Page 70

HAVELIV

KONKURRENCE:

Hej have!

sundhed. De har samlet resultater fra tidligere undersøgelser om emnet, og konklusionen er klar: Havearbejde holder os i form, giver livskvalitet og livsglæde. Det hjælper os til at fastholde vores identitet, da det giver tilhørsforhold og fællesskab i en verden under evig forandring. Folkene bag rapporten konkluderer, at havearbejde med alderen spiller en stadig større rolle, i takt med at det bliver sværere at dyrke ens øvrige interesser. De opfordrer politikerne til at have øget fokus på blandt andet at give adgang til fælleshaver, etablere frivillige grupper til vedligeholdelse af parker og udskrive havearbejde på recept. Else Rambow kan nikke genkendende til tænketankens konklusioner og mener, at mange flere kan have glæde af en nyttehave. Hvis interessen altså er der. ”For enten er man til jord under neglene, eller også er man ikke,” konstaterer hun.

70

Vil du have opskriften på at dyrke vejens højeste solsikke? Eller vil du og dine børnebørn have gode råd om at plante det helt rigtige æbletræ, dyrke gulerødder og ærter? Så er der hjælp at hente i familiehavebogen Hej Have! I bogen er desuden oplysning om, hvor myreflittige og nødvendige insekter er for havens kredsløb. Og at myrer holder af bladlus og malker dem som køer. Der er nok at falde i staver over, mens græsset gror, og bønnerne spirer. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/­ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Have”. Vinderne får direkte besked.

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019