Page 70

HVERDAGSSPROG

Vi gør fremmede ord til danske s t n a p t ho Når vi tager fremmede ord ind, gør vi dem ofte til vores egne ved at bøje dem, som om de var danske

Af Lene Rimestad

Yes, cool nok, lad os gå ud og powershoppe, men jeg skal lige downloade mit gavekort først.” Så tal dog dansk, kunne man måske få lyst til at sige. Og måske inderst inde frygte, at dansk langsomt bliver fordrevet af engelsk. ”Kun omkring to-tre procent af alle de ord, vi støder på i det daglige almindelige sprog, er fra engelsk,” siger Pia Jarvad, tidligere sprogforsker og ansat i Sprognævnet i mere end 40 år. I avistekster er tallet helt nede på 0,58 procent, mens der i fagsprog og blandt nye ord er mange flere ord, som stammer fra primært engelsk. Tidligere har hun sammen med 40 andre nordiske forskere undersøgt påvirkningen fra fremmede sprog i de nordiske sprog, og nu

swimmingpool 70

er hun sammen med kollegaer fra Dansk Sprognævn færdig med en ny undersøgelse med fokus på udviklingen i dansk sammenlignet med de tidligere resultater fra det nordiske projekt. Kommer der flere eller færre? Konklusionen er, at danskerne er gode til at erstatte fremmede ord med danske. I avistekster er der færre fremmede ord end tidligere.

Sproget er som et hav, der aldrig er i ro AAGE HANSEN, FILOLOG OG SPROGFORSKER I ”MODERNE DANSK” FRA 1967

”Danskerne er mere puristiske, de har flere afløsningsord, altså danske ord, der erstatter fremmedordene, end fx nordmændene,” fortæller Pia Jarvad. ”Faktisk er vi i dag mindre åbne over for påvirkningen fra engelsk, end vi var tidligere,” fortæller hun. ”Vi omsætter mange flere ord til dansk, end vi gjorde tidligere.”

Vi oversætter fx helst de sammensatte ord som musemåtte (mouse pad), hvalsafari (whale watching) eller våddragt (wet suit). Men der er også eksempler på, at vi holder fast i de engelske ord som i candyfloss eller teenager. Danskerne kan altså godt holde op med at gøre nar af nordmændene, fordi vi tror, at de erstatter flere af de engelske ord med norske. Som det norske golf gartner for greenkeeper eller jetsjuke for jetlag. Vi oversætter selv, så meget vi kan. Fx siger vi kobling og krydstogt, mens nordmændene siger klusj, norsk stavning af det engelske ord clutch, og cruise. ”Det generelle nationale sindelag i Danmark er nok øget i det senere år, og det påvirker også sproget,” siger Pia Jarvad. I evig forandring Men hvem bestemmer egentlig over sproget? ”Inden for retskrivning bestemmer Dansk Sprognævn, og Sprognævnet bestemmer til dels også bøjningerne af ordene,” siger Pia Jarvad. ”Men vi

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD december 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD december 2019