Page 68

HAVELIV

Salah Ousou og Shirin Jafar ser frem til en sommer på terrassen med familien og udsigten til hjemmedyrkede grønsager.

Haven og fællesskabet er vigtig for Else. Hun har haft nyttehave i foreningen i over 30 år og har i dag en dobbeltgrund på 400 m2, som gør hende selvforsynende med grøntsager en stor del af året. Hun har indrettet sig med et lille haveskur, drivhus med jordkælder til opbevaring af grøntsager og en grill, der ofte er i brug om aftenen, når ”have-naboer” og venner kigger forbi. Når løgene går i stok eller pastinakken ikke spirer, kommer naboerne til Else for råd. Hun har nemlig gennem årene samlet en imponerende viden om grøntsagsdyrkning, som hun gladeligt deler ud af.

Grøn livskvalitet For Else Rambow giver det livskvalitet at dyrke sine egne grøntsager og være en del af et fællesskab. ”Det er det, der holder mig i live. Min livskvalitet ville falde væk, hvis jeg ikke havde en have. Jeg har en kronisk sygdom og må ikke tage for hårdt fat. Men når jeg kommer ud i haven, glider jeg ind i min egen verden og bliver så optaget af det. Jeg glemmer næsten at holde pauser, for det er svært at stoppe igen,” siger Else Rambow. Da hun ikke selv kunne holde haven på grund af sygdom, tog hjælpsomme naboer sig af lugningen, indtil hun var frisk nok til at tage over igen. Haveforeningen overvejer nu at støtte den slags fællesskaber ved at lancere en havebørs, hvor medlemmer, der har svært ved at overkomme haven i en periode, kan komme i kontakt med folk på foreningens venteliste eller andre medlemmer, som har overskud til at hjælpe. Et andet tiltag er delehaver, hvor lejerne i fællesskab planlægger og holder haven. Det giver et sikkerhedsnet

68

for medlemmerne, så de ikke behøver at opgive haven, hvis kræfterne bliver færre.

Havefællesskab på tværs af kultur Salah Ousou, 42 år, er en af de mange, som har haft glæde af Else Rambows viden. Han og hustruen, Shirin Jafar, kom med deres fire børn til Danmark fra Syrien for fem år siden. De bor i lejlighed i Allerød og slog straks til, da de hørte om muligheden for at leje en nyttehave i Enghaven. For selv om Salah arbejder som smed på fuld tid, er der energi og lyst til at dyrke jorden. ”Vi kommer fra et stort hus med have i Syrien og er vant til at dyrke jorden. Så det er dejligt at kunne komme herud og rode i jorden og få en snak med folk, der går forbi,” siger Salah. Han sætter også stor pris på en kop kaffe med naboerne og synes, at det er en god måde at møde nye mennesker på. Familien har netop færdigbygget et havehus med en dejlig stor terrasse på grunden og kan nu fokusere på, hvad der skal i jorden. ”Jeg glæder mig til at se blomsterne gro og plukke store buketter. Det er så hyggeligt at arbejde i haven,” siger Shirin Jafar, som foreløbig har hvidløg, squash, græskar og kartofler på årets ønskeliste. Nyttehaver er måske ikke ligefrem et trækplaster for teenagere, men det ser ud til, at familien Ousou har knækket koden; Her hjælper børnene gladeligt til i haven. ”Vi er jo familie,” siger Reem på 16 år.

Tænketank hylder havearbejde Den britiske tænketank The King’s Fund peger på havearbejdets positive effekt på vores fysiske og mentale

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019