{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 37

KONKURRENCE:

Med kup og kaffelikør krimier og i den mere underholdende genre,” fortæller Peter Simonsen. Modvægt til vores hektiske tid I dag er der påfaldende mange værker af danske forfattere, hvor der optræder en bedstemorfigur med demens eller anden funktionsnedsættelse. Eller ældre mænd, som vi følger den sidste tid af deres liv på godt og ondt. Forfatteren Aase Schmidt skriver om at leve som ældre kvinde i Den nøgne mur, udgivet i 2007. Forfatteren Christian Jungersens debutroman 'Krat' fra 1999 handler om et venskab mellem to mænd, som krakelerer og ender i et dødeligt uvenskab, da de bliver gamle. Den produktive forfatter Dennis Gade Kofod har udgivet værker siden 2005. Mange af dem har afsæt i ældre mennesker. Blandt hans bøger er Brøndtjætten, som er historien om en gammel mand, der bor alene. Ham følger vi i den sidste tid, inden han skal dø. ”Både hos disse forfattere og blandt de yngre er der en nysgerrighed efter at forstå ældrelivet. Deres romanfigurer kan man godt se som modvægt til det forvirrende, opskruede tempo, vi oplever globalt.” Ung og gammel godt i spænd For Peter Simonsen giver det god mening at lade en ung og en gammel udgøre et makkerskab, som forfatteren Keld Broksø gør i krimien ”Fjendespor”. ”Det er et spejl at se hinanden i, som kan skabe solidaritet på tværs af generationer. Jeg tror, at løsningen på fremtidens udfordringer er, at vi forstår hinanden bedre. Det lyder banalt, men når vi kigger os om globalt, tyder det på, at der er noget, vi kan gøre bedre. Det kan litteraturen hjælpe til med,” siger Peter Simonsen.

”En forbrydelse om dagen holder fut i bagen.” Stina, 77 år Fem mennesker møder hinanden i et kirkekor. Bliver venner og bestemmer sig for at blive gamle sammen. Da den tid kommer, flytter de på et plejehjem i fællesskab. Men besparelser på plejehjemmet og forholdene for ældre mennesker generelt er de ikke tilfredse med. Catharina Ingelman-Sundbergs bog om fem ældre mennesker og deres oprør over urimelige besparelser og tingens tilstand er både en feel good-roman og en samfundssatirisk røverhistorie. Har du lyst til at møde fem friske ældre i en morsom fortælling, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som People’s Press donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på ­hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 2. marts til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 ­København S. Mærk kortet ”Kup”. Vinderne får direkte besked.

FEBRUAR 2020

37

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020