Page 91

Det er vigtigt, at vi, der er lidt ældre, sørger for at overlevere historien til de yngre LARS THERKELSEN, FORFATTER

grebet af flodheste. Han byggede og solgte både, han opfandt et fiskenet, der endte med at revolutionere hele fiskeindustrien på Victoriasøen. Og han boede på Karen Blixens afrikanske farm, hvor hans fortællinger om sit liv og skæbne efter sigende inspirerede den berømte værtinde i hendes senere forfatterskab. Alt sammen til stor overraskelse og begejstring for Lars Therkelsen, som 100 år senere lærte både sin oldefar og sin egen farmor bedre at kende gennem brevene. “Det er løgn, det her! Har jeg en oldefar, der har udrettet alt det her? Og er min oldefar lig med ‘Gamle Knudsen?’” tænkte han blandt andet, og så gik han for alvor i gang med at grave i sin egen fortid. “Hvad ved jeg i grunden om min egen farmor? Og min oldefar? Jeg vidste jo ikke meget, fandt jeg ud af. Men nu blev jeg pludselig interesseret, for jeg er jo en del af dem,” siger han. Lars Therkelsens research blev mere og mere omfattende, og til sidst havde han så meget materiale, at der var til en hel bog: Resultatet kan læses i bogen “Gamle Knudsen og hans datter”, som udkom sidste år. Arbejdet med bogen har gjort Lars Therkelsen mere afklaret med sin egen fortid: Hvor han kommer fra, og hvad han er en del af. Den følelse kan han godt unde fremtidige generationer. “Det er vigtigt, at vi, der er lidt ældre, sørger for at overlevere historien til de yngre. Ellers mister de jo forbindelse til fortiden. Og for pokker, hvor det be-

tyder meget, at man kan formidle ens historie bagud i tiden,” siger han. Nyt syn på farmor Lars Therkelsen har også fundet ud af, at han i virkeligheden aldrig rigtigt har forstået sin farmor, som måtte vokse op uden sin far. “Jeg har aldrig tænkt så meget over min farmors liv og skæbne, som må have været fuld af savn og håb om et gensyn med sin far,” siger han. “Og det er utroligt interessant, når det er ens farmor, som man har mødt så mange gange. En af pointerne er, at når du er ung, så ved du jo ikke hvilke spørgsmål du skal stille. Og man fortæller ikke bare et barn en hel masse,” siger han. Det efterlader ofte børnene med en masse ubesvarede spørgsmål: “Spørgsmål, man først stiller, når de gamle er døde,“ siger Lars Therkelsen. Han nåede aldrig selv at stille sine spørgsmål, mens farmoren var i live, men han er heldig, at han via skriftlige kilder alligevel har kunnet få svar. Det er han glad for i dag. “Jeg har fået det ud af det, at jeg nu har en familie, en del af mig, jeg ikke kendte til: En oldefar, der stak af fra min farmor. Og jeg har fået et helt andet syn på min farmor, jeg slet ikke havde forstået! Alt det hun har været igennem! Brevene, der var sendt til hende, har været et bindeled fra fortiden og op til mig,” siger han. 

3 gode råd om slægtsforskning 1. Læs vejledningen på ­rigsarkivets ­hjemmeside, så er du godt i gang: ­kortlink.dk/x253 2. Opsøg din lokale slægtsforskerforening. Der finder du ligesindede, som kan hjælpe dig, hvis du går i stå. Find din forening på: slaegtogdata.dk/­ lokalforeninger 3. Stol aldrig blindt på oplysninger, du ikke selv har fundet i originale kilder.

APRIL 2019

91

Profile for Ældre Sagen

Ældre Sagen MEDLEMSBLAD april 2019