{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 89

Et lille udsnit af de over 100.000 tændstikæsker i Hans-Henrik Møller-Andersens samling.

hakkede dem op til stikker. Men han gik glip af patentet. ”Langsommelighed hos myndighederne betød, at Green blev overhalet indenom af en svensk fabrikant, der sikrede sig verdenspatentet i et forløb, der formentligt blev skelsættende for, at svenskerne i dag sidder på 95 procent af klodens tændstikproduktion.” Det fortæller Hans-Henrik Møller-Andersen. Den 64-årige elektriker har samlet tændstikker hele livet og har i dag mere end 100.000 æsker. I 2010 slog han dørene op til Det Danske Tændstikmuseum i kontorlokaler, der hørte til familiens hus i Sorø. Da han og hustruen rykkede til et rækkehus, blev samlingen hjemløs. Museet genåbnede i nye lokaler, men i 2018 måtte han smide håndklædet i ringen på grund af økonomi. De seneste par år har museet resideret i et af værelserne i Sorø-rækkehuset. Sideløbende med jobbet på Roskilde Museum tilbragte Hans-Henrik Møller-Andersen og storebroren Poul måneder på Landsarkivet og Erhvervsarkivet med at indsamle viden til en bog om dansk tændstikhistorie. Den kom til at hedde Svovlstikker-

ne – en glemt industrihistorie og er undervejs i en opdateret version.

Gosch rydder bordet Ifølge Hans-Henrik Møller-Andersen havde kun få fabrikanter mulighed for at omstille til de nye lovkrav og en virkelighed, hvor maskinerne tog over, og snart var der under ti fabrikker tilbage. Flertallet holdt til gengæld skansen ind i det 20. århundrede, og der kom nye til, herunder Københavns Tændstikfabrik og Gosch, der viste sig at blive dominerende. ”Der skulle volumen til for at konkurrere med svenskerne, og Gosch kastede sig ud i at opkøbe konkurrenterne. Det gik blandt andet ud over Greens fabrikker og Merkur.” I 1910 sad Gosch tungt på tændstikproduktionen, som også var blevet en profitabel eksportartikel. Dominansen var dog kortvarig, og et par år senere kom Glødefri og Hellerup Tændstikfabrik til. Ingen af de tilbageværende producenter var imidlertid klar over, at svenskerne åndede dem tungt i nakken. I 1920’erne begyndte den førende svenske tændstikproducent via stråmænd at opkøbe aktieposter i de danske fabrikker.

”Den svenske ejerandel voksede støt henover årene. I slutningen af 1960’erne blev det offentligt kendt, at Gosch og Glødefri/Hellerup, der var fusioneret, i virkeligheden var på svenske hænder, og at Svenska Tändsticks AB i årevis havde fastsat tændstikprisen uden reel konkurrence. Kort efter meldte svenskerne ud, at de erstattede fabrikkerne med et salgskontor, og i 1971 var det endegyldigt slut med dansk tændstikproduktion.” Hvor der tidligere fandtes stor variation i etiketterne på danske æsker, har der siden 1971 kun været én, nemlig et billede af Tordenskjold, der havde været brugt i forskellige variationer siden 1868, hvor motivet blev introduceret af Gosch. ”Historien går på, at Gosch havde udviklet en tændstik, som var sikrere end de gamle stikker, der gnistrede og glødede, og at det var indehaverens hustru, som foreslog at navngive den efter Tordenskjold. Søhelten havde slået svenskerne i 1716-19, og nu kunne han passende gøre det igen ved at figurere på de nye tændstikker. Men denne gang blev det svenskerne, der trak det længste strå.”

FEBRUAR 2020

89

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020