Page 28

APPETIT PÅ LIVET

Han nævner filminstruktøren Bunuel, der gav op på sine ældre dage. Han så de seksuelle drifter i et meget kritisk lys. Han havde mistet appetitten på kvinder, kan man læse i selvbiografien ’Mit sidste suk’, hvor han konkluderer, at grænseløs kærlighed kan gå ad helvede til. Han skrev: ’Hvis Mefistofeles en dag stod frem for mig og ville give mig min såkaldte virilitet tilbage, ville jeg svare – nej tak, det har ingen interesse. Men du må gerne give mig et par stærke lunger og en solid lever, så jeg kan ryge og drikke. ”Det er ikke, hvad jeg forstår som livgivende. Næh, hvis Bunuel stod op af graven, ville jeg forklare ham, at det er noget bullshit. Naturligvis kan ingen vide, hvordan det skal fortsætte. Skal det være med akroba­ tik, med ømhed eller dårlige digte fra århundredeskiftet? Forudsætningen er, at man flytter sig. Man kan være heldig, at noget kommer til en, og så viser det sig at være godt, men det bedste er selv at kunne vise sin parathed.” Parathed som styrke Parathed i et utal af livets forhold er en af Niels Barfoeds mange styrker. Især dengang det så brændende gjaldt om at støtte frihed for østeuropæiske forfattere og politikere. Muren faldt, porte åbnede sig, glædestårer trillede, og champagnen brusede. Desværre kan man vel sige, at der relativt hurtigt blev lukket og slukket for en del af festlighederne? ”Der opstod dog en række demokratier ud af totalitarismens aske. Det har ændret sig. Verden er rutsjet et sted hen med nationalisme, populisme, antiglobalisering og den slags. Dengang gik min tid først og fremmest med at fejre, at forfattere kunne skrive frit. Men bagved lå et mørke dybt inde i skoven, hvor den store genforeningsjubel ikke nåede frem. Venner sagde til mig, at jeg skul-

28

le tage på en rejse bare 100 kilometer øst for Brandenburger Tor. Her ville jeg møde bekymringer for, om Vesten ville hævne sig, fordi de mennesker havde støttet systemet så længe. De sad der med spørgsmål om fremtidens muligheder for boliger, uddannelse, arbejde. Folk var ved at pisse i bukserne. Den historie skulle jeg have skrevet.” Hvordan forklarer du den mildt sagt ikke-demokratiske udvikling, vi nu ser i Polen, Ungarn og Tjekkiet? ”Dybt nede i flere af disse østeuropæiske lande har der aldrig været en respekt for det liberale verdenssyn. De har aldrig haft liberalisme i rødderne. Den er der blandt de intellektuelle i hovedstæderne, men i det brede land?

”Så er det fordi, jeg er død.” Mange af de bøger, Niels Barfoed har udgivet, beskriver og analyserer konflikter. Der er også portrætbøger. Om frihedskæmperen Ole Lippmann, om kommunisten Peter P. Roghde, om polarforskeren Knud Rasmussen og disputatsen om Don Juan. De senere år har han forfattet essaysamlinger med fodnoter til hverdagslivet og det bøvl, der kan følge med at komme op i årene. Fortalt, så man klukker. Han spørger: ”Om morgenen – efter en lang afstivende søvn – kan det ske, at et ældre menneske ikke kan nå tæerne med den sok, man med det yderste af fingerspidserne prøver at fange dem i. Er jeg den eneste med det problem?” Om han er den eneste, ved vi ikke. Men han har formuleret en løsning. ’Man kan hente sokkerne, Jeg tør simpelthen ikke tage dem med i seng, lægge sig stå op om morgenen uden på ryggen og ’cykle’ et minut at have en opgave med benene ret op i luften. Når man så har fået nok og i N I E L S B A R FO E D denne stilling sænker sokkerne ovenfra og ned mod tæerHer ser vi, at liberalismen rager dem en ne, langsomt kan man – voila! – opnå papand. Vi er på den. Vi er simpelthen et tilfredsstillende resultat. I reglen’. på den. Vi har ikke fundet ud af, hvad ”Man kan selvfølgelig, som en af der skal til for at rette op på den skude.” mine gamle venner gjorde det, tage til London og købe en såkaldt sokkeParat til ny ekspedition ifører. Man kan sådan set også få den i Niels Barfoed forklarer, at han har et Søborg. Men jeg har nu hverken været stort beskæftigelsesbehov. At han er i London eller Søborg for at skaffe mig nødt til at få styr på rastløsheden. sådan en. Jeg sørger lige akkurat for, ”Jeg tør simpelthen ikke stå op om at jeg ikke bliver for stiv.” morgenen uden at have en opgave. Det tør jeg ikke indlade mig på. Og det Henne om hjørnet kan jo være at snitte et fuglebræt eller Vi griner igen. Om lidt skal vi på planlægge en rejse til Kreta. Finde en caféen Tom, stambaren henne om bog i New York Review of Books og få hjørnet. Der er tid til at runde et par den rekvireret, så jeg kan give den et mere alvorlige emner. Om fortrydelse par ord med på vejen. Det eneste, der og om kristendommen. Jeg kommer kan distrahere mig, er, at der kommer først til at stille et poesibogsspørgsen og tager mig under armen og siger mål. Hvad har du for alvor fortrudt? – nu skal vi ud i det fri.” ”Jeg var for lidt for mine børn. Men Hvad sker der den morgen, der ikke de kom heldigvis tilbage med fuld er en opgave? musik. Så i bedste fald kan man

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019