Page 95

ORDET ER FRIT

Arvegods eller småt brændbart? Af Liv Mygind

M

Foto Ulrik Jantzen

in oldemor samlede på antikviteter. På hendes chatol i den fine stue stod der en porcelænsfigur af to børn, der læser i en bog. Min lillesøster elskede at sidde og kigge på den figur, og min ellers så vilde søster blev hypnotiseret af den fortælling, der udspillede sig mellem de to børn i hvidt porce­ læn. Derfor tog min oldemor en dag en gul post-it-seddel og skrev med skælvende skrå skrift min søsters navn og klistrede den i bunden på figuren: Den skulle min søster Gro arve. Mange år senere, da mine kusiner var små, blev de fortryllet af porcelænsbørne­ ne og fandt sedlen. Da sammenhængen mellem navn og arv gik op for dem, fandt de en hel pakke med gule post-it-sedler. Så fór de rundt i stuerne og klistrede gule sedler med deres navn fast på alt inventaret. Så var den arv fordelt, mente de. Men det med at slås om arven fornemmer jeg er ved at være passé. Mange arvinger vælger at sælge indboet og dele pengene. Det afspejler sig også i antikvi­ tetspriserne, der er stødt faldende. Men hvorfor kan mange yngre ikke se værdien af at arve? Det er jo bæredygtigt at arve fremfor at købe nyt, og så giver tingene os rødder. Måske er det, fordi vi hele tiden bliver færre mennesker om at arve mere. I min familie ser det eksempelvis sådan ud; min far har 16 fætre og kusiner, jeg har 11, og mine børn har kun fem. Dette fænomen gælder ikke kun i vores lille familie, for vi danskere får færre børn og dermed får vi færre søskende, der fører færre fætre og kusiner med sig. I 1901 fødte en dansk kvinde i gennemsnit 4,1 børn. Men i 1983 var vi helt nede på 1,4 barn, og i dag er der heller ikke ret meget gang i babyproduktionen med 1,7 barn pr. kvinde. Prøv selv at lave regnestykket: Hvor mange fætre og kusiner har du, og hvor mange har den yngste generation i din familie? Så hvor mine fætre, kusiner og jeg måtte trække lod om farfars bjørneorkester, og vi fem kusiner skiftes til at gå med mormors guldarmbånd, bliver der næppe nogen lodtrækning, når mine kommende børnebørn skal dele rosset fra mig. Jeg forestiller mig nærmere, at det bliver en lodtrækning om, hvem der trækker nitten og skal køre alle de ting til småt brændbart. For en ting er, at vi bliver færre til at arve, der kommer også flere ting at arve. Jeg har ikke kunnet finde en opgørelse over, hvor mange ting, der i gennemsnit er i et dansk hjem. Men i et amerikansk hjem er der gennemsnitligt 300.000 ting, sager og nips, skriver LA Times. Og selvom vi i Danmark ikke har helt så meget, så har vi i hvert fald eksorbitant mange flere ting i dag end for 60 år siden. For danskerne køber flere ting, og vi har langt mere plads i vores boliger. Hvis man vil have sine efterkommere til at se sine ting som fine minder og an­ tikviteter, og skelne det fra småt brændbart, så har arvingerne nok brug for hjælp – i form af en grundig grovsortering. For grænsen er hårfin. Og når arvegodset er sorteret, skal de nok komme rendende med de gule sedler og klistre deres navne fast til alt guldet. Især hvis vi i den yngre generation husker på, at arvestykkerne udover at være både bæredygtige og rodgivende er en god anledning til at svare på vidunderlige spørgsmål som: “Hvorfor skulle oldemor ikke selv bruge sine tallerkner oppe i himlen?”

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteks­ bøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blik­ ket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgs­ målstegn ved hverdagslogikken anno 2019.

JUNI 2019

95

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019