{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 23

”Ældre mænd bliver fædre, fordi de kan” Ifølge mandeforsker Kenneth Reinicke er der mange gode grunde til, at langt flere mænd end tidligere kaster sig ud i bleer og babymos i en alder af 60+ Af Gitte Meyer Madsen

Jeg tror, det er de færreste ældre fædre, der selv har ønsket at tage en runde mere i en sen alder.” Så kontant lyder det fra Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet. Han ved, at han kan få på hattepulden for sit kontroversielle udsagn, men ikke desto mindre tror han, at det er de færreste mænd, der har et naturligt ønske om at blive far igen, når de har rundet de 60. ”Ofte sker det, fordi manden har mødt en ung kvinde, som ønsker børn, og så giver han sig. En klog mand har engang sagt, at mænd får det antal børn, som kvinder ønsker, at de skal have. Og det udsagn tror jeg, at der er noget rigtigt i,” smiler mandeforskeren. Når det er sagt, så ser Kenneth Reinicke også andre grunde til, at et stigende antal mænd går den vej. ”Den mest oplagte grund er jo ganske enkelt, at det kan lade sig gøre. Vi lever længere end tidligere. Mange mænd er rørige og raske længere tid, end vores egne fædre og farfædre var det. Det gælder særligt velstillede mænd – dem

Fakta om seniorfædre Flere mænd får børn i en sen alder Sidste år havde 90 nyfødte børn en far, der var 60 år eller derover. 85 af dem havde en far i 60’erne, og fem af dem havde en far på 70+. Antallet af seniorfædre stiger år for år I 1986, da man begyndte at registrere nybagte fædres alder, var antallet af nyfødte børn med fædre over 60 år kun 25. I dag er tallet næsten firdoblet. Flere mænd bliver fædre i 50’erne I 1986 havde 237 nyfødte børn en far i 50’erne. ­ I 2018 var det tal steget til 660 nyfødte. Også kvindernes alder er ­opadgående I 1986 havde ingen nyfødte børn en mor i 50’erne. I 2018 var det tilfældet for 16 nyfødte. Kilde: Danmarks Statistik

med fysisk og økonomisk overskud. Og det giver jo nogle muligheder. Fx at få flere børn.” Kenneth Reinicke ser fine fordele ved livet som seniorfar. ”Jeg har tidligere skrevet en bog om yngre fædre, og her fremgik det tydeligt, at mange af dem var meget optaget af deres karriere og af at få økonomien til at hænge sammen. Det behøver de ældre fædre ikke at bekymre sig om. De har tjek på den del, og de har styr på deres liv.” Fysikkens begrænsninger Selv om fordelene vejer tungt, mener Kenneth Reinicke, at man bør overveje ulemperne grundigt, hvis man som 60+-årig går rundt og er lidt skruk. ”Den største ulempe er selvfølgelig, at barnet statistisk set skal lægge sin far i graven inden sin 20-års fødselsdag. Det er et faktum, at børn med ældre fædre ikke har deres far i så lang tid, og derfor er det en overvejelse værd,” lyder det fra Kenneth Reinicke. En ulempe er også, at man som ældre far vil blive udfordret og begrænset af fysikken. På det punkt vil seniorfædrene være begrænset af alderen. Hvordan det første kuld børn tager beskeden, om at der kommer en efternøler, mener Kenneth Reinicke, vil afhænge af forholdet til faren. ”Har de voksne børn en god og tæt relation til deres far, så tror jeg, at der kan komme noget godt ud af, at far skal have et kuld mere. Det kan jo være ganske hyggeligt at besøge faren og hans småbørn sammen med sine egne børn og opleve det tætte bånd, der kan komme mellem børnene. Men er forholdet skidt, og har faren ikke været ret meget til stede, da de voksne børn var små, ja, så kan der godt opstå jalousi, når de voksne børn ser deres far kravle rundt på alle fire med den lille – det, de ikke selv oplevede. Kenneth Reinicke vil ikke sætte en egentlig aldersgrænse for, hvornår man som mand bør få børn, men han mener, at det kræver ekstra overvejelser, når man har rundet 60 år. ”Vi har en tendens til at tro, at vi lever evigt. Men det gør vi ikke. Man bør derfor tænke barnets perspektiv ind i beslutningen, når man er oppe i 60’erne – og spørge sig selv, hvor længe barnet kan nå at have sin far.” FEBRUAR 2020

23

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020