{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 28

KLIMA

OM FN’s Verdensmål Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, sørge for anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer også på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber. De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. De bygger videre på de såkaldte 2015-mål, der udløb ved udgangen af 2015. Kilde: verdensmålene.dk og Udenrigsministeriet

Andre vil sige, at det, der haster mest, er biodiversiteten. Derudover er det, der foregår nu, meget en kamp mellem fattige og rige lande. Det er jo en selvfølge, at vi, der har brugt meget – vi, der har de store indkomster og forbrug – har forurenet mest. Vi, der har brugt løs af klodens ressourcer, siger, at nu skal den fattige afrikaner bidrage. Vi siger simpelthen, kære fattige afrikaner, du kommer aldrig op på vores niveau – boligmæssigt, lønmæssigt. Det er for sent. Klart, at det medfører en aggression, når de kan se, hvordan vi vælter os i forbrug. Næppe en ufarlig aggression. En manglende forståelse for verdensmålene vil medføre flygtningestrømme som et af problemerne.

28

Et andet er, at forskellene mellem rig og fattig bliver så store, at man simpelthen griber til våben. Der er flere, når alvoren går op for dem, der spørger: Hvad kan jeg egentlig gøre? Det er det gode spørgsmål. Og den fælde, som en del går i, er at sige, vi er kun et lille land. Det handler jo mest om, hvad USA, Kina, Rusland og Indien gør. Det er objektivt forkert. Alle mennesker har en betydning i verden – også selv om de ikke ændrer alverden. Jeg citerer gerne titlen på Greta Thunbergs lille skrift: No one is too small to make a difference.” Steen Hildebrandt ærgrer sig over de store tillidsproblemer, vi lever med

i dagens samfund. Når man ser millionerne rulle i svindelsager, så bliver det fristende at spørge sig selv om, hvorfor lige præcis jeg skal jeg gøre mig umage. Man må helst ikke blive så mismodig, at man bliver handlingslammet. Så kommer vi ingen vegne, siger han og understreger: ”Der skal gang i en overdragelsesforretning. Vi skal søge dialogen mellem de unge og boomerne. De ældre skal lytte og erkende, at de har gjort for lidt. Vi, der har hovedet oven vande, må overkomme de udfordringer, vi har med dialogen, og tage ansvaret på os. Vi skal se den yngre generation i øjnene. Vi skal levere. De skal modtage. Der er ikke noget alternativ. Ingen kan jo flytte til månen. Endnu.”

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020