{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 24

KLIMA

“Vores børnebørn får et svært liv” Det er ordene fra en bekymret professor og ekspert i FN's Verdensmål i en samtale om blandt andet klimakrise

Af Mette Fugl

D

Foto Per Morten Abrahamsen

et er nok ikke så høfligt på vej ind til en god kop kaffe og en samtale med en engageret professor at hilse med ordene ’Ok, boomer’ – i stedet for det mere naturlige 'goddag'. Men jeg gjorde det. Steen Hildebrandt blev ikke fornærmet. Han var bare uforstående i første omgang. Der skulle en forklaring til. Det er de unge og de yngre, der kalder de store årgange, der blev født efter krigen og op til og med begyndelen af tresserne for boomers. Det er ikke et kompliment. Der er tale om en næsten aggressiv bebrejdelse. Vi, den ældre generation, har ødelagt verden. Har de unge ret? ”Nu, når jeg har fået begreb om udtrykket, kan jeg kun sige ja, de har ret. Vi har i den grad taget for os af netop retterne. Vi har udviklet en del, men vi har desværre ikke haft meget andet i hovedet end vækst til os selv. Vi har, som ingen andre hverken før eller siden, anskaffet os materielle ting. Ferier og dobbelte carporte med mere. Jeg kan ikke forestille mig fremtidige generationer, der får så mange materielle goder som os. Uddannelse, ferier, sundhedssystemet, pensioner, som ingen andre fik og får.”

24

Det brænder. Alvoren rammer måske ikke os. Den rammer med forfærdende sikkerhed de børnebørn, vi som hovedregel får, når livet går videre, og vi med den største og formentlig naive kærlighed sender gode ønsker for fremtiden. Hvilken fremtid? ”Som tingene ser ud nu, vil det lille barn, der i dag er seks år, have udsigt til et meget svært liv. Vi slipper ikke ri-

Vi har, som ingen andre hverken før eller siden anskaffet os materielle ting STEEN HILDEBRANDT

sikoen for, at de grummeste scenarier bliver til noget. Hvis vi ikke reagerer meget mere effektivt, end der er lagt op til, så får børnebørnene vanskelighederne. Og de ændringer, vi skal foretage, skal være af en meget mere massiv art. Det handler ikke bare om at forhøje prisen på cigaretter. Glem det. Det skal være meget voldsommere og koste mere på vores levestandard. Desværre er vi ikke parate.”

På jagt efter undskyldninger kan man vel sige, at efterkrigstidsgenerationen ikke skal bære det store ansvar? Vi hørte på vores forældres bitre erfaringer. Nød og elendighed og arbejdsløshed. Derfor blev det afgørende for os at dække et tag selv-bord. Vi vidste ikke bedre? ”Vi er til en vis grad uskyldige. Og dog.” Vi har fået advarsler Steen Hildebrandt henviser til, at vi allerede i 1972 fik en pegefinger med formuleringen af international miljøpolitik. Den begyndte det år med FN's konference afholdt i Stockholm om det menneskelige miljø. I 1987 kom så Brundtland-rapporten med overskriften ’Vor fælles fremtid’. Den er opkaldt efter kommissionens formand, den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland. Rapporten gav et omfattende overblik over de største globale miljømæssige kriser samt forslag til, hvordan problemerne kunne løses. Den medvirkede til at plante miljømæssige problemstillinger solidt på den politiske dagsorden med et mål om at diskutere miljø og udvikling som ét og samme.

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020