Page 16

HVERDAGSDANSKERE

At klokke i det Jørgen Christensen er både ringer og graver ved to landsbykirker i Thy.

Den, der ringer med klokkerne kaldes en ringer. En klokker var i gamle dage en person, der i de større byer havde til opgave at indkassere betaling for ringning med kirkernes klokker. Det var i forbindelse med begravelser og vielser. Måske var han ikke den skarpeste kniv i skuffen, siden ordet klokker også er blevet betegnelsen for én, der ikke altid kommer lige heldigt afsted. Kilde: Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per Rasmus Møller.

”Jeg ville gerne arbejde ude, så da der var en ledig stilling ved Hillerslev kirke, lå det mig ikke fjernt at blive graver,” siger han og fortæller, at det tidligere hed ”ringer og graver”. Menighedsrådet krævede dengang, at den, de ansatte, skulle bo i sognet, så da han fik jobbet i 1990, flyttede han med familien til Hillerslev. Han fandt hurtigt ud af, at det var godt at bo tæt på kirken, for han skulle jo hen og ringe morgen og aften, til gudstjenester, bryllupper og begravelser. ”Det er også en kæmpe fordel at bo tæt på menigheden, for man kommer til at kende alle. På den anden side er det også hårdt, når folk falder fra. Jeg kan mærke, at det er blevet hårdere med årene, når nogen dør, for jeg kendte dem jo,” siger Jørgen Christensen. For ud over at ringe med klokkerne består en stor del af arbejdet som graver – som navnet antyder – i at sørge for gravene på kirkegården. ”Vi gør klar til, at en entreprenør kan komme og grave hullet, og så dækker vi med håndkraft efter begravelsen. Vi sørger også for urnenedsættelser og holder gravene med vinterdækning og beskæring. En grav er jo ligesom en lille have,” siger han. ”Vi hjælper også folk, når de skal finde en gravplads til deres pårørende. Nogen vil have en plads tættest på hjemmet, andre vil have, at den afdøde skal ligge med fødderne ud mod gangen,” siger han og fortæller, at nerverne kan sidde uden på tøjet efter et dødsfald. ”Når nogen har mistet, skal de have nogen at læsse

16

af på. Der er alt det praktiske, og vi møder koner, der aldrig har haft med pengesager at gøre, for det har deres mand altid ordnet. Der kan være nogle frustrationer, der skal ud, og så er det nogle gange wos, det går ud over,” siger han med thybomålets udtale af ”os”. Frihed under ansvar Arbejdet består også i at gøre rent i kirken og konfirmandstuen, købe ind og holde opsyn. Teknologien er også blevet en vigtig del af jobbet. I hjørnet af frokoststuen, hvor han og de to gravermedhjælpere spiser deres mad og drikker kaffe, står en computer. ”Jeg bruger en del tid på at registrere grave og aftaler om, hvor længe vi skal passe dem, et år ad gangen eller i en længere periode. Alt skal registreres og dokumenteres. Før i tiden kunne man bare aftale det mundtligt med folk,” siger Jørgen Christensen. Han er 62 år og kunne egentlig gå på efterløn til næste år, men det har han nu ingen planer om. ”Det er et godt arbejde og et frit job, men det er frihed under ansvar. Der skal gøres det og det og det, og man skal selv tage initiativ. Menighedsrådet blander sig som regel ikke i det,” siger han. Med de mange gøremål er det enkelte gange sket, at han har været ved at glemme at ringe til tiden. Der har også været en enkelt smutter en tidlig lørdag morgen, dengang han skulle ringe klokken syv om morgenen. ”Der er som regel altid nogen, der bemærker det, og så kan man godt få

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD juni 2019