterede hjemmehjælpstimer per uge er ganget med 52) 2 www.statistikbanken.dk AED06 og FOLK1A 3 www.statistikbanken.dk AED06 og AED022 4 Det dækker dog over et fald i det gennemsnitlige antal timer til praktisk hjælp på 23 pct., og en stig ning i det gennemsnitlige antal timer til personlig pleje på syv pct.

118

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Fald i antal hjemmehjælpsmodtagere over 65 år siden 2008 170 1.000 personer 160

154.577

150 140 130

123.142

120 110 100

2008

2009

2010

2011

Kilde: www.statistikbanken.dk AED06

2012

2013

2014

2015

Kommunal hjemmehjælp

De fleste modtager hjælp til personlig pleje

Kommunal hjemmehjælp er hjælp anvist af kommunen efter visitation, dvs. en individuel afgørelse om den enkeltes behov for hjælp ud fra en sundheds- og funktionsmæssig vurdering. Først skal kommunen dog vurdere, om en person vil kunne forbedre sin funktionsevne via et korterevarende, tidsafgrænset rehabiliteringsforløb.

Man skelner mellem praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje. Praktisk hjælp omfatter fx hjælp til rengøring, indkøb, tøjvask og tilberedning af mad. Personlig pleje omfatter fx hjælp til toiletbesøg, bleskift, bad, påklædning og sengelægning.

Hjælpen kan udføres af kommunens egne ansatte eller private leverandører, betalt af kommunen.

Flere kvinder end mænd modtager hjemmehjælp

Af de 123.000 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år i 2015 modtog 45 pct. kun praktisk hjælp 13 pct. kun personlig pleje 42 pct. både praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje Langt de fleste af de visiterede hjemmehjælpstimer går dog til personlig pleje5.

Af de 123.000 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år i 2015 var 69 pct. kvinder 31 pct. mænd

5 www.statistikbanken.dk AED06 og AED022 ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

119

Knap hver tredje mellem 80 og 89 år modtager hjemmehjælp (2015) 120 Pct. 100

Knap hver tredje 80-89-årig modtager hjemmehjælp At få brug for hjælp er noget, mange mennesker frygter ved det at blive ældre. Ifølge Fremtidsstudiet frygter syv ud af 10 sygdom, og op mod hver anden frygter afhæn gighed af andre, mens hver femte frygter utilstrækkelig pleje6. Samtidig er netop det at yde nødvendig hjælp til borgerne et af de væsentligste kendetegn ved velfærds staten, som Fremtidsstudiet viser, at et stort flertal af danskerne bakker op om7.

40 30

20 0

Modtager hjemmehjælp 50-59 år

60-69 år

Modtager ikke hjemmehjælp 70-79 år

80-89 år

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de inden for den sidste måned har modtaget kommunal hjemmehjælp, inklusiv private leverandører, anvist af kommunen. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

Fremtidsstudiet viser, at seks pct. af danskerne mellem 50 og 89 år har modtaget hjemmehjælp inden for den sidste måned. Det svarer til ca. 130.000 mennesker. Ikke så overraskende stiger andelen af hjemmehjælpsmod tagere med alderen. Blandt de 50-59-årige har ganske få modtaget hjemmehjælp, mens det er knap hver tredje af de 80-89-årige. Mindre end hver 10. mellem 70 og 79 år har modtaget hjemmehjælp.

6 Se også Kapitel 4 – De fleste har et godt helbred. 7 Se også Kapitel 17 – Stor opbakning til velfærdsstaten.

120

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

En ud af 10 køber ekstra hjemmehjælp En ud af 10 danskere mellem 50 og 89 år har inden for den sidste måned selv betalt for at få praktisk hjælp eller personlig pleje. Det er omtrent den samme andel som i 2010, hvor ni pct. selv havde betalt for praktisk hjælp el ler personlig pleje inden for den sidste måned.

En ud af fem mellem 80 og 89 år har selv betalt for praktisk hjælp (2015) 100 Pct. 90

93 91 90

80 78

70 60

I lyset af at både antallet af hjemmehjælpstimer og an tallet af hjemmehjælpsmodtagere er faldet markant fra 2008 til 2015, ville det være forventeligt at se en stig ning i andelen, der selv betaler for praktisk hjælp eller personlig pleje fra 2010 til 2015. Det er tilsyneladende ikke tilfældet. Om det skyldes, at folk blot må undvære hjælp, ikke længere har brug for hjælp, fordi de er reha biliteret eller sundere, ikke har råd til selv at betale for hjælp eller får hjælp fra pårørende eller frivillige, siger Fremtidsstudiet ikke noget om. Otte pct. har i 2015 selv betalt for praktisk hjælp, mens to pct. selv har betalt for personlig pleje. For de 80-89-årige er det hele en ud af fem, der har betalt for praktisk hjælp eller personlig pleje.

50 40 30 20 10 0

19 6 6 8

Ja, praktisk hjælp 50-59 år

2 2 1 2 2

0 1 0 1 0

Ja, personlig pleje

Begge dele

60-69 år

70-79 år

80-89 år

Nej I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de inden for den sidste måned selv har betalt for at få praktisk hjælp eller personlig pleje. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

121

60 Pct.

Kommunen er den foretrukne leverandør af praktisk hjælp (2015) 55

50 47

Vi foretrækker hjælp fra kommunen Det diskuteres jævnligt, hvordan vores velfærdssamfund skal indrettes i fremtiden. Hvem skal eksempelvis tage sig af samfundets ældre, når de bliver svækkede og får behov for hjælp? Skal velfærdsstaten? Skal familien? Skal man selv betale, eller er det en opgave for frivillighedsor ganisationerne at klare?

30 26

17 13

Kommunal hjemmehjælp

Hjælp, jeg selv betaler

Min familie

Modtager praktisk hjælp (715)

Frivillige

Venner/ bekendte

10 2

Andre

Ved ikke

Modtager ikke praktisk hjælp (3.420)

Vi har spurgt de interviewede, der modtager praktisk hjælp, hvem de helst ville have hjælp af til praktiske opgaver i hjemmet, hvis de selv kunne bestemme. Vi har desuden spurgt de interviewede, der ikke modtager praktisk hjælp, hvem de foretrækker til at udføre de praktiske opgaver i hjemmet, hvis de en gang i fremtiden får brug for det. Det har været muligt at angive to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. Antal svar for hver gruppe er vist i parentes. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

122

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Spørger man danskerne mellem 50 og 89 år, hvem de helst vil have hjælp af i hjemmet, er billedet klart: Kommunen er den foretrukne leverandør af såvel prak tisk hjælp som personlig pleje. Det gælder uanset, om man i dag modtager hjemmehjælp eller ej. Op mod hver anden af dem, der i dag modtager praktisk hjælp, foretrækker, at kommunen står for den praktiske hjælp. For dem, der ikke modtager praktisk hjælp i dag, er det mere end hver anden.

Hele 43 pct. af dem, der i dag modtager praktisk hjælp, foretrækker hjælp, de selv betaler for, mens det kun gæl der 24 pct. af dem, der ikke modtager praktisk hjælp i dag. Omvendt foretrækker hver fjerde af dem, der ikke modtager praktisk hjælp i dag, at få hjælp fra familien, hvor det kun er hver ottende af dem, der i dag modtager praktisk hjælp. Der er ikke det store ønske om, at venner eller bekendte eller frivillige fremover skal udføre prak tisk hjælp. Billedet bliver endnu skarpere, når det handler om, hvem man foretrækker til at udføre hjælp til personlig pleje. Omkring syv ud af 10 foretrækker, at kommunen står for hjælp til personlig pleje. Det gælder uanset, om man i dag modtager hjælp til personlig pleje eller ej. Der er altså generelt solid opbakning til, at kommunen skal træde til, hvis man får behov for hjælp i hjemmet.

Stort flertal foretrækker, at kommunen står for hjælp til personlig pleje 80 Pct. 70 60

72 67

50 40 30 23

20 16

10 0

0 2 Kommunal hjemmehjælp

Hjælp, jeg selv betaler

Min familie

Modtager hjælp til personlig pleje (180)

Frivillige

Venner/ bekendte

2 2 Andre

Ved ikke

Modtager ikke hjælp til personlig pleje (3.955)

Vi har spurgt de interviewede, der modtager hjælp til personlig pleje, hvem de helst ville have hjælp af til personlig pleje i hjemmet, hvis de selv kunne bestemme. Vi har desuden spurgt de interviewede, der ikke modtager hjælp til personlig pleje, hvem de foretrækker til at udføre hjælp til personlig pleje, hvis de en gang i fremtiden får brug for det. Det har været muligt at angive to svar. Procentandelene summer derfor til mere end 100. Antal svar for hver gruppe er vist i parentes. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

123

EN VÆRDIG BEHANDLING  Værdigheden vurderes generelt højere på landets hospitaler end i ældreplejen  Mere end hver anden mellem 50 og 59 år mener i mindre grad eller slet ikke, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem generelt får en værdig pleje og omsorg, hvor det er hver fjerde mellem 80 og 89 år

VÆRDIGHED

KAPITEL 16

126

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

VÆRDIGHED

En værdig behandling Alle fortjener værdig pleje og omsorg Værdig pleje og omsorg. Fortjener alle ikke det, når beho vet opstår? Det seneste år har begrebet værdighed indta get den politiske dagsorden, når det handler om ældre pleje. Som noget nyt er der med finansloven for 2015 af sat en såkaldt værdighedsmilliard, og kommunerne har nu formuleret en værdighedspolitik, der skal være pejle mærket i ældreplejen. Værdighed er dermed godt på vej til at blive en central værdi i plejen og omsorgen af svæk kede ældre. Det er vi i Ældre Sagen glade for. Fremtidsstudiet, der som noget nyt måler værdigheden på hospitaler og i æl dreplejen, viser nemlig, at værdigheden i plejen, omsor gen og behandlingen af ældre godt kunne trænge til et løft. Det gælder især i hjemmeplejen og på plejehjemme ne, hvor op mod hver anden mellem 50 og 89 år mener, at ældre i mindre grad eller slet ikke får en værdig pleje og omsorg. Når det handler om plejen, omsorgen og be handlingen af ældre på landets hospitaler, er det næsten hver tredje, der mener, at værdigheden har trange kår.

Værdighed trives bedre på landets hospitaler end i ældreplejen (2015) 45 Pct. 40

25 20 15

16 12

10 5 0

8 4

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Hjemmepleje og plejehjem

Slet ikke

Ved ikke

Hospitaler

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem og på hospitalerne i Danmark generelt får en værdig behandling, pleje og omsorg i dag. 4.135 personer har svaret på spørgsmålene.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

127

Omvendt mener 16 pct. mellem 50 og 89 år, at ældre i høj grad får en værdig behandling, pleje og omsorg på hos pitalerne, hvor kun 8 pct. mener, at det er tilfældet på landets plejehjem og i hjemmeplejen.

Mere end hver anden mellem 50 og 59 år mener om vendt, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i mindre grad eller slet ikke får en værdig pleje og omsorg, hvor det er hver fjerde mellem 80 og 89 år.

Når værdigheden generelt vurderes højere på landets hospitaler end i ældreplejen, kan det hænge sammen med, at ældreområdet i højere grad har været udsat for besparelser gennem årene end sundhedsvæsenet. Måske af den grund er ældreplejen generelt hårdere ramt af hi storier om omsorgssvigt, hvilket også kan have indflydel se på den generelle holdning til ældreplejen.

Aldersforskellene kan skyldes, at de 50- og 60-årige er børn af ungdomsoprøret i 1968 – en generation, der er vant til at forholde sig kritisk til tingenes tilstand og stil le krav. De yngre generationer har måske også som på rørende til en svækket ældre oplevet ældreplejen i prak sis, hvor den ikke har levet op til deres forventninger. De ældre hører derimod til taknemmelighedens generation, der i højere grad er vant til at stille sig tilfreds med tinge nes tilstand.

Oprørets og taknemmelighedens generationer De yngre generationer er mere kritiske over for værdig heden i hjemmeplejen og på plejehjemmene end de æl dre. Kun otte pct. af de 50-59-årige og seks pct. af de 60-69-årige mener, at de ældre i høj grad får en værdig pleje og omsorg i ældreplejen, hvor det er 18 pct. af de 80-89-årige.

128

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ser man på dem, der har konkret erfaring med hjemme plejen, nemlig hjemmehjælpsmodtagerne selv, mener en større andel, at ældre får en værdig pleje og omsorg, sammenlignet med dem, der ikke modtager hjemme hjælp. Hver femte hjemmehjælpsmodtager (19 pct.) me ner i høj grad, at ældreplejen er værdig, mens det gæl

Mere end hver anden mellem 50 og 59 år mener i mindre grad eller slet ikke, at ældreplejen er værdig (2015) 45 Pct. 42

40 36 37

35 30

38 35

25 20 18

14 12

10 5 0

der knap hver 10. (otte pct.), der ikke modtager hjemme hjælp. Om forskellen skyldes ren og skær taknemmelig hed eller en erfaringsbaseret vurdering af en værdig pleje og omsorg hos hjemmehjælpsmodtagerne er ikke til at sige. Uanset hvad taler resultaterne deres tydelige sprog: Skal især de fremtidige generationer af ældre opleve at mod tage en værdig behandling, pleje og omsorg, skal der sæt tes ind – og det gælder særligt i ældreplejen.

I høj grad

10 10 8 5

I nogen grad 50-59 år

I mindre grad

60-69 år

70-79 år

Slet ikke 80-89 år

Ved ikke I alt

Kvinder er en anelse mere kritiske end mænd. 48 pct. af kvinderne vurderer, at ældre i hjemmeplejen eller på ple jehjem i mindre grad eller slet ikke får en værdig pleje og omsorg, mens det er 43 pct. af mændene. Omvendt me ner 41 pct. af kvinderne, at ældre i høj eller nogen grad får en værdig ældrepleje, hvor det er 45 pct. af mændene.

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de vurderer, at ældre i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark generelt får en værdig pleje og omsorg i dag. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

129

KAPITEL 17

STOR OPBAKNING TIL VELFÆRDSSTATEN  Flere mener, at velfærdsstaten skal udbygges i 2015 end i 2010 – 41 pct. mod 35 pct.  Tilliden til sygehus- og plejesektoren er lavest for de yngre generationer  Mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for – for de 50-59-årige er det hver tredje

 Seks ud af 10 er helt uenige i, at pårørende skal have pligt til at udføre ældrepleje  Hver anden er helt uenig i, at frivillige skal stå for ældrepleje  Op mod hver anden mellem 50 og 89 år mener, at velfærds teknologi fører til en dårligere ældrepleje – især de 80-89-årige er skeptiske

VELFÆRD

 Mere end hver anden er uenig i, at ældre selv bør betale for hjemmehjælp

VELFÆRD

Stor opbakning til velfærdsstaten Stigende andel ønsker velfærdsstaten udbygget Siden 2010 er der sket en stigning i andelen, der ønsker, at velfærdsstaten skal udbygges, og et fald i andelen, der mener, at den enkelte skal tage større ansvar. Hvor 35 pct. i 2010 ønskede velfærdsstaten udbygget, er det 41 pct. i 2015. Omvendt var det næsten hver fjerde, der i 2010 mente, at den enkelte skulle tage større ansvar, mens det i 2015 er hver syvende. Det er en markant udvikling, der kan hænge sammen med de reformer, der de sidste fem år er blevet gennem ført. Fx har tilbagetrækningsreformen fra 2011 medført en markant stramning af efterlønsordningen, ligesom folkepensionsalderen gradvist forhøjes. Dertil kommer dagpengereformen, reformen af førtidspension og fleks job samt kontanthjælpsreformen.

Flere mener, at velfærdsstaten skal udbygges i 2015 end i 2010 45 Pct. 40 35

41 35

25 23

20 15

10 9

5 0

Velfærdsstaten skal udbygges

Den nuværende balance skal opretholdes 2010

Den enkelte skal tage større ansvar

Ved ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, om de mener, at velfærdsstaten skal udbygges, eller at den enkelte skal tage større ansvar. 4.086 personer har svaret i 2010 og 2.044 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

132

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De yngre generationer ønsker mere velfærd Fremtidsstudiet viser, at det især er de to yngste genera tioner, der ønsker velfærdsstaten udbygget. Henholdsvis 43 pct. og 45 pct. af dem, der er i 50’erne og 60’erne, øn sker dette, hvor det kun er 22 pct. af de 80-89-årige. De ønsker i langt højere grad, at den nuværende balance op retholdes.

Især de yngre generationer ønsker velfærdsstaten udbygget (2015) 50 Pct. 45 40

45 40

35 30

Dette mønster kan bl.a. hænge sammen med to forhold: For det første stiller de yngre generationer måske gene relt større krav end de ældre generationer. Det afspejler sig også i, at de yngre generationer er de mest kritiske i deres vurdering af værdigheden på hospitaler og i æld replejen1. For det andet er de yngre generationer måske i højere grad bekymrede for, at den offentlige velfærd også i fremtiden vil blive ramt af nedskæringer. Det kan skabe tvivl, om man vil kunne få den behandling, pleje og om sorg, man måtte få brug for som ældre – og i en tilfreds stillende kvalitet.

17 14 15

5 0

14 11

Velfærdsstaten skal udbygges 50-59 år

Den nuværende balance skal opretholdes 60-69 år

Den enkelte skal tage større ansvar 70-79 år

80-89 år

Ved ikke

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de mener, at velfærdsstaten skal udbygges, eller at den enkelte skal tage større ansvar. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

1 Se også Kapitel 16 – En værdig behandling. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

133

En større andel kvinder end mænd ønsker mere velfærd. 43 pct. af kvinderne mener, at velfærdsstaten skal udbyg ges, hvor det er 36 pct. af mændene. 40 pct. af mændene mener til gengæld, at den nuværende balance skal opret holdes, hvor det er 33 pct. af kvinderne, ligesom 17 pct. af mændene mener, at den enkelte skal tage større an svar, mens det er 13 pct. af kvinderne.

De 50-69-årige har mindst tillid til sygehussektoren (2015) 50 Pct. 47 47

45 40

35 30

27 24

23 19 19

15 10

5 0

I høj grad

I nogen grad 50-59 år

I mindre grad

60-69 år

70-79 år

7 4 3

2 4

Slet ikke 80-89 år

Ved ikke I alt

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de har tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

134

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Tilliden til sygehus- og plejesektoren er i bund hos de yngre generationer Fremtidsstudiet viser da også, at tilliden til sygehussek toren er lavest for de yngre generationer. Kun en ud af fem mellem 50 og 69 år har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bli ver syge, hvor det er op mod hver anden af de 80-89-åri ge. Mænd har i højere grad tillid til sundhedsvæsenet end kvinder. 26 pct. af mændene har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge, hvor det er 21 pct. af kvinderne.

Værre ser det ud, når det handler om tilliden til plejesek toren. Kun 13 pct. af de 50-69-årige har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det of fentlige, hvis de får behov pga. svækkelse, mens det er 38 pct. af de 80-89-årige. Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinders tillid til plejesektoren.

De 50-69-årige har mindst tillid til plejesektoren (2015) 50 Pct. 45

46 46 43

38 34

Ser man på en central brugergruppe af sygehus- og ple jesektoren – hjemmehjælpsmodtagerne – er tilliden til både sygehus- og plejesektoren klart større blandt dem end hos dem, der ikke modtager hjemmehjælp. 39 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne har i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendige behandling fra det offentlige, hvis de bliver syge, hvor det er 22 pct. af dem, der ikke modta ger hjemmehjælp. 36 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne har desuden i høj grad tillid til, at de vil få den nødvendi ge hjælp og pleje, hvis de får behov pga. svækkelse, hvor det er 16 pct. af dem, der ikke modtager hjemmehjælp.

21 17

15 10

13 13

5 0

7 3 3 2 4

I høj grad

I nogen grad 50-59 år

I mindre grad

60-69 år

70-79 år

Slet ikke 80-89 år

4 5

Ved ikke I alt

Vi har spurgt de interviewede, i hvilken grad de har tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp og pleje fra det offentlige, hvis de får behov pga. svækkelse. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

135

Brugerne ser altså ud til at have væsentligt mere tillid til systemet end ikke-brugerne, der i højere grad forholder sig skeptiske på sidelinjen eventuelt påvirket af negati ve pressehistorier om velfærdens tilstand. Denne skep sis kan hænge sammen med, at ikke-brugerne – i mod sætning til brugerne, der ved, hvad de får af hjælp i dag – ikke er sikre på, hvilken hjælp de bliver mødt med, hvis de en gang i fremtiden får brug for den. Tilliden til både sygehus- og plejesektoren er dog fortsat højere blandt de 80-89-årige, hvoraf ca. hver tredje mod tager hjemmehjælp, end blandt hjemmehjælpsmodta gerne. Det peger i retning af, at tilliden til sygehus- og plejesektoren i højere grad afhænger af, hvilken generati on man tilhører, end om man er bruger af systemet. Med andre ord tegner der sig nogle grundlæggende genera tionsforskelle, hvor de yngre generationer i højere grad stiller krav og er bekymrede for fremtiden, mens de æl dre stiller sig tilfredse med tingenes tilstand.

136

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

På den længere bane kan det føre til en voksende afstand mellem ældres forventninger til standarden inden for så vel sygehus- som plejesektoren, og den faktiske standard, som det offentlige tilbyder. Kan den offentlige sektor ikke matche brugernes forventninger, kan det føre til en be vægelse væk fra offentlige velfærdsydelser og over i en privat sektor, hvor man i højere grad selv finansierer den hjælp, man måtte få brug for.

Mere end en ud af fire sparer op til ældrepleje Faktisk sparer mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år allerede i dag op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for som ældre. For de 50-59-åri ge er det hver tredje. Det er et yderst bemærkelsesvær digt resultat, der viser, at det ikke ligger fjernt for bety delige grupper af kommende ældre at gribe til egen lom me, hvis man ikke vurderer, at man kan få tilstrækkelig og tilfredsstillende hjælp og pleje fra det offentlige. Hvor 30 pct. af mændene sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for, er det 26 pct. af kvinderne. Markant flere med høje indkomster sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. Hver anden i den højeste indkomstgruppe, der tjener mere end 300.000 kr. om året efter skat2, sparer op (48 pct.), mens det er en ud af fem (20 pct.) i den laveste ind komstgruppe, der har op til 150.000 kr. til rådighed om året.

Hver tredje mellem 50 og 59 år sparer op til selv at kunne betale for ældrepleje (2015) 80 Pct. 70 64

70 63

50 40 30 20

33 26

10 0

11 10 Sparer op 50-59 år

Sparer ikke op 60-69 år

70-79 år

Ved ikke 80-89 år

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

2 Den personlige disponible årsindkomst. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

137

Mere end hver anden er helt uenig i, at ældre selv bør betale for hjemmehjælp (2015) 70 Pct. 60 58 53

50 40

Brugerbetaling – nej tak Noget tyder på, at det mere er af nød end af lyst, at mere end hver fjerde sparer op til selv at kunne betale for den hjælp og ple je, man måtte få brug for. I hvert fald viser Fremtidsstudiet, at mere end hver anden er helt uenig i, at ældre selv skal betale for den hjemmehjælp, de har behov for.

30 20

21 13

10 2

Helt enig

14 15 9

18 12

14 13

16 8

3 5

Delvist enig 50-59 år

Hverken enig eller uenig 60-69 år

Delvist uenig 70-79 år

Helt uenig

80-89 år

Ved ikke

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Ældre bør fremover selv betale for den hjemmehjælp, de har behov for”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålene.

138

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Hvor der ikke er de store forskelle på de 50-79-årige, skiller de 80-89-årige sig ud, når det handler om brugerbetaling til hjemme hjælp. Kun 41 pct. af de 80-89-årige er helt uenige i, at ældre selv bør betale for hjem mehjælp, hvor det er mere end hver anden af de 50-79-årige. Omvendt er hver femte mel lem 80 og 89 år delvist enig i, at ældre selv bør punge ud, hvor det er godt hver 10. af de 50-79-årige. Der er ikke nogen forskel på mænd og kvinders holdning til brugerbeta ling til hjemmehjælp.

Delte meninger om udlicitering Hvorvidt private leverandører kan levere bed re og billigere ældrepleje end kommunen, er der lidt mere delte meninger om. 35 pct. er dog helt uenige i, at flere offentlige opgaver inden for ældrepleje kunne udføres både bed re og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører. Næsten en ud af fem har svaret ’ved ikke’. Det peger i retning af, at der hersker en vis usikkerhed om hjemmepleje udført af en privat leverandør. Hvorvidt de seneste års konkurser blandt private leverandører af hjemmepleje spiller ind på besvarelsen af det te spørgsmål er uvist. Der er ikke nogen for skel på mænd og kvinders holdning til, hvor vidt udlicitering af opgaver inden for ældre pleje til en privat virksomhed fører til et bedre og billigere resultat.

Hver tredje er helt uenig i, at private leverandører kan udføre ældrepleje bedre og billigere (2015)

45 Pct. 40

35 33

12 12

10 5 0

16 14 14

16 16 15

15 14 14

10 8 5

Helt enig

Delvist enig 50-59 år

Hverken enig eller uenig 60-69 år

Delvist uenig 70-79 år

Helt uenig

80-89 år

Ved ikke

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Flere offentlige opgaver inden for ældrepleje kunne udføres både bedre og billigere, hvis de blev overladt til private leverandører”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

139

Pårørende og frivillige skal ikke stå for ældrepleje Kommunen er fortsat den foretrukne leveran dør af ældrepleje3. Hele seks ud af 10 mellem 50 og 89 år er helt uenige i, at pårørende frem over skal have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for. Det gælder stort set uanset alder og køn.

Seks ud af 10 er helt uenige i, at pårørende skal stå for ældrepleje (2015) 70 Pct. 60

61 62 58

50 40 30 20 15

11 3

Helt enig

9 10

11 10

13 13 14 14

10 3 4 4

Delvist enig 50-59 år

Hverken enig eller uenig 60-69 år

Delvist uenig 70-79 år

Helt uenig

80-89 år

Ved ikke

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Pårørende bør fremover have pligt til at udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet

Den markante modstand mod, at pårøren de skal have flere formelle forpligtelser over for ældre familiemedlemmer med behov for pleje og omsorg, kan hænge sammen med, at man har svært ved at se, hvordan dette hæng er sammen med, at man kan opretholde et system, hvor både mænd og kvinder har en høj deltagelse på arbejdsmarkedet. Man øn sker med andre ord ikke, at en sådan pårøren deforpligtelse skal rokke ved selve grundlaget for Danmarks høje erhvervsfrekvens.

3 Se også Kapitel 15 – Kommunen er den foretrukne leverandør.

140

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Samtidig ønsker de ældre generationer ikke at ligge deres familie til last, ligesom der kan herske en bekymring for, om familien er i stand til at løfte plejeopgaven.

Hver anden er helt uenig i, at frivillige bør udføre ældrepleje (2015) 60 Pct. 53

51 47

Hver anden helt uenig i, at frivillige bør stå for en del af ældreplejen. Det gælder stort set uanset alder og køn.

40 30 20 16

10 0

9 10 3 2

Helt enig

12 12

13 13

11 11

15 15

15 12

12 5

Delvist enig 50-59 år

Hverken enig eller uenig 60-69 år

Delvist uenig 70-79 år

Helt uenig

80-89 år

Ved ikke

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de er enige eller uenige i følgende udsagn: ”Frivillige bør fremover udføre en del af den ældrepleje, som det offentlige i dag står for”. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

141

Velfærdsrobotten GPS til demente, der har vanskeligt ved at orientere sig, og som af og til forsvinder fra deres bolig, fordi de vandrer. En automatisk badekabine og et douchetoilet, der gør hjælp til den personlige hygiejne overflødig. En pa tientkuffert til genoptræning i eget hjem, hvor borgeren via en computer kan få råd og vej ledning af sundhedspersonale. Og telemedi cin, hvor hjemmeboende sårpatienter via en videotelefon kan få tilset deres sår af sygehu sets såreksperter for en hurtigere diagnostice ring og en bedre behandling. Velfærdsteknologi spænder bredt og vinder i stadig højere grad frem. Teknologien rum mer både muligheder og barrierer. Den kan bidrage til, at svækkede ældre bliver mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp og pleje fra andre. Det har betydning for den enkeltes livskvalitet og selvbillede. Omvendt kan brugen af velfærdsteknologi vække be

142

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

De 80-89-årige er mest skeptiske over for velfærdsteknologi (2015) 35 Pct. 33

30 27

25 24

23 21

20 18

29 27

16 13

10 5 0

11 11

2 1

15 12

Meget bedre

Bedre 50-59 år

Hverken bedre eller dårligere 60-69 år

Dårligere 70-79 år

Meget dårligere

80-89 år

Ved ikke

I alt

Vi har spurgt de interviewede, om de mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en bedre eller dårligere ældrepleje. Velfærdsteknologi er fx robotstøvsugere eller et toilet, der automatisk vasker og tørrer. 4.135 personer har svaret på spørgsmålet.

kymring om, hvorvidt teknologien anvendes som led i en kommunal sparemanøvre, hvor økonomien frem for mennesket sættes i centrum. Teknologien er også blevet mødt af en generel bekymring om, at de varme hænder erstattes af kolde, ligesom teknologien kan opleves som skræmmende og utryg for brugerne4. Fremtidsstudiet viser, at meningerne om velfærdstekno logi er delte med en overvægt af skepsis. Op mod hver anden mellem 50 og 89 år mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en dårligere eller meget dår ligere ældrepleje. En ud af fem er af den modsatte opfat telse. Hvor 15 pct. mener, at velfærdsteknologi vil føre til en meget dårligere ældrepleje, er det kun tre pct., der mener, at den vil føre til en meget bedre ældrepleje. En ud af otte har svaret ’ved ikke’.

På samme måde er der en betragtelig større skepsis blandt hjemmehjælpsmodtagerne, hvor 57 pct. mener, at en øget anvendelse af velfærdsteknologi vil give en me get dårligere eller dårligere ældrepleje. For ikke-hjem mehjælpsmodtagere er det 44 pct. Når de yngre genera tioner er mere positive over for velfærdsteknologi end de ældre, kan det skyldes, at de har teknologien tættere inde på livet i deres hverdag og arbejdsliv. Kvinder er mere skeptiske over for velfærdsteknologi end mænd. 18 pct. af kvinderne mener, at en øget anvendel se af velfærdsteknologi vil give en meget dårligere ældre pleje, hvor det 12 pct. af mændene. Omvendt mener hver fjerde mand (24 pct.), at det vil give en meget bedre eller bedre ældrepleje, hvor det er hver femte kvinde (20 pct.).

Især de 80-89-årige er skeptiske, hvor mere end hver fjer de mener, at velfærdsteknologi vil give en meget dårlige re ældrepleje, mens yderligere hver tredje mener, den vil give en dårligere ældrepleje.

4 Se eksempelvis ÆldreForum (2010), ”Velfærdsteknologi – nye hjælpemidler i ældreplejen”. ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

143

KAPITEL 18

HVER ANDEN PLANLÆGGER AT EFTERLADE EN ARV  Hver anden planlægger bestemt eller måske at efterlade en økonomisk arv i både 2010 og 2015

 Man bliver mere afklaret med alderen: Næsten dobbelt så mange 80-89-årige som 50-59-årige vil enten ’bestemt’ eller ’bestemt ikke’ efterlade en arv  Flere mænd end kvinder planlægger ’bestemt’ at efterlade en arv  Jo større formue, jo flere planlægger at efterlade en arv

ARV

 Færre er afklaret i 2015, hvor 16 pct. bestemt vil efterlade en arv, sammenlignet med 25 pct. i 2010

146

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

ARV

Hver anden planlægger at efterlade en arv Er kassen tom, når vi takker af? Fremtidsstudiet viser, at hver anden bestemt eller måske planlægger at efterlade en økonomisk arv i både 2010 og 2015, men man var mere afklaret i 2010. 25 pct. planlag de bestemt at efterlade en arv til deres børn i 2010, hvor det i 2015 er 16 pct. 26 pct. ville måske efterlade en arv til deres børn i 2010, mens det i 2015 er 34 pct.

Fald i andelen, der bestemt planlægger at efterlade en økonomisk arv, fra 2010 til 2015 40 Pct. 35

Er kassen er tom, når vi takker af ? Svaret er - i hvert fald i højere grad end i 2010: Måske. Det vil tiden vise.

20 15

21 17

10 5 0 Ja, bestemt

Ja, måske 2010

1 I 2010 spurgte vi de interviewede, der havde børn: ”Planlægger du at efterlade en økonomisk arv til dine børn?” I 2015 spurgte vi de interviewede, der havde børn eller børnebørn: ”Planlægger du at efter lade en økonomisk arv til dine børn/børnebørn?” Sammenligningen med 2010 vedrører kun, hvorvidt man planlægger at efterlade en økonomisk arv til sine børn (og ikke børnebørn)

Nej, sandsynligvis ikke

Nej, bestemt ikke

2015

Vi har spurgt de interviewede, der har børn, om de planlægger at efterlade en økonomisk arv til deres børn1. Seks pct. svarede i 2010 ’Ved ikke’ og er ikke vist i figuren. 3.594 personer har svaret på spørgsmålet i 2010 og 1.827 personer i 2015. Sammenligningen vedrører følgende aldersgrupper: 50-54 år, 60-64 år, 70-74 år og 80-84 år.

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

147

Mere end hver fjerde mellem 80 og 89 år planlægger bestemt at efterlade en økonomisk arv (2015) 50-59 år

60-69 år

70-79 år

80-89 år

I alt 0%

10%

Ja, bestemt

30% Ja, måske

20%

40%

50%

60%

Den samlede andel, der bestemt eller måske vil efterla de en arv til deres børn eller børnebørn i 2015, stiger kun ganske lidt med alderen, men de ældre generationer er mere sikre end de yngre. 13 pct. af de 50-59-årige plan lægger bestemt at efterlade en arv til deres børn eller børnebørn i 2015, hvor det er 28 pct. af de 80-89-årige.

70%

Nej, sandsynligvis ikke

80%

90%

100%

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

På samme måde er de 80-89-årige også mere afklarede, når de ikke planlægger at efterlade en økonomisk arv. 23 pct. vil bestemt ikke efterlade en arv til deres børn eller børnebørn i 2015, hvor det er 14 pct. af de 50-59-årige.

Nej, bestemt ikke

Vi har spurgt de interviewede, der har børn eller børnebørn, om de planlægger at efterlade en økonomisk arv til deres børn/børnebørn. 3.670 personer har svaret på spørgsmålet

148

Man bliver mere afklaret med alderen Næsten dobbelt så mange 80-89-årige som 50-59-årige vil enten bestemt eller bestemt ikke efterlade en økono misk arv til deres børn og børnebørn i 2015.

Gruppen af ’tvivlere’ – dem, der enten svarer ’ja, måske’ eller ’nej, sandsynligvis ikke’ – skrumper tilsvarende med alderen. Omkring tre ud af fire mellem 50 og 59 år svarer enten måske eller sandsynligvis ikke i 2015, mens det er ca. hver anden af de 80-89-årige.

Det er ikke muligt at sige, om det er ønsket om at efter lade en økonomisk arv, der vokser med alderen, eller om svarpersonerne bare bliver mere sikre på, at der vil være en arv. Et positivt svar på spørgsmålet, om man planlæg ger at efterlade en arv, kan være udtryk for et stærkt øn ske om at efterlade en arv til sine børn eller børnebørn. En anden mulig årsag til at efterlade en arv er, at vi er drevet af et sikkerhedsmotiv, hvor vi ønsker at have pen ge nok til det sidste. Da vi ikke ved, hvornår livet ender, er der ofte en rest tilbage i pengekassen. Flere mænd end kvinder vil efterlade arv Flere mænd end kvinder planlægger at efterlade en øko nomisk arv. Faktisk svarer et lille flertal af kvinderne på 52 pct. nej til at planlægge at efterlade arv, hvor det er 46 pct. af mændene. Gruppen af tvivlere – dem, der enten svarer ’ja, måske’ eller ’nej, sandsynligvis ikke’ – er om trent lige stor blandt mænd og kvinder.

Mænd er mere tilbøjelige til at ville efterlade en arv end kvinder (2015)

10% Ja, bestemt

20%

30% Ja, måske

40%

50%

60%

70%

Nej, sandsynligvis ikke

Kvinde

Mand

80%

90%

I alt

100%

Nej, bestemt ikke

Vi har spurgt de interviewede, der har børn eller børnebørn, om de planlægger at efterlade en økonomisk arv til deres børn/børnebørn. 3.670 personer har svaret på spørgsmålet

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

149

Til gengæld er der en klar kønsforskel, når man ser på de ’afklarede’ – dem, der enten har svaret ’ja, bestemt’ eller ’nej, bestemt ikke’. En ud af fem mænd vil bestemt efter lade en økonomisk arv til deres børn eller børnebørn, mens det er en ud af syv kvinder. Omvendt er det hver femte kvinde, der bestemt ikke vil efterlade arv til deres børn eller børnebørn, mens det er hver ottende mand. .

Jo større formue, jo flere planlægger at efterlade en økonomisk arv Ikke overraskende er man mere tilbøjelig til at efterlade en økonomisk arv, hvis man har en stor formue1. 35 pct. af dem, der har en formue på over en million kr., plan lægger bestemt at efterlade en arv, mens det er syv pct. af dem, der har en formue på under 11.000 kr.2 Omvendt planlægger 24 pct. af dem, der har en formue på under 11.000 kr., bestemt ikke at efterlade en arv, hvor det er syv pct. af dem, der har en formue på over en million kr.

1 Formuen er opgjort som netteformuen, dvs. aktiver fratrukket passiver. Der er taget højde for evt. ægtefælles formue. Formuen for en interviewperson med en ægtefælle er beregnet som: interviewper sonens formue + ægtefællens formue delt med to. 2 Formueintervallerne er inddelt efter kvartiler i formuefordelingen. En formue på 11.000 kr. eller derunder svarer til første kvartil, dvs. de 25 pct. med den laveste formue. En formue på en million kr. el ler derover svarer til fjerde kvartil, dvs. de 25 pct. med den største formue.

150

ÆLDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

Ã&#x2020;LDRE SAGENS FREMTIDSSTUDIE 2015

151

Vidste du, at… • Hver anden 50-89-årig føler sig yngre end sin alder • Fire ud af fem danskere mellem 50 og 89 år har et godt selvvurderet helbred • Syv ud af 10 mellem 50 og 89 år frygter især sygdom i fremtiden. De 80-89-årige frygter mindst • Op mod 120.000 danskere mellem 50 og 89 år er ensomme • Den gennemsnitlige livstilfredshed for danskerne mellem 50 og 89 år er på hele 8,3 på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er ’fuldt ud tilfreds’ • Hver tredje mellem 50 og 89 år, som er holdt op med at arbejde, ville gerne have fortsat længere • Hver tredje 50-89-årig foretrækker at blive boende i sin nuværende bolig, hvis det på et tidspunkt bliver svært at klare sig selv • Mere end hver fjerde mellem 50 og 89 år sparer selv op til at kunne betale for den hjælp og pleje, de måtte få brug for i fremtiden • Værdigheden vurderes generelt højere på landets hospitaler end i ældreplejen • Tre ud af fem 50-89-årige er helt uenige i, at pårørende skal have pligt til at udføre ældrepleje

Tlf. 33 96 86 86 · www.aeldresagen.dk

2016.10.31.10.1

• Knap hver fjerde mellem 50 og 89 år er aktiv som frivillig