Page 23

ligt, for så bliver det hårdt, når man skal se sine forældre. Når man ikke engang har forsøgt at sætte dem ind i ens tankegang. Jeg har aldrig opgivet min mor – også selvom jeg i bogen brokker mig lidt over, at hun ikke er så politisk som mig, og at jeg hader, når hun slår over og bliver den dér pylremor, der render efter mig og spørger, om jeg er sulten eller tørstig.” ”Jeg ville også blive ked af det, hvis du var sådan en mor, der gav op og ikke orkede vores diskussioner, fordi du troede, at jeg var ligeglad. Eller at du var nervøs for, om der var ting, jeg ikke ville tale med dig om, fordi jeg mente, at du alligevel ikke ville kunne forstå. Jeg har det mere sådan, at jeg kan blive helt stolt, hvis jeg kan rykke mine forældres holdninger indimellem.” Gode oplevelser og savnet Vi har talt i et par timer, og Maise Njor skal tilbage til Berlingske for at gøre en historie færdig. På vejen ud siger hun: ”Jeg synes, Asta-Maja og jeg har fået noget andet sammen nu. I perioder ses vi måske ikke så ofte, men vi gør nogle andre ting sammen i dag – som her forleden, hvor vi kørte en tur på Louisiana og købte noget lækkert mad på den gode italienske bagefter. Jeg vil gerne invitere dig ud og få nogle gode oplevelser sammen med dig og så selv spise grød i flere dage bagefter, fordi jeg er så barnlig, at jeg ikke vil være ved, at jeg rent faktisk har brugt månedens budget. Men jeg vil gerne være en ’rigtig mor’, der gør sådan noget med sin voksne datter.” Maise giver sin datter et stort farvelknus, før hun smutter tilbage på redaktionen og den artikel, der venter på en slutning. Asta-Maja sender sin mor et langt blik gennem caféens store vindue mod gaden. Så siger hun: ”Det er altså sjovt, det dér med, at mor tror, hun skal lokke os til at være sammen med hende. Det er jo ikke sådan, det er. Jeg bliver jo glad, når hun skriver til mig og foreslår, om vi skal lave noget sammen. Jeg forstår ikke, at hun ikke kan forstå det. Jeg kan jo også få et fysisk savn efter min mor. Jeg har det fx sådan nu, hvor vi lige har sagt farvel til hinanden – ja, så savner jeg hende allerede…”

KONKURRENCE:

Alle veje fører til moR Da Maise Njors datter, Asta-­Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om italienske mænd, om at være bange for, hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Har du lyst til at læse bogen, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget People's Press donerer til ­Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/­konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 27. juni til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 K ­ øbenhavn S. Mærk kortet ”Rom”. Vinderne får direkte besked.

JUNI 2019

23

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019