Page 90

ENDESTATION

 mærksom på, at der dagen efter kommer et stort rykind af norske dartspillere fra en pub i Kristiansand, der hvert år afvikler en todages turnering i Hirtshals. Det kan godt give lidt uro, oplyser receptionen. ”Skal I ud og kigge på fugle?”, bliver vi spurgt. Det er et naturligt spørgsmål, for Hirtshals har en magisk tiltrækning på amatørornitologer fra hele verden. Som ludomaner drages mod Las Vegas, søger fuglevenner mod Hirtshals, hvor sjældne arter har det med at slå sig ned på molerne og samle kræfter til trækket over Skagerrak. Hidkaldt gennem en sms-kæde ilede således op mod 800 fuglekendere fra 14 lande forrige år til byen i håbet om at få et glimt af en lille, uanselig fugl, en sibirisk jernspurv, der havde slået sig ned i et krat af havtorn ved siden af en bunker. Fisker eller fuglekigger Byens største fuglenørd er uden sammenligning Lars Petersen, der for 15 år siden flyttede til Hirtshals udelukkende på grund af byens mange måger. Efter en del søgen fandt han,

90

hvad han søgte: En lejelejlighed med uhindret udsigt til havnen, hvor der på gode dage kan der være op til 10.000 måger samlet på de flade tage og parkeringspladser. Fra sin udsigtspost i vindueskarmen kan Lars gennem sine kraftige kikkerter studere bestanden af sølvmåger, svartbag og rider, hvoraf nogle er gamle kendinge, som han har fulgt i over 10 år, og som han digitalt udveksler oplysninger om med måge-­ aficionados i Norge. Det er formentlig overflødigt at nævne, at Lars Petersen altid færdes med kikkert og i Hirtshals er kendt som Mågemanden. Men her er man ikke uvant med folk, der har særlige interesser, og den mentale loftshøjde synes at rage langt op over det 35 meter høje fyrtårn sydvest for byen. Mads Nygaard, den lokale forfatter, beretter således om en fisker, der havde mistet synet på sine gamle dage, og hver formiddag stillede sig ud på vejen fra Tornby mod Hirtshals og standsede bilerne med sin stok, hvorefter han blev kørt ned til sin lille kutter i havnen. Her sad den gamle mand, indtil han fornemmede, at solen var gået ned, hvorefter han igen gik ud på ve-

jen, standsede en bil med stokken og blev kørt hjem. Sådan bevarede han sin fisker-identitet, og det betragtede man som en helt naturlig ting her i Hirtshals. Og fotografen og jeg blev ærlig talt lidt bevægede, da vi så, at ét af de lokale plejehjem hedder Vikingbanke. Der er selvfølgelig udsigt over havnen. Men hvis man ikke lige er fisker eller fuglekigger, hvad er man så i Hirtshals? Så er man nordmand, der er kommet til byen for at købe kød, vin og øl. Vi har forladt Hotel Skagerrak og står nu på Den Grønne Plads, som navnet til trods er et forblæst orgie i sten og beton, der kun mangler en ridderstatue for at være en millionby værdig. Vi kan høre dem, før vi kan se dem, nordmændene. Kommer de i bil, så er det ofte med fire gigantiske projektører på den forreste kofanger og klaprende pigdæk selv om temperaturen stadig er tocifret; og anduver de Hirtshals til fods gennem den glasdækkede gangbro fra færgelejet, kendt som valutaslangen, så er det ofte i overstadigt højlydt humør efter en lukullisk buffet til søs

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD december 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD december 2019