RYGTEBØRSER
ner tjente en af drengene bag nogle af hjemmesiderne på nogle få måneder. USA’s tidligere præsident Barack Obama kaldte det for den ”digitale guldfeber” i Veles. Problemet var, at mange af historierne var løgn, men de blev delt lystigt af folk, der troede, at de var sande. Penge er også drivkraften, når medierne skriver clickbait-overskrifter, som skal snyde læserne til at klikke ind på siden for at læse videre – og herved bliver udsat for flere reklamer. Det er nemt at finde eksempler på B.T.’s eller Ekstra Bladets hjemmesider: ”Forskere måber: Lystfiskere gør utrolig fangst i danske farvande” eller ”Motorcyklist vinker kvindelig bilist ind til siden: Hun blev pinlig berørt, da hun opdagede, hvad der hang udenfor”. Vi vil alle sammen gerne vide, hvad det var… Svaret er henholdsvis en sølvlaks og en afrevet benzinslange. Men løgnehistorierne kan også drives frem, fordi nogle mennesker har meget stærke holdninger. I december gik Edgar Welch ind på et pizzeria i Washington D.C. i USA med en
halvautomatisk riffel. Welch ville skyde ejeren af pizzeriaet, som var blevet centrum for en stribe af løgnehistorier om, at pizzeriaet udgjorde kernen i en børneporno-ring. Hovedskurken var dog udpeget til at være præsidentkandidaten Hillary Clinton.
Hvis noget er løgn, så kald det for det
M O RT E N S KO V S GA A R D , L E K TO R PÅ SYDDANSK UNIVERSITET
Det var en perlerække af tanker om sammensværgelser, løgn og propaganda, som førte til, at nogle stærkt højreorienterede mennesker troede på historierne og blev meget følelsesmæssigt påvirkede af dem. Edgar Welch var en af dem. Welch skød ikke nogle mennesker, men fyrede tre runder ammunition af, før han blev pågrebet. Han sagde i retten, at han bare ville finde ud af, hvad der foregik. Han fik fire års fængsel.
”Danmark og de nordiske lande er befolket af mediebrugere, der stoler på medierne, selv om journalister generelt har lav troværdighed i befolkningen,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC. ”Samtidig er Danmark et lille sprogområde, så det er ikke så inter essant at publicere den slags her,” siger han. Der er altså ikke så mange penge i løgnehistorier i Danmark som i store lande, vi er mere homogene som befolkningsgruppe, og der er færre politisk yderligtgående mennesker. Over halvdelen af danskerne starter hos et medie som DR.dk eller TV2.dk, når vi vil læse nyheder. Vores grundlag for viden er på den måde også meget ens. Samtidig er det svært at få folk til at ændre deres politiske holdninger. Der sker ikke store vælgerskred i Danmark på grund af delinger af nyheder.
KONKURRENCE:
Når virkeligheden taber ”Der er et indbringende marked for at bidrage til misinformation. Så længe der er det, bliver det svært at stoppe strømmene af rygter, løgne og fake news.” Sådan skriver filosofferne Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard i bogen ”Fake News – når virkeligheden taber”.
76
Har du lyst til at læse forfatternes bud på, hvordan løgne opstår, og hvordan vi skelner mellem sande og falske nyheder, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gyldendal har doneret til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence
og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 14. december til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Falsk”. Vinderne får direkte besked.