{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 86

AT MISTE

”Vi er grundlæggende helt og aldeles magtesløse. Det er noget skidt, men der er noget frihed i det, fordi man slipper for ansvaret. Det er jo heller ikke, fordi der ikke kan ske gode ting, når man vælger at give slip.” Vi undgår at blive konfronteret med vores magtesløshed i Vestens velfærdssamfund – på godt og ondt – for det gør, at vi har svært ved at acceptere, at verden nogle gange er uretfærdig. ”I Vesten trænger vi til at få et mere realistisk forhold til magtfordelingen mellem os selv og Gud. Illusionen om, at man styrer sit eget liv, lever man ikke efter andre steder i verden, men der bliver man også langt oftere mindet om, at man ikke styrer noget selv.” Problemet opstår, når der så sker noget, vi ikke synes om. Som fx at Esbens Kjærs barn dør, for ifølge ham er vi villige til at gå langt for at bevare opfattelsen af, at vi har fuld kontrol. ”Vi vil gerne fjerne alle påmindelser om, at vi ikke selv har kontrol over noget. Så når jeg kommer og vifter med mit døde barn, så ser folk en trussel af deres opfattelse af, at det er dem selv, der styrer. EnDer er ingen i min ten kan de erkende, at de har levet omgangskreds, på en løgn, ellers kan de skyde budbringeren og fjerne alle, der minder der taler om min dem om, at de ikke styrer. Folk vil gå afdøde søn. Ingen! langt for at beholde den opfattelse.”

det skete. Han har været som de mennesker, han møder; hans verdensforestilling rummede ikke risikoen for, at et barn kunne dø. ”Jeg havde en overbevisning om, at mine børn ikke kunne blive syge og dø, men det er jo ikke rationelt, og jeg fandt ud af, min tro ikke holdt. Det var en slags eksistentiel opvågning, hvor min tro bristede. Min forestilling om verden brasede sammen,” forklarer han. Derfor begyndte at han at skrive bøger. Om sin egen sorg, og som en undersøgelse af forskningen inden for felt­et; hvordan navigerer man i sorgen? Det kom der først ’Min Usynlige Søn’ ud af, og siden udgav han ’Døden – en overlevelsesguide’. Når Esben Kjær holder foredrag på baggrund af bøgerne, står folk altid i kø for at fortælle om deres afdøde, fordi de savner at tale om dem. ”Der er ingen i min omgangskreds, der taler om min afdøde søn. Ingen! Kun min kone og mine to andre børn. Ingen andre nævner ham nogensinde. Det er helt normalt. Til de foredrag jeg holder, fortæller alle det samme.” Gud i eget liv Spørgsmålet er, hvorfor vi har så svært ved at tackle sørgende mennesker, der har mistet en, de har kær. Esben Kjær bebrejder den vestlige ESBEN KJÆR kultur, hvor vi stræber efter at have fuld kontrol over vores liv. Han giver hospitalspræst Preben Kock ret, når han kalder problemet for ”Gud i eget liv”. ”Det vil sige, at vi har fyret den store gud, som holder orden i resten af verden, og så har vi selv taget over, fordi vi godt kan lide idéen om, at vi selv styrer,” forklarer han. Og det fungerer da også rigtig fint, så længe livet ikke går én imod. ”Der er nogle problemer forbundet med at være gud i ens eget liv, for det fungerer bedst i medvind. Når vinden vender, bliver det hårdt. Man får et personligt ansvar. Hvis man bliver syg, hænger man på sin egen sygdom. Et er at få kræft, men hvis man pludselig kun har sig selv at bebrejde, er det slet ikke sjovt,” mener han. Og det var netop det, han også selv var nødt til at erkende i sin sorgproces. Der er ingen at bebrejde, det er ren afmægtighed og meningsløshed.

86

Fandt mening i tragedien Selv oplevede han det som dybt unaturligt, hvad der skete for ham. Han verdensopfattelse måtte bygges op på ny, for at han kunne finde mening i den. ”Gud havde et forklaringsproblem. Hvorfor skulle det ske? Det kunne min kosmologi ikke bære, og jeg var nødt til at genopbygge den i en version, hvor den kunne rumme mit tab og være med det faktum, at det var sket.” Det blev en slags eksistentiel transformation, han var igennem. Det, der for alvor satte ham i gang med ændringen, var, da han forstod forskellen på at finde mening med og mening i Sebastians død. ”Jeg besluttede, at jeg ville vokse og blive den bedste version af mig selv, og det var derfor, jeg kastede mig ind i sorgarbejdet, så jeg kunne bruge hans død til noget. Det giver mig et samvær med ham. Der var ingen mening med hans død, men jeg finder masser af mening i den. Det har givet mig fred.”

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020