{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 32

SE LYSET

Af Kirsten Skaaning

A

Illustration Maya Ikeda Madsen

-haaa – nå sådan hænger det sammen … Alle nobelprismodtagere kan det. Forsker Peter Bro har fundet ud af det. Og den gode nyhed er, at vi alle kan lære det. Det handler om at få tiøren til at falde, at se lyset, eller at der pludselig går en prås op for os. Kært barn har mange navne. Du kender det sikkert: Krydsogtværsen mangler bare et enkelt ord. Så er den løst. Du sidder og grubler over det genstridige bogstav, der skal passe ind. Og pludselig er den der, løsningen. A-haaa, der var den, tænker du. Og bliver helt euforisk. Den samme oplevelse har Peter Bro haft adskillige gange i forskellige situationer. Indtil han begyndte at fundere over, hvad det egentlig er, der får tiøren til at falde. ”Det pirrede mig, at når min undervisning var bedst, kunne jeg tænde noget i eleverne. Så kunne jeg pludselig se, at Jørgen på bagerste række opgav at kigge på Facebook og begyndte at høre efter. Og ikke nok med det. Han begyndte ligefrem at læse lektier til næste gang,” fortæller Peter Bro.

Peter Bro er leder af og underviser på Center for Journalistik på Syddansk Universitet, SDU samt professor og forsker samme sted.

Opskriften Hvad var der, der fik Jørgen til at lytte? Det ville Peter Bro forske i. Han rettede sin opmærksomhed mod de ypperste forskere i verden, nobelprismodtagerne. Og undersøgte, hvad der er gået forud for deres opdagelser. Han fandt ud af, at de alle benytter sig af tre ingredienser, som til sammen skaber en opfindelse: 1. Der skal være et problem, du vil løse. 2. Du skal finde en løsning. 3. Løsningen skal føre til en anden indfaldsvinkel, som kan udløse nye ideer. ”Blander vi de tre elementer sammen, falder tiøren. Så kan vi både hjælpe os selv og andre med at få nye ideer til at løse problemer, som er gået i hårdknude,” siger Peter Bro. Opskriften kan lettest forklares med, hvordan en vittighed er skruet sammen: Først får du serveret et problem, typisk som et spørgsmål. Så finder du løsningen. Løsningen kan udløse en overraskelse, som fører til en ny indfaldsvinkel eller ide.

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020