Page 95

ORDET ER FRIT

Træd varsomt ud af arbejdsmarkedet Af Liv Mygind

L

Foto Ulrik Jantzen

ige så længe jeg kan huske, har min far været 23 år gammel. Hvert år, når han har fødselsdag, fylder han 23. Da jeg var barn, tænkte jeg ikke over det. Sådan var det bare. Men det var mærkeligt, da jeg en dag blev ældre end min far. Egentlig er han født i 1942 og burde dermed være 77, men måske har han alligevel ret, for han lever på alle måder op til den unge alder. Mens min seksårige datter er helt afklaret om, at hun skal være i en slikbutik, når hun bliver voksen, så spørger min far mig jævnligt: ”Hvad synes du, jeg skal være, når jeg bliver stor?” Af en 23-årig at være har han ellers allerede arbejdet mange år. De fleste af hans vågne timer er blevet brugt til noget med vedvarende energi, uran og Kvanefjeldet. Hans arbejde har aldrig handlet om at tjene penge, men om at gøre noget vigtigt, og han var rasende, da nogen begyndte at sende ham folkepension. Han tog det som en personlig fornærmelse. Min mand, derimod, talte allerede om pension på vores anden date. Dengang var han 26 år. Vi gik en tur i Frederiksberg Have, og han pegede på elefanterne i Zoo og sagde, at han glædede sig til at blive pensionist og tage vores børnebørn med derind. Hans otium skal angiveligt bruges på at snitte piber, binde bøger ind i blødt læder og være hyggelig i slåbrok. Jeg er lidt bekymret for, om han godt er klar over, at det er i år 2050 og ikke 1850, han bliver pensionist.

Et vendepunkt Selv deler jeg ikke hans drøm. Hvis jeg vandt 30 millioner i dag, ville jeg ikke stoppe med at arbejde, for jeg arbejder ikke for at betale regninger, men fordi jeg elsker at høre og forevige menneskers livshistorie. Det føles vigtigt. Bare tanken om at træde ud af arbejdsmarkedet gør mig ængstelig, og derfor vil jeg arbejde, så længe jeg lever. Til gengæld vil jeg arbejde mindre pr. dag end min far. 25 timer om ugen må være nok. Så kan jeg gå på pension hver dag kl. 14. Hele livet. Pensionsøjeblikket er næsten altid et vendepunkt. Og for rigtig mange er det svært. Jeg har mødt en del, der er begyndt at arbejde igen, kort efter de gik på pension. Og det er måske ikke så mærkeligt, når ordet pension er afledt af det latinske pendere, der betyder 'afveje'. Det er den afvej, jeg er bange for. Heldigvis møder jeg også folk, der er gode til at træde ud af hamsterhjulet uden at snuble. Min mor vadede direkte ud af lærerstaben og ind på et malerhold, fandt en madklub, fik øjnene op for vilde haver, fortabte sig i Wordfeud og får uendeligt mange gode timer til at gå med sine børnebørn. Men det er jo svært at vide, om mit 72-årige jeg er enig i min filosofi om at spise livets dessert i små bidder hver dag. For hvad nu, hvis jeg ikke kan holde mikrofonen eller koncentrationen, når jeg bliver 70? Så har jeg spist min pension på forskud ved at tjene for lidt.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2019.

DECEMBER 2019

95

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD december 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD december 2019