Page 22

FLØJET FRA REDEN

”Jeg har nogle gange følt, at det var, som om jeg spillede lidt skuespil – overfor mig selv og overfor familien. Som om jeg bare har leget, at jeg kunne tage beslutninger selv. Men så er jeg kommet i tanke om, at min mor var 28 år, da hun fik mig, og lige om lidt er jeg selv 28 år – så kan jeg tænke, at hvor må der være mange gange, at hun bare har gættet sig til, hvordan man gjorde, når man fik barn og skulle være voksen.”

OM Maise Njor • Født i 1968. • Journalist og forfatter til en række bøger, blandt andet ’Michael Laudrups tænder’ og ’Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster’. • Udgav sidste år bogen ’Alle veje fører til moR’ sammen med sin ældste datter. • Mor til Asta-Maja og to yngre døtre.

OM Asta-Maja Njor Boisen • Født i 1996. • Ældste datter af journalist Maise Njor og journalist og musiker Axel Boisen. • Studerer på Lunds Universitet og underviser i feministisk selvforsvar. • Har to yngre søstre, Betty-Marie og Cornelia.

22

Ferie som lokkemad Hvornår – og hvordan – finder man så ud af, at nu er jeg kommet i mål? Følelsen af at føle sig hjemme i de nye roller som henholdsvis voksent barn og mor, hvis barn er fløjet fra reden? Asta-Maja: ”Jeg mærkede det ikke lige med det samme. Men ofte gik det op for mig, hvor meget jeg havde rykket mig, når mine venner kom ned til Rom og kunne kommentere på det. Eller da min mor var der i foråret og syntes, at jeg havde ændret mig. Efter jeg er flyttet hjem igen, kan jeg godt tænke, at det da egentlig var ret sejt, at jeg gjorde det. ” Maise: "Selv om man ikke tænker over det, når man har små børn, så går hele øvelsen jo ud på, at man skal gøre dem i stand til at flyve fint og skabe deres eget liv. Så selv om det niver svagt i mit hjerte af og til, må man se det som en succes, når ens børn flytter hjemmefra og gør tingene på deres måde, og at de er glade." Maise Njor synes, man skal være sammen med sine udeboende børn så ofte som muligt, så man ikke mister fortroligheden med hinanden. Alligevel kan hun være bange for at tage initiativet: ”Jeg er bange for, at hun skal føle det som et pres, at jeg gerne vil mødes. For jeg ved jo godt, at det voksne barn har alle mulige andre ting, hun gerne vil. Måske tvivler jeg en smule på min egen værdi – i hvert fald har jeg altid tænkt, at jeg skulle lave en ’swimmingpool-opsparing’, så jeg på den led kunne lokke mine voksne børn til at tage på ferie med mig.” Asta-Maja: ”Du skal altså ikke være bange for at spørge mig. Men du har også ændret dig. I dag kan jeg godt spørge dig, om vi skal ses, og så siger du nej, fordi du skal noget andet, og det er jo en fin udvikling. Så går det begge veje – og man finder ud af, at ens mor ikke altid bare står til rådighed for én.” Asta-Maja forstår ikke, at forældre kan være nervøse for, om samværet vil blive akavet, eller om de voksne børn en dag ikke længere vil deres forældre: ”Jeg har venner, der har fortalt, at de ligesom har opgivet deres forældre. De har ikke lyst til at dele ting med deres forældre, fordi de på forhånd tænker, at ’det her kommer min mor og far aldrig til at forstå.’ Det, synes jeg, er ærger-

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019