{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 20

SENIORFÆDRE

”Jeg føler, at jeg har fået en chance til” Steen Kieler blev farfar samme år, som han blev far til sin yngste søn. Han ser det som et stort privilegium at få mulighed for at krydre sit seniorliv med små børn i huset

Af Gitte Meyer Madsen

D

Foto Emil Lyders

er er stilhed før stormen. Steen Kieler byder mig velkommen i sit hjem, der ligger lige ned til en lille sø. Udsigten er storslået, og alt – både inde og ude – emmer af ro. Lige nu i hvert fald. Inden længe vil lyden af lyse børnestemmer nemlig indtage huset i Hellebæk i Nordsjælland. ”Anna kommer hjem fra skole om lidt, og Anton er hos en kammerat,” fortæller Steen Kieler, mens han hælder te i mit krus. Som de fleste af sine jævnaldrende har 68-årige Steen Kieler voksne børn. To styk. Og så har han tre børnebørn på seks, tre og to år. Men dér stopper ligheden med de fleste andre på hans alder. For mens mange vælger at gå på pension, arbejder Steen fuld tid i sit eget arkitektfirma. Og nå ja, så er der lige de små sko, der står i entreen. Steen Kie­ler har nemlig valgt at tage en runde mere med bleskift, gylp og afbrudt nattesøvn.

at jeg på mange måder kunne være en bedre far for dem, end jeg har været for mit første kuld børn,” fortæller Steen Kieler. Den succesfulde arkitekt startede egen virksomhed som 29-årig, og efter tre år havde han 100 medarbejdere. Han arbejdede ofte 80 timer om ugen og rejste op mod 250 dage om året, så familietid var der ikke meget af. ”Jeg var helt beruset af at opleve den succes og havde derfor ikke den store forståelse for, hvor vigtig familie­ tiden var. Min prioritet lå et andet sted, og min daværende kone tog slæbet. Det erkender jeg i dag.” Alligevel fortryder Steen Kieler ikke sin prioritering dengang. ”Det nytter ikke noget at ærgre sig eller fortryde. Men jeg kunne da godt have ønsket for mine børn, at de havde haft en far, der tog med til fodboldkampe og den slags. Sådan en far var jeg ikke.”

For travl til børn Sønnen Anton kom til verden, da Steen Kieler var 62 – tre år efter at datteren Anna blev født. At blive far igen i en sen alder var ikke noget, Steen havde regnet med, da han fik sit første kuld børn for ca. 40 år siden. ”Det er sket, fordi jeg blev skilt fra min første kone og fandt sammen med en kvinde, der var 25 år yngre end jeg. Da vi blev et par, var hendes betingelse, at vi skulle have børn sammen.” Det accepterede Steen Kieler hurtigt, for han var forelsket og kunne sagtens forstå hendes behov for at få børn. ”Mine kvababbelser gik mest på vores aldersforskel. Jeg syntes, at det var lidt synd for hende, at hun skulle have sådan en gammel fyr som mig. Men jeg havde ikke dårlig samvittighed i forhold til børnene, for jeg vidste,

En gammel far Hoveddøren smækker, og niårige Anna kommer løbende ind i køkkenet. ”Hej!” smiler hun og giver sin far et kram. Hendes sorte skoletaske med pink, blå og grønne stjerner på har hun efterladt i entréen. ”Hvad siger dine kammerater til, at du har sådan en gammel far som mig?” spørger Steen sin datter. Anna bliver lidt genert og siger, at det ved hun ikke. Men Steen Kieler ved det godt. ”Jeg kan da godt se, at børnene kigger lidt på mig. Jeg er jo lige så gammel som deres bedsteforældre. Men de driller hverken Anna eller Anton. Det er det vigtigste – og nu er de andre børn jo nok ved at vænne sig til det,” smiler Steen Kieler.

20

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020  

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD februar 2020