{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 67

Hvad er en podcast? Podcastens format kender du måske fra de gode gamle radiofor­tællinger. En podcast er en fortællende lydoplevelse, fx et radioprogram, en drama-fortælling eller et videnskabeligt program, og består ofte af flere episoder, som udgives løbende. Du kan lytte til podcast på din computer, tablet eller smartphone, lige når det passer dig. Det kræver blot, at du har et podcastprogram installeret. Der findes mange forskellige programmer. De fleste af dem er gratis, men vær opmærksom på, at nogle programmer koster penge. Du kan læse mere om, hvilke podcastprogrammer der findes, hvordan du installerer dem, og hvordan du lytter til podcasts på Ældre Sagens hjemme­ side: aeldresagen.dk/podcast

om, hvorvidt hans mor fik en værdig død, har naget ham. Kunne han som søn eller hans far som ægtemand have grebet situationen anderledes an? Kunne de have gjort hans mors sidste tid bedre? ”Jeg har aldrig fået sat ord på, hvad der egentlig skete, da min mor gik bort, og lige pludselig fik jeg en idé: Jeg har altid været fascineret af genren 'true crime', hvor man løbende forsøger at komme nærmere en opklaring på et mysterium. Så jeg tænkte, om det var muligt at lave en podcast, hvor jeg vender tilbage til min mors sidste dage for at forsøge at opklare, hvad der egentlig skete og ultimativt finde frem til svaret på, om min mor fik en værdig død,” forklarer Peter Egevang, der er kommunikationskonsulent i Ældre Sagen. Han har tidligere blandt andet lavet radio for DR. Peter Egevang tog kontakt til forskellig fagpersoner, der kunne hjælpe med at definere 'en værdig død'. Han opsøgte mennesker, der havde været tæt på hans mor i hendes sidste tid,

i håbet om at opklare 'mysteriet' om hendes død så faktuelt som ­muligt. ”Jeg er ikke ude på at placere et ansvar hos nogen, det er vigtigt at holde fast i. Men jeg er ude på at finde forklaringer, og jeg havde en fornemmelse af, hvor jeg skulle finde dem. Måske kan jeg også finde en forklaring på, at jeg ikke selv har været helt opmærksom på, hvad der var ved at ske med min mor – og her kommer selvbebrejdelsen ind. Jeg føler, at jeg skulle have gjort mere,” ­siger Peter Egevang. En personlig fortælling Da Peter Egevang først gik i gang med sin podcast, regnede han med, at det var rimelig enkelt at gå til. Men efterhånden som han kom længere ind i processen, gik det op for ham, at podcasten blev meget mere personlig end først ventet. ”Podcasten har åbnet for følelser, jeg har lagt låg på i et helt år, fordi jeg ikke har turdet forholde mig til det. Det har faktisk været en ret voldsom proces. Jeg ved ikke, om jeg var gået

i gang med at lave podcasten, hvis jeg havde vidst, hvor smertefuldt det ville blive at skulle forholde mig til min mors sidste dag og finde ud af, at jeg som pårørende kunne have gjort mere. Men omvendt tror jeg også, at det er en god proces, fordi jeg gennem podcasten får sagt ordentlig farvel til hende. Jeg får gjort nogle af de ting, jeg skulle have gjort, mens hun stadigvæk var i live,” fortæller Peter Egevang. I takt med at Peter Egevang river op i sin mors sidste tid, dukker følelser som sorg og utilstrækkelighed op. Og han indser, hvor svært han egentlig har ved at tale om sin mors død. ”Det gik op for mig, at jeg har manglet noget, som jeg tror, andre har. Jeg misunder den familie, der kan stå rundt om sin døende og tage afsked, holde i hånden et roligt øjeblik og få sagt farvel. Det er måske noget af det, jeg forbinder med en værdig død,” siger Peter Egevang og fortsætter: ”Min mor var bange og utryg. Jeg følte ikke, at der var nogen, der rigtig FEBRUAR 2020

67

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020