Page 88

ET SIDSTE FARVEL

 eget liv, fordi den mor eller far, der nu er død, har kæmpet nogle vigtige kampe.” Trenden er til mere personlighed Kendte rollemodeller som prins Henrik og Troels Kløvedal kan være med til at inspirere andre til at sætte et mere personligt punktum, forklarer en forsker: ”De fleste af os ved godt, at vores eftermæle i sammenligning med store personligheder og kendisser bliver noget mere beskedent. Dog tror jeg, at hele den individualiserings- og selviscenesættelsesbølge, der er skyllet ind over vores samfund de seneste år, naturligvis også forplanter sig til begravelsen og ønsket om at skabe en særlig stemningsfuld højtid og et bestemt eftermæle,” lyder meldingen fra professor i sociologi ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen. Per Rasmussen, bedemanden fra Viborg, kalder også tiden og trenden for ’mere personlig’: ”Før var det fx almindeligt, at afdøde blev begravet i nattøj eller bryllupstøj. I dag er det ikke ualmindeligt, at afdøde begraves i noget tøj, der afspejler vedkommendes liv. Har afdøde altid været glad for sin skovmandsskjorte, jamen, så er det den, han bliver begravet i. Og for nylig forestod vi en bisættelse, hvor afdøde blev lagt i en græsgrøn kiste. Det var farven på den fodboldklub, han var dedikeret fan af. Men det er stadig de færreste, der vælger sådan, fordi det er dyrere – folk vil generelt hellere bruge pengene på blomster og på sammenkomst efter en begravelse.” Iscenesættelse har mange ansigter Sognepræst Mette Gramstrup fra Kristkirken i København: ”Havde du spurgt mig for ti år siden, så ville mit svar være, at der ikke var den samme trang til at iscenesætte en begravelse eller bisættelse som i dag. Det er positivt ment, for iscenesættelse kan have mange ansigter.” ”For nogle få år siden bisatte jeg fx en kendt rockguitarist. Der var bands og livemusik i kirken under bisættelsen, og kisten blev klappet ud af kirken. Det var jo også en iscenesættelse. Ikke én han selv havde planlagt, men det opstod spontant – lysten til at vise, at det her var afslutningen på et spændende og levet liv. Det var en hyldest fra en masse mennesker, som elskede ham og på den her led havde brug for at udtrykke deres sorg og savn. Men det var samtidigt livsbekræftende og en flot afsked med ham fra livets scene.” Anna Rubin, bedemand i Gentofte, kan også genkende lysten til det mere personlige farvel:

88

”Min svigermor blev begravet i en lilla kiste og på et lag af lavendler, fordi hun elskede lavendler. Jeg har selv haft begravelser, hvor deltagerne i følget kunne skrive søde beskeder til afdøde på kisten, og jeg har været med til en bisættelse, hvor kisten med afdøde stod åben i kirken. Det var dog meget utraditionelt, men det passede til afdøde, da dette var normalt i den kultur, han kom fra.” Jeg har sagt til mine børn, at når jeg er død, så må der gerne blive spillet noget rigtig sørgeligt musik. Folk må gerne græde lidt, men jeg har også sagt, at de skal holde en fest – for det skal der også være plads til. De skal fejre, at jeg har været her og har sat mine aftryk.”

Den sidste vilje Danske Bedemænds Brancheforening mærker en stigende interesse for at få udfyldt ’Min Sidste Vilje’, som foreningen i øjeblikket trykker i papirudgave i 20.000 eksemplarer om året. Man kan også hente papirerne på nettet, udfylde dem og siden aflevere dem til en bedemand. Kilde: Ole Roed Jacobsen, direktør for ­Danske Bedemænds Brancheforening

Begraves eller brændes? Ifølge lovgivningen om begravelse og ligbrænding, skal lig enten begraves eller brændes, og begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser. Man kan få spredt sin aske over åbent hav, hvis, som der står i lovgivningen, afdøde skriftligt har ønsket dette. Men man skal indhente skriftlig tilladelse. Læs mere om blandt andet askespredning på borger.dk og den kirkelige begravelse på folkekirken.dk

Guide til begravelse Du kan læse mere på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/begravelse

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019